Skip to main content

Full text of "Historisk tidsskrift"

See other formats


Google 



This is a digital copy of a book lhal w;ls preserved for general ions on library shelves before il was carefully scanned by Google as pari of a project 

to make the world's books discoverable online. 

Il has survived long enough for the copyright to expire and the book to enter the public domain. A public domain book is one thai was never subject 

to copy right or whose legal copyright term has expired. Whether a book is in the public domain may vary country to country. Public domain books 

are our gateways to the past, representing a wealth of history, culture and knowledge that's often dillicull lo discover. 

Marks, notations and other marginalia present in the original volume will appear in this file - a reminder of this book's long journey from the 

publisher lo a library and linally lo you. 

Usage guidelines 

Google is proud lo partner with libraries lo digili/e public domain materials and make them widely accessible. Public domain books belong to the 
public and we are merely their custodians. Nevertheless, this work is expensive, so in order lo keep providing this resource, we have taken steps to 
prevent abuse by commercial panics, including placing Icchnical restrictions on automated querying. 
We also ask that you: 

+ Make n on -commercial use of the files We designed Google Book Search for use by individuals, and we request thai you use these files for 
personal, non -commercial purposes. 

+ Refrain from automated querying Do not send automated queries of any sort lo Google's system: If you are conducting research on machine 
translation, optical character recognition or other areas where access to a large amount of text is helpful, please contact us. We encourage the 
use of public domain materials for these purposes and may be able to help. 

+ Maintain attribution The Google "watermark" you see on each lile is essential for informing people about this project and helping them find 
additional materials through Google Book Search. Please do not remove it. 

+ Keep it legal Whatever your use. remember that you are responsible for ensuring that what you are doing is legal. Do not assume that just 
because we believe a book is in the public domain for users in the United States, that the work is also in the public domain for users in other 

countries. Whether a book is slill in copyright varies from country lo country, and we can'l offer guidance on whether any specific use of 
any specific book is allowed. Please do not assume that a book's appearance in Google Book Search means it can be used in any manner 
anywhere in the world. Copyright infringement liability can be quite severe. 

About Google Book Search 

Google's mission is to organize the world's information and to make it universally accessible and useful. Google Book Search helps readers 
discover the world's books while helping authors and publishers reach new audiences. You can search through I lie lull lexl of 1 1 us book on I lie web 
al |_-.:. :.-.-:: / / books . qooqle . com/| 



Google 



Dette er en digit al utgave av en bok sum i general oner liar \a:n oppbevart i bibliotekshvller fur den omhvggelig bio skannet av Google 

som del av et, prosjekt for a gjoro verdons linker lilgjengelige pa nettet. 

Den har levd sa lenge at opphavretten er utlopt, og boken kan legges nT pa offentlig doinene. I-In offentlig domene-bok er en bok som 

aldri har vasrt underlagt opphavsrett oiler hvis jtiridiske oppliavreiiighoter bar ul.lopl. Dot kan variere fra land til land om en bok 

finnes pa del oll'entlige dome-net. Offont.lig domene-boker er var port til fortiden, med et veil av historie, kultur og kunnskap som ofte 

er vanskelig a finne fram til. 

Merker, notater og andre anmerkninger i margen som finnes i det originale eksemplaret. vises ogsa i denne filen - en paminnelse om 

boketis lange ferd fra titgiver til bibiliotek. og t.il don onder lios dog. 

Retningslinjer for bruk 

Google er si oh over a kuniie digit alisoro offentlig domono-matoiiale satmiiou med biblioleker. og gjoro del bredt tilgjciigelig. Ofl'enllig 
domene-bpker l.ilhorer olfenilighelen. og vi er simpe.lt.fien deres "oppsyusmenn". Det.t.e arbeidel. er imidlerl.id kosl.bart, sa for a kmme 
opprct.t.holde denne t.jcncst.on. har vi latl noen forholdsregler for a hindre misbruk av kommersielle akt.orcr. inklndert inufijring av 
t.ekniske restriksjoner pa aiitoinat.iske sok. 
Vi ber deg ogsa om folgende: 

• Bruk bare filene til ikke-konnnersiollo formal 

Google Book Search er designet for bruk av enkeltpersoner, og vi ber deg om a bruke disse filene til personlige. ikke-kommersielle 
formal. 

• Ikke bruk automatiske sok 

Ikke send automatiske sok av noe slag til Googles system. Ta kontakl med oss hvis dti driver Forskning innen niaskinoversettelse, 
optisk tegngjenkjonning eller andre omrader der tilgang lil store mengder toksl kan vacrc nyttig, Vi er positive til bruk av offentlig 
domene-m ate riale til slike formal, og km vaere til hjelp. 

• Behold henvisning 

Google- "vannrnerket" som dn finner i liver fil. er viktig for ft informere brukere om dette prosjekt er og hjel]ie deni med a finne 
ogsa aimeT materialc via Google Book Search. Vcnnligst ikke fjern. 

• Hold deg innenfor loven 

Uansett hvordan du bruker materialet, husk at dn er ansvarlig for at di.i opptrer innenfor loven. Du kan ikke trekke den slutningen 
at var vurdering av en bok som tilhorende det oli'entlige donione for brukere i USA, impliserer at boken ogsa er olfent.lig tilgjengelig 
for brukere i andre land. Det varierer fra land til land om boken fremdeles or underlagt opphavrolt, og vi kan ikke gi veiledning 
knyttet til om en bestemt anvendelse av en bestemt bok, er tillatt. Trekk derfor ikke don slutningen at en bok som dukker 
opp pa Google Book Search kan brakes pa hvilken som heist mate, hvor som heist i verden. Erstatningsansvaret ved brudd pa 
opphavsrettigheter kan bli ganske stort. 

Om Google Book Search 

Googles mal er a organisere informasjoncn i verden og gjoro den universelt tilgjengelig og utnyttbar. Google Book Search hjelper leserne 
med a oppdage verdens bokor smiitidig -u:n vi hjelper fmf.i rtere og utgivere med a na from til nytt publikum. Du kan soke gjennom 
hele teksten i denne boken pa |http: //books. google. com/| 



HISTORISK TIDSSKRIFT 



UDGIVET AP 



DEN NORSKE HISTORISKE FORENING 



TREDIE RiEKKE 



FEMTE BIND 



r \ 
* 



KRISTIANIA 

GR0NDAHL & SONS BOGTRYKKERI 

1899 



STANFORD U.\£IVER3iTY 
LIBRARIES 

D L40I 

\i- is" 



~f 



i 

INDHOLD. 

Side 
Om Konventionen i Moss. 

Af Dr. Yngvar Nielsen 1 

Gotlfiendingernes Handel paa England og Norge omkring 1300. 

Af Alexander Bugge 145 

Mine Erindringer fra Norge. 

Af G. Norman. Meddelt af T. H. Aschehoug . 181 

Om Stavanger Stift i Middelalderen. 

Af Dr. Ludvig Daae 218 

Generalmajor Georg Reichwein. 

Ved H. J. Huitfeldt-Kaas 337 

Smaastykker : 

1. Mandal og Landskrone (L. D.) 427 

2. Nogle Bemaerkninger om norske Forhold fra det 
attende Aarhundrede (L. D.) 429 

3. De kongelige Byanlseg i Norge i Middelalderen 

(G. S.) . 433 

4. Om de saakaldte „Form8end u i det gamle Bergen 

(G. S.) 436 

• 5. Haakon Haakonss0ns Borg i Oslo (G. S.) . . . . 439 



Register til Historisk Tidsskrift, 3. Rsekke, Bind V. 

Af A. Kjser 441 



Trykfeil og Rettelser 472 



Den norske historiske Forening I — XXV 



OM KONVENTIONEN I MOSS. 

AP 

DK. YNGVAR NIELSEN. 



I Historisk tidskrift, utgifven af Svenska histo- 
rwka foreningen, XVII (1897), S. 209—258 har Pro- 
fessor Oscar Alin meddelt en Af handling, der under 
Titelen Bidrag till Mossekonventionens historia viser sig at 
vsere en Kritik af den Saraling Aktstykker til nsevnte 
Konventions Historie, som jeg har offentliggjort i Viden- 
skabsselskabets Skrifter (II. Historisk-filosofiske Klasse) 
for 1894, og hvori jeg tillige havde Anledning til at m0de 
forskjellig anden Kritik, der var fremkommen i enkelte 
svenske Blade mod de af mine forudgaaende Skrifter, som 
havde behandlet de Begivenheder, der ledede til Afslut- 
ningen af den Vaabenstilstand og Konvention i Moss, 
som den 14de August 1814 stansede Fiendtlighederne 
melleni den norske og den svenske Hser. 

Professor Alin anvender i denne sin nye Afhand- 
ling n0iagtig den samme historiske Methode, som han 
f0rst systematisk gjennemf0rte i sit bekjendte Vserk, Den 
svensk-norska unionen (Stockholm, 1889). Da dette ud- 
kom, t0r det vaere, at det med sin strenge Konsekvens i 
Retning af at bygge al historisk Udvikling paa enkelte 
statsretslige Dokumenters Udtryk har virket imponerende 
og overbevisende paa Mange. Jeg selv var, da Skriftet 
forelaa, meget tilb0ielig til at tro, at her kunde maaske 

Hist. Tidsskr. 3. R. V. 1 



^ DR. YNGVAR NIELSES. 

det endelige Ord vaere sagt, og at Alin, med sin Methode, 
havde anvist den endelige Yei, ad hvilken det omsider 
skulde lykkes at lose alle de Gaader, som stod i Sammen- 
hseng med Unionens Grundlaeggelse. Der var i den 
Henseende noget Bestikkende ved Systeraet. 

Men det varede ikke laenge, forinden det. gjennem 
nairmere selvstsendig Undersogelse. maatte blive alt mere 
og mere klart, at en saadan Slutning var overmaade for- 
hastet, og at Methoden, saadan som den her var udformet, 
snarere maatte fore tilbage end fremover. Fornemmelig 
vaktes her mine Betaenkeligheder ved det Studium af Kon- 
ventionens Forhistorie, hvilket jeg, allerede forinden Frem- 
komsten af Alins Vaerk, havde optaget, — til en Begyn- 
delse med et meget afgraenset Stof af Aktstykker, som dog 
senere stadig ogedes. Konventionen havde tidligere kun 
va3ret flygtig behandlet, og Ingen havde optaget den til 
kritiek Undersogelse. Da jeg foretog Indsamlingen af det 
Materiale, som laa til Grund for mine Bidrag til Norges 
Historieil814 (I, 1882; II, 1886), var Konventionen der- 
under ikke engang medtagen. Det var, som om der endnu 
ikke lagdes nogen synderlig Vaegt paa dens Historie. 

Forst i 1886 — efterat nsevnte Vserk i det Vaesent- 
lige var afsluttet — kom jeg selv paa den Tanke, at den 
dog maaske kunde have en storre Betydning, og jeg sogte 
i dette Aar, paa Grundlag af, hvad der paa den Tid fore- 
laa af aktmaessigt Materiale, at give en Udredning af 
Konventionens Betydning. 

For forste Gang optog jeg Sporgsmaalet om denne 
i en mindre Afhandling, som blev trykt i „Aftenposten" 
og tillige udkom i Ssertryk, under Titelen : Hvor ligger 
Tyngdepunktet i Begivenhederne i 1814? I denne Af- 
handling var jeg kommen ind paa Meninger, som senere 



OM KONVENTIONEN I MOSS. *> 

alt mere og mere have faestnet sig hos mig, og hvorved 
jeg er forvisset.om at have truffet det Rette. 

Men idet disse Anskuelser vare nye og derhos skilte 
sig meget fra, hvad der ellers hos de fleste havde gjaeldt 
for at vsere uomst0delige Sandbeder, kunde det ikke over- 
raske, at det tog Tid ud at trsenge igjennem med dem. 

Langt fra, som tidligere var forudsat, at s0ge Aar- 
sagerne til den Form, som Unionen endelig fik, i For- 
hold, der alene beroede paa de to forhandlende Konge- 
rigers Villie og Evne. — fandt jeg at maatte se Begiven- 
hederne i en st0rre, videre Ramme. Jeg lagde Hoved- 
vaegten paa Stormagternes lndgriben og fandt en let paa- 
viselig Sammenhaeng imellem de Fordringer, som stilledes, 
det moralske Tryk, som 0vedes af deres fire Kommis- 
saerer, — og de Forhandlinger, som efter deres Afreise 
ledede til Konventionen i Moss. 

Engang ledet ind paa disse Studier, kunde jeg ikke 
slippe dem. 1 1887 fortsatte jeg dem, uagtet mit Kilde- 
materiale paa den Tid kun var lidet st0rre, end hvad det 
havde vaeret, da den f0rste lille Afhandling blev skreven. 
Saaledes fremkom min naeste lille Afhandling om dette 
Emne. Den f0rte Titelen : Christian Frederik og Kon- 
ventionen til Moss 14. August 1814 og blev trykt i det 
Festskrift, som nordiske Forfattere udgav i Anledning af 
A. F. Kriegers syttiaarige F0dselsdag 4. Oktober 1887. 
Det lykkedes mig ikke med denne Afhandling at henlede 
Professor Alins Opmaerksomhed paa de fra hans egne 
Meninger meget afvigende Resultater, som jeg allerede 
den Gang troede at kunne udlede af det foreliggende 
Stof. Ialfald er Afhandlingen ikke omta.lt i hans f0r 
nsevnte Skrift om Unionen ; disse Meninger synes ikke der 
at have vaeret anseede for vserdige til en Gjendrivelse. 
Den blev forbigaaet i Taushed. 

1* 



* DR. YNGVAR NIELSEN. 

Imidlertid begyndte Rigsarchivar M. Birkeland at 
foretage en mere omfattende Indsamling af aktmaessigt 
Stof for en Bearbeidelse af Konventionens Historic Jeg 
havde, medens denne Indsamling fandt Sted, oftere An- 
ledning til at konferere med Rigsarchivar en, som stadig 
gav mig sin Tilslutning i de Resultater, jeg med mit ind- 
skraenkede Aktstykke-Stof havde udledet. Han ytrede, at 
jeg kun i et enkelt Punkt ikke havde truffet det Rette; 
men han sagde tillige, at dette alene skyldtes mit niangel- 
fulde Materiale. Rigsarchivarens tiltagende Sygelighed 
bevirkede, at han efterhaanden opgav Tanken paa selv at 
kunne offentliggjore den Samling, han havde faaet istand. 
Han overlod den da til mig, med fri Raadighed til at 
kunne benytte den. 

Saaledes kunde jeg anvende dette vsesentlig for0gede 
Materiale ved Udarbeidelsen af mit naeste Skrift. Fra Kiel 
til Moss. En historisk Undersegelse af Mossekonventionen, 
dens Forudscetninger og politiske Betydning. I dettes 
Fortale er der forelobig gjort Rede for det stserkt ud- 
videde Stof, som den Gang (1894) stod til min Raadighed, 
idet jeg henviste til en paafolgende Publikation af de saa- 
ledes erhvervede Aktstykker. 

Det er atter denne Samling, som under Titelen: 
Aktstykker vedkommende Konventionen i Moss 14de August 
1814 i 1895 blev udgiven i Videnskabsselskabets Skrifter 
for 1894, og som Professor Alin nu har villet imodegaa. 
Den indeholder adskillig flere Aktstykker end de, jeg 
havde Adgang til at benytte, da jeg udarbeidede det nys 
nsevnte Skrift. Der er i Fortalen hentydet dertil. men 
mere ubestemt. Professor Alin har ikke kunnet medtage 
den Mulighed i sine Beregninger, at der ogsaa i det 
mellemliggende Aar var foretaget en yderligere Indsam- 
ling af Materiale. Saa er imidlertid skeet, og dette nye 



OM KONVENTIONEN I MOSS. O 

Materiale er senere hen tilgodegjort i mit paaf0lgende 
Skrift, Der Vertrag von Moss vom 14. August 1814 und 
die schwedischnorwegische Union (Kiel und Leipzig, Ver- 
lag von Lipsius & Tischer, 1895). Beklageligvis synes 
ogsaa dette Skrift ganske at have undgaaet Professor Alins 
Opmserksomhed. Ellers vilde han raaaske bedre have 
kunnet forstaa, hvorledes min endelige Mening har 
formet sig. 

Enhver vil kunne indse, at en Kritik, der er affattet 
under den Forudsaetning, at Forfatterens nyeste Resultater 
foreligge i et Skrift, hvis Fortale er dateret Marts 1894, 
maa blive feilagtig, naar det oplyses, at han senere, med 
et fremdeles udvidet Kildestof, har behandlet det samme 
Stof i et andet Skrift, hvis Fortale er dateret Mai 1895. 
Dette er netop, hvad Professor Alin har gjort, og der- 
med er han for en Del komraen ud paa Vidderne. hvor 
det gjaldt om at fastsaette sin Modstanders Meninger. 

Idet jeg saaledes til en Indledning har anseet det 
nodvendigt at meddele disse Oplysniuger om Sagens For- 
historie, skal jeg tillige i Forbindelse dermed redegj0re 
for et enkelt Punkt, som har vakt Professor Alins Op- 
mserksomhed. 

Han har faestet sig ved de Udtryk, jeg har anvendt 
ved Gjengivelsen af nogle Dokumenter, hvis Original findes 
i Storthingets Archiv. Han siger (Sv. histor. tidskr., 
1897, S. 223, Note 1): „Nagon gdng stannar man i 
tveJcan, om utgifvaren cdltid jamfort afshriften i riks- 
arkivet med originalet i stmihingets arkiv". 

Dertil er simpelthen at svare, at jeg for ikke at volde 
den nu afdode Bigsarchivar Ubehageligheder undlod at dsekke 
mig bag en Oply suing om, at vedkommende Dokumenter vare 
blevne forlagte i Rigsarchivet, hvortil de vare udlaante, og 
ikke kunde bringes tilveie, da jeg beh0vede dem for at sam- 



6 



DR. YNGVAR NIELSEN. 



menholde de der beroende Afskrifter med de originate 
Dokumenter. Da Alt nu — inden Birkelands D0d — 
er bragt paa sin Plads, kan jeg uden nogen Betaenkelig- 
hed referere dette, for saaledes forhaabentlig at blive 
befriet for yderligere Mistanker ora at have, af Ligegyl- 
dighed, fors0mt en Pligt, der maa regnes for ineget vigtig, 
ved Udgivelsen af Kildeskrifter. Jeg var forberedt paa, 
at en Modstander kunde blive opmserksom paa, at der 
skjulte sig noget bag de mere forbeholdne Udtryk, som 
vare anvendte ved Oplysningerne om, hvor flere af de 
paagjseldende originale Dokumenter vare at s0ge. 

Hvorvidt Professor Alin ved sit sidste Bes0g i Stor- 
thingets Archiv har havt Anledning til at blive bekjendt 
med de Grunde, som bevsegede mig til at vsere meget 
forsigtig i Valget af mine Udtryk, er mig ubekjendt. For 
mit eget Vedkommende er jeg ikke i Tvivl om at have 
handlet forsvarlig. 

Imidlertid viser det sig nu, at der i de benyttede 
Afskrifter har vseret enkelte, mindre vsesentlige Feil, som 
kunde vseret undgaaede, saafremt der havde vaaret Adgang 
til at sammenholde dem med Originalerne. Jeg medtager 
derfor i denne Afhandling enkelte af disse Aktstykker i 
nyt Aftryk, hvor ved der er laest Korrektur efter de i 
Christiania opbevarede Originaler. Derunder kan der 
ogsaa vsere Anledning til at rette Feil, som have ind- 
sneget sig i Professor Alins nyeste Aftryk af de samme 
Dokumenter, — Feil, som for Alle synes meget vanske- 
lige at undgaa. 

Dermed gaar jeg over til de Bemaerkninger, som 
ere mit Svar til Professor Alins Kritik. 



OM KONVENTIONEN I MOSS. « 

For en Besvarelse af denne Kritik vil det vaere 
niest hensigtsmaessigt at tage den postvis, hvortil desuden 
den Form, Professor Alin har givet sin egen Af handling, 
saerlig indbyder. 

S. 210 i Svensk histor. tidskrift, 1897, udtaler Pro- 
fessor Alin sin f meaning over, at jeg mellem mine akt- 
stycken har medtaget nogle Uddrag af for trykte Skrifter, 
som ovenikjobet ere affattede med en stor Mangel paa 
Kritik. Det ene er et lidet Afsnit af Schinkels Minnen 
(trykt i Aktstykker 1 . S. 70 fig.), det andet er et Stykke 
af Domprovst Wieselgrens Biografi af General Skjolde- 
brand (trykt smstds., S. 105 fig.). Ved en saadan Optagelse 
er der imidlertid ikke paa nogen Maade givet vedkommende 
Stykke noget Stempel for at [vaere en paalidelig Kilde, 
og hvad Professor Alin anforer for at faa det givet Ud- 
seende af, at min Tanke dermed skulde have va&ret den 
at tillsegge de saaledes aftrykte Afsnit nogensomhelst Au- 
toritet udover den, som de retteligen tilkommer, er helt 
ugrundet. 

Det lille Afsnit af Schinkels Minnen er medtaget 
som det f0r mine Publikationer — ved Siden af Jac. Aalls 
Erindringer — eneste foreliggende Referat af de ved Stats- 
raad Tank fremsatte Forslag til en fredelig Overenskomst, 
til Sammenligning med de virkelige Aktstykker. Dette 
maa antagelig ikke regnes for utilladeligt. 

Hvad Skjoldebrands Fremstilling af Forhandlingerne 
paa Moss angaar, saaledes som den er gjengiven af Wiesel- 
gren og senere optrykt af mig, da har jeg (Aktstykker, S. 
95) netop selv udtalt, at den ikke kan regnes for paa- 
lidelig, og (S. 101) forklaret, at den ikke stemmer med 



1 Saaledes citerer jeg her og i det F0lgende mine f0r (S. 4) 
naevnte Aktstykker vedk. Konventionen i Moss. 



DR. YNGVAR NIELSEN. ' 



de under Vidneforh0rene i Rigsretssage*i mod Statsraad 
Haxthausen afgivne Forklaringer. Dette tor vel vsere 
nok Reservationer. Hvad Skjoldebrands Beretning an- 
gaar, da kan endvidere oplyses, at Universitetsbibliothekar 
A. C. Drolstfm og jeg i Faellesskab have anstillet Under- 
S0gelser for at faa det afgjort, om Generalens origin ale 
Manuskript endnu fandtes og var tilgjsengeligt, men uden 
at n'nde noget Spor. Nu oplyser Alin, at det findes i 
Hs. Maj. Kongens Familiearchiv, og aftrykker det. Saa- 
ledes kan den Sorg vsere slukt. Men at det kan vsere 
nogen Feil, saalsenge ikke Originalen kjendes, da at af- 
trykke den ved Wieselgren bearbeidede Redaktion, er ikke 
godt at forstaa. At denne var upaalidelig, er desuden 
oplyst. Mit 0nske var at kunne meddele samtlige Under- 
handleres Beretninger; ligesom jeg havde saadanne fra de 
norske, 0nskede jeg ogsaa at offentliggjore de svenske, men 
maatte n0ies med ? hvad der forelaa. 



Sv. hist, tidskr., S. 211 er Professor Alin ikke ganske 
enig med mig deri, at jeg har aftrykt fire hidtil ukjendte 
Breve fra Christian Frederik. Han nsevner imidlertid 
ikke, hvad jeg har oplyst om dem, at de i dem forekora- 
mende Udtalelser om den britiske Politik og om Huset 
Holsteins Ret maa tillsegges megen Interesse. Sammen 
med Christian Frederiks Skrivelse til Guvern0r Peter 
Anker af 18de Oktober (trykt S. 141) og Lord Liverpools 
to Skrivelser af 2. September (trykte S. 148 flg.) danne disse 
fire Breve en Rarame om de mellemliggende Forhand- 
linger. Ved dem kastes der Lys over de Stemninger og 
F0lelser, der bevcegede den Fyrste, som paa norsk Side 
afsluttede Konventionen. De kunne i denne Samling, — som 
Indledning i aktmsessig Form vel hsevde sin Plads. Af 



OM KONVENTIONEN I MOSS. 



9 



den er der meget at lsere for den Forsker, som vil se 
Sagen i et alsidigt Lys. 

Hvor der handles om Konventionen i Moss, er det 
nemlig uundgaaeligt at tage meget, ja aldeles overveiende 
Hensyn til den norske Konges Opfatning af sine person- 
lige Maal og af de Pligter, som han skyldte sit Folk. 
Uden. at forstaa, hvad han engang havde haabet at op- 
naa, og hvilke personlige Afslag han gjorde for at kunne 
skabe dette Folks Lykke, — vil man heller ikke kunne 
forstaa, hvad der paa den ene Side voldte Vanskelig- 
hederne ved Konventionen, og paa den anden gjorde 
denne til en Mulighed. At medtage hele det Materiale, 
som her forelau, var ikke muligt. Men det var, naar 
der kunde skaffes nogle nye Dokumenter, ovenikjobet af 
det aabne, fortrolige Indhold, som i dette Tilfselde, baade 
berettiget og nyttigt at medtage dem. 

Den britiske Politik var for Christian Frederik be- 
stemmende. Af de foran nsevnte Breve vil det kunne 
sees baade, hvad der stod for ham, da han opgjorde sine 
Planer for 1814, og da han tilsidst resignerede. I Mod- 
saetning der til vil Professor Alin og de, som dele hans 
Opfatning. gjore meget vel i at lsese Lord Liverpools 
Udtalelser, der indeholde Forklaringen til meget. Men 
disse synes at vsere uskrevne for ham, uagtet der i dem 
ligger klare Vink til at se, hvor langt den britiske Pre- 
mierminister i 1814 var tilsinds at strsekke sin Indblan- 
ding. Lord Liverpools Breve ere ogsaa en meget vserdi- 
fuld Kommentar. 



Sv. histor. tidskr., S. 211 — 215 dvseler Professor 
Alin ved de i min Samling, S. 12 — 42, indtagne Akt- 
stykker vedkommende de fire Stormagters Mission. 



10 



DR. YNGVAR NIELSEN. 



Han siger, at disse alle tidligere have vaeret trykte, hvilket 
kan vsere rigtigt nok, dog med det Tillseg, at dette delvis 
kun har vaeret i Overssettelse. Efter Alins Mening er 
det overfl0digt at aftrykke disse Dokumenter paa ny ; men 
han synes dog ikke helt utilb0ielig til at anerkjende, at 
nogle Grunde kunde tale derfor. 

Hans hovedsagelige Indvendinger vende sig mod andre 
Punkter, ved hvilke der altsaa her maa dvaeles. 

Jeg har gjentagne Gange, saaledes ogsaa i det her 
omhandlede Skrift (S. 12 — 17) fremholdt, at det var en Peil 
fra den hjemmevserende svenske Regjerings Side, at den 
ikke S0rgede for at give de fire Kommissserer fornyet 
Veiledning for den helt nye Situation, som var frembragt 
i Norge efter den 17de Mai. Jeg har fremholdt, at de 
kun havde [at holde sig til Wetterstedts Note af 23de 
April, og at de derigjennem faktisk kom til at staa uden 
Instruktioner om, hvorledes den svenske Regjering opfat- 
tede de bagefter skabte nye Forhold. 

Hertil svarer Professor Alin, at Christian Frederiks 
Valg til Konge udtrykkelig var forudseet i Wetterstedts 
Note, og at Kommisssereme virkelig bleve instruerede af 
Baron Tawast i Kjobenhavn og Grev Essen i Veners- 
borg. 

Det kan vsere nyttigt at se lidt paa disse Paa- 
stande. 

Hvad det f0rste, Kongevalget, angaar, da er det 
ikke andet, end at Wetterstedt som en Mulighed har talt 
om „hvilken Titel han (o: Christian Frederik) end vilde 
antage, eller en af hans Autoritet behersket Rigsforsam- 
ling kunde overdrage ham u . Men det er dog ikke det, 
hvorom der her er Tale. Om Kongevalget af 17de Mai 
som den fuldbragte Kjendsgjerning kan der Intet findes 
i en Note af 23de April, som ovenikj0bet maa bygge 



OM KONVENTIONEN I MOSS. 



11 



paa gamle Meddelelser. Derr anforte Indvending er jaevn- 
god raed ingen. 

Den an den bliver ikke bedre. At Tawast efter 
Evne havde s0gt at paavirke Kommisssererne under deres 
Ophold i KJ0benhavn, er en velbekjendt Sag, og at han 
til yderligere Belsering havde henvist dem til Essen, naar 
de passerede gjennem Venersborg paa sin Vei til Norge, 
er heller ikke nogen Hemmelighed. 

Men hvad'jeg har regnet for en Feil, er noget helt 
andet. Det var den store Blindhed. hvormed den svenske 
Regjering hengav sig til den Tro, at Kommisssererne, 
naar de kom til Norge, alene vilde betragte Sagerne i 
det Lys, som var dem givet i Noten af 23de April og i 
Tawasts og Essens Forklaringer. „Man havde der" — 
har jeg sagt i Fra Kiel til Moss, S. 32 — „0iensynlig 
ikke taenkt sig, at Kommisssererne kunde handle paa egen 
Haand". Det, som ikke var beregnet, var nemlig skeet, 
— at Kommisssererne bedomte Forholdene ud fra ganske 
andre Forudssetninger, og at de . opgjorde sig sine Me- 
ninger paa Grundlag af egne Erfaringer. 

Det er paafaldende, hvad Tawast ansaa det hen- 
sigtsmsessigt at meddele Kommisssererne, og hvad han 
troede kunde have Virkning paa disse. Martens har saa- 
ledes i sin Indberetning af 16de Mai — uden Kom- 
mentar — meddelt, at Tawast havde fortalt ham og 
Orloff, at Christian Frederik havde tilstillet Grev Essen 
en Skrivelse, som skulde give Grund til at tro, at Prinsen 
var sindsforvirret ! Dnderretninger af dette Indhold vare 
nu ikke meget vserdifulde og skulde ikke tjene de frem- 
mede Kommissserer til nogen synderlig Veiledning. Disse 
vare, paa Grund af Tawasts diplomatiske Stilling og i 
Henhold til sine Instruktioner, n0dsagede til at henvende 
sig til ham, forhandle med ham og hore paa ham. Men 



12 



DR. YNGVAR NIELSEN. 



det lod sig ikke undgaa, at de hurtig maerkede, hvorledes 
denne Diplomat selv var mindre end orienteret, kun op- 
fyldt af Had og Uvillie mod Danmark og af de skumleste 
Mistanker mod Norge og dets Regent. Historier som 
den, at Prinsen skulde skrive Breve, der robede en for- 
styrret Sindstilstand, skulde dog ikke vaere egnede til at 
indgive Kommissaererne nogen h0ie Forestillinger om 
Aanden hos den Klasse af Statsmsend, der troede at 
gavne sin Sag ved at saette Saadant ud og selv indbilde 
sig, at de derved kunde staa til Troende. Da Kommis- 
saererne selv gjorde Bekjendtskab med Brevet, maatte de 
end mere undres over, hvorledes Tawast kunde meddele 
dem deslige ugrundede Formeninger. 

Til samme Tid havde de svenske Statsmaend ingen 
synderlig Tillid til hinanden. Af Jartas og Wirsens 
nylig udgivne Brevveksling kan sees, hvilke ringe Tanker 
disse tvende Maend havde om Grev Essen. Det kjendes 
fra f0r af, hvorledes Grev Essen atter fra Udenrigsmini- 
steren havde modtaget skarpe Udtalelser om Tawast, som 
en Mand, der ikke var sin Stilling voksen. 

Saavel Tawast som Essen maa betegnes som Maend, 
der tilh0rte en anden Tid. I Kraft af sin Betragtning 
af naer sagt alle Forhold kunde de ikke passe for de 
Stillinger, hvori mere tilfaeldige Omstaendigheder havde 
bragt dem ind. Mistaenksomhed, en altid lurende Mis- 
taenksomhed bestemte hver af deres Handlinger og gjorde 
det til en Umulighed for dem at kunne opgjore sig en 
uhildet Dom om, hvad der skede i Danmark og i Norge. 
Tawast var her mere uskyldig; men hans Meninger be- 
stemtes igjen af den meget mistaenksomme Udenrigsminister 
i Stockholm. I Stedet for at tilegne sig den Overlegen- 
hed. der alene kan skabes gjennem en real Indsigt i, 
hvad der bevaeger sig i Tiden, ogsaa udenfor Hjemlandet, 



OM KONVENTIONEN I MOSS. 



13 



kom de saaledes i alle Tilfaelde til at ligge under for de 
fra dette medtagne Forudsaetninger. Ligesaalidt som de 
kunde give sin egen Regjering vaesentlig andet end et 
Opkog af alle de gamle Mistanker, der sad igjen i de 
fordoms Gustavianeres Hjerter og Nyrer, — ligesaa lidt 
stod det i deres Magt at kunne byde de tilreisende Kom- 
missaerer en Veiledning, for hvilken disse vare villige til 
at b0ie sig. Tawast var ovenikj0bet tagen bort fra ganske 
andre Forretninger ; som Diplomat bavde han kun at 
pege tilbage paa sin netop fuldendte Reise til Konstanti- 
nopel, der ikke havde bragt overvaeldende Resultater. 
Grev Engestrom har da ogsaa klaget over hans Mangel 
paa 0velse i diplomatiske Affserer 1 . 

Kommissaererne havde kun meget ringe Tillid til, 
hvad Tawast og Essen fortalte dem. Deres selvstaendige 
Unders0gelser havde hurtig godtgjort, at Danmarks Konge 
og Regjering vare aldeles uskyldige i alle de Punkter, 
hvori de vare anklagede fra svensk Side, og derefter tog 
de sit Standpunkt. De havde i Kj0benhavn af den danske 
Udenrigsminister faaet sig forelagt det forn0dne Materiale 
til at d0mme om det reelle Indhold af disse meget skarpe 
Inkriminationer. Tawast stod der som en hensynsl0s An- 
klager mod Danmark, overenssteramende med den svenske 
Politik, der i sin Almindelighed havde en meget fiendtlig 
Farve, hvor den ber0rte dette Land. Men ligesaa vist 
er det, at de svenske Maend, som havde det Hverv at 
fremsaette saadanne staerke Beskyldninger, kun havde ringe, 
om overhovedet nogen Holdepunkter, og dette blev ikke 
af nogen forstaaet bedre end af Kommissaererne. 

Ved sin Ankomst til Kjobenhavn vare de paavirkede 
af den Opfatning. som var dem bibragt af det svenske 



Smlgn. mine Bidrag til Norges og Sveriges Historic 1812 — 1816 
(Christiania, 1869), S. 146 flg. 



14 



DR. YNGVAR NIELSEN. 



Diplomati, bl. a. gjennem Wetterstedts for omtalte Note 
af 23de April. De kom med dertil svarende Forestil- 
linger. Men lidt efter lidt blev deres Opfatning en anden, 
og Resultatet af deres, paa Stedet anstillede Unders0gelse 
blev det, at de maatte anse den danske Regjering for 
aldeles skyldfri. Overfor det svenske Diplomati maatte 
dette igjen medfore en anden Virkning. Naar Kommis- 
saererne saa, at dets Anklager mod Danmark vare grund- 
l0se, saa kunde det ikke vaere anderledes end, at de ogsaa 
fik Mistillid til, hvad de fra den samme Kant h0rte om 
Norge. Havde Anklagerne og Bebreidelserne vseret usande 
til den ene Side, da var der Intet, som til den anden 
Kant kunde give dem nogen st0rre Trovserdighed. 

Kom missser erne vare, da de forlod Kjobenhavn, op- 
fyldte af Mistillid til de svenske Diplomaters usande For- 
klaringer, og de vare mere end nogensinde bestemte paa 
at unders0ge Sagerne med egne 0ine. 

Dette skede da ogsaa. 

Professor Alin inener at have fundet nogle Beviser 
for sin Mening, at Kommisssererne virkelig havde mod- 
taget veiledende Instruktioner gjennem Tawast og Essen, 
i en Skrivelse fra Essen og i en fra Martens, den preus- 
siske Kommissser. Imidlertid kan der ikke ligge nogen 
Ysegt paa, hvad Essen fortaeller om sit Arbeide med at 
paavirke Kommisssererne ; Sp0rgsmaalet er kun, hvad disse 
mente derom, — hvorvidt de selv troede paa og tog for 
godt, hvad der blev dem meddelt. At Essen anvendte 
Tid paa at ssette Kommisssererne ind i sine Meninger, 
er vel^bekjendt. Men det er ikke derpaa, det her kom- 
mer an. 

Med den paaberaabte Skrivelse fra Martens til Essen 
af 7de Juli har det en nogen anden Sammenhaeng. end 
hvad Professor Alin angiver. Selve den af ham anf0rte 



OM KONVENTIONEN I MOSS. 



15 



Ytring gjaelder kun nogle Bestemmelser om den Vaaben- 
stilstand, om hvilken der underhandledes i Christiania. 
Det er et enkelt Led i en Brevveksling, hvis Fortsaettelse 
netop er af Vigtighed, fordi den gav Kommissaererne An- 
ledning til at gribe Essen i en grov Usandhed og derfor 
tilrettevise bam. I sit Svar havde nemlig den svenske Over- 
befalingsmand fors0gt at pumpe nogle vel dr0ie Historier 
i Konimissaererne. Paa disses Vegne svarede den russiske 
Kommissaer i Ord, hvis virkelige Mening var den, at man 
frabad sig Mere af den Sort. Dette var for Grev Essen 
«n stor Ydmygelse. 

OrlofF, den russiske Kommissser, har selv, i den 
memoir e secret af 16de August, i hvilken han giver en 
samlet Oversigt over Kommissionens Virksomhed, forkla- 
ret, at dennes Medlemmer efter sin Ankomst til Ohri- 
stiania havde fundet, at Christian Frederik var en Per- 
sonlighed, der helt afveg fra det ufordelagtige Billede, der 
af det svenske Diplomati var optrukket for dem. 

Hvad Essen angaar, da vil meget snart den skrift- 
lige Fremstilling, han gav Kommissaererne af Begiven- 
hederne i Norge, af Christian Frederik og hans Omgivel- 
ser, foreligge trykt. Enhver, som interesserer sig derfor, 
vil da, ved at sammenligne denne Fremstilling med Kom 
missaerernes efterf0lgende Handlinger, kunne overbevise 
sig om, at de under sit Ophold i Norge ikke lod sig 
lede af de Meninger, Grev Essen havde sogt at bi- 
bringe dem. 

Det faar staa fast, at Kommissaererne havde fattet 
Mistillid til, hvad der tilfl0d dem fra svenske Kilder. 

Dernaest maa det erindres, at hverken Tawast eller 
Essen var jaevngode med den svenske Regjering, og at 
denne, saavidt det hidtil er oplyst, ikke har benyttet 
Leiligheden til at saette sig i Forbindelse med dem ved 



16 



DR. YNGVAR NIELSEN. 



deres Reise gjennem Sverige. Hvad Tawast og Essen 
havde at fremf0re, var kun en videre Deduktiou af de 
Klager, paa hvilke Noten af 23de April var bygget. 

Yderligere kan det oplyses, at mine Ord, forsaavidt 
Professor Alin bar anket over dem, ere formulerede med 
en endnu snevrere Begrsensning end den, han giver dem. 

I Aktstykker, S. 15, staar der, at Kommisssererne 
under sin Reise gjennem Sverige ingen Forbindelse havde 
med den svenske Kronprins eller med den svenske Uden- 
rigsminister. Der er ikke talt om Regjeringen i dens 
Almindelighed, kun om de to enkelte Personligheder, 
hvem det ligger naermest at taenke sig som dennes virke- 
lige Ledere. 

Fra dem kom der ingen direkte Meddelelse til Kom- 
missjererne — og der ruasrkes Intet til, at de to naevnte 
svenske Maend, der havde Anledning til at trseffe dem,. 
have modtaget nogen ny speciel Instruktion, der byggede 
paa Forudsa?tningen om, at Forholdene havde undergaaet 
en meget stor Forandring. Det er dette, jeg gjentagne 
Gange har udtalt, og som der fremdeles er Grund til at 
udtale, — at den svenske Regjerings Ledere lod de frem- 
mede Kommissaerer vrere uden Oplysning om, hvorledes 
den nve Situation maatte onfattes, — den Situation, om 
hvilken Komniissjererne snart efter meget hurtig dannede 
sig en selvsteendig Mening. Stillingen var bleven den, at 
det skulde synes at have vaeret nodvendigt at give ny,. 
klar Besked, afpasset efter de nyskabte Forhold 1 . 

Der er nogle af mine Ord, som Professor Alin ikke 
har citeret. De lvde: „Det var under disse Omstamdig- 
heder en Feil at indtage det doktrimere Standpunkt, at 



1 Under '27de Juni har Essen selv anmodet om at faa Instruk- 
tioner for, hvad han herefter havde at gjore. Sdiinlrls Minnen* 
Vm, S. 340. 



OM KONVENTIONEN I MOSS. 



17 



ville betragte det norske Folk som Opr0rere og dets nyvalgte 
Konge som Usurpator, naar man ikke selv paa Stedet 
kunde skride ind eller helt ud kunde stole paa sine Alli- 
eredes Medvirkning til at skaffe denne Opfatning ubetinget 
Respekt", — og videre har jeg sagt, at det vistnok havde 
vaeret „mest hensigtsmaessigt at traeffe Forberedelser til at 
m0de de nye Fordringer, der maatte folge med den for- 
andrede Situation, paa et nyt Grundlag. Men noget saa- 
dant skede ikke. Kielerfredens Gjennemf0relse var nu 
engang bleven et Alfa og Omega for den svenske Politik. 
Det viste sig snart, at denne Mening ikke deltes af 
Repraesentanterne for de fire Stormagter, der vare Sve- 
riges Allierede". 

Hvad dermed er ment, burde vel ikke vaere vanske- 
ligt at forstaa. I Historien har den fuldbragte Kjends- 
gjerning altid en stor Magt. En saadan forelaa siden 
17de Mai, og den virker den Dag idag. Alene den 
svenske Regjering lukkede sine 0ine derfor, og dens 
Talsmaend, Tawast og Essen, havde stirret sig blinde paa 
Kielerfreden som det eneste Udgangspunkt for en varig 
Ordning. Kommissaererne fik hurtig Forstaaelsen af, 
hvor Landet laa, og derved skiltes de fra den svenske 
Regjering. 

I vore Dage synes Professor Alin at have bevaret 
den samme Evne til at overse de fuldbragte Kjendsgjer- 
ningers Magt. I de fire Stormagters Repraesentanter ser 
han kun de Maend, som de med Sverige allierede Magter 
paa den svenske Regjerings Begjaering havde afsendt til 
Danraark og Norge for at meddele Magternes Villie i 
Sporgsmaalet om Kielerfredens Udf0relse. En saadan 
Opfattelse er utvivlsomt i n0ie Overensstemmelse med 
Wetterstedts Note af 23de April. Men om Professor 
Alin ikke er kommen laengere end til denne, saa har 

Hist. Tidsakr. 3. R. V. 2 



H£i^ 



•- >. 



/ 



/ 



' s 



/ , s 



,' <*■ 



"" : 



* m.- 



/ 



* r A 






OM KONVENTIONEN I MOSS. 



19 



>m , der med Flid var lagt an paa at holde vedkommende 
Episode helt ude af Sigte. 

Nsevnte Diplomat var Ruslands Gesandt i Stock- 
holm, General Johan Peter van Sucbtelen. 0ster- 
rigeren Steigentesch har i sin Rapport til Metternich 
af lste — 5te August berettet, at han i Goteborg traf 
Suchtelen, som derefter agtede at forblive i Kron- 
prinsen af Sveriges Hovedkvarter. Paa samme Maade 
taler Russeren Orloflf i sin Rapport til Nesselrode 
af 16de August om, at han har forelagt sine sidste 
Depescher for Suchtelen, qui les a approuvees; han 
nsevner derhos V approbation de Monsieur de Suchtelen sur 
la maniere, dont fai envisagee toute cette affaire. Orloflfs 
Depescher ville snart foreligge trykte, og det vil da kunne 
sees, hvorledes han betragtede de Forhandlinger, i hvilke 
han havde taget Del. De give os altsaa den samine 
Opfatning, som ogsaa Suchtelen havde. I en speciel 
memoire secret har desuden Orloflf, som allerede naevnt, 
nsermere gjort Rede for sine Synsmaader. Denne vil med 
det samme blive trykt. 

Ogsaa i de trykte svenske Kilder findes enkelte Spor 
af denne Suchtelens meget paafaldende Reise til Hoved- 
kvarteret. Suchtelen overbragte et Brev fra Reiser Alex- 
ander, om hvis Indhold det gaar an at danne sig et 
Begreb af Carl Johans Svarskrivelse, som er trykt i 
Schinkels Minnen, bihang, III, S. 269 flg. Svaret er 
dateret Ingedal 7de August. Det er skrevet, efter at 
Carl Johan havde indledet de forste Underhandlinger, 
men naevner selvf0lgelig Intet om disse, i hvilke kun de 
mest fortrolige vare indviede. 

Fra Suchtelens egen Haand kjendes i svensk Over- 
saettelse hans Depesche til Rigskansleren, Romanzow, 



2* 



20 



DR. YNGVAR NIELSEN. 



dateret Stockholm 19de Juli 1814 1 . I denne heder det: 
„Enligt de order kejsaren gifvit mig att uppsoka kron- 
prinsen, shall jag ofordrojligen afresa till G'oteborg". 

I et Brev fra Grev M. Anckarsvard til Landshov- 
ding Nordin, dateret Stockholm 29de August 1814 2 . heder 
det: n Besynnerligt ar, att Suchtelen var med vid konven- 
tionens afslutande, och man mistanker honom for ndgot 
bofstreck". 

Den Slutning t0r vel ligge meget naer, uagtet den 
ikke har fundet Udtryk i noget statsretsligt Dokument, — 
at Suchtelen har vedblevet at virke i samme Aand som 
Kommissaererne, uden at tage Hensyn til deres, gjennem 
Begivenhedernes Gang faktisk forseldede Instruktioner, 
men saa meget mere med Blik for, hvad der laa i de 
raellemkomne Kjendsgjerninger. Saaledes vil det vistnok 
sent eller tidlig blive bragt for Dagen, at Suchtelens 
Nservserelse i det svenske Hovedkvarter i 1814 var et af 
de sidste Led i den Rsekke af vaegtige Begivenheder, der 
tilsammen betegnede den Vei, der begyndte i Kiel og 
endte i Moss. Naar Orloffs memoire secret foreligger trykt, 
vil det vise sig, at der ogsaa af den kan udledes enkelte 
Traek, som tyde paa, at Suchtelen, der delte Orloffs Opfat- 
ning, ikke har vseret uden Del i, hvad der senere hen 
skede, og fremfor alt vil det vise sig, at der forelaa 
ganske gode Grunde til at slutte Konventionen i den 
Form, som den fik 3 . 

Professor Alin har paa et senere Punkt i sin Af- 
handling (S. 235) villet st0tte sig til et Par Breve fra 
Keiser Alexander, i hvilke denne, efter Modtagelsen af 



1 Arvid Ahnfelt, Tva kronta rivaler, II, S. 327. 

2 Arvid Ahnfelt, anf. St., II, S. 432. 

3 Smlgn. mine Aktstykker vedk. Stormagternes Mission 
i 1814, anden Rsekke, S. 177. 



OM KONVENTIONEN I MOSS. 



21 



Orloffs Rapporter fra Christian ia, har givet General 
Bennigsen Ordre til at oversende 6000 Mand til Sverige 
som Hjaelpetropper. Dette er velbekjendt, men kan dog 
ikke virke overbevisende. Ordren til General Bennigsen 
var en Demonstration, og selve Kronprinsen af Sverige 
var ikke lysten paa at se disse Tropper betrsede svensk 
Grund, idet der, naar dette f0rst var skeet, antageligen 
ikke vilde vsere levnet ham synderlig Frihed til at ordne 
Sagerne, som han selv 0nskede det. Den allerede flere 
Gange nsevnte memoire secret vil kunne vise, hvorledes 
Orloff — og med ham ogsaa Suchtelen — tsenkte sig 
den videre Indgriben i de Begivenheder, som maatte 
komme. Sverige var, saasnart dets Allierede havde gre- 
bet ind, sunket ned paa et underordnet Trin. Preussiske 
og russiske Tropper og en britisk Flaade havde da taget 
Afgj0relsen i sine Hsender. 

Carl Johan var her Statsmanden. Han vilde nok 
demonstrere med de Tropper, hans Allierede havde lovet 
at stille til hans Raadighed. Men at benytte dem og 
derved give Anledning til fremmed Indblanding paa den 
skandinaviske Halv0, det stemte ikke med hans Planer. 
Sverige vilde vaeret uden Indflydelse, naar de allierede 
Tropper satte Foden paa dets Jordbund. F0rst at lade 
dem stige iland paa norsk Grund vilde vaeret endnu mere 
risikabelt. Men saalsenge de levede i Holstein paa Dan- 
marks Bekostning, vare de Carl Johan til stor Nytte. 
Overfor sine Allierede var han ikke. allermindst efter 
Erfaringerne fra 1813, nogen naiv Mand. 

I denne Sammenhaeng er ogsaa Professor Alin (Sv. 
histor. tidskr.j S. 234) kommen ind paa, hvad jeg har 
kaldt „det europceiske Mandat af 1814", som i hans 0ine 
er det rene fantasifoster. Det er en vanskelig Sag at 
diskutere med en Forfatter, der som Professor Alin i 



22 



DR. YNGVAR NIELSKN. 



dette Tilfselde ikke engang gjor sig den Umage at citere 
rigtig og som derved bortrykker et virkeligt Grundlag for 
en Unders0gelse. Professor »Alins Gjengivelse af 
mine Ord er absolut falsk. Han siger : 

,.Det kunie dock vol behqfvas att lamna bevis for 
riktigheten af sdvdl uppfattningen af frdgan i dess helhet, 
som exempelvis det pdstdendet, att kommissarierna „i 
sina suverdners namn" (sid. 15) framstallt for slag, som 
de sjdljva angifvit innebdra ett dfverskridande af deras 
instruktioner \ eller af en sddan uppgift, som den, att, 
medan „de sdrskilda bestdmmelserna i Kielertraktaten kunde 
vara kommissarierna likgiltiga", var det for dem ett 
hufvudsyfte att „kiinna upprdtthdlla norska forfattningen 
och skaffa denna erkdnnande af Sverige" (sid. 15 /.)" 

Saa staar der hos Alin. I mine Aktstykker vedk. 
Konventionen i Moss, S. 15 flg. vil Laeseren finde noget 
helt andet. Der staar: 

„Saa indtraf det da, at de fire Kommisscerer ved sin 
Ankomst til Christiania 30te Juni 1814 forefandt en poli- 
tisk Situation, der ikke var forudsat i den Instruktion, 
som af det svenske Diplomati var udarbeidet til deres 
Veiledning. Felgen heraf viste sig straks. Kommis- 
scererne greb i sine Suverceners Navn selvstcendig 
ind i Forholdet mellem den svenske Konge og 
Nordmcendene. For dem gjaldt det ikke mere om en 
doktrincer Fastholden ved en Traktat, hvis enkelte Bestem- 
melser kunde vcere dem ligegyldige. Hovedsagen blev noget 
ganske anderledes Reelt, Fredens Opretholdelse og For- 
eningens Istandbringelse paa et Grundlag, der kunde svare 
til de Forhold, som de havde forejundet ved sin Ankomst 
til Norge. 

CJiristian Frederiks Thronfrasigelse blev rigtignok en 
uafviselig Betingdse, som. de ikke kunde fravige. Den 



OM KONVENTIONEN I MOSS. 



23 



blev under de paafolgende Forhandlinger altid opfetholdt. 
Men udenfor denne vare Kommisscererne villige til at an- 
erkjende den engang i Norge grundlagte Ordning. Ved 
at opgive Kongens Person mente de at knnne opretholde 
Forfatningen og skaffe denne Anerkjenddse af Sverige". 

At anf0re mere er overftedigt. Af det, som er 
gjengivet, vil enhver Lseser kunne forvisse sig om, at den 
Maade, paa hvilken Professor Alin har taget sig den 
Prihed at referere mine Ord, er aldeles vildledende. Hvad 
selve Sagen angaar, det, som jeg har ment med min 
Betegnelse, det europseiske Mandat af 1314, har Professor 
Alin ladet sig noie med rent negative Bemserkninger, der 
ikke paa nogen Maade kunne rokke den Opfatning, hvor- 
til jeg er kommen ved en langvarig Syslen med de hid- 
horende Aktstykker. Det maa vel staa fast, at naar 
Kommisssererne greb ind, da var det ikke alene som de 
fire private Personer, Herrerne Foster. Steigentesch, Mar- 
tens og Orloff; det blev dog som Reprsesentanter for fire 
Suversener, som tilsammen paa den Tid vare Europas 
Herrer. Disse stod for alle Tilfselde bag. 

Hvad der er Hovedsummen af min Opfatning af 
det, som i 1814 hidf0rte Afgj0relsen, er oftere fremsat. 
Det er bl. a. i Fra Kiel til Moss, S. 10, formet saaledes, 
at Norge ingenlunde trodsede Europas Villie, men at heller 
ikke Sverige mere end til et vist Punkt befandt sig i 
Overensstemmelse med samme. Dette blev et Resultat 
af den diplomatiske Intervention, som aabnedes af Morier, 
fortsattes af de fire Kommissserer og afsluttedes af Such- 
telen. Det er denne Intervention, som igjen bestemte de 
Tilbud, hvormed Carl Johan i de f0rste Dage af August 
aabnede de nye Underhandlinger; det bliver derfor ogsaa 
i den, man maa s0ge de tidligste Porudssetninger for det 



24 



DR. YNGVAR NIELSEN. 



Standpunkt, der bestemte den endelige Konvention i dens 
Form og i dens Indhold. 

Det er af mig udtrykkelig sagt, at „formelt betragtet 
var jo den Mening, de havde fremsat, kun deres egen, 
som ikke bandt Storraagterne. I Virkeligheden herskede 
der dog ingen Tvivl om, at disses Holdning senere hen 
i en ganske vaesentlig Grad vilde blive bestemt efter det 
Referat, som blev afgivet af Kommissaererne". 

Professor Alin siger, at han har taget de far naevnte 
Citater fra min Samling ur hogen. Det sidste, virke- 
lige Oitat, som jeg har givet, viser, at dette ikke er skeet 
paa en ganske heldig Maade. Jeg har netop sagt det 
omvendte af, hvad han har villet paadutte mig. Saa 
langt fra at sige, at Kommissaererne i sine Suverceners 
Navn fremsatte sine mest vidtgaaende Forslag, som Pro- 
fessor Alin har tilladt sig at paastaa, har jeg udtrykkelig 
sagt, at det, formelt betragtet, kun var deres egen Mening, 
som de fremsatte. Men jeg har rigtignok tilfoiet, at der 
redt laa en stor Vatgt paa, hvad de saaledes havde bragt 
i Forslag, og ingen Modstander burde vel her undlade at 
give sit Publikum en korrekt Forestilling om den anden 
Parts Meninger. Alene derved er det muligt at opnaa 
den Paalidelighed, som der i saadanne Tilfaelde maa krae- 
ves i Gjengivelsen af, hvad der skiller mellem to Partor, 
som befinde sig i Diskussion. Frerafor alt skulde dette 
vaere en n0dvendig Betingelse, hvor det kan risikeres, at 
Publikum, ved Bedommelsen af de faldne Ytringer, kan 
vaere paavirket af andre Momenter end de, som rettelig 
skulde vaere ene om at komme i Betragtning. Disse 
Sp0rgsmaal have en Side, der let kan give dem en aktuel 
Interesse; af den Grund bor der i den videnskabelige 
Diskussion vises visse Hensyn, og det f0rste Hensyn skulde 
vel vaere Referaternes Rigtighed. 



OM KONVENTIONEN I MOSS. 



25 



Det er to forskjellige Ting : at gribe ind i sine Suve- 
raeners Navn, og deri at fremsostte Forslag. 



Sv. histor. tidskr., S. 215 naevner Professor Alin 
korteligen de af inig trykte Aktstykker, som angaa Kam- 
pen ved Matrand. Han siger der, at Bjorlin var den 
f0rste, som paaviste, at denne Kamp ikke var bekjendt 
for Carl Johan, da han sendte sit f0rste Bud til det 
norske Hovedkvarter, med Meddelelse om, at han var 
villig til at indlede Underhandlinger, — saaledes at denne 
Villighed selvf0lgelig ikke har vaeret fremkaldt gjennem 
nogen Stemning, der var paavirket ved Efterretningen om 
Generalmajor Gahns Nederlag. Videre siges, at jeg „klart 
og bestemt erkjender" dette. Men dermed er fra Pro- 
fessor Alins Side ikke det virkelige Forhold med denne 
Sag fastslaaet. Atter igjen refererer han urigtig ! Det 
burde hellere vaere oplyst, at jeg var den forste, som 
paaviste, at der ingen Sammenhasng var mellem Gahns 
Nederlag ved Matrand og Carl Johans oprindelige Be- 
slutning om at gaa i Gang med Underhandlinger. Jeg 
har gjort dette flere Gange, forinden Bjorlin udgav sin 
Bog. Hvad denne Forfatter har gjort, er vsesentlig det, 
at han har leveret flere Beviser for Bigtigheden af mine 
Slutninger. Men det er som nsevnt mig, der f0rst paa- 
viste, at Carl Johan til det na3vnte Tidspunkt savnede 
Efterretninger om, hvad der var foregaaet ved Matrand. 

Naar jeg i min Samling har medtaget nogle Akt- 
stykker om Kampen ved Matrand, da var det af flere Grunde, 
bl. a. f0rst for at have Rapporterne trykte, og dernaest 
for at vise, at Rygterne om denne Affsere havde havt en 
Indvirkning paa Folkestemningen i de svenske Graense- 
landskaber. 



26 DR. YNGVAR NIELSEN. 

; , I fbljd af ndgot forbiseende" — siger Professor 
Alin — er en Efterskrift til et af de meddelte Aktstykker 
ikke bleven medtagen. Han trykker den altsaa af, uagtet 
dens Indhold er ganske ubetydeligt. Naevnte forbiseende 
er ialfald ikke mit. Jeg har trykt den Afskrift, som vel- 
villigst var mig tilstillet fra det svenske Bigsbibliothek, i 
hvis Samlinger Originalen findes. Det er overhovedet 
ufatteligt, at den Slags Kritik kan komme frem. I Hoi- 
den burde en Indvending som den naevnte kunne finde 
Plads i en Note. Selv om det omtalte Postscriptum havde 
foreligget for mig, kunde det dog ikke have vseret nogen 
stor Feil, om jeg havde tilladt mig at forbigaa det. 

Det kan vsere paa sin Vis rigtigt, med Professor 
Alin at sige, at de om Affseren ved Matrand meddelte 
Aktstykker ikke angaa Underhandlingerne i Moss. Allige- 
vel er der en Forbindelse, og det er for den, som vil se 
paa den politiske Stilling, som denne igjen var paavirket 
af den militaere, berettiget ved en saadan Anledning ogsaa at 
medtage, hvad der var forefaldt ved Kongsvinger, mellem 
Oberstlieutenant Krebs og Generalmajor Gahn, ved Siden 
af Begivenhederne paa den store Krigsskueplads i Smaa- 
lenene. Jeg har i et paafolgende Afsnit ogsaa samlet 
Aktstykker til Belysning af, hvad dersteds foregik — for 
at vise, hvor slet Stillingen var bleven, medens jeg har 
villet dokumentere det JVIodsatte for den Hrerafdeling, der 
stod ved Kongsvinger. 

Jeg har nok den Mening, at Carl Johan, da han 
begyndte de Underhandlinger, om hvilke han holdt sine 
svenske Omgivelser i Uvidenhed, og som han kun synes 
at have betroet til Nordmsend og Franskmsend, ikke havde 
nogen Kundskab om den Ulykke, der havde rammet Gahn 
ved hans Premrykning mod Kongsvinger. Men deraf 
folger ikke, at Budskabet om Krebs's Seir har vseret saa 



OM KONVENTIONEN I MOSS. 



27 



aldeles uden Indflydelse paa de endelige Resultater. Da 
de sidste Underhandlinger aabnedes, var denne vel kjendt r 
og det synes dog ikke urimeligt, at den da har virket til 
at hseve Modet paa den ene Side og daempe Fordringerne 
paa den anden Side. Professor Alin siger (S. 216), at 
de Aktstykker, som jeg har trykt angaaende Krigen i 
Smaalenenes Amt, .,lamna genom sitt innehdU standig 
anledning till respekf for den uthdllighet hvarmed norr- 
mannen, trots den fbrtviflade belagerihet, hvari deras arme 
befann sig, sJcotte de underhandlingar, som ledde til Jcon- 
ventionen u . Mon han ikke ogsaa skulde vaere villig til, 
ved naermere Overveielse, at erkjende, at denne uthdllighet 
i nogen Grad kunde vaeret fremkaldt ved, eller ialfald 
st0ttet gjennem de Efterretninger, som indlob fra de 
Tropper, som havde seiret ved Matrand? Der er meget 
i Historien, som ikke i streng Forstand lader sig doku- 
mentere, men hvorora der dog ikke kan tvivles. Dertil 
maa det vel hore, at Budskabet fra Matrand har bidraget 
til at haeve Stemningen i Christian Frederiks Hovedkvarter. 

Den uthdllighet, hvorom der tales, bliver nu for 
0vrigt isaer at godskrive Kongen. Han var jo den, som 
personlig forte Underhandlingerne, og hvad der er sagt 
om Respekt for Nordmsendene, maa altsaa i forste Linie 
tages til Indtsegt for deres Konge. 

At den militaere Stilling var i den Grad slet, som 
Alin vil gj0re den til, er heller ikke givet. Intet Slag 
var tabt, og det vilde vser^ misvisende, om man som 
fremtidige Eventualiteter alene regnede med den norske 
Hsers Tilintetgj0relse og Opl0sning. Der er i mine fore- 
gaaende Skrifter ogsaa pegt paa andre Muligheder, og 
den afgjorende Kamp vilde vaere bleven tvivlsom nok r 
naar den var bleven udkjaempet i Defileerne bag Chri- 
stiania. Alene at se paa disse Forhold gjennem Bjorlins 



28 



DR. YNGVAR NIELSEN. 



Briller, er ikke at tilraade. og uagtet han kan fortjene 
megen Anerkjendelse for det rige Stof, han har bragt for 
Dagen, og uagtet der i dette er meget at agte paa for 
den Part, som var den underlegne i Troppestyrke, saa 
har han dog ikke i alle Dele sagt det sidste Ord. Ogsaa 
for den anden Part kan der vaere adskilligt at laere af 
den givne og af kommende Udredninger. 



Vi komme derefter til et Hovedpunkt i Kritiken. 
Dette angaar Statsraad Carsten Tanks Deltagelse 
i Underhandlingerne i Dagene fra 6te til 9de August 
1814. Om denne handle de i Afsnit V af mine AM- 
stykker aftrykte Dokumenter, og derora har Professor 
Alin naermere udtalt sig i Sv . histor. tidskr., S. 216 fig. 

Til en Begyndelse bebreides det mig der, at jeg ikke 
i rain Samling har medtaget et Par Aktstykker, hvis Til- 
vaerelse har vaeret mig bekjendt, og som Professor Alin 
nu savner. 

Det f0rste af disse Dokumenter er Carl Johans 
Ordre af 3die August til General Vegesack, at denne 
skal anmode Statsraad Tank om at indfinde sig i hans 
Hovedkvarter. Det andet er Carl Johans Brev til Carl 
XIII af 5te August, Jeg kan ikke forstaa, at jeg har 
gjort noget urigtigt ved at forbigaa disse. 

Hvad den f0rste Ordre angaar, da har jeg (Fra 
Kiel til Moss, S. 50) meddelt, at der udgik en Kaldelse 
til Tank, og den er — som den nu aftrykkes af Professor 
Alin, S. 237 — intet andet end den inest ordinaere Ex- 
peditionsaffaere. Om den trykkes eller ei, kan vaere lige- 
gyldigt. 

Hvad det andet Brev angaar, da maa Professor 
Alin, som ogsaa (S. 238) aftrykker dette — eller rettere 



OM KONVENTIONEN I MOSS. 



29 



kun et Brudstykke deraf, men uden at betegne det som 
saadant — , vistnok ved nsermere Overveielse erkjende, at 
dcr kunde vsere ganske plausible Grunde for at undlade 
at raedtage dette, i sig selv vistnok interessante Akt- 
stykke. Det angaar nemlig meget mulig ikke Tanks 
Sendelse til Christian Frederik. Jeg har (Fra Kiel 
til Moss, S. 51) ganske rigtig oratalt den i Brevet 
berorte Sag og henvist til Bjorlins Bog (Kriget i Norge f 
S. 157), hvor der forst var gjort Rede for, hvad denne 
virkelig angik. 

Et Brudstykke af Brevet er f0rst trykt hos Bjorlin 
paa anf0rte Sted. Alin aftrykker atter det sarame Brud- 
stykke, med Tillaeg af to Linier, og forklarer, at Carl 
Johan deri har meddelt Kongen, at han har havt en 
Samtale med Tank og overdraget ham des propositions a 
faire. Men det er vel muligt, at disse kun vare bestemte 
for Kommandanten paa Frederiksten. Det, som Brevet 
ellers angaar, er nemlig de Forhandlinger, Tank i L0bet 
af den 5te August f0rte med denne om at overgive Faest- 
ningen, — og forsaavidt det anf0rte franske Udtryk skulde^ 
kunne fortolkes, som om det gjaldt en Bemyndigelse ud- 
over disse, ogsaa for den senere paaf0lgende Under- 
handling med Christian Frederik, da bliver dette ingen- 
lunde nogen Vished. Som Ordene staa, maa det vaere 
mest korrekt at opfatte det hele Brev alene som sigtende 
til den f0rste Underhandling, som Carl Johan havde lagt 
i Statsraad Tanks Hsender, den med Fredrikstens Kom- 
mandant. Den os vedkommende Del af Brevet lyder: 

Au moment de me rendre a Frederikstad et de la 
aupres de Votre Majeste, un homme tres-considerable dam 
le pays, que favais charge d'aller pres du commandant 
de FrederiJcshdld, est venu me rendre compte qvHihy-avait 
des probability pour la remise immediate de la forteresse. 



30 



DR. YNGVAR NIELSEK. 



Je Vai charge des propositions a faire. La journee etant 
a pen pres epuisee, je pariirai demain pour Frederikstad 
et je me rendrai a bord de Votre Majeste. 

Dette er Alins Text. Bjorlin har den Afvigelse, 
at der hos ham staar : Je Vai charge de la proposition 
a faire. Antagelig har Alin Ret, da hans Text steramer 
med den Oversaettelse, som S. Boethius har meddelt i 
Bihang til Schinkels Minnen, III, S. 268. 

Forsaavidt man vil paastaa, at de naevnte proposi- 
tions skulde fremsaettes for Christian Frederik, hliver det 
paafaldende, at Carl Johan ikke har henholdt sig til, 
hvad han havde skrevet den 5te August, da han atter 
den 8de sendte en ny Fremstilling til Carl XIII, hvori 
han ansaa det hensigtsmaessigt at saette sine Ord meget 
paa Skruer. Naar Carl Johan den 8de August i denne 
Skrivelse taler om les ouvertures qui viennent de nCetre 
faites par le Prince Chretien, da synes det ikke vel at 
knnne forenes med en Meddelelse, han tre Dage tidligere 
havde givet Carl XIII., at han selv havde overdraget 
Statsraad Tank at fremsaette visse Forslag for Christian 
Frederik! 

En saadan Modsigelse synes at vaere lidet rimelig. 
Med et lsengere Mellemrum lader den sig tsenke. Men 
kun efter tre Dages Forloh at ville give en helt anden 
Fremstilling, — det vilde vaere meget besynderligt. Som 
det staar for mig, er Brevet af 8de August (trykt i Akt- 
stykker, S. 76 fig.) et Bevis for. at Carl Johan ikke tid- 
ligere havde indviet Carl XIII. i, hvad han tilsigtede. I 
Henhold dertil kan jeg heller ikke i Brevet af 5te August, 
som det nu er offentliggjort, finde noget, som strider mod 
den Fortolkning, jeg gjor af dette, — at det alene angaar 
de Forslag, som Tank var bemyndiget til at fremsaette for 
Kommandanten paa Frederiksten. 



OM KONVENTIONEN I MOS8. 



31 



Men under Forudsaetning af, at Brevet ikke angaar 
Tanks Sendelse til Christian Frederik, bliver det ingen 
Feil ikke at have medtaget det i en Samling, der skal 
belyse Mossekonventionens Tilblivelse. En anden Sag er 
det, at jeg gaar ud fra, at ogsaa Alt, som angik Tanks 
naevnte Sendelse. er bleven ordnet i Lobet af den 5te 
og den 6te August. 



I sine store Traek vil det fra mine, i denne Af- 
handling oftere nsevnte Skrifter, kunne vaere Laeserne 
bekjendt, hvad der menes ved det, som kaldes Tanks 
f0rste Sendelse til det norske Hovedkvarter. Det kan 
dog vaere hensigtsmaessigt, her i al Korthed at gjentage 
dens Hovedtraek. 

Statsra&d Carsten Tank, der netop havde taget 
Afsked fra den Stilling, han i nogle Maaneder havde 
indehavt som Christian Frederiks Raadgiver, blev i L0bet 
af den 5te og 6te August af Carl Johan bemyndiget til 
at indlede de forste, meget konfidentielle Underhandlinger 
med Christian Frederik om dennes Thronfrasigelse og 
Norges Forening med Sverige. Paa sin Reise til Spyde- 
berg Praestegaard, hvor han traf Christian Frederik, var 
han ledsaget af Provst Hount. Efterat Kongen ved deres 
Ankomst den 7de August havde erklaeret sig villig til at 
optage Underhandlingerne, vendte Hount straks tilbage 
til Carl Johan med forel0big Meddelelse herom. Denne 
Meddelelse er i L0bet af den 8de August kommen i 
Kronprinsens Haender. 

Samme Dag, den 8de August, afholdt Christian 
Frederik Statsraad i Spydeberg Praestegaard. Efter at 
have hort dettes Mening og erfaret, at ogsaa Statsraadet 
var stemt for at aabne Underhandlinger, lod han Tank 



32 



DR. YNGVAR NIELSEN. 



samme Dag vende tilbage. Denne traf den 9de August 
Carl Johan, som da havde sit Hovedkvarter i Frederik- 
stad, og derraed afsluttedes det f0rste, rent konfidentielle 
Afsnit af de Forhandlinger, som faa Dage senere ledede- 
til Konventionen i Moss. 

Det er dette Afsnit, som betegnes med den her 
anvendte Benaevnelse, Tanks f0rste Sendelse. 



„Et Hovedsp0rgsmaal angaaende Tanks 
Mission er dette: hvilke Forslag havde Carl 
Johans Udsending det Hverv at fremssette?^ 

Saa sp0rger Professor Alin i Sv. histor. tidshr., S. 
216, og han vil ikke mode Modsigelse i sin Opfatning, at 
dette er et Kjaernepunkt ved den hele Forhandling. 

Det gjselder da om at unders0ge Sagen ganske rolig. 
Det er kun et kritisk Sp0rgsmaal, som her skal optages r 
uden at noget andet, det uvedkommende Hensyn maa 
indblandes deri. At komme til fuld Klarhed, kan have 
sine Vanskeligheder. Umuligt er det ialfald ikke, idet 
her findes flere gode Hjaelpeinidler. Der foreligger sikre 
Dokumenter, som byde et Udgangspunkt. Af samtidige 
Kilder kan der vindes Resultater, som igjen maa komme* 
til Anvendelse, hvor der handles om den kritiske Pr0velse 
af de Aktstykker, der ikke ere daterede eller signerede^ 
og om hvilke det ikke med det Samme kan afgjores,. 
hvilket Afsnit af Underhandlingerne de tilhore. Ad denne 
Vei anser jeg det muligt at naa saavidt, at man kan 
erklaere, at der fremdeles er bevaret ikke eet, men flere 
Udkast, der vise, hvilke Forslag det var, som Tank havde 
faaet det Hverv at fremsaette, — ialfald, at der er en 
overveiende Sandsynlighed derfor. 



OM KONVENTIONEN I MOSS. 



33 



Som det f0rste sikre Dokument skal henvises til det 
norske Statsraads Protokol for 8de August 1814, trykt i 
mine Aktstykker, S. 77 fig. 

I denne heder det, at Statsraad Tank fra Kron- 
prinsen af Sverige havde overbragt et n Udkast til de 
Vilkaar, hvorunder Foreningen mellem Norge og Sverige 
skulde kunne ivoerkscettes" , — samt videre, at Statsraadet 
ikke fordristede sig til at fraraade Kongen at modtage „den 
aribudne Vaabenstilstand" , idet Frederikstad allerede var 
besat af de svenske Tropper og Frederiksten helt indesluttet 
af disse, „saa at denne Vaabenstilstand, som nit bringes i 
Forslag, i Grunden ikke er andet, efter de forandrede 
Omstcendigheder, end Jwad jorlien liar vceret tilbuden den 
svenske Regjering u . 

Af dette Referat fremgaar med fuld Sikkerhed, at 
Statsraad Tank fra Kronprinsen af Sverige overbragte 
Forslag af dobbelt Indhold, — at disse dels angik den 
tilkommende Forening, dels den Vaabenstilstand, som 
maatte gaa forud for samme. Om Betingelserne for denne 
Vaabenstilstand er i Protokollen oplyst, at en .af dem var 
Overgivelsen af de to Faestninger, Frederiksten og Fre- 
derikstad, eller maaske rettere, at disses Overgivelse maatte 
blive en F0lge af andre Betingelser, som vare opstillede 
for en saadan Stilstand. Dette fremgaar ogsaa af de to 
Breve, som Christian Frederik den 8de August skrev til 
Carl Johan, og som overbragtes af Tank, da ban vendte 
tilbage. 

Af dem sees ligeledes, at der ved den f0rste Forhand- 
ling baade var Tale om en Forening og om en Vaaben- 
stilstand. Som en Betingelse for denne nsevnes — • over- 
ensstemmende med Protokollen for det samme Dag afholdte 
Statsraad — Fsestningernes Overgivelse, samt Fastsaettelsen 
af en Demarkationslinie. 

Hist. Tidsskr. 3. R. V. 3 



34 



DR. YNGVAR NIETSEN. 



Da disse Breve begge have Betydning for vor TJnder- 
S0gelse, for hvilken de sammen med Statsraadsprotokollen 
synes mig at danne det bedste Udgangspunkt, skal jeg 
her gjengive dem i nyt Aftryk efter mine Aktstykker, 8. 
79 flg., med Bibehold af den der anvendte Signatur. 



V, 7, a. 

Monsieur mon cousin ! Ma position a la tete du gou- 
vernement Norvegien m'a dicte la missive ci-jointe; mais 
puisque Vous avez eu la bonte de m'assurer de Votre amitie 
des que je Vous montrais de la confiance, il m'est bien essen- 
tiel de pouvoir charger Mons. Tank de la commission de Vous 
assurer, que Vous me trouverez bien dispose a acceder aux 
moyens qui peuvent assurer le bonheur du peuple Norvegien, 
et prealablement redonner la paix au Nord, savoir la cession 
de Friderichsteen et la remise du pouvoir executif dans les 
mains de la nation; mais je desire Vous parler confidentielle- 
ment sur la maniere d'arranger les affaires, qui nous tiennent 
mutuellement a coeur pour le salut des peuples Scandinaves 
et qui ne pourront etre mieux traitees qu'a une entrevue r 
apres treve conclue. 

Des que Vous me montrerez les sentimens, que je crois 
meriter, Voiis pourrez compter sur la sincerite de ceux, que 
je Vous voue de bien bon coeur en homme loyal et franc, 
qui na jamais voulu que faire le bien. 

ce 8 d'Aout 1814. Je suis Votre affectionne* cousin 

Christian Frederic. 

A Son Altesse Royale 

le Prince Royal de Suede. 



V, 7, b. 

Monsieur mon Cousin ! L'obstacle principal pour la 
conclusion d'une treve qui pourrait conduire a une union a 
l'amiable, etant levee par V occupation de Friderichstad & 
d'une partie du pays sur la rive orientale du Glommen, je 
crois pouvoir le defendre devant la nation d 'acceder a l J eva- 



OM KONVENTIONEN I MOSS. 35 

cuation de Friderichsteen pour garantie d'une treve alors pro- 
posed. La ligne de demarcation serait Grlommen. 

Le but de cette treve serait l'union a l'amiable. 

Je n'ai voulu que le bonheur de la nation Norvegienne; 
je desirerai encore pouvoir y contribuer par des sacrifices 
personnels. Je desire egalement qu'il puisse etre garanti par 
les stipulations qui pourraient etre fixees, et qu'une diete 
seule peut accepter. 

Le motif qui me porte a cette demarche, est le senti- 
ment du devoir, toujours sacre pour moi de saisir toute occa- 
sion admissible pour arreter le fleau de la guerre & d'in- 
struire la nation de sa situation actuelle et des offres, qu'on 
lui fait. 

Une diete extraordinaire sera incessamment convoquee 
sitot que la treve est conclue. 

La constitution actuelle servirait done de base a l'union, 
sauf les modifications que Tassemblee nationale jugerait neces- 
saires, et qui seront soumises a l'acceptation du Roi de Suede, 
qui a deja donne a la nation des promesses liberates au sujet 
de la conservation de ses droits et immunites. 

Pour preuve evidente de mon desir sincere de preserver 
la nation Norvegienne des malheurs d'une guerre desastreuse, 
je declare positivement vouloir remettre les droits, que la 
nation m'a conferee avec le pouvoir executif, dans ses mains. 
Ce n'est que devant la diete que je puis le faire for- 
mellement. 

Je suis sur, mon cousin, que vu la sincerite de mes 
intentions Vous ne pourrez demander, que je fasse cette 
demarche d'une maniere contraire a mon honneur & a mon 
devoir. 

Au sujet de l'administration du pays par le conseil 
d'etat jusqu'a l'assemblee de la diete, ainsi que sur d'autres 
points essentiels, je me reserve de Vous parler a une entre- 
vue d'abord apres treve conclue a un endroit qui serait a 
fixer pres du Glommen, & ou ni des troupes Norvegiennes 
ni des troupes Suedoises se montreraient durant le jour de 
Tentrevue. Je ne puis pas assez exprimer quel prix j'attache- 
rais a une entrevue avec Vous. 

Celui-ci sera sans doute le moyen le plus efficace pour 
epargner le sang des peuples sur lesquels Vous desirez 

3* 



36 



DR. YNGVAR NIELSEN. 



regner et pour consolider une reconciliation sincere telle que 
la desire 

Votre affectionne cousin 

ce 8 Aout 1814. Christian Frederic. 

A Son Altesse Royale 

le Prince Royal de Suede. 



Videre foreligger som en tredie Kilde Carl Johans 
Brev til Carl XIII. af 8de August (Aktstykker, V, 5). 
Men dette angiver kun Indholdet af det Forslag, der var 
lagt til Grund for Underhandlingerne, forsaavidt det skulde 
angaa de politiske Bestemmelser, selve Foreningsvilkaarene. 
Derimod giver det ingen Oplysning om de Betingelser, 
der gjennem Tank vare bragte i Forslag med Hensyn til 
Vaabenhvileu, og det giver os saaledes kun den ene Del. 
I dette Brev kan man altsaa ikke vente at finde Besked 
om alle de Betingelser, som Tank havde faaet sig over- 
draget at fremssette. Det maa, som nsevnt, i alle Fald be- 
tragtes som sikkert, at han har medbragt et dobbelt For- 
slag, der har indeholdt Bestemmelser saavel af politisk 
som militsert Indhold. Det kan vaere, at der har fore- 
ligget to Udkast, og det kan vsere, at begge Dele have 
vseret sammenst0bte i et enkelt. Kun er det givet, at 
der har vseret foreslaaet Betingelser af dette dobbelte 
Indhold. 

Vi maa altsaa s0ge videre, og det bliver da natur- 
ligt f0rst at vende sig til de norske Archiver, hvor det 
skulde kunne forudsaettes, at der var at finde ialfald et 
Udkast, som havde vseret benyttet ved Christian Frederiks 
og Statsraadets f0rste Dnderhandlinger med Tank. Vi 
traeffe ogsaa her, i Storthingets Archiv, et Udkast, som 
jeg har trykt i mine Aktstykker (S. 71) som V, 2, efter 
Birkelands Afskrift. Professor Alin har optrykt det efter 



OM KONVENTIONEN I MOSS. 



37 



Originalen, men ikk^ ganske rigtig. Jeg gjengiver det 
derfor her, i nyt bogstavret Aftryk efter Originalen, med 
Bibehold af den gamle Signatur. 



V, 2. Det ved Statsraad Tank fra Carl Johan 

overBendte Udkast. 1 

Remise de rAutorite" executif 
en faveur de la Nation. 

Le Conseil d'Etat administrera le pays, jusqu'a la reu- 
nion de TAssemblee nationale. — 

La Constitution pourra etre acceptee par le Roi de 
Suede, sauf les modifications, que l'Assemblee nationale jugera 
de faire & qui seront soumises en tous les cas a l'accepta- 
tion du Roi. — 

Dans le cas que lAssemblee nationale jugeat apropos 
de proposer des nouvelles loix fondamentalles, elles ne dev- 
roient jamais s'eloigner des principes suivans. — 
1° Liberte individuelle aux norwegiens ne peut etre justi- 
ciable que de la loi. 
2° Egalite de droits, c'est a dire, que les norwegiens sont 
aptes a parvenir a toutes les distinctions socialles en 
raison de leurs fortunes, leur talens &ca. &ca. — 

Propriete. 

La Nation fixe l'impot par ses representans. les(!) terres 
& les immeubles ne sont succeptibles (!) des autres charges, 
que [de 2 celles que la loi a sanctionees. — 

Une fois la constitution acceptee par le Roi la Nation 
a des droits irrevoquables. — 

La Constitution etant acceptee par le Roi, il reglera 
les forces militaires qui doivent rester dans le pays & le Roi 
se fera un plaisir de prouver aux norwegiens sa confiance en 
leur loyaute, il leur fera [ainsi 3 toutes les concessions qu'ils 



1 Originalen, i Storthingets Archiv, er signeret No. i, men savner 
Paategning om at vsere fremlagt i Statsraadet og om Tiden, 
naar dette kunde vsere skeet. 

2 Udeladt af Alin i hans Aftryk. Ordet er sikkert. 

3 Saa staar tydelig. Birkeland og Alin have lsest Ordet: aussi. 



38 



DR. YNGVAR NIELSEN. 



pourront desirer, en attendant les fortresses frontieres pour- 
ront etre gardees par moitie suedois & moitie norwegiens, & 
la garnison reduite au nombre indispensable. — 

Les officiers qui servent a l'armee norwegienne conser- 
veront leurs rangs, leurs appointemens & leur prerogatives. 
Les officiers de l'armee norwegienne & tous les autres em- 
ployes militaires sous quelle denomination qu'ils soient, y 
compris la marine, que ne desirent point de servir, seront 
pensionnes d'apres les loix existantes dans le pays. — 

= A Pexeptation du Gouverneur General 

Le E,oi a l'intention de ne point envoyer des fonction- 
naires en Norwege que des norwegiens & Sa Majeste pour 
donner une preuve de sa sollicitude pour ce pays nommera 
les autres fonctionnaires parmi les indigents, amoins que la 
necessite n'en exige autrement. — 

Fremlagt i Odelsthinget d. 22de Novbr. 1814. 

Weidemann. 
Extract No. 45. 



En raed Provst Frederik Schmidts Haand skreven 
Oversaettelse af dette Dokument 1 lyder saaledes: 

No. 20. 
Tilbud fra den ud0vende Magt til Fordeel for Nationen. 

Statsraadet skal bestyre Riget indtil Storthingets 
Samling. — 

Konstitutionen kan blive antaget af 2 Sverrigs Konge 
med de Modificationer, som Storthinget troer at burde gi0re, 
og som i alle Tilfaelde skulle underkastes Kongens An- 
tagelse. 



1 Original i Storthingets Archiv; er tidligere ikke trykt. 

2 F0rst bar herefter vseret skrevet: Kongen, som derpaa atter er 
overstr0get. 



OM KONVENTIONEN I MOSS. 



39 



I Tilfselde at Storthinget troer det passende at fore- 
slaae ny Grund-Love, maae de aldrig afvige fra f0lgende 
Principer : 

1. Nordmaendenes individuelle (personlige) Frihed kan ej 
betages dem uden efter Loven 

2. Lighed i Rettigheder ; det vil sige at de Norske kunne 
erholde alle Udmaarkelser i Borger-Samfundet med Hen- 
syn paa deres Vilkaar, Talenter o. s. v. 

Ejendom. 

Nationen fastsaetter Paalaeg ved sine Repraesentantere. 
Jorder og ur0rlige Ejendomme ere ikke underkastede andre 
Paalaeg, end de som Loven har sanctioneret. 

Naar Grundloven engang er antaget af Kongen, har 
Nationen uigienkaldelige Rettigheder. 

Naar Kongen har antaget Konstitutionen, vil Han ordne 
den militaire Styrke som b0r blive i Landet, og Kongen vil 
gi0re sig en Forn0ielse af at vise de Norske sin Tillid til 
deres Troskab. Han vil derfor tilstaae dem alt hvad de 
kunne 0nske, saaledes at Graendse-Faestningerne kunne be- 
aaettes med Halvdelen af Svenske og Halvdelen af Norske, 
og Garnisonen bringes til et engang bestemt Antal. 

De i den Norske Armee tienende Officerer skulle be- 
holde deres Rang, deres Gager og Forrettigheder. Den 
Norske Armees Officierer og alle andre ved Militair-Etaten 
Ansatte af hvilkensomhelst Bensevnelse, S0e-Etaten indbefattet, 
«om ikke 0nske at tiene, skulle vorde pensionerede efter Lan- 
dets giaaldende Love. 

Kongen er sindet, ikke at sende andre Embedsmaend 
til Norge, General-Gouverneuren undtagen, end Nordmaend, og 
Hans Majestaet vil, for at give et Beviis paa sin Omhue for 
dette Rige, udnaevne de 0vrige Embedsmaend blandt de Ind- 
f0dte, medmindre N0dvendigheden anderledes fordrer. 

Fremlagt i Odelsthinget d. 22de Novbr. 1814. 

Weidemann. 

Ora dette Udkast har jeg altid forudsat, at det maatte 
henf0res til Tanks f0rste Sendelse, men da der (som naevnt 
ovenfor S. 5 flg.) ikke var Anledning til at unders0ge Origi- 



40 



DR. YNGVAR NIELSEN. 






nalen, har jeg ikke vovet at udtale mig saa bestemt, som 
jeg 0nskede at kunne. Nu er det oplyst, at Udkastet er 
skrevet med Statsraad Tanks Haand. Oin dets Plads i 
den foreliggende Usekke af Aktstykker kan der ikke lsen- 
gere naeres Tvivl. 

I en Skrivelse fra Statsraadet af 16de November 
1814, indtagen i Statssekretariatets Kopibog, angives dette 
Udkast at indeholde det „ved Carsten Tank fremsendte 
Forslag til Vilkaarene for en Vaabenstilstand" . Jeg har 
selv tidligere (Aktstykker, S. 71) benyttet en dermed stem- 
mende Betegnelse, „ Udkast til Betingeher for en Vaaben- 
stilstand^. Imidlertid er denne ikke ganske hensigts- 
maessig. Dokumentet indeholder nemlig i Gran den Intet, 
som strengt .taget kan siges at angaa en Vaabenstilstand. 
Det er et politisk Dokument, et Udkast til JBetingelser 
for en fremtidig varig politisk Forening. De deri fore- 
kommende Ddtryk: „en attendant les forteresses frontier es 
pourront etre gardees par moitie Saedois moitie Norve- I 
giens, & la garnison rednite au nombre indispensable" 7 ; 
ere ialfald meget uklare. Den i Carl Johans Archiv til- s 
bageblevne Redaktion skiller sig derhos vsesentlig fra den. 
der blev forelagt for Christian Prederik. 

Den angivne Titel for Udkastet er altsaa vildledende. 
Udkastet giver ingen Oplysning om, hvad der gjennem 
Tank var forlangt som Betingelse for en Vaabenhvile. I 
1814 er der anvendt un0iagtige Betegnelser. For at 
komme til Klarhed om, hvad der var opstillet som de 
militsere Vilkaar, maa der altsaa S0ges Besked paa andet 
Hold, uden at man t0r fseste sig ved den Betegnelse, som 
det foreliggende Dokument har faaet, som om det skulde 
indeholde Betingelser for den militeere Vaabenstilstand. 
Der maa have vseret et videre Porhandlingsgrundlag, og 
det f0rste, som derved paatrsenger sig, er Tanken paa, 



OM KONVENTIONEN I MOSS. 41 

at her maa have existeret endnu et andet, supplerende 
Udkast. 

Dernaest bliver det at unders0ge, hvorvidt et saadant 
lader sig paavise — med Sikkerhed eller med Sandsyn- 
lighed — mellem de 0vrige Udkast fra samme Tid, som 
nu kjendes. 

Forinden jeg gaar videre, vil det vsere ntfdvendigt,. 
f0rst at meddele nogle Oplysninger ora, hvorledes jeg"kom 
i Besiddelse af de 0vrige Aktstykker, som jeg har hen- 
f0rt til Tanks f0rste Sendelse. 

Paa Henvendelse til Professor C. J. Rogberg, der 
bestyrer det Kgl. Familiearchiv, om at erholde det ved 
Tank oversendte Udkast, modtog jeg, antagelig om Hasten 
1893, en Afskrift af de to Udkast, der ere trykte i mine 
Aktstykker (S. 72-— 74) som V, 3, a— b med Overskrift: 
Tvende svenske Udkast til Betingelser Jor en politisk off 
militosr Overenskomst. Professor Rogberg oplyste i en 
F0lgeskrivelse, at „disse to Koncepter laa ved hinandens 
Side, ere skrevne paa samme Slags Papir, med samme 
Haand og ere uden Tvivl aldeles samtidige". Senere 
viste han mig den Godhed at sende mig paa Kalkerpapir 
et Facsimile af nogle Linier, der godtgjorde, at disse vare 
skrevne med General Camps' Haand, og jeg kunde der- 
efter i mine Aktstykker (S. 175) meddele, at det var hain, 
som havde f0rt dem i Pennen. Professor Alin oplyser 
nu yderligere i sin Af handling (S. 218), at en Del af 
V, 3, a er skrevet med Krigsraad Ulrichs Haand. 

Jeg har ikke seet Originalerne. I Mai 1895 hen- 
vendte jeg mig i Stockholm personlig til Professor Rog- 
berg med Anmodning om at kunne faa unders0ge, hvor- 
vidt der ikke i det Kgl. Familiearchiv fandtes endnu flere 
Papirer, der vedkom Tanks Sendelse. Professor Rogberg 
sagde, at Intet var i Veien herfor. Men da han selv 



42 DR. YNGVAR NIELSEN. 

ikke havde synderligt Kjendskab til vedkommende Dele 
af Archivet, og det for mig vilde vsere meget tidsspildende 
at gjennemgaa disse i deres Helhed, gav han mig det 
Raad at indhente Oplysninger desangaaende hos Professor 
Alin. Af de faldne Udtalelser fik jeg det Indtryk, at 
uden en saadan forudgaaende Henvendelse vilde det, med 
min begrsensede Tid falde vanskeligt at udrette Noget. 
Jeg reiste til Upsala og gik til Professor Alin, men er- 
farede der, at denne nylig var reist til Nordsverige. For 
mig at fortsaette til Lule& eller Haparanda var ugj0rligt. 
Jeg arbeidede lidt i det Kgl. Familiearchiv, hvor jeg dog 
ikke st0dte paa noget af Interesse for Tanks Underhand- 
linger, og maatte derfor udsaette den 0nskelige fornyede 
Unders0gelse til et senere Bes0g. 

Hvad jeg fornemmelig savnede ved min f0rste TJnder- 
S0gelse, var Adgangen til at kunne sammenholde de for- 
skjellige Haandskrifter. I Efterskriften til mine Aid- 
stykker (S. 175) har jeg ogsaa ytret, at jeg, naar Leilig- 
hed gaves, vilde komme tilbage dertil, og at da Resultatet 
af de fornyede Unders0gelser skulde blive offentliggjort. 
Min Tanke var ogsaa, om muligt, at kunne gjengive de 
forskjellige Aktstykker i Fotolitografi. Denne Tanke er 
ikke opgiven, men kan dog ikke paa det l0rste blive ud- 
f0rt. Bl. a. har det vseret n0dvendigt at vente dermed, 
indtil det kunde bringes helt paa det Rene, hvorvidt der 
ikke fremdeles forefindes Rester af Statsraad Tanks Pa- 
pirer. Anstillede Unders0gelser have rigtignok gjort det 
meget sandsynligt, at disse nu maa vaere forsvundne. En 
Del deraf synes af hans Son. Otto Tank, at vaere bragt 
til Amerika, medens andet kan vsere vandret i Papir- 
mollen. Alligevel kan jeg ikke endnu bekvemme mig til 
helt at renoncere paa at gjore ialfald mindre Fund. Der- 
hos vilde jeg gjerne, forinden jeg skred til en fotolito- 



OM KONVENTIONEN I MOSS. 



43 



grafiskUdgave, have havt Anledning til paa ny at gjennemgaa 
Christian Prederiks Papirer, hvorved der muligens kunde 
trseffes hidtil upaaagtede Oplysninger om Mossekonven- 
tionens Historic Det kunde tamkes, at de hidtil fore- 
tagne Unders0gelser i dette rige Materiale ikke havde 
vseret fuldstaendige, og at der var en Efterh0st at gj0re. 
Hidtil har jeg ikke kunnet afse den nddvendige Tid dertil. 

Efter denne Digression skal jeg gjenoptage Traaden. 

Der var altsaa fra det Kgl. Familiearchiv fremdraget 
to Udkast, der 0iensynlig vare at henfore til de Under- 
haudlinger, der gik forud for Konventionens Afslutning, 
og som jeg henf0rte til Tanks forste Sendelse. Heri er 
Professor Alin ikke enig. For rait Vedkommende kan 
jeg dog ikke godkjende hans G-runde, og jeg maa frem- 
deles holde paa min tidligere Mening, at disse Aktstykker, 
ialfald for den overveiende Del, datere sig fra Under- 
handlingernes f0rste Afsnit. Hvad Professor Alin yder- 
ligere har fremdraget, forekoramer mig at vsere dels ikke 
overbevisende, dels endog ligefrem stottende de tidligere 
af mig udtalte Meninger. 

Forat Lseserne kunne have dem ved Haanden, skal 
jeg her meddele dem fuldstsendig. Begge ere korte. De 
meddeles med Bibehold af den i Aktstykker, S. 72 flg. 
anvendte Signatur. 

V, 3, a. Svensk Udkast til Betingelser for en 

politisk og militser Overenskomst. 
Aout. 

Si le Prince est de bonne foi 1 

Les troupes Suedoises occuperont tout le pays depuis 
la pointe meridionale du lac Runde (?) jusques a Christiania; 



1 Disse Ord ere ikke medtagne ved den f0rste Gjengivelse paa 
Tryk. De ere if0lge Professor Alin sen ere overstr0gne ; Be- 
gyndelsen er skreven med General Camps' Haand. 



44 DR. YNGVAR NIELSEN. 

la forteresse d'Agershuus aura garnison moitie Suedoise et 
moitie Norvegienne ; les reprise ntans de la nation seront con- 
voques a Christiania ou a Dramen; le Roi de Suede com- 
muniquera avec la diete, soit directement soit par le com- 
mandant en chef de. l'armee ou par des commissaires quil 
designera; l'union des deux royaumes etant decidee par la 
garantie donnee a la Suede par les puissances, toute hostility 
cesse entre deux peuples qui ne doivent avoir desormais q'un 
meme interet. 

S. M. de E-oi de Suede promet d'accepter la constitu- 
tion redigee par les deputes a la diete d'Eiswold. S. M. ne 
proposera de changemens a cette constitution que ceux n6ces- 
saires aux interets des deux peuples et indispensables a l'union 
des deux royaumes. 

S. M. le Roi de Suede * promet oubli du passe en 
favour de toutes les personnes, de quel rang ou condition 
qu'elles puissent etre, et declare qu'elles ne pourront etre 
poursuivies, ni directement ni indirectement pour les opinions 
qu'elles auraient pu emettre, contraires a l'union des deux 
royaumes. 

Les troupes nationales Norvegiennes rentreront de suite 
dans leurs provinces respectives. II ne restera sous les armes 
que les troupes inrolees connues sous la denomination de 
varfvade et les reg B d'Aggerhuus et de Sunnanfjeld. Aucu- 
nes de ces troupes ne depasseront la ligne de demarcation 
stipulee dans Particle . . 



V, 3, b. Svensk Udkast til Basis for 
Underhandlingerne. 

Le Prince Chretien annonce a la nation Norvegienne 
que tous ses efforts n'ayant eu pour but que de la rendre 
heureux autant qu'il etait en son pouvoir, il se croit oblige 
par affection pour elle, par respect pour ses devoirs de faire 
tous les sacrifices d\in bon prince et de l'eclairer sur les 
moyens a employer pour prevenir le pays d'une guerre des- 
astreuse; la Norvege ayant a lutter seule contre les forces 



J-et herpaa F0lgende er, if0lge Professor Alin, skrevet med 
Krigsraad Ulrichs Haand. 



OM KONVENTIONEN I MOSS. 



45 



de la Suede et celles que les allies ont promises a cette 
puissance par les traites, il reconnait qu'une resistance pro- 
longed deviendrait inutile et attirerait sur le Nord des cala- 
mites dont il est impossible de prevoir le terme; toutes ces 
considerations ont determine le Prince Chretien a declarer a 
la nation qu'il lui remet le pouvoir dont la diete d'Eiswold 
l'avait revetu et qu'il ordonne au conseil d'etat d'administrer 
le royaume d'apres les loix existantes jusqu'a la reunion de 
1'assemblee nationale, que S. A. va convoquer d'apres le mode 
qui sera convenu; mais afin que cela se fasse d'une maniere 
conciliante et honorable pour les deux nations, une entrevue 
va avoir lieu entre S. A. R. et le Prince Royal de Suede. 
<J,ue S. A. R. le Prince Chretien annonce a la nation, quil 
-est persuade que la Norvege jouira sous l'autorite paternelle 
de S. M. le Roi de Suede des memos avantages, privileges 
«t immunites qu'elle s'est donnes par sa constitution d'Eis- 
wold, et que S. M. le Roi de Suede par suite de ses vues 
liberates ne fera des changemens a cette constitution qu'autant 
que la nation le desirera, en consequence S. A. R. propose 
a V. M. le Roi de Suede d 'accepter les conditions suivantes : 

1° oubli du passe en faveur de toutes les personnes 
•de quelque rang et conditions qu'elles peuvent etre, S. M. le 
Roi de Suede ayant deja fait connaitre ses intentions paci- 
fiques et bienveillantes a cet egard. 

2° Personne ne pourra etre poursuivi ni directement ni 
indirectement pour opinions emises soit avant soit apres la 
diete contre la reunion de la Norvege a la Suede. 

3° S. M. le Roi de Suede a muni S. A. R. le Prince 
Royal de Suede de pleins pouvoirs pour accepter en son nom 
la constitution Norvegienne et S. A. R. a aussi le pouvoir 
de declarer qu'il ne sera fait d'autre changement a cette 
constitution que dans ce qui la rendrait contraire a l'union 
des deux royaumes. S. M. le Roi de Suede reconnait au 
reste qu'il ne peut apporter de changement dans les loix 
fondamentales du pays que de concert avec l'assemblee 
nationale. 

Les fon ctionn aires civils et militaires soit Norvegiens 
ou etrangers au pays seront traites avec les egards que leur 
doit Tautorite superieure ; aucun d'eux ne pourra etre moleste 
par des opinions emises. Ceux d'entre eux qui ne vou- 



46 



DR. YNGVAR NIELSEN. 



dront pas continuer leur service seront pensionnes d'apres les 
loix existantes dans le pays. 

Cette declaration faite par le Prince Chretien au peuple 
Norvegien, le Prince Royal de Suede en fera une de sa cote 
pour annoncer au peuple Norvegien, quen vertu des pou- 
voirs qu'iV a regu de son Roi et en son nom, qu'il accepte 
les conditions contenues dans la proclamation du Prince 
Chretien. 

II sera parle du Prince Chretien dans cette proclama- 
tion avec tous les egards que reclament son rang et sa posi- 
tion ; il sera annonce dans la proclamation aux Norvegiens y 
que le Prince Chretien est regarde par le Prince Royal de 
Suede comme son ami. S. M. le Roi de Suede fera ensuite 
une proclamation pour annoncer que tous les engagemens, 
pris en son nom par le Prince Royal, sont sanctionnes. 



I denne Sammenhieng skal endelig (efter Aktstpkker t 
S. 81) meddeles et tredie Udkast, soin utvivlsomt horer 
med ved Tanks f0rste Sendelse. 

V, 8. Udkast til et Brev fra Christian Frederik 

til Carl Johan. 1 

Mon but n'ayant jamais ete que le bonheur du peuple 
Norwegien je ne saurais vouloir que ce qui pourrait y con- 
tribuer. & c'est pourquoi je me suis decide de remettre 
l'autorite executif en faveur de la nation au conseil d'etat, 
qui administrera le pays jusqu'a la reunion de l'assemblee 



i 



Mellem Christian Frederiks Papirer findes det her gjengivne 
Udkast til et Brev fra ham til Carl Johan, der ligger sammen 
med Frederikstads Kapitulation, et Udkast til Separatartikler 
og et Udkast til Kongens Brev til Generalmajor Bj0rnstjerna 
af 12te August. Udkastet er skrevet med Tanks Haand, 
hvad ikke tidligere har vaeret oplyst. Birkeland havde alene 
opgivet, at det ikke var skrevet med Kongens Haand. Fra 
Hr. Ri^sarchivar Dr. C. F. Bricka i Kj0benhavn har jeg 
imidlertid nu modtaget en Gjengivelse af nogle Linier i Ud- 
kastet, der ere optrukne paa Kalkerpapir af Hr. Archiv- 
sekretser T hi set. Efter at have sammenholdt denne med 
Originalen til V, 2, kan jeg meddele, at dette Udkast (V, 8> 
— som nsevnt — utvivlsomt er f0rt i Pennen af Tank. 






OM KONYENTIONEN I MOSS. 



47 



national e (qui est deja convoquee par le conseil d'etat ) 

a laquelle je remettrai le pouvoir, que la nation m'a donne, 
le tout afin d'eviter les suites funestes d'une guerre a la nation 
Norwegienne ; m'attendant a en parler plus amplement d'avec 
Vous, Mon cousin, je Vous propose une armistice de . . jour» 
& que Vous voudriez fixer le jour que nous pourrons nous 
trouver ensemble a Hafslund. — Je consents a Vous remettre 
de suite la forteresse de Friderichsteen. 



Af Aktstykker, der vedkomme Tanks f0rste Sen- 
delse til Christian Frederik, hvilke jeg ikke har kjendt, 
har Professor Alin nil — foruden en anden Redaktion af 
V, 2, skreven af General Camps og opbevaret i det KgL 
Familiearchiv — offentliggjort f0lgende: 

Statsraad Tanks Brev til Carl Johan af 7de Au- 
gust 1814, 

Statsraad Tanks Memorandum angaaende Vaaben- 
hvile m. m., som Alin formoder antagelig er overleveret 
til Carl Johan 8de eller 9de August, — samt 

et af Statsraad Tank udarbeidet Forslag til en Pro- 
klamation, som Carl Johan tsenktes at skulle udstede til 
det norske Folk. 

Samtlige disse Aktstykker er trykte som Bilag til 
bans Afhandling, i Svensk histor. tidskrift, S. 240 — 244 r 
og i dem ser han de afgj0rende Beviser imod min An- 
tagelse, at cte for naevnte Aktstykker, V, 3, a — b, skulde 
indeholde det Forslag, der var overbragt fra Carl Johan 
ved Tank, da denne f0rste Gang reiste til Christian Fre- 
deriks Hovedkvarter. Jeg skal her f0rst bemserke, at 
det, efter min Mening, bliver et helt underordnet Sp0rgs- 
maal, hvem der har Ret i sin Opfatning af den rigtige 
Plads for Anbringelsen af hveft enkelt Dokument i den 
lange Rsekke af Aktstykker, som tilh0re de Underhand- 
linger, der gik forud for Konventionen. Hovedsagen er, at 



48 



DR. YNGVAR NIELSEN. 



<der, gjennem Samarbeidet af forskjellige Forfattere, skabes 
^t sikkert Grundlag for en Fastsasttelse af den Orden, i 
hvilken den hele Suite af Aktstykker er fremstaaet. Om 
<ien ene eller den anden Forsker tilsidst beholder Ret, 
bliver her ligegyldigt, og hvis jeg kunde erkjende, at 
Professor Alin med sin Kritik havde ramraet det Rette. 
da skulde Ingen vaere mere redebon til at udtale sin An- 
^rkjendelse heraf end jeg. 

For nservserende kan jeg imidlertid, som allerede 
naevnt, ikke give ham min Tilslutning i denne Henseende. 

Det vilde vsere vidtl0ftigt og kunne give Anledning til 
Uklarhed, hvis jeg her vilde indgaa paa et Referat af de 
fremsatte lndvendinger og saa dertil knyttede en Imode- 
gaaelse. For Sagens Skyld vil det vaere mere hensigts- 
msessigt at optage en ny, helt selvstsendig Unders0gelse. 

Denne knyttes da helt naturlig til Udkast V, 3, a, 
som ovenfor er gjengivet. Et JBlik paa dette vil netop 
vise, at det indeholder, hvad der ikke findes i V, 2, — 
at det skiller sig fra V, 2 netop i det Punkt, at det in de- 
holder, hvad vi hidtil have savnet, Bestemmelser om den 
tilkommende Vaabenhvile. Det er i sin f0rste Del skrevet 
med General Camps' Haand, og vi vide nu, efter hvad 
Professor Alin f0rst har oplyst, at denne bar renskrevet 
andre Dokumenter. som angaa Tanks forste Sendelse. 
Hvad der af disse Vilkaar findes i den f0rste Del af 
V, 3, a, der er skreven af Camps, er ulige mere vidt- 
gaaende end noget andet af de 0vrige Udkast, som bleve 
nedskrevne, forinden Konventionen kom istand. 

Dersom nu ogsaa andre Grunde kunde gJ0re det 
sandsynligt, at V, 3, a skriver sig fra Tanks f0rste Sen- 
delse, vilde det unegtelig passe meget godt, at vi her 
havde for os et Udkast, der gav Anledning til at erfare 
noget om de Betingelser, der til en Begyndelse vare op- 



OM KONVENTIONEN I MOSS. 



49 



stillede for den indledende Vaabenhvile. Et saadant Doku- 
ment vilde fortraeffelig passe ind i Sammenhaengen; det er 
netop, hvad der beh0ves for at supplere det helt politiske 
Dokument, som foreligger i V, 2. Men dermed er det 
ikke givet, at netop det, som indeholdes i V, 3, a. skulde 
vsere dette, som her beh0vedes. 

Det er det, som nu videre maa unders0ges. 

Professor Alin mener ganske det Modsatte af mig. 
Han ytrer (Sv. histor.tidskr., S. 217), at Udkastet V, 3, a 
indgaar i Detaljer angaaende Vaabenhvilen, som vanskelig 
kunde tilh0re et Forslag, der var bestemt til at tjene 
som det f0rste Udgangspunkt for en Underhandling. Af 
denne Grund finder han allerede at maatte anse det umu- 
ligt, at V, 3, a kan vsere et Dokument, der har Sam- 
menhaeng med Tanks f0rste Sendelse. Han overser der- 
med de foran anf0rte udtrykkelige *Vidnesbyrd, der fore- 
hgge om, at Tank ogsaa havde det Hverv at indlede 
Forhandlinger om en Afbrydelse af Fiendtlighederne, og 
at han notorisk ogsaa har f0rt saadanne Forhandlinger. 
Hvad der for mig staar som en Grund til at fastholde 
min Tro paa, at V, 3, a kan datere sig fra de allerf0rste, 
helt konfidentielle Underhandlinger, — det nemlig, at deri 
ogsaa indeholdes Forslag om Bestemmelser for en Vaaben- 
hvile — det bliver for Professor Alin en Grund til straks, 
paa Forhaand at afvise Tanken derom. Han finder deri 
en St0tte for den Mening, han har dannet sig angaaende 
det rette Tidspunkt for dette Aktstykkes Tilblivelse: en 
nsermere Unders0gelse af Udtryksmaaden i dette Doku- 
ment giver, siger han, yderligere Anledning til at antage, 
at det tilh0rer et langt senere Stadium i Underhandlin- 
gerne end Tanks f0rste Sendelse. 

Det er mig, som sagt, umuligt at give denne Mening 
min Tilslutning paa det Grundlag, at V, 3, a indeholder 

Hist. Tidsskr. 8. R. V. -i 



50 



DR. YNGVAR NIELSEN. 



Forslag til Besteramelser om en Vaabenhvile, og at disse 
ikke skulde kunne tsenkes fremsatte saa tidlig. Det er jo 
givet, at Tank har forhandlet om en saadan. Det maa 
da kunne ventes, at man finder Optegnelser derom. 

Professor Alin har, for at st0tte sin netop anf0rte 
Mening, paa et senere Sted i sin Afhandling (S. 230) af 
dette Udkast V, 3, a udplukket enkelte Ssetninger, som 
han gjenfinder i Konventionen. Men disse ere saa faa 
og staa saa langt fra hinanden, at Beviset, mildest talt, 
bliver meget svagt Derimod har han ikke taget Hensyn 
til Vaabenstilstanden og de for den i Udkastet opstillede 
Betingelser. Jeg har brugt Udtrykket Vaabenstilstanden. 
Men derved maa maerkes, at dette Udkast gaar saa vidt, 
at det endog forudssetter den formelige Afslutning af en 
saadan som overfl0dig : Foreningen er, heder det, allerede 
afgjort gjennem den 'Garanti, der er given Sverige af 
Magterne, og derfor skal enhver Fiendtlighed oph0re 
mellem to Folk, som for Eftertiden kun b0r have en og 
samme Interesse. Som det vil sees, er dette en meget 
vidtgaaende Fordring. Ved at antage den, i den Form, 
hvori den forelaa, vilde der fra norsk Side vseret ind- 
r0mmet overmaade Meget. Den t0r vel ogsaa passe aller- 
bedst paa Underhandlingernes allerf0rste Stadium. 

Med Hensyn til de Overensstemmelser, som der skulde 
vsere mellem Udkast V, 3, a og den endelige Konvention, 
da er det f0rst at erindre, at Udkastet bestaar af to Dele, 
skrevne med to forskjellige Hsender. F0lgelig er det meget 
vel muligt, at disse ere forfattede til forskjellige Tider, og 
i ethvert Fald kan Udkastet vanskelig vsere udarbeidet i 
en eneste St0bning. I den forste (og seldste?) Del, der er 
skreven med General Camps' Haand, kan Professor Alin 
i f0rste Passus paavise, at der ialt er syv Ord, som gjen- 
findes i den endelige Konvention, nemlig: cornmuniquera 



OM KONVENTIONEN I MOSS. 51 

avec la diete og quHl designera, unegtelig meget lidet. I 
nseste Passus er der mere Overensstemmelse. 

Derimod vil han i jden anden Del, der er skreven 
af Krigsraad Ulrich, kunne paavise nogle Saetninger, der 
bedre stemme overens. Hvis dette skulde bevise noget, 
da maatte det ialfald f0rst vsere det, at Udkastet er til- 
blevet til meget forskjellige Tider. Professor Alin har 
ikke faestet sig ved Bestemmelserne om Vaabenstilstanden, 
og han har betragtet Udkastet som et enkelt Dokument, 
nedskrevet i samme Redaktion, medens det ialfald kan 
vsere at betragte som to. 

Det kan indvendes imod mig, at det norske Stats- 
raad den 8de August erklserede, at Vaabenstilstanden, 
som den da var bragt i Forslag, kun indeholdt det samme, 
som f0r var tilbudt den svenske Regjering; men nu var 
Akershus ikke tidligere nsevnt i noget svensk Tilbud. 
F0lgelig skulde et Dokument, der forudssetter denne Fsest- 
nings Bessettelse med blandet Garnison, ikke kunne inde- 
holdes i det Forslag, der forelaa for Statsraadet 8de 
August. Afgj0rende kan dog ikke dette vsere. Thi 
straengt taget kan det ikke siges, at Akershus er forudsat 
overgivet. Det heder i Udkastet: Les troupes Suedoises 
occuperont tout le pays . . . ; la forteresse d 1 Agerslnms aura 
garnison moitie Suedoise et moitie Norvegienne. Der kan 
vsere Forskjel paa occuper og avoir garnison. 

At fremhseve Ligheder kan vsere et nyttigt kritisk 
Middel. Men ogsaa Ulighederne faa ved deslige Under- 
sogelser sin meget vaesentlige Betydning. Ialfald bliver 
det n0dvendigt at veie Ligheder mod Uligheder. 

I den f0rste Del har Udkast V, 3, a netop en Post, der 
skiller det fra alle de 0vrige. Det heder : les representans 
de la nation seront convoques a Christiania ou a Dram- 
men. I de for 0vrigt kjendte Udkast og i den endelige 

4* 



52 



DR. YNGVAR NIELSEN. 



Konvention traeffes der en derfra aldeles afvigende Hedak- 
tion: La diete sera reunie a Christiania. Dette er 
altsaa en noksaa stor Afvigelse, hvad der jo ikke kan 
f0res som Bevis for Paastanden oin, at der her foreligger 
et Udkast, der tilhorer et meget senere Stadium, naer ind 
paa den endelige Konventions Istandbringelse. I Mod- 
ssetning til Professor Alin tillader jeg mig, som sagt, at 
fastholde, at det ikke er nok at henpege paa de Punkter, 
som vise, at der er Overensstemmelser forhaanden. 

Ogsaa i Udkastets anden Del kan der S0ges en 
Veiledning til at forstaa, naar den f0rste er affattet. 
Denne anden Del indeholder to Afsnit. Dens f0rste Af- 
snit er et Udkast til den Erklaering, der gjentages i Carl 
Johans Deklaration af lOde August. Overveiende Sand- 
synlighed taler da for, at vedkommende Passus maa vaere 
aeldre end dennes Udfaerdigelse. Andet Afsnit er et Ud- 
kast til en Artikel af Vaabenstilstanden, svarende til § 5, 
som den endelig blev vedtagen ; den vaesentligste Forskjel 
er den, at den mangier Ordene seront semestrees de suite 
et, der i samtlige de 0vrige Udkast og i den endelige 
Overenskomst findes indskudte efter : Les troupes nalio- 
nales Norvegiennes. Maaske kan ogsaa dette tjene som 
Bevis for. at der her foreligger et Udkast, der er aeldre 
end alle de andre, — at det altsaa mindst maa ligge forud for 
den lOde August. l Men hvis dette erkjendes at vaere en 
rigtig Slutning, da virker det tilbage ; den f0rste Del, som 
skulde synes at have alle G-runde for sig til at antages 
at vaere den aeldste, maa da kunne henfores til en Tid, 
som ligger endnu mere tilbage. Saaledes bliver det meget 
rimeligt at formode, at Udkastets Begyndeke kan vaere 



1 At her nsevnes de samme Regimenter som i Udkast VI, 3, § 8 
skulde ogsaa kunne vaere et Bevis for at henf0re Affattelsen til 
senest lOde August. 



OM KONVENTIONEN 1 MOSS. 



53 



skreven, endog nogle Dage forud for den lOde, og at den 
som en Folge deraf netop daterer sig fra de Dage, da 
der forhandledes om de Forslag, som Tank skulde over- 
bringe ved sin forste Sendelse. 

Som yderligere Stotte for sin Mening, at Udkast 
V, 3, a raaa skrive sig fra Tiden efter Tanks Tilbage- 
venden til det svenske Hovedkvarter, anf0rer Professor 
Alin (Sv. hist, tidskr.. S, 217), at dets ydre Beskaffenhed 
ogsaa tyder derpaa, idet Udkastet begynder med de over- 
str0gne Ord : si le Prince est de bonne foi 9 hvilket skulde 
godtgjore, at det er skrevet paa en Tid, da Carl Johan 
havde at give Svar paa en Fremstilling, der forekom ham 
at kunne foranledige visse Tvivl. 

Disse overstr0gne Ord vare ikke medtagne i den 
Afskrift, der var mig meddelt, f0lgelig ogsaa ubekjendte 
for mig, indtil jeg laeste Professor Alins Afhandling. 

At de maa have Hensyn til en Meddelelse, som 
Carl Johan har modtaget om Christian Prederiks Villig- 
hed til at indlede Underhandlinger, — derom kan der 
ikke vaere Tvivl. Men der er Intet, som tvinger til at 
antage, med Professor Alin, at en saadan Meddelelse 
f0rst skulde vaere kommen til hans Kundskab efter Tanks 
f0rste Reise, at den skulde grunde sig paa Ytringer, som 
ved den Leilighed vare faldne fra Christian Frederik. 

Det kan vaere fuldt saa rimeligt, at en Ytring som 
denne : si le Prince est de bonne foi, kan have undsluppet 
Carl Johan, idet han begyndte at diktere sine Betingelser 
f0r Tanks f0rste Reise. Thi denne Christian Frederiks 
forhenvaerende Raadgiver var en meget aabenmundet 
Herre, og det er sikkert, at han har betroet Carl Johan 
saerdeles intime Sager, og at han endog har refereret for 
ham, hvilke Samtaler der vare f0rte ved Christian Fre- 
deriks Taffel. Carl Johan vidste, forinden han udsendte 



54 



DR. YNGVAR NIELSEN. 



Tank, ogsaa ad andre Veie, at hans Modstander — under 
visse Forudsaetninger — var villig til at aabne Under- 
handlinger og trsekke sig personlig ud af Spillet* Det er 
jo heri, Carl Johans hele paaf0lgende Optraeden maa s0ge 
sin Forklaring. Saaledes er der al Sandsynlighed for, at 
netop denne Tanke har vseret fremme hos ham, idet han 
skulde lade General Camps, sin mest specielle Fortrolige, 
nedskrive de Grundbetingelser, han agtede at fremholde, 
naar han vilde aabne Christian Frederik Adgang til at 
komme til en Forstaaelse og dermed rede sig haederligen 
ud af alle Vanskeligheder. Det er| jo ved saadanne 
Sp0rgsmaal en vanskelig Sag at fore de helt afgjorende 
Beviser for den ene som for den anden Mening. Men 
idet det er sikkert, at Carl Johan, forinden han udsendte 
Tank paa dennes f0rste Reise, kjendte sin Modstanders 
Villighed til at underhandle, og da det derhos er mere 
end muligt, at netop Tank havde givet ham yderligere 
Meddelelser derom, bliver det, efter mit Skj0n, kanske 
mest naturligt at henf0re det her nsevnte Udtryk til den 
Tid, der gik forud for Optagelsen af den f0rste Under- 
handling. At de nsevnte Ord skulde indeholde noget 
Be vis for, at Udkastet f0rst er f0rt i Pennen, da Carl 
Johan havde modtaget Tank efter hans Tilbagekomst fra 
hans f0rste Reise. kan i ethvert Fald ikke erkjendes. 
Den Opfatning af Christian Frederiks Holdning, som i 
dem er kommen til Orde, krsever i Grunden ingen anden 
Forudsaetning end de Meddelelser, som gjennem Stor- 
magternes Kommissaerer vare komne den svenske Kron- 
prins ihaende. I disse ligger der allerede den fornodne 
Forklaring til, at saadanne Udtryk kunde anvendes, — 
og saa kan dertil yderligere komme de Meddelelser, som 
Tank maa have givet i de Samtaler, han havde havt med 
Carl Johan. Mere behoves ikke i denne Anledning. 



OM KONVENTIONEN I MOSS. 



55 



Paa den anden Side er der i selve den f0rste Del 
af Udkastet V, 3, a saa meget, der taler for at henfore 
det til de allerforste Dage, forinden der endnu var aabnet 
Underhandlinger, at dette maa ialfald have adskillig Vaegt. 
Allerede dets uordnede Form, hvori de forskjelligste Ting 
ere kastede om hinanden, maa blive et stserkt Argument 
for at henf0re det til Underhandlingernes forste Stadium. 
Det er som V, 2 et aldeles raat, ubearbeidet Udkast, 
som ikke vel kan tsenkes forfattet, efter at man havde 
udsondret og formuleret de enkelte Paragrafer. 

Imidlertid har Professor Alin (Sv. histor. tidskr., 
S. 247 flg.) aftrykt et hidtil ukjendt Aktstykke, med 
Overskrift: Nouvelle ligne de demarcation, der viser et 
vist Slsegtskab med dette Udkast, V, 3, a. Der kan ikke 
herske Tvivl om, at vi her have foran os Carl Johans 
endelige militsere Ultimatum, der for ovrigt har den for 
et Ultimatum eiendommelige Form, at vsere affattet i tre, 
indbyrdes meget afvigende Alternativer. 

Forste Alternativ af dette Ultimatum og den forste 
Del af V, 3, a byde adskillig Overensstemmelse, og det 
kunde derfor synes, som om vi her havde N0glen til 
den fulde Forstaaelse, som om al Tvivl herefter maatte 
vaere hsevet. 

Deraf at slutte, at de begge skulde skrive sig fra 
de samme Dage, turde dog vsere forhastet. Vi have 
andre Beviser for, at de endelig vedtagne Bestemmelser 
ere hentede fra det forste Udkast, som bevislig skriver 
sig fra den 5te eller 6te August, og som var overbragt 
af Tank ved hans f0rste Sendelse, uden at vsere medtagne 
i noget af de mellemliggende Udkast. I den politiske 
Konvention er saaledes § 6 for en vsesentlig Del bygget 
paa Udkast V, 2, uden at noget andet MeUemled end 
Deklarationen af lOde August kan paavises. Har det 



56 



DR. YNGVAR NIELSEN. 



altsaa vseret muligt, paa denne Maade at bygge den ende- 
lige Konvention middelbart eller umiddelbart paa V, 2, 
saa har ogsaa Carl Johan, da han om Natten mellem 
13de og 14de August lod sit militaere Ultimatum affatte, 
meget vel kunnet vende tilbage til Betingelser, han havde op- 
stillet f0r den lOde, rimeligvis allerede den 5te eller 6te 
August. Det kan endog taenkes at have vaeret en naer- 
liggende Tanke, at han ved Affattelsen af sit Ultimatum, 
f0rst vendte tilbage til de Fordringer, han allerf0rst havde 
opstillet, og paa dem byggede sit f0rste Alternativ. 

Under Henvisning til den indre Overensstemmelse, 
der findes mellem Konventionens § 6 og tilsvarende Af- 
snit af V, 2 (selvf0lgelig sammenholdt med Deklarationen 
af lOde August), maa jeg altsaa fastholde, at de Lig- 
heder, der gives mellem Carl Johans Ultimatum og V, 3, a, 
ikke ere noget Bevis paa Samtidighed. Videre maa der 
herfra kunne udledes den Slutning, at de Beviser, Pro- 
fessor Alin har ment at finde i Overensstemmelsen mellem 
den politiske Konvention og V, 3, a, for disses Samtidig- 
hed, ikke kunne holde Stik. 

Professor Alin har (Sv. hist, tidskr., S. 230) paa 
Grundlag af denne Overensstemmelse villet henf0re V, 3, a 
til det allersidste Afsnit af Underhandlingerne. 

Men derimod kan anf0res, at en endnu stserkere og 
endnu mere ioinefaldende Overensstemmelse bestaar mel- 
lem Konventionen og V, 2, der bevislig senest er ned- 
skrevet den 6te August, samt Deklarationen af lOde 
August (VI, 2). Her er det dog umuligt at ville paa- 
staa, at dette skulde tyde paa, at V, 2 skrev sig fra 
Underhandlingernes sidste Dag. Det er derimod et uom- 
st0deligt Bevis for, at de fire Underhandlere endnu saa 
sent som den 14de August kunde vende tilbage til et 
Udkast, der var fremlagt ved Tanks f0rste Sendelse, — 



OM KONVENTIONEN I MOSS. £> ' 

eller ialfald, hvis ikke dette erkjendes, saa til Deklara- 
tionen, der forelaa i faerdig Stand den lOde August, og 
som f0lgelig ikke kan henregnes til de Dokumenter, der 
kom til i det allersidste 0ieblik. Kunde dette foregaa i 
eet Tilfaelde, har det ligesaa vel kunnet ske i andre, og 
dermed falder ogsaa den stserkeste Grand, som Professor 
Alin har fremf0rt for, at Udkast V, 3, a nodven- 
dig maa vsere at henf0re til Underhandlingernes sidste 
Stadium. 

Jeg skal ikke forlange, at det ansees bevist, at 
V", 3, a er f0rt i Pennen den 6te August. Men det maa 
dog erkjendes, air de Beviser, Professor Alin har fremf0rt 
for den modsatte Paastand, at det er et Udkast, som er 
nedskrevet paa et meget senere Standpunkt af Under- 
handlingerne, ikke holde Stik. Det eneste, som kan siges 
om dem, forekommer mig at vaere det, at de gj0re Affat- 
telsestiden tvivlsom. For mit personlige Vedkommende er 
jeg tilb0ielig til at gaa meget videre, hvad her nsermere 
skal angives. 

De mest vidtgaaende Fordringer om militsere Ind- 
rommelser synes dog at maatte vsere de, som f0rst ere 
fremsatte. Hvad der i den Henseende krseves i V, 3, a, 
er adskillig mere, end der er opstillet i Carl Johans mili- 
taere Ultimatum, og da kan der ialfald ikke vsere nogen 
Grand til at antage dem for samtidige. Professor Alin 
har ganske seet bort fra de Grunde, som netop ligge i 
de militsere Bestemmelser i V, 3, a. Men disse ere lige- 
saa vigtige for Unders0gelsen som Ligheder og Uligheder 
i de politiske. 

Saaledes regner jeg det fremdeles for overveiende 
sandsynligt, at V, 3, a — ialfald den f0rste Del — h0rer 
med til de Udkast, der ere nedskrevne f0r Tanks Af* 



58 



DR. YNGVAR NJELSEN. 



reise den 6te August, og at det giver Oplysninger om de 
f0rste, fra svensk Side opstillede Betingelser. l 

Vi komme derefter til Udkast V, 3, b (trykt oven- 
for, S. 44 flg.), der helt igjennem er nedskrevet med General 
Camps' Haand. Om dette siger Professor Alin (Sv. 
hist, tidskr., S. 218), at den, som alene kjendte de mig 
foreliggende Aktstykker, nok vilde kunne finde det antage- 
ligt, at en med dette Udkast stemmende Promemoria var 
bleven overleveret Tank til Veiledning ved hans Samtale 
med Christian Frederik. Men han tilf0ier dog, at inne- 
hdllet i dessa aktstycken ikke udelukker den Mulighed, at 
dette Koncept alene udgjor et Forarbeide ved de Akt- 
stykker, som medf0rtes ved den anden Sendelse, som lOde 
August afgik fra Carl Johans Hovedkvarter. 

For Sammenligningens Skyld vil det ogsaa vsere mest 
hensigtsmsessigt at aftrykke, efter Professor Alin (S. 241 
flg.) det Memorandum af Statsraad Tank, som efter hans 
Mening skal byde det afgj0rende Udgangspunkt for den 
kritiskeUnders0gelse af Aktstykkernes chronologiskeRsekke- 
f0lge. Professor Alin har betegnet Met som et memoran- 
dum af f. d. statsrddet Tank i frdgan om vapenhvila, 
antagligen ofverlamnadt till kronprinsen Carl Johan den 
8 eller 9 August, og han angiver i en Note som sin 
Mening, at hvis Overleverelsen er foregaaet den 8de, da 
maa Aktstykket vaere meddelt den svenske Kronprins ved 
Provst Hount, som havde ledsaget Tank til det norske 
Hovedkvarter i Spydeberg Prsestegaard og derfra vendte 
alene tilbage til Carl Johan, bl. a. som Overbringer af 
Tanks Skrivelse af 7de August. 



1 Det er for 0vrigt ret mserkeligt, at der i norske Archiver 
ikke er fundet noget Udkast om de militsere Betingelser. Her 
kan med F0ie sp0rges: hvorfor? 



OM KONVENTIONEN I MOSS. 59 

Det nsevnte Memorandum lyder saaledes: 

11 s'agit de ce que le Prince Christian remette l'auto- 
rite executif de suite entre les mains du Conseil d'etat qui 
administrera le pays pour le E,oi de Suede jusqu'a la reunion 
de l'Assemblee nationale, que le dit Conseil d'Etat convoquera 
incessament une Diete a etre tenue a Christiania, en atten- 
dant il faut pour que tout s 'arrange a l'amiable relativement 
a l'union de la Norwege a la Suede, que le Prince Christian 
fasse connoitre par une publication a la Nation norwegienne 
que son but n'ayant et6 que de la rendre heureuse autant 
qu'il dependeroit de lui, il le croit de son devoir d'y faire 
tout sacrifice personel, et comme il y a a present moyen pour 
lui de sauver la Norwege des suites funestes d'une guerre 
desastreuse soutenue par les forces d'armes des puissances 
alliees si besoin en seroit, en remettant l'autorite executif en 
faveur de la nation entre les mains du conseil d'etat, maia 
afin que cela se fasse d'une maniere que ne seroit point des- 
honorante pour lui, il paroit juste de inettre Le Prince Chri- 
stian a meme de pouvoir dire a la nation norwegienne : Avant 
de me decider a Vous quitter, j'ai du tacher de Vous prou- 
ver que Votre situation comme etat sera sous le E,oi de 
Suede la meme que vous ayez desire vous meme par votre 
constitution, et aucunes tracasseries ne seront faites a per- 
sonnes, et pour les points plus particuliers, je vais avoir une 
conference avec S. A. E,. de Suede tendant au bonheur du 
Peuple scandinave. 

Je prends la liberte de proposer qu'on voudroit en- 
voyer d'avec moi des personnes de confiance qui pourroient 
etre Porteurs 

1° d'une declaration formellc de sa Majeste le Roi de 
Suede et de Norwege, par la quelle sa Majeste accepte la 

constitution que la Norwege s'est donnee le (: sauf 

les modifications que l'Assemblee nationale jugera de faire et 
qui seront soumises en tous les cas a l'acceptation du Roi :)> 
et que la Norwege sera gouverne d'apres cette Constitution 
par le gouvernement Suedois excepte pour ce qui en contredit 
l'union des deux royaumes ; 

2° L 'Assurance de sa Majeste, que tout le passe de 
quelle denomination que ce soit de la part on des Danois on 
des Norwegiens sera entierement oublie, et qu 'aucunes tracas- 



€0 



DR. YNGVAR NIELSEN. 



series en auront lieu contre qui que ce soit, de meme que 
les fonctionnaires militaires et civiles seront trait6s honorable- 
ment a tous egards et en cas de ne vouloir servir ils seront 
pensionnes d'apres les loix existantes du pays. 

3° La Declaration du Roi de Suede et de Norwege 
par une Lettre que le Prince Christian jouira de tous les 
honneurs etca dus au Prince de Danmark, et que de plus 
le Roi de Suede et de Norwege veut lui regarder comme 
son ami, et en cette qualite employera ses bonnes offices pour 
«pplanir toutes difficultes pour lui en Danmarc. 

Que §a pourroit etre remis aux personnes de confiance 
<le la part du Prince Christian sitot qu ? il aura consenti aux 
propositions, ainsi que les hostilites cessent tout de suite de 
part et d'autres, de meme que l'entrevue de S. A. E,. de 
Suede et de Norw. et le Prince Christian soit determinee 
ou et quand. 

Det er altsaa dette Memorandum, Udkast eller hvad 
man overhovedet vil kalde det, som efter Professor Alin 
skal vsere det vaesentligste, det mest betegnende af de 
Papirer, som ere levnede til vore Dage fra Statsraad 
Tanks Deltagelse i de Begivenheder, som danne Emnet 
for mervserende Unders0gelse. Maaske er dog den Sik- 
kerhed, hvormed dets afgj0rende Betydning er fremholdt, 
ikke saa absolut, som det ser ud. Imidlertid er ogsaa jeg 
^nig i, at det er et vigtigt Papir, som giver gode Vink. 

Om Tanks Memorandum ytrer Professor Alin (S. 
220), at det tydeligvis er opsat efter hans Konferenser 
med Christian Frederik, og at det synes at have givet 
Anledning til Affattelsen af det Koncept, jeg har med- 
•delt, som V, 3, b, og som er aftrykt ovenfor (S. 44 flg.). 
Ligeledes mener han, at det har givet Anledning til Carl 
Johans Deklaration af lOde August (VI, 2) og til det 
TJdkast, som blev tilstillet Christian Frederik for at ud- 
gaa i hans Navn som en Proklamation til det norske 
JFolk (V, 4). Han siger videre, at hvis dette Memoran- 



OM KONVENTIONEN I MOSS. 



61 



dum havde vseret mig bekjendt, saa vilde det formodentlig^ 
ikke vaere kommet paa Tale, at betegne Konceptet V, 3, b 
som det Forslag, som Tank ved sin forste Mission havde 
at overlevere Christian Frederik fra Carl Johan. 

Det er heri, jeg ikke kan vaere enig. Jeg skal s0ge 
at gJ0re Rede for de Grunde, som bestemme inig til at 
forudsaette, at Tanks Memorandum netop maa vaere affattet 
forinden hans forste Konferenser med Christian Fre- 
derik. Derved stotter jeg mig til det ovenfor (S. 46 flg.) 
gjengivne Koncept (V, 8) og til Christian Frederiks to- 
Breve af 8de August (ovenfor, S. 34 flg.). 

Jeg er med Professor Alin enig i, at det af ham 
fremdragne Memorandum og mit Udkast V, 3, b staa i 
en n0ie indre Overensstemmelse, og at de maa vaere at 
henf0re til samme Tid. Er det ene nedskrevet f0r Tanks 
ferste Afreise, da bliver dette ogsaa Tilfaeldet med det 
andet, ligesom deres Overensstemmelse maa medf0re, at 
dersom det ene er nedskrevet efter hans Tilbagekomst til 
Carl Johan, da maa dette ogsaa gjaelde det andet. Men 
jeg er ligesaa uenig med ham i, at det af ham frem- 
dragne Dokument, saadan som det nu foreligger, skal 
indeholde Beviser for, at de to Aktstykker n0dvendig maa 
vsere affattede efter Tanks Tilbagekomst til Carl Johan. 
Saafremt han har draget sine Slutninger efter andre, ikke 
fremlagte Oplysninger, da er dette noget, hvorom der ikke 
kan d0mmes paa Sagernes naervaerende Standpunkt. Jeg 
bygger alene paa, hvad der foreligger, og anser det der- 
efter for bevist, at min f0rste Opfatning er den rette, at 
Udkast V, 3, b har foreligget samtidig med V, 2, — at 
begge tilh0re Tiden, forinden Tank for f0rste Gang havde 
forladt Carl Johans Hovedkvarter. 

Det omhandlede Memorandum begynder, som Laeserne 
ville have seet, med den Forklaring, at „der handles nu om 



€2 



DR. YNGVAR NIELSEN. 



det, at Prins Christian straks overdrager den udovende 
Myndighed i Statsraadets Haender, hvilket skal bestyre 
Higet for Kongen af Sverige indtil Nationalforsamlingens 
Sammentrseden" o. s. v. Men dette gjengiver jo ligefrem 
Intimitationen til Udkast V, 2, som bevislig er af Stats- 
raad Tank og nedskrevet inden hans Afreise paa hans 
f0rste Mission. Mere korrekt kunde Grundtanken i denne 
Intimation overhovedet ikke formuleres. 

Begyndelsen stemmer altsaa med Intimationen til 
V, 2. Videre f0lger derefter et andet Stykke, der lige- 
isaa n0ie stemmer overens med Imitationen i Udkast V, 
3, b. Tilsidst foreslaar Tank, at der med ham maatte 
sendes personnes de confiance, som kunde overbringe visse 
officielle Erklseringer og Forsikringer i den svenske Konges 
Navn, hvilke ere formulerede i tre Poster. 

Af disse sidstanf0rte Poster ville Lseserne gjenfinde 
den f0rste saavel i V, 2 som i V, 3, b. Men det vil 
dog mest vsere vserd at bemserke derved, at den udtryk- 
kelig har optaget de Ord fra V, 2, hvori dette Udkast 
skarpest har formuleret Forudsaetningerne for de Foran- 
dringer, som den norske Forfatning skulde undergaa for 
at blive afpasset for en fremtidig Forening. 

I denne Post gjenfindes derhos et enkelt karakteri- 
stisk Udtryk for V, 3, b: der tales om den Forfatning, 
que la Norvege s'est donnee, og dette findes inde imellem 
de andre med V, 2 stemmende Ord: 8a Majeste accepte 

la constitution (saaf les modifications etc.), ord- 

lydende gjengivne. 

Anden Post stemmer med V, 3, b, og ligesaa del- 
vis tredie Post, med Forsikringen om, at Kongen (Kron- 
prinsen) af Sverige for Eftertiden skulde betragte Christian 
Frederik som sin Ven. 



OM KONVENTIONEN I MOSS. 



63 



Punkt for Punkt lader det sig saaledec paavise, at 
Tanks Memorandum stemmer med begge de to for kjendte 
Udkast, baade det, som Professor Alin erkjender for at 
vsere fra den forste Sendelse (V, 2), og det, som han 
benf0rer til nogle Dage senere (V, 3, b). 

Naar derfor Professor Alin forudssetter, at dette 
Memorandum har givet Anledning til Affattelsen af V, 
3, b ? af Carl Johans Proklamation af lOde August (i mine 
Aktstykker, S. 83 flg. trykt som VI, 2) og af Udkastet 
til en eventuel Proklamation fra Christian Frederiks Haand 
(hos mig V, 4), — da er det ikke godt at forstaa, af 
hvilke Grunde han ikke ligeledes har medtaget V, 2, der 
netop er det af alle Aktstykker, der sammen med V, 3, b 
har st0rst Overensstemmelse med det nyfundne Memo- 
randum ; ialfald er denne Overensstemmelse overmaade 
ioinefaldende, og det kunde maaske ikke vsere for meget 
at sige, at det er den, som er det for begge Aktstykker mest 
karakteristiske. 

Det kan forbause, at ikke Professor Alin har vseret 
opmserksom paa denne Lighed, der godtgjor, at det ny- 
fundne Memorandum n0dvendig maa staa i samme For- 
hold til V, 2 og til V, 3, b. Med den er der dog leveret 
det afgJ0rende Bevis for, at jeg har havt Ret i at hen- 
fore V, 3, b til samme Tid som V, 2. 

Videre kan siges, at der i selve Formen for det af 
ham saa stserkt fremhaevede Memorandum maa ligge en 
Antydning af, at dette er nedskrevet for og ikke efter 
Tanks Afreise paa den f0rste Mission til Christian Fre- 
derik. Selve Indledningen : II s'agit de ce etc. synes at 
vise, at det er skrevet paa en Tid, da en Udvikling og 
Forklaring af, hvad der burde gJ0res, var n0dvendig, — 
da det gjaldt om at forklare, .at der nu handledes om at 



64 



DR. YNGVAR NIELSEN. 



bevaege Christian Frederik til at gjengive den ud0vende 
Magt til Nationens Repraesentanter. 

Efterat dette netop var praeciseret ved Tanks Sen- 
delse, — efterat den f0rste Underhandling netop var f0rt 
derom, synes det at have vaeret overfl0digt fra Tanks 
Side da at komme ind paa en Gjentagelse af, hvad der 
f0r var passeret. At han efter sin Tilbagekomst paa ny 
skulde saette sig til at gJ0re Rede for, hvad der var Op- 
gaven i det 0ieblik, da han drog ud for f0rste Gang, 
synes dog at have vseret meget overfl0digt. Carl Johan 
kjendte til disse Forhandlinger, til hvilke han havde givet 
det f0rste Initiativ. Hvad skulde overhovedet senere, efter 
Tilbagekomsten, have bevaeget hans norske Udsending til 
at indlade sig paa en saadan Explication? Omvendt, kan 
denne taenkes at vaere meget naturlig til en Tid, da man 
endnu staar paa det Standpunkt, at der f0rst skal aabnes 
Underhandlinger, uden at der endnu er taget noget Skridt. 
Som en allerf0rste Udredning af den faktiske Situation, 
kan en saadan Explication som den, vi her have for os, 
have vaeret meget naturlig. Senere vil den vaere overftedig. 

I dette Tilfaelde var den saa meget mere overfl0dig ? 
som der efter Tilbagekomsten forelaa et ganske anderledes 
reelt Udgangspunkt for, hvad videre maatte vaere at gj0re. 

Som et saadant Grundlag, der angav, hvorledes 
videre Forhandlinger maatte vaere at f0re, havde Carl 
Johan fra og med Tanks Tilbagekomst Christian Fre- 
deriks to Breve af 8de August. I disse indeholdes ogsaa. 
Vink, der — ved Siden af, hvad der allerede er anf0rt — 
maa erkjendes at vise, at Tanks Memorandum er aeldre r 
og at der, da Christian Frederik skrev dem, har fore- 
ligget for ham saadanne (skriftlige og mundtlige) For- 
sikringer, som de, der tilsidst vare bragte i Forslag ved 
tredie Post i Tanks Memorandum. 



OM KONVENTIONEN I MOSS. 



65 



I denne Post var, sora naevnt, af Tank foreslaaet ud- 
faerdiget en skriftlig Meddelelse til Christian Frederik om, 
at Kongen af Sverige for Eftertiden skulde vaere hans Ven. 

I sit ene Brev siger Christian Frederik, at han fra 
Carl Johan har modtaget Forsikringen om, at denne vilde 
betragte ham som sin Ven. Heraf kan der kun drages 
den ene Slutning, at Tanks Raad er fulgt, og at Carl 
Johan (ikke Carl XIII.) har ladet et saadant Tilsagn 
tilflyde Christian Frederik. Det er altsaa sikkert, at 
Carl Johan f0r den 8de August har givet denne en For- 
sikring om sit Venskab. Deraf kan atter sluttes, at det 
vilde vaere hoist urimeligt, om Tank efter sin f0rste For- 
handling med Christian Frederik om igjen skulde have 
fremsat en Anmodning om, at lade denne faa en Ven- 
skabsforsikring. Det bliver saa meget rimeligere at drage 
netop den omvendte Slutning, at Tanks Forslag raaa have 
vaeret Anledningen til, at der overhovedet blev givet Chri- 
stian Frederik et Tilsagn af denne Art, og at folgelig 
hans Memorandum er aeldre end den 6te August, — 
senest fra denne Dag. 

Det er endog sandsynligt, at Udkast V, 3, b her er 
Mellenaleddet, Medens der i Memorandum'et forudsaettes 
en Forsikring fra den svenske Konge, er det her Carl 
Johan, som skal udstede et dertil sigtende Dokuraent. 
Af Christian Frederiks Brev sees det da ogsaa, at det 
var fra Kronprinsen af Sverige, han havde modtaget For- 
sikringen om, at denne vilde skjaenke ham sit Venskab. 
Bagefter er der ikke udfaerdiget noget Dokument af denne 
Art, hvad enten det kunde kaldes declaration eller pro- 
clamation. Alene i Carl Johans Svarskrivelse af lOde 
August tales der om hans Folelser som un sincere et 
veritable ami ; men dette er under Henvisning til Brevene 
af 8de August, der siges at have frembragt denne Stemning. 

Hist Tidsakr* 3. R. V. 5 



(itl 



DR. YSGVAR NIELSEN. 



Saaledes synes der alene at kunne tainkes en eneste 
Nainmonhreng mellem disse Skriftstykker : 

Tank har i sit Memorandum foreslaaet at ndfserdige 
mi declaration, hvori Carl XIII. erklaerer, at han, Kongen, 
hi<tragter Christian Frederik som sin Ven. 

Carl Johan har grebet denne Ide og har (V, 3, b) 
buiikt sig den udfert derigjennem, at han udfserdiger en 
prtuiamation og deri erklaerer, at han, Kronprinsen, be- 
tmiitnr Christian Frederik som sin Ven. 

Tank har derefter meddelt dette til Christian Fre- 
rlurik Horn en mundtlig Forsikring, han var bemyndiget til 
nt arrive. 

Christian Frederik har takket for denne Meddelelse, 
OK ili-rpaa har Carl Johan i et Brev givet ham en gjen- 
tiiK'-'i Forsikring om de venskahelige Falelser, hvormed 
linn lutrefter vilde betragte bam. 

1 Tanks Memorandum omtales den projekterede 
Hiiiniiieiikomst mellem de to Fyrster i mere ubestemte 
Uillryk. Ogsaa dette kunde tyde paa, at det er ned- 
Nkrnvet forinden Tanks ferste Mission. 

■leg kommer denuest til Udkast V, 8 i mine Akt- 

nli/hllir (trykt ovenfor, S. 46 flg.). Dette har foreligget for 

Christian Frederik, da han skrev sine Breve; det er et 

IMknM til en Skrivelse fra ham. Men dette stemmer 

li/ji'ii med det Udkast V, 4, som jeg \ mine AJctstykker, 

erskriften: „Svensk Forslag til en 

Tiristian Frederik skulde udfcerdige 

Det maa ansees for mere sand- 

kun er et Brevkoncept, er bygget 

unations-Udkast, end omvendt. Ved 

e to Udkast, V, 4 og V, 8, synes 

r kun lader sig vinde et eneste B,e- 

edbragt Udkast V, 4, der er bygget 



OM KONVENTIONEN I MOSS. 



67 



paa V, 3, a og paa hans Memorandum, men ikke kunnet 
bevaege Christian Frederik til straks at lade en denned 
stemmende Kundgj0relse udgaa. I det Sted er der gjort 
Fors0g paa at faa de samme Tanker indf0rte i et Brev. 
Christian Frederik har da faaet sig forelagt Udkast V, 8 
og har derpaa skrevet de to Breve V, 7, a og b. 

Det er nu sikkert, at Tank har skrevet V, 8. Dette 
blev hos Christian Frederik, og kan saaledes neppe senere 
have afgivet Grundlag for et Dokument som V, 4. 

At Tank har overbragt Udkast V, 4 til Christian 
Frederik, er sikkert. Dette siges i Bj0rnstjernas Brev 
til Carl Johan af 12te August (mine Aktstykker, S. 94). 
Jeg har gaaet ud fra, at dette var skeet ved hans f0rste 
Sendelse. Professor Alin (S. 218), der st0tter sig til 
sin Forgjaenger, Bjorlin, forudsaetter, at Udkastet bedst 
kan vaere medtaget, da Tank den lOde August for anden 
Gang reiste til Christian Frederik. BJ0rnstjernas Ord 
lyde saaledes : Le Prince a promi de soussigner la pro- 
clamation, que V. A. R. lui a fait parvenir par la vote 
de Mr. Tank. 

Naar det haves for 0ie, at det foreliggende Udkast 
er Grundlag for et Koncept, der senest er skrevet 8de 
August, synes der ikke at kunne reises nogen Tvivl mod 
den Antagelse, at V, 4 allerede er medbragt af Tank 
paa hans f0rste Reise og derefter forel0big er forblevet i 
Christian Fredriks Vaerge, indtil han nogle Dage senere 
meddelte det til Statsraadet. 

Jeg kan ikke efter det, som nu foreligger, fravige 
min tidligere Mening om, at vi i Udkast V, 3, b maa 
have et Dokument, der viser den Fremgangsmaade, Carl 
Johan efter sine f0rste Forhandlinger med Statsraad Tank 
har anseet det hensigtsmaessigt at aftale med Christian 
Frederik, som en Indledning til hans Aftraeden fra den 

5* 



68 



DR. YNGVAR NIELSEN. 



politiske Skueplads. Det nye Udkast eller Memorandum, 
som Professor Alin har fremdraget, tjener, som allerede 
naevnt, kun til at bestyrke mig i denne Mening. Det 
giver netop et godt Bidrag til endnu bedre at forstaa, 
hvorledes Sagen til en Begyndelse taenktes ordnet. 

Herom har jeg i mit tyske Skrift, Der Vertrag von 
Moss, S. 67 flg. ncermere udtalt mig. Jeg skal her atter 
prsecisere min Mening, saaledes som den nu kan komme 
endnu fyldigere frem, efter Offentliggjorelsen af Tanks 
Memorandum : 

Under den f0rste Sammenkomst raellera Carl Johan 
og Statsraad Tank har denne sidste udarbeidet og frem- 
lagt sit Memorandum, i hvilket ban har udviklet sine 
Meninger. I Henhold dertil er der saa opsat to Udkast, 
V, 2 og V, 3, b. Af dem er det f0rste af Tank over- 
leveret Christian Frederik og derefter forblevet i norske 
Archiver. Idet det andet kun kjendes i det Exemplar, 
der er forblevet hos Carl Johan, vides der Intet om, 
hvorvidt der ogsaa har vaeret et Exemplar desforudeu. til 
at overleveres Christian Frederik. Man kan saaledes maa- 
ske bedst forudsaette, at det bevarede Udkast ikke har 
vaeret medtaget af Tank paa hans Reise. 

V, 2 er altsaa et Udkast, der indeholder de Betin- 
gelser, hvorpaa Foreningen kunde istandbringes. 

V, 3, b er et Udkast, der angiver den Fremgangs- 
maade, ved hvilken man skulde kunne naa saa langt, at 
der lod sig aabne Underhandlinger. Dette bar Statsraad 
Tank og derefter Carl Johan taenkt sig at foregaa gjen- 
nem Udveksling af to Saet Proklamationer. Christian 
Frederik skulde paa sin Side erklaere, at han, der alene 
havde havt det Formaal at gjore den norske Nation lyk- 
kelig, vilde afvaerge den truende Krig med Sverige og 
dets Allierede ved at nedlaegge den ud0vende Magt og 



OM KONVENTIONEN I MOSS* 



69 



overlade Regjeringen i Statsraadets Haender, indtil Natio- 
nalforsamlingen kunde trsede sammen. Derimod skulde 
Carl Johan (eller som det f0rst hed sig, Carl XIII.) ud- 
stede en Proklamation, hvorved han erklserede at ville 
glemme alt, hvad der var foregaaet, og anerkjende den 
norske Grundlov, med visse Forandringer, der n0dvendig 
krsevedes af Hensyn til Poreningen. 

Carl Johan har her i Hovedtrsekkene fulgt de An- 
Tisninger, der vare formulerede af Statsraad Tank. Denne 
har i sit Memorandum f0rst angivet, hvorledes Betingel- 
serne, Grundlaget for den kommende Forening maatte 
opsaettes — og dernsest har han deri forklaret Fremgangs- 
maaden. 

Ved sin Afreise har desuden Tank seet sig bemyn- 
diget til at overbringe Christian Frederik en Forsikring 
fra Carl Johan om, at denne for Eftertiden vilde anse 
ham for sin Ven. 

Tank bar endvidere overbragt Forslag om en Vaaben- 
stilstand og han har forhandlet derom. Det kan vaere 
tvivlsomt, hvorvidt noget af de nu bevarede Udkast helt 
giver os de Betingelser, hvorpaa Carl Johan den 6te 
August vilde have denne afsluttet. Jeg har ment at 
finde ialfald nogle af disse Betingelser i Udkast V, 3, a. 

Forel0big skulde — saa maa det have vseret Tan- 
ken — det for begge Parter Bindende ligge i de offent- 
lige Kundgj0relser, som de skulde udstede. Men da 
Christian Fredrik derved var tsenkt at skulle gJ0re Be- 
gyndelsen, var det naturligt, at Tank ogsaa overbragte 
det Proklamations-Udkast,^ der skulde undertegnes af Chri- 
stian Frederik. Christian Frederik vilde imidlertid n0ies 
med at sende Carl Johan to Breve. 

Da saa Tank den 9de August vendte tilbage til 
Carl Johan og overbragte disse Breve, blev det i dem, 



70 



DB. YNGVAR NIELSEN. 



man maatte s0ge Grundlaget for de Underhandlinger, der 
videre skulde f0res. Dette var ikke stemmende med de 
f0rst fra svensk Side stillede Krav. Christian Frederik 
havde netop fattet bedre Mod i det 0ieblik, da Tank 
havde sit Foretrsede for ham. Han havde da modtaget 
Efterretningen om, at Krebs havde seiret ved Matrand, 
og at det svenske Korps, der under Generalmajor Gahn 
befandt sig under Fremrykning mod Kongsvinger, var 
spraengt og drevet tilbage over Graensen. Det havde ikke 
vaeret af de store Slag. Paa begge Sider var der til- 
sammen i Ilden kuu en 4 — 5000 Mand. Men Seiren var 
fuldstaendig, og den viste, hvilken Karakter Krigen vilde 
antage, naar der skulde kjsempes i et kuperet Str0g, hvor 
de norske Tropper kunde optraede i et Terraen, der pas- 
sede for dem. 

Der er i det Foregaaende (S. 25) talt om disse 
Begivenheder, og jeg gjentager det her: 

At Kampen ved Matrand skal have bevaeget Carl 
Johan til at afsende Tank og indlede de f0rste Under- 
handlinger, er kun en Fabel, der alene er opkommen 
gjennem mangelfuldt Kjendskab til de virkelige ForhokL 

Men det maa ansees sandsynligt, at Budskabet om 
denne Seier for de norske Vaaben har virket styrkende 
paa Christian Frederiks Holdning og givet ham nyt Mod, 
da Dnderhandlingerne tog sin Begyndelse. 

Heller ikke kan det vaere usandsynligt, at Carl Johan 
har taget Laerdom af, hvad der var skeet ved Matrand, 
og taenkt sig, at Kampen i Defileerne bag Christiania 
vilde blive et farligere Arbeide end Opmarschen paa 
Smaalenenes Flader for an Christiania. Situationen var, 
efter den 5te August, faktisk bleven noget forandret. 
Seiersbudskabet fra Krebs, der indtraf, forinden Under- 



OM KONVENTIONEN I MOSS. 



71 



handlingerne vare komne i Gang, har maattet paavirke 
Christian Frederik. 

Saafremt han havde skullet forhandle med Tank som 
TJdsending fra den svenske Kronprins, uden at have mod- 
taget Meldingen fra Matrand, er det meget muligt, at han 
og Statsraadet havde indgaaet paa mere, end de nu gjorde, 
og at de fra svensk Side foreslaaede Former strax vare 
blevne godkjendte, uden vaesentlige Modifikationer. For 
at kunne forstaa Begivenhedernes indre Sammenhaeng er 
det n0dvendigt at medtage alle Momenter, som kunne 
have havt Indflydelse paa dem. Kampen ved Matrand 
kom fra den 7de August ogsaa med i Rsekken af disse 
Momenter. 

Denne Kamp veiede tungt imod de Krav, der vare 
stillede gjennem Carsten Tank; den aabnede Udsigter, og 
den styrkede Modet. Naar Professor Alin, som f0r naevnt, 
med Anerkjendelse naevner Nordmsendenes (o: den norske 
Konges) Udholdenhed under Forhandlingerne, da kan han 
s0ge en af Forklaringsgrundene dertil i de Efterretninger, 
der netop nu indlob fra Matrand, og som Christian Fre- 
derik 0ieblikkelig greb for at udnytte paa sin Side under 
de Forhandlinger, som han i sine Samtaler med Tank 
indgik paa at aabne gjennem nye Mellemmsend. Navnlig 
kan det forstaaes, at han da ikke hastede med at binde 
sig gjennem en officiel KundgJ0relse, men foretrak 
at sende to private Skrivelser. 



Jeg kommer nu til de Bemserkninger, som Professor 
Alin (Sv. histor. tidskr., S. 220 fig.) har fremsat ved. de 
i Afsnit VI af mine Aktstykker (S. 82 — 94) indeholdte 
Dokumenter, der angaa Generalmajor Bjornstjernas 
Forhandlinger iMoss den lOde— 12te August 1814. 



72 DK YBOVAE HIELSEN. 

Her foreligger f0rst Sp0rgsmaalet om Tiden for 
Bjornstjernas Ankomst til Moss. 

Bjorlin (Kriget i Norge, S. 267 og 281) har derom 
meddelt, at Afreisen fra Fredrikstad til Moss foregik, 
efterat Carl XIII. den lOde Augmti pd formiddagen 
havde forladt Fredrikstad, — samt at Bjornstjerna og 
hans Ledsager, Baron Toll pd eftermiddagen anhommo 
tiU Moss och erlidUo samma kvall for etr tide hos prinsen. 

Professor Alin finder dette usandsynligt. Han hen- 
holder sig til det Brev fra Carl Johan til Carl XIII. af 
12te August, der har vaeret Bjdrlins Kilde: Un moment 
aprfo Vembarquement de V. M. le G* Bjornstjerna se mit 
en route. Men dette fortolker han saaledes, at pd for- 
middagen skal have vaeret antagligen ej sd Idngt fore mid- 
dagen. Dette synes at vaere en aldeles vilkaarlig Slut- 
ning. Saa forklarer han, at Bjornstjerna for at komme 
til Moss maatte tilbagelsegge omJcring 4 svenska mil, og 
derfor skal denne, efter hvad Professor Alin vil have det 
til, ikke kunne have vaeret fremme saa tidlig, at der paa 
donne Dag i Moss kunde f0res nogen egentlige Under- 
handlinger. 

Paa denne Maade er det let at skaffe sig Beviser, 
naar man selv laver dera. Men saadanne Beviser pleie 
at va^re vrerdilose. 

Professor Alins Deduktion hviler i dette Tilfaelde 
paa to Paastande, af hvilke den ene maa antages at vaere 
ubevislig, medens den anden er aldeles urigtig. Afstanden 
fra Frederikstad til Moss er 35 km. efter Landeveien, 
34 km. efter Jernbanen, og dette bliver aldeles ikke 
fire svenske Mil. En Forfatter bor ikke gjere sig skyldig 
i saadanne Feilregninger. 

Selv om Bjornstjerna kan tsenkes at have anvendt 
6 Timer paa at tilbagela&gge disse 35 km., og selv om 



OM KONVENTIONEN I MOSS. 



73 



han forst skulde vaere afreist fra Frederikstad saa sent 
som Kl. 2, maa han have naaet Moss Kl. 8. Sandsyn- 
ligvis har han taget tidligere ud. Saettes det, at Afreisen 
fandt Sted Kl. 12, og at der underveis kun medgik 5 Timer, 
saa har han vseret paa Moss Kl. 5. Saaledes har der 
om Aftenen den lOde vaeret meget god Tid til et M0de, 
der indledede det naeste Afsnit af Underhandlingerne. 

Nu foreligger der endvidere et Brev fra Christian 
Frederik af lite August (AMstykker, VI, 9, S. 92), hvori 
det udtrykkelig siges, at der hier au soir, altsaa om 
Aftenen den lOde var forhandlet om Vaabenstilstanden. 
Professor Alin gj0r i den Anledning en Konjektur, idet 
han siger, at Dateringen le 11 d'Aoiri er en Feilskrift for 
le 12 d'Aoid, og dette skal da atter have bragt Bjorn- 
stjerna til ogsaa at datere et Brev til Carl Johan feil- 
agtig ! Som det vil sees, en Raekke af Konjekturer, uden 
paaviselig Nytte. Brevet af lite August er ganske vist 
overbragt Bjornstjerna om Eftermiddagen den 12te, sam- 
men med et andet af den 12te. Men deri alene ligger 
ingen Grand til at paastaa en feilagtig Datering. Saa- 
ledes bliver det her fuldt bef0iet at f0lge Bjorlin i hans 
Fremstilling, mod hvilken der paa dette Punkt ikke kan 
gjores nogen grundet Indvending. 

Dermed bortfalder da ogsaa Grundlaget for de videre 
Slutninger, som Professor Alin har opstillet. Han bygger, 
som en given Forudsaetning, paa det urigtige Resultat, at 
de personlige Forhandlinger mellem Christian Frederik og 
Bjornstjerna ikke tog sin Begyndelse f0r den lite August. 



Det kan her ikke vaere paakraevet at gjenoptrykke 
den Raekke af Udkast, der bestemmer Underhandlingernes 
Gang. D$t maa vaere tilstraekkeligt at give et Referat 



74 



DR. YNGVAR NIELSEN. 



af mine egne forudgaaende Fremstillinger, hvorledes den 
endelige Konvention og den endelige Yaabenstilstand om- 
sider kom istand, for saa dermed at sammenholde Pro- 
fessor Alins kritiske Bemaerkninger: 

Generalmajor Bjornstjerna fremlagde, idet han aab- 
nede Underhandlingerne, et Udkast til en politisk og 
militaer Konvention. Dette Udkast, der er affattet i 14 
Poster, er i mine AMstykker trykt som VI, 3. Det er 
sandsynligvis allerede fremlagt om Aftenen lOde August 

Der er saa i L0bet af den lite August foretaget 
en Omredaktion af dette Udkast, som derved deltes i to. 
Disse nye Udkast ere den saakaldte convention <V armi- 
stice (i mine AMstykker. VI, 4: det andet Udkast til en 
politisk og militaer Konvention) og VI, 5: de ved det 
andet Udkast adskilte separate Artikler. 

I L0bet af den 12te arbeidede man derefter videre, 
og en ny Omredaktion blev foretagen, hvorved der frem- 
kom tre saerskilte Udkast. I mine AMstykker har jeg 
betegnet disse saaledes : VI, 6 : Udkast til saerskilt poli- 
tisk Konvention, den saakaldte traite, VI, 7 : Udkast til 
saerskilt militaer Konvention, den saakaldte convention 
d'armistice, samt de for omtalte tre separate Artikler. 
Alt dette blev om Aftenen den 12te oversendt Carl Johan, 
forat han kunde antage eller forkaste det. 

Den 13de August om Formiddagen sammentraadte 
det norske Statsraad. For dette kunde ikke vel frem- 
laegges de Udkast, som vare afsendte til Carl Johan. I 
det Sted noiedes Christian Frederik med at fremlaegge 
de Udkast, der daterede sig fra en forudgaaende Tid, 
fra den lite August. Disse stod naermere det oprinde- 
lige Udkast, som Bjornstjerna havde medbragt, og som 
maa have havt Carl Johans Billigelse. 



OM KONVENTIONEN I MOSS. 



lh 



Om Eftermiddagen den 13de August fremlagde 
Bjornstjerna, der endnu ikke havde modtaget noget Svar 
fra Carl Johan, og som derfor raaatte tage sine Forbe- 
hold, de to Udkast, traite og convention d? armistice (VI r 
6 og 7). Om disse blev derefter forhandlet melleni Bjorn- 
stjerna og de to norske Statsraader, Aall og Collett, der 
i Kongens Sted og paa bans Befaling vare indtraadte 
som Underhandlere paa Norges Vegne. Om Eftermid- 
dagen blev VI, 8 faerdigt, paa Grundlag af Bestemmel- 
serne i VI, 7. 

Den 1 4de August ankom Generalmajor Skjoldebrand 
som Overbringer af Carl Johans endelige Svar. Paa 
denne Dag blev saa Konventionen og Vaabenstilstanden 
undertegnet. 

Saaledes har jeg i mine forudgaaende Arbeider an- 
taget, at Sagerne udviklede sig. 

Ved denne min Fremstilling gj0r Professor Alin den 

Indvending, at det ikke var taenkeligt, at Christian Fre- 

derik og Bjornstjerna, naar de f0rst havde aabnet sine 

Forhandlinger den lite August, om Aftenen den 12te 

kunde vaere naaede saa langt, at de havde Udkastene 

VI, 6 og VI, 8 faerdige. Jeg har imidlertid ikke sagt y 

at Udkast V, 8 da var faerdigt. Dette er om igjen de 

rene Fantasier fra Professor Alins Side, — Fanta- 

sier, som ikke passe ind i en Bevisf0relse, der praeten- 

deres at v*ere videnskabelig. Jeg har netop gjort Rede for r 

at det var Udkast VI, 7, som var faerdigt om Aftenen den 

12te. I mine Aktstykker, S. 181 er det sagt saa tydelig, at 

Enhver maa kunne forstaa det, at det var Udkast VI, 7 y 

som forudsaettes istandbragt om Aftenen den 12te, og at 

TJdkastet VI, 8 netop er Resultatet af de Underhand- 

linger, som f0rtes iL0betafdenl3de. Dette forhindrer 

ikke Professor Alin fra at debitere, at jeg har ladet 



76 



DR. YNGVAR NIELSEN. 



TJdkast VI, 8 betegne Resultatet af de Forhandlinger, 
som foregik i Lobet af 12te August!!! 

Derimod har jeg sagt, at VI, 6 (trait e) blev faerdigt 
paa denne Dag. 

Professor Alins forste Hovedindvending imod min 
Fremstilling i dette Punkt, at VI, 6 og VI, 7 (NB. ikke 
VI, 8) 1 ere blevne fserdige i L0bet af den 12te, er alt- 
saa den, at der ikke var Tid dertil. Men idet TJnder- 
handlingerne faktisk tog sin Begyndelse den lOde, raaa 
denne Indvending bortfalde. 

Som den nseste Indvending kommer derefter den, at 
de Dokuraenter, som den 13de om Formiddagen frem- 
lagdes i det norske Statsraad, vare de, som jeg har for- 
udsat vedtagne allerede den lite, nemlig VI, 4 og VI, 5. 
Ved disse Forslag har saa Statsraadet gjort sine Bemaerk- 
ninger, hvorefter to af dets Medlemmer, Aall og Collett, 
fik sig overdraget at fortsaette Forhandlingerne. 

Jeg har sagt dette samme, — at det var VI, 4 og 
VI, 5, som i Formiddagens Statsraadsm0de den 13de 
bleve debatterede. Paa dette Punkt har Professor Alin 
(S. 222) refereret aldeles misvisende — paa ny de rene 
Fantasier! Som det staar hos ham, maa det se ud f 
som om jeg har villet have det dertil, at VI, 6 og VI, 8 
skulde have foreligget ved Statsraadsm0det, ikke VI, 4 
og VI, 5 ! ! Dette er ikke rigtigt, og ligesaa gait, ligesaa 
vildledende er det, naar Professor Alin gjentagne Gange 
(S. 222 og S. 224) s0ger at give det Udseende af, at jeg 
har villet underkjende Paalideligheden af den norske 
Statsraadsprotokol for 13de August. Han siger saaledes, 
at hele min Fremstilling af. hvad der foregik i Dagene 



1 Side 183 i mine Aktetykker har jeg udtrykkelig sagt, at det 
var YI, 7, som var tilstillet Carl Johan. 



OM KONVENTIONEN I MOSS. 



77 



fra lite til 13de i vasentlig mdn grundar sig pd nnder- 
kannandet af dessa protokolls tillfbrlitligheL 

Det skulde vaere interessant at se paavist, hvor jeg 
har sagt noget Saadant. 

Jeg har ikke paa noget Punkt bestridt Statsraads- 
Protokollens Gyldighed. Men jeg har vel troet at kunne 
supplere den med yderligere Oplysninger ud over, hvad 
den indeholder. Dette er altsaa f0rst, at Christian Fre- 
derik til en Begyndelse kun forelagde sit Statsraad et 
Udkast, der ikke helt repraesenterede, hvad han allerede 
havde opnaaet den 12te. Dermest har jeg forudsat, at 
de Udkast, so in fremlagdes, da Bjornstjerna den 13de 
forhandlede med Aall og Collett, ikke vare nye, tilblevne 
denne Dag, men at de allerede den foregaaende Aften 
vare godkjendte af Christian Frederik og Bjornstjerna. 
Dette er Oplysninger, som ikke forelaa for Statsraadet,. 
og som heller ikke beh0vede at medtages i dettes Pro- 
tokol. At gJ0re disse Tillaeg, der forklare Sammenhsengen r 
er ikke enstydigt med nogen Underkjendelse af Protokol- 
lens Gyldighed. 

Naar jeg har kunnet give flere Oplysninger ora, hvad 
der foregik den 13de, end Protokollen, da skulde dette 
kun vaere en Fordel. Protokollen og de bevarede Udkast 
kunne, som jeg ser dem, meget vel bringes i Overens- 
stemmelse, for saa gjensidigen at supplere hinanden. 

Om Formiddagen den 13de behandlede det norske 
Statsraad det Udkast ill Punkter (VI, 3), som var ved- 
taget mellem Christian Frederik og Bjornstjerna — efter 
min Mening den lite, senest 12te August. Af dette Udkast 
angik Post 1 — 5 den diplomatiske Konvention. Disse 5 
Poster bleve samtlige antagne af Statsraadet. 

Efter dette vilde det falde besynderligt, om Bjorn- 
stjerna uden videre havde indr0mmet en mere fordelagtig 



78 



DR. YNGVAR NIELSEN. 



Overenskomst, naar Statsraadet havde godkjendt en stren- 
gere. Men naar det forudsaettes, at han, i sine Forhand- 
linger med Kongen, den foregaaende Dag havde gjort 
st0rre Indr0mmelser, bliver hans Holdning mere forklar- 
lig, og da kan det forstaaes, at det Udkast til en traite, 
der om Aftenen den 13de fremlagdes i det norske Stats- 
raad, kunde vsere mere imodekommende end de Betingelser, 
som Statsraadet havde kraevet samme Formiddag. 

Bjornstjernas Indrommelse var den, at efter Udkast 
VI, 6 skulde der kun vsere Adgang til at foretage iEn- 
dringer i den norske Grundlov de concert avec la diete. 
Saadant stod ikke i den politiske Del af Udkast VI, 4, 
som i sin oprindelige Form havde vundet Statsraadets 
Bifald. Bjornstjerna kunde paa sin Side indgaa paa dette 
Tillaeg; det var i Overensstemmelse med de foreliggende 
Udsigt til gjensidige Proklamationer (V, 4 og VI, 2). 

Hvad der f*0rst har bevaeget mig til at forudsaette, at de 
Udkast, som fremlagdes om Aftenen den 13de efter Aalls 
og Colletts Forhandlinger med Bjornstjerna, er — som 
Professor Alin, S. 222 har formodet — om ikke helt, 
saa dog for en Del, Tilvaerelsen af det Udkast, der er 
trykt i mine Aktstykker, som VII, 6, efter en Afskrift 
fra Hs. Maj. Kongens Familiearchiv. Men dette har 
kun vaeret en Anledning. Bevis har det ikke vseret for 
mig, idet jeg dertil har nseret altfor mange Tvivl om den 
rette Sammenhaeng med dets Affattelse. 

Den, som forst har henledet Opmserksomheden paa 
dette Dokuments Tilvaerelse, og som har lagt stor Vaegt 
derpaa, er Oberstlieutenant GHstaf Bjorlin. I dennes 
Vaerk, Kriget i Norge 1814, S. 301 berettes, hvorledes 
Kronprinsen af Sverige den 13de August beslot ait samma 
kvall aff'drda generallojtnant Skjoldebrand till prins Kri- 
Mian med ett sista ultimatum, hvilket sJculle sd affattas. 



OM KONVENTIONEN I MOSS. 79 

att det icke medgaf ndgot enda Jcryphdl. Bjorlin gj0r 
derefter Rede for dette Ultimatums Indhold og paabe- 
raaber sig i en Note, at en Afskrift deraf forefindes i 
Hs. Maj. Kongens Familiearchiv. Dette, at Betegnelsen 
Ultimatum stammer fra naevnte svenske Forfatter, omtales 
ikke af Professor Alin, som dog ellers viser sig grundig 
bevandret i Bjorlins Bog. 

Efter den der givne Anvisning anholdt jeg om at 
faa mig tilstillet en Afskrift af den Kopi, som skulde 
repraesentere Carl Johans Ultimatum, om hvilket der var 
sagt saa stserke Ord, at det ikke aabnede noget Jcryphdl, 
og med saedvanlig Velvillie imodekom Professor Rogberg 
mit 0nske. 

Til min store Forbauselse fandt jeg imidlertid, at 
det saakaldte Ultimatum Ord til andet stemte overens 
med Udkast VI, 6, der var antaget af det norske Stats- 
raad allerede, forinden det af Carl Johan var afsendt fra 
hans Hovedkvarter. Dette forekom meget gaadefuldt. 
Jeg har i Fra Kiel til Moss, S. 72 udtrykt min Forun- 
dring derover; men saalaenge jeg ikke personlig havde 
kunnet unders0ge den fra 1814 bevarede Afskrift, fandt 
jeg det vel dristigt at fravige Bjorlins sikre Udtalelser. 
Det faldt vanskeligt at forudsaette, at han skulde have 
kunnet ytre sig paa en saa afgj0rende Maade, uden at 
have dertil svarende Bevisligheder, og af denne Grund 
troede jeg at burde tilbageholde mine Betaenkeligheder og 
forelobig fiedge Bjorlin, trods mine saerdeles staerke Tvivl. 

Men den, som laeser det anforte Sted af Fra Kiel 
til Moss, vil ikke vaere i Uvished om, at jeg har vseret 
en Skeptiker i dette Punkt, og Betaenkelighederne voksede, 
da jeg derefter skred til at udgive mine Aktstykker ved- 
kommende Konventionm i Moss. Udkastet er der trykt 
som VII, 6: Det Udkast til Konvention, som blev 



80 



DR. YNGVAB NIELSEN. 



antaget af Carl Johan; derved blev der henvist til 
Bjorlins Bog. 

S. 183 i samme Vaerk gav jeg mine Tvivl paa 
ny Luft. 

Forelobig ansaa jeg det dog fremdeles n0dvendigt 
at henholde mig til de modtagrie Oplysninger og den 
gjaeldende Tradition — ved hvilket Udtryk der naermest 
sigtedes til Bjorlins Bog, hvorigjennem Aktstykkets Ka- 
rakter som Ultimatum maatte forudsaettes at have faaet 
ny Kurs. Men til samme Tid udtalte jeg en anden For- 
modning, at Udkast VII, 6 snarest kunde vaere det 
Exemplar af Konventionen, som Bjornstjerna om Aftenen 
den 12te August havde tilstillet Carl Johan. 

Endnu tydeligere fremtraadte mine Tvivl i Der 
Vertrag von Moss, S. 88 flg., en Bog, som Professor 
Alin ogsaa burde have taget i 0iesyn, forinden han skred 
til sin Kritik. Han burde ogsaa have vist Sandheden 
det Hensyn at referere fuldstaendig og at naevne, at jeg 
ansaa VII, 6 for et Dokument, der kunde vaere identisk 
med VI, 6. 

Der er nu ingen Grund til hengere at tillaegge 
Bjorlin nogen Autoritet i dette Sporgsmaal. Alins Kritik 
er berettiget overfor denne Forfatter, men ikke overfor 
mig, som den hele Tid har staaet der med voksende Tvivl 
om Rigtigheden af de Grunde, der havde bevaeget Bjorlin 
til at fare Talen om kryphdl m. m. Skjont Bjorlin ikke 
er naevnt, er det dog ham, som i f0rste Linie maa ram- 
mes af det, som er rigtigt i Alins Indvendinger. 

For mig maatte det imi^lertid staa som givet, at 
naar Carl Johan i L0bet af Natten den 13de til den 
14de August havde afsendt et Udkast, der Ord til andet 
stemmer med et andet, som til samme Tid var vedtaget 
mellem de norske Statsraader og Bjornstjerna, da maatte 



OM KONVENTIONEN I MOSS. 



81 



begge disse have en faelles Kilde. Denue faelles Kilde 
kunde blot v»re en eueste, nemlig de propositions, som 
Bjornstjerna selv siger, han om Aftenen den 12te sendte 
til Carl Johan. 

Nu er det efterhaanden fastslaaet, at VII, 6 ikke 
er noget Ultimatum, der er afsendt fra Carl Johan den 
13de, og dermed kan man for Eftertiden lade dette Akt- 
stykke gjaelde for, hvad det er, en Afskrift af et af de 0vrige 
Udkast. Det er godtgjort, at mine Tvivl vare vel grundede. 

Hermed er dog ikke denne Sag fserdig. 

Professor Alin har i sin Kritik aldeles forbigaaet 
det af mig som VI, 7 trykte Udkast, convemtion cTarmi- 
stice. For mig har dette havt megen Betydning. Pro- 
fessor Alin taler kun om VI, 6 og VI, 8, men har, som 
allerede naevnt, ved sin Porbigaaelse af VI, 7 gjort sig 
skyldig i et saare urigtigt Referat af mine Slutninger. Det 
er dette Udkast VI, 7, om hvilket jeg har forudsat, at 
det skulde have foreligget fserdigt om Aftenen den 12te, 
sammen med det allerede omhandlede Udkast til traite 
(VI, 6 og VII, 6). 

Jeg har (Aktstykker, JS. 181) udtrykkelig sagt, at 
der om Aftenen den 13de forelaa et vaesentlig nyt Ud- 
kast, hvori de norske Underbandleres Krav i stor Udstr»k- 
ning vare im0dekomne, og at dette Udkast var det, som 
jeg havde signeret VI, 8. Det er ufatteligt, hvorledes 
Professor Alin efter dette kan fortaelle (S. 221), at jeg 
har antaget Udkast VI, 8 for at vsere udarbeidet om 
Aftenen den 12te, — og hvorledes han videre kan gaa 
hen og paastaa, at jeg paa dette Fundament har under- 
kjendt Gyldigheden af den Beretning om Statsraadsm0derne 
den 13de, der findes i Statsraadets Protokol. 

Det vilde vaeret rneget heldigt, om Professor Alin 
her havde faestet sig lidt mere ved Forskjellen mellem 7 

Hist. Tidsskr. 3. R. V. 6 



82 



DR. YNGVAR NIELSEN. 



og 8, — en Forskjel, der i Historien, ikke mindre end i 
Arithmetiken maa henregnes til de f0rste Elementer. 

Der er den Forskjel mellem de politiske og de mili- 
taere Udkast, at der af de forste foreligger tre, opsatte 
indtil om Aftenen den 13de, medens der af de sidste i 
samme Tid er opsat fire. Der er f0rst to Udkast, der 
indeholde baade de politiske og de militsere Bestemmelser, 
VI, 3 og VI, 4. Jeg har antaget, at disse begge vare 
opsatte inden den lite August om Aftenen, og at der 
saa den 12te foregik en Udskillelse, hvorved de politiske 
Bestemmelser samledes i et Dokument for sig, de militaere 
i et for sig. 

Det saerlig politiske Udkast haves kun i en enkelt 
Redaktion, VI, 6 (og VII, 6). Af Udkast til en conven- 
tion ^armistice haves derimod to. Det ene er VI, 7, 
der er helt skrevet med Bjornstjernas Haand, altsaa opsat 
i Moss. Dette Udkast maa vaere seldre end V, 8, der 
blev endelig redigeret om Aftenen den 13de. Idet det 
stemmer med VI, 4 i de Poster, hvori dette om Formid- 
dagen var forlangt omgjort af det norske Statsraad, kan 
det ikke taenkes, at det er et Resultat af de Forhand- 
linger, som f0rtes med Udgangspunkt i Statsraadets Krav. 
Der er kun et eneste Tidspunkt, da Udkast VI, 7 med 
Bimelighed kan forudsaettes at vsere skrevet, og dette 
bliver om Aftenen den 12te. Christian Frederiks og 
Bjornstjernas Breve af denne Dag give her Veiledning. 

Bjornstjerna skrev den 12te om Aftenen (VI, 11) 
til Carl Johan, at det i de af ham fremsatte propositions 
fornemmelig var Sp0rgsmaalet om Demarkationslinien, der 
voldte Uenighed, men at han haabede, tilsidst at kunne 
bevaege Christian Frederik til at antage den af ham fore- 
slaaede Linie. 



0»KONVENTIONEN I M08S. 



83 



Christian Frederik siger i sit Brev af den 12te 
(VI, 10), at der aujourd'hui var tilf0iet nogle Betingelser 
a Vegard de la ligne de demarcation et du nombre des 
troupes Norvegiennes et Sitedoises, der gjorde det vanske- 
ligere at opnaa Enighed. 

Udtalelser som disse maa vaere grundede. Naar 
der tales om conditions ajoutees aujourd'hui, da skulde 
det synes, som om der maatte findes Spor deraf i de 
foreliggende Udkast. Hvilke ere da disse Spor? 

A Vegard de la ligne de demarcation — da er der 
to Udkast, som vise en Forskjel. Det er VI, 3, Bjorn- 
stjernas forste og VI, 4, Bjornstjernas andet Udkast til 
en politisk og militaer Konvention. Fra VI, 3, der mod 
0st lader Demarkationslinien stanse ved 0ieren, er der i 
VI, 4 foretaget en Forandring, hvorved denne Demarka- 
tionslinie trsekkes over Tr0gstad helt frera til Rodenes- 
sjoen. Her stemmer atter VI, 7. 

Heraf kan sluttes, at VI, 4 ikke, som jeg tidligere 
har troet, maa vaere redigeret helt faerdigt den lite, men 
at det maaske ligesaavel kan vaere et Arbeide, der 
er foretaget den 12te. Nodvendigt er dog ikke dette, og 
det har heller ikke nogen Indflydelse paa de Slutninger, 
jeg for har gjort om VI, 7, der ligefuldt maa blive et 
Arbeide fra samme Dag, den 12te August. 

Imidlertid viser Udkast VI, 7 endnu en anden For- 
andring, der skiller det fra saavel VI, 3 som VI, 4. 
Dette er Tilfoielsen i tredie Post af Bestemmelsen om, 
at der rundt Ohristiania skulde vaere et neutralt Baelte, 
hvor ingen Tropper maatte findes. At Christian Frederik 
allermest har havt denne -^Endring for 0ie, naar han 
skrev, som han gjorde, er vistnok hoist sandsynligt. Dette 
er den storste Forandring, som blev foretagen i noget af 



84 DR. \NGVAR NIELSEN* 

Bjornstjernas Udkast, og det var naturligt, at den raaatte 
vaekke Anst0d fra norsk Side. 

Jeg gaar saaledes — i Henhold til Christian Fre- 
deriks Ytringer i Brevet af den 12te — ud fra, at de 
Forandringer, der angaa Demarkationslinien og hvad der- 
med staar i Forbindelse, og som skille Udkastene VI, 4 
og VI, 7 fra VI, 3, maa vaere foretagne i L0bet af den 
12te, og at man i dem har at se nye Fordringer,. 
som paa denne Dag ere fremsatte af den svenske Under- 
handier. 

Christian Frederiks Ytringer lade sig ikke afvise* 
Der er intet andet, hvortil han med dem kan have sigtet 
end netop de her nsevnte Punkter. Paa dette Grundlag 
fastholder jeg altsaa den Slutning, som jeg tidligere har 
gjort, at VI, 7, som repraesenterende Bjornstjernas Stand- 
punkt ved Afslutningen af de Forhandlinger, som fortes 
den 12te, maa vaere bragt i sin endelige Redaktion paa 
denne Dag, inden Tolls Afreise. 

Udkastene VI, 6 og VI, 7 ere i det Store og Hele 
stemmende med VI, 4; de ere kun opstaaede ved en 
Deling af dette Udkast, med TillaBg af enkelte Bestem- 
melser. Forsaavidt kan det med deres Redaktion have 
gaaet meget rask. Selv om VI, 4 f0rst er bragt i faerdig 
Stand om Formiddagen den 12te, vil den nye Redaktion 
ikke have taget mange Timer og kan have vaeret faerdig 
tidlig paa Eftenniddagen. 

A Vegard du nombre des trouppes — denne Ytring 
af Christian Frederik er noget vanskeligere at bringe i 
Overensstemmelse med de bevarede Udkast. Tages den 
bogstavelig, da er der egentlig Intet, som kan siges at 
vaere en Forskjel i dette Punkt mellem de Udkast, med 
hvilke vi her have at beskjaeftige os. 



OM KONVENTIONEN I M08S. 



85 



Troppernes Antal paa begge Sider var for den Tid, 
hvori der skulde vaere Vaabenstilstand, fastsat i Bjorn- 
stjernas f0rste Udkast (VI, 3) og var derfra, uden nogen 
Forandring overf0rt til hans andet Udkast (VI, 4). Det 
gjenfindes ligeledes i VI, 7. Her kan man studse og 
sp0rge, hvad der menes ved conditions ajoutees. Jeg tror 
dog at kunne paavise, hvad det er, som har vakt Kongens 
Betaenkeligheder. 

Det er ikke selve Troppernes Tal, hvorom Bjorn- 
stjerna har foreslaaet at indsaette nye Bestemmelser, i den 
af ham fremlagte nye Bedaktion. 

I Ordets egentlige Porstand er det virkelig condi- 
tions ajoutees, og disse findes i VI, 7. I dette Udkast 
er der en aldeles ny § 6. Denne kan vaere det ny til- 
komne. I den gives der Regler for den Maade, hvorpaa 
de norske Tropper, som forblev under Vaaben, skulde 
rykke tilbage indenfor den norske Demarkationslinie, og 
derunder forekommer Udtrykket: par marches d'etappe 
qui seront reglees par des officiers d'etat-major Suedois et 
Norvegiens. Dette var en ydmygende Bestemmelse. Man 
maa vaere enig med Christian Frederik i, at den var 
skikket til at fjerne fra Maalet og volde Vanskeligheder. 

Udkast VI, 7 lader sig forene med Bjornstjernas 
Meddelelser til Carl Johan i Brevet af 12te August 

(VI, 11). 

Udkast VI, 7 er det eneste, i hele den lange Raekke 
af saadanne Papirer, som kan forenes med de Ytringer, 
der forekomme i Christian Frederiks Brev af 12te August 
<VI, 10). 

Tidspunktet for dets Affattelse maa paa den Maade 
vaere given. Det har vaeret faerdigt om Aftenen den 12te 
og h0rer med imellem de propositions 9 som Bjornstjerna 
da med Major Toll oversendte til Carl Johan. For at 



86 



DR. YNGVAR NIELSEN. 



kunne rokke denne Slutning maa man fore nye Argu- 
menter i Marken, af en ganske anden Styrke end de, 
som Professor Alin hidtil har kunnet fremteegge. 

Professor Alin, der ikke hidtil har ofret Udkast 
VI, 7 nogen Opmserksomhed, men synes at ville betragte 
det som uskrevet, kunde maaske taenkes at fremkomme 
med don lndvending, at det horer hjemme paa et senere 
Tidspunkt end VI, 8. Han kunde sige, at det ligger 
den endelige Konvention af den 14de August naermere 
end det Udkast, VI, 8, der var faerdigt om Aftenen den 
13de. Han kunde altsaa slutte, at dets Affattelse maatte 
ligge mellem disse, at VI, 7 var det yngre, VI, 8 det 
aeldre Udkast. 

Dette er dog ikke muligt. 

Udkast VI, 7 maatte, hvis det skrev sig fra den 
14de, have havt en ganske anden Formning af Bestem- 
melsen om Demarkationslinien. Bjornstjerna havde da 
modtaget det Ultimatum i dette Punkt, hvorom han den 
12te havde anholdt hos Kronprinsen. Efter dette vilde 
det have vseret ham umuligt at bringe i Forslag en 
Demarkationslinie, som fulgte de seldre Udkast, men ikke 
stemte med noget af de Alternativer, som naevnte Ulti- 
matum tillod ham at forlange. Jeg t0r antage, at dette 
Bevis er afgJ0rende. 

Dertil kommer et andet. Udkast VI, 7 angiver sig 

at vaere Forslag til en convention d f armistice, conclue 

a Moss le 13 Aout. Dette kan af denne Grund ikke vsere 
skrevet den 14de, altsaa efter VI, 8. Derimod er det 
ganske i sin Orden, at Bjornstjerna, naar han den 12te 
August havde f0rt denne Redaktion i Pennen, og han 
havde Christian Frederiks Meddelelse om, at han skulde 
faa Svar den paafolgende Dag, har troet sig sikker paa 



OM KONVENTIONEN I M08S. 



87 



at have Alt i Orden til denne Dag og derfor har dateret 
Udkastet den 13de. 

Det Udkast, som blev faerdigt om Aftenen den 13de, 

har derimod ikke faaet Datum udfyldt. Det er 0iensyn" 

ligt, at dets Forfattere ikke f0lte sig sikre paa, at det 

kunde vsere endelig vedtaget den paaf0lgende Dag, og 

af denne Grund er saa Dagen bleven staaende in bianco. 

Alt maa saaledes erkjendes at vise Umuligheden af, 

at VI, 7 kan vsere et yngre Udkast end VI, 8. Det 

maa vsere seldre end dette, og det kan ikke vel have havt 

nogen anden Affattelsestid end den 12te, da det om 

Aftenen maa antages at vsere afsendt til Carl Johan. 

Bjornstjerna har selv beholdt et Exemplar deraf og har 

ved Underhandlingerne den 13de anvendt dette. VI, 8 

er skrevet paa Grundlag af VI, 7. Dets forste Post er 

saaledes afskrevet derefter og har til en Begyndelse vseret 

ligelydende. Bagefter er det sidste Afsnit: Le bloats 

des ports Norvegiens etc. indskudt. Fra Begyndelsen af 

har Bjornstjerna ligeledes afskrevet det f0rste Udkasts 

§ 6, men har stanset dermed, overstr0get, hvad han havde 

skrevet og har derefter indsat en ny, mindre st0dende 

Redaktion af samme Paragraf. 

Carl Johans Skrivelse til Bjornstjerna af 13de August 
(i mine AMstykker VII, 5) maa ogsaa medtages i denne 
Rsekke af Bevisligheder. Kronprinsen siger, at han sam- 
men med Bjornstjernas Brev havde modtaget les pieces 
y jointes. Dette svarer til, hvad Bjornstjerna bensevner 
propositions. Carl Johan lod disse oplsese for General- 
admiral Puke, Baron Cederhjelm og General Adlercreutz 
og horte deres Mening: Hon s'est decide a faire une 
nouvelle redaction des conditions proposees, en conservant 
en quelque maniere les memes bases, le genie de notre 
langue rendant ce changement necessaire. 



88 



DR. YNGVAR NIELSEN. 



En Sammenligning mellera de to Udkast, VI, 4 og 
VI, 7 vil vise, at det synes at raaatte vaere VI, 7, som 
den 13de August forelaa for Carl Johan, 1 og at det var 
dette Udkast, som han tillige med VI, 6 da dr0ftede 
med sine tre nsevnte Tillidsrasend. Ad alle Veie kommer 
man her til det samme Resultat, at det var VT, 6 og 
VI, 7. som Bjornstjerna om Eftermiddagen den 12te 
havde forelagt for Christian Frederik, og med hvilke han 
derpaa samme Aften afsendte Major Toll til Carl Johan. 
Det er ved dem, Kronprinsen bar gjort sine Bemaerk- 
ninger, og det er dem, han kjendte, da han med Skjolde- 
brand sendte sit endelige Svar til Moss. 

Carl Johans militsere Ultimatum har hidtil ikke 
vaeret kjendt. Det er nu fundet af Professor Alin og 
trykt af ham, S. 247 flg. 

Som en Rekapitulation af det Foregaaende kan 
anf0res : 

Der forelaa den 12te August om Aftenen nye For- 
slag, der vare vedtagne mellem Christian Frederik og 
Bjornstjerna, hvilke denne med Toll afsendte til Carl 
Johan. Disse bleve til en Begyndelse ikke fremlagte i 
det Statsraadsmode, som den 13de saraledes i Moss hos 
Kongen. Statsraadet delibererede derfor om Formiddagen 
kun om Forslag, der tilh0rte et tidligere Stadium af 
Underhandlingerne. Om Eftermiddagen den 13de blev 
derimod diskuteret om de senere Forslag, som modtog 
JSndringer og i denne nye Form bleve vedtagne. Stats- 
raads-Protokollens Referent har ikke kunnet gjengive, 
hvad han antagelig ikke heller har vidst, at disse sidste 
i Virkeligheden vare aeldre. 



1 Smlgn. f. Ex. ?§ 7 og 10 af den endelige Yaabenstilstand. 



OM KONVENTIONBN I MOSS. 



89 



Tilsidst i denne Porbindelse skal gjengives det sidste 
Udkast til Vaabenstilstanden (VI, 8) efter en Afskrift, 
som Hr. Professor C. J. Rogberg velvilligst har meddelt 
mig af den i det Kgl. Pamiliearchiv opbevarede Kopi: 



Convention d' Armistice 

entre les troupes sueMoises d'un cote, et les troupes norvegi- 

ennes de l'autre, conclu a Moss le . . . d'Aout 1814 par Tinter- 

mission des soussign£s et sauf les ratifications necessaires: 

1. H y aura armistice par terre et par mer entre les 
troupes et flottes suedoises d'un cote et les troupes et flottes 
norvSgiennes de l'autre pendant trois mo is, a compter du jour 
de la signature de la pre"sente. Le blocus des poits (!) norve"- 
giens cessera pendant cette meme intervalle, l'importation 
et l'exportation seront libres. 

2. La forteresse de Frederiksteen aussi que les ou- 
vrages-y-appartenants seront remis de suite aux troupes de 
Sa Majeste Suedoise, la garnison sortira de la forteresse avec 
armes et bagages ainsi que tous les honneurs militaires, les 
officiers auront la permission d'aller ou bon leur semblera, 
les soldats rentreront chez eux, les uns & les autres pro- 
mettront de ne plus servir contre les troupes de Sa Majeste 
Suedoise. 

3. II y aura une ligne de demarcation entre les deux 
armees respectives. L'armee suedoise occupera la rive gauche 
du Glommen depuis Frederikstad jusqu'au lac d'Oyeren, et de 
la par tirant une ligne par Trogstad a Rodenses, ainsi que 
l'isle de Tunoe, jusqu'a Isebroe et Kolbergsbroe. 

La partie de l'armee norvegienne, qui reste sous les 
armes, ne se portera en avant de Soner, Spydeberg et Hove. 
A. Les troupes nationales norvegiennes seront semestr^es de 
suite et rentrerons dans leurs provinces respectives; II n'y 
aura sous les armes que les corps sousmentionn6s savoir: 

a. — Le regiment de Sondenfjelds 

b. — Ditto - Nordenfjelds 
c — Ditto d'Oplandske 

d. — Ditto d'Aggershuus (Skarpskyttar) 

©. — La Brigade d'Artillerie. 



90 



DB, YNGVAR NIELSEN. 



Les corps ne depasseront point la ligne de demarcation 
stipulee dans 1' article 3 nre (!), de maniere que le pays depuis 
Soner, Spydeberg et Hove, jusqu'au Glommen soit tout a 1 
fait libre de troupes. 

5. II ne restera en Norvege que deux divisions su6- 
doise(!) avec une artillerie et cavallerie proportionnees a cette 
force; Le reste de Tarmee sue'doise rentrera en Suede. 

6. Les troupes norvegiennes se retireront dans leur 
ligne de demarcation le 20 me du mois courant; la partie de 
l'armee suedoise, qui rentre en Suede, commencera a evacuer 
la Norvege au meme terns. 

7. L'arm6e suedoise ne frappera le pays qu'elle occupe 
par aucune contribution ou requisition quelconque; elle payera 
comptant tout ce que les habitans fourniront. 

8. Les prisonniers de guerre seront remis de pays(!) et 
d'autre en masse, aussitot que faire se pourra. 

9. Les forterresses d'Aggershuus et de Kongsvinger 
conserveront les garnisons, qu'elles ont actuellement. 



Professor Alin dadler (Sv. histor. tidskr., S. 223 flg.) 
i sin Omtale af de i syvende Afsnit af mine Aktstykker 
gjengivne Dokumenter, at jeg ved Gjengivelsen af Stats- 
raadets Protokol for 13de August ikke har naevnt, at den 
foreligger i to Redaktioner. Jeg har meddelt den Redak- 
tion, der er indfort i den indbundne Protokol. Forskjellen 
mellem denne og den anden, der af Chr. M. Falsen er 
nedskreven paa et l0st Papir, er udf0rlig omtalt i et saa 
udbredt Skrift som Jac. Aalls Erindringer (S. 507, Note 1). 
Derhos vidste jeg, at der snart kunde ventes en kritisk 
Udgave af den hele Statsraadsprotokol for 1814, hvori 
der var Anledning til at faa den Sag oplyst. Denne 
Udgave er nu under Trykning, og forhaabentlig vil der i 
den blive meddelt alle forn0dne Oplysninger om den 
nsevnte Forskjel mellem de tvende Redaktioner. 



OM KONVENTIONEN I MOSS. 



91 



Professor Alin bebreider mig (8v. histor. tidskr., S. 
225), at jeg i min Bog Fra Kiel til Moss, S. 76 har 
udtalt som en Formodning, at det alene var de separate 
og hemmelige Artikler, der bleve Gjenstand for Forhand- 
lingerne den 14de August. I Efterskriften til mine AM- 
stykker, S. 183 flg. tror han at have fundet et Fors0g 
paa at ville delvis urskulda detta yttrande. Noget Saadant 
har ikke vaeret i mine Tanker. I Der Vertrag von Moss r 
S. 90 flg. er der givet en Fremstilling af de Forhand- 
linger, som fortes den 14de August. I den Henseende 
burde derfor Kritiken holde sig til mit sidste Skrift, til 
hvilket jeg hermed henviser Professor Alin. 



Professor Alin bebreider mig (Sv. histor. tidskr., S. 
231), at jeg ikke har trykt den f0rste officielle nbrske- 
Overssettelse af Konveutionen. Han laegger stor Vsegt 
paa den deri (§ 2) forekommende feilagtige Gjengivelse 
af Ordet communiquera, som er oversat med : skal staa i 
Underhandling. At det ikke er n0iagtigt, skal villig ind- 
r0mmes. Men at jeg for den Sags Skyld skulde have 
vaeret forpligtet til ogsaa at aftrykke Oversaettelsen, er 
dog et vel dristigt Forlangende. Havde jeg meddelt 
denne, er det ikke umuligt, at jeg havde faaet en ny 
Bebreidelse, fordi jeg ikke havde givet en korrekt Over- 
ssettelse. Den trykkes nu i det Folgende som Bilag. 

Formodentlig skal det ligge bag denne Ankepost r 
at der her foreligger et Fors0g paa at bibringe det norske 
Folk en feilagtig Forestilling oin, hvad der laa i Kon- 
ventionen. 

Herved er dog f0rst at erindre, at den f0rste Over- 
saettelse er foregaaet i Hui og Hast, og at den formo- 
dentlig er besorget af en Mand, der ikke var meget 



92 



DR. YNGVAR NIELSEN. 



fortrolig med Finesserne i del franske Sprog, og som 
neppe heller selv har havt nogen klar Forstaaelse af, 
hvad der kunde lsegges i hans mindre rigtige Gjengivelse 
af vedkommende Sted. Christian Frederik og hans Om- 
givelser havde ganske andre Ting at taenke paa i de 
Dage, umiddelbart efter Begivenhederne i Moss. Han 
var selv knsekket, og hans Helbred var alvorlig truet. 
Under de Forhold kan en Mand nok begaa urigtige Over- 
ssettelser fra Fransk, men ikke Falsknerier. 

Det er sikkert, at der i 1814 foregik mange form- 
lose Ting. Professor Alin meddeler selv et interessant 
Bidrag til at laere dette at kjende, ved den f0rst af ham 
offentliggjorte originale Berething om Skjoldebrands Del- 
tagelse i Underhandlingerne den 14de August. 

Generalen fortseller her, at han selv, uden Bemyn- 
digelse, omarbeidede den Instruktion, han faa Timer i 
Forveien havde modtaget af Carl Johan, og at han frem- 
lagde dette sit eget selvlavede Dokument for Christian 
Frederik, da denne forlangte at vide, om han medbragte 
noget Skriitligt. I diplomatiske og militsere Underhand- 
lingers Historie t0r dette vaere et enestaaende Traek. 



Professor Alin bebreider mig videre (Sv. histor. 
tidskr., S. 231), at jeg ikke har mindet om den Uover- 
^nsstemmelse, der findes mellera det norske og det svenske 
Exemplar af Konventionen. Det skal indrommes, at der 
her havde vseret Grund til at gJ0re opmaerksom derpaa 
i en Note, skj0nt det ikke kan vaere nogen saerdeles staerk 
Ankepost, at saa ikke er skeet. Saavel ved den politiske 
Konvention (VII, 13) som ved den militaere (VII, 15) er 
det i Overskriften udtrykkelig nsevnt, at det er det norske 



OM KONVENTIONEN I MOSS. 95 

Exemplar, som her er trykt. At den naevnte Uoverens- 
stemmelse forefindes, er en i Norge vel bekjendt Sag. 

I Norsk Retstidende for 1881, No. 43 vil man under 
Overskriften „Mos$e-Konventionens tredie Artikel" finde en 
Skrivelse fra det juridiske Fakultet ved det norske Uni- 
versitet til Justitsdepartementet, hvori Sagen er fuldt 
udredet. Jeg kan dertil oplyse, at jeg selv ydede min 
Medvirkning ved denne Unders0gelse, idet jeg den Gang 
opholdt mig i Stockholm og paa Anmodning fra Fakul- 
tetet var den f0rste, sora sammenholdt det norske Aftryk 
med det i Udenrigsministeriets Archiv beroende svenske 
Exemplar af Konventionen. Ved denne Anledning har 
jeg ikke tilsigtet at levere nogen udtommende Kritik af 
de enkelte Paragrafers Indhold, og har derfor heller ikke 
teenkt paa at med dele det fuldstaendige Apparat med Kilde- 
henvisninger. 

Naar det bebreides mig, at jeg ikke har aftrykt 
diverse Dokumenter, saa kan jeg med samme Berettigelse 
sp0rge, hvorfor ikke Professor Alin i sin Tid ansaa det 
nodvendigt at aftrykke ogsaa den danske Overssettelse af 
Kielerfreden. 



Professor Alin dadler (Sv. histor. tidskr., S. 232 flg.) r 
at jeg ikke har medtaget i mine Aktstykker den Kund- 
gjorelse af 30te August 1814, hvorved Carl XIII., som 
det heder „end yderligere" hai* bekrseftet de Tilsagn, som 
Carl Johan tidligere havde givet det norske Folk. I 
st»rke Ord s0ger Professor Alin at haevde, at dette Doku- 
ment ikke blot vedkomraer Konventionen, men at det 
endog staar den saa naer, at det ikke vel kan savnes i 
en Samling af Aktstykker, som vil vsere noget saa naer 
faldstaendig. Efter Professor Alins Mening leverer dette 



94 



DR. YNGVAR NIELSEN. 



Dokument derhos Bevis for, at den svenske Regjering 
freradeles den 30te August fastholdt den Opfatning af 
Begivenhederne i Norge, som den havde udtalt i Prokla- 
mationen af lOde Juli, men som den efter min Mening 
havde opgivet i og med Afslutningen af Konventionen og 
Vaabenstilstanden den 14de August. 

Tidligere har Professor Alin i Svensk-norska unionen 
I, S. 48 sagt, at denne Kundgjorelse var den eneste 
Sanktion, der kunde paavises, af Mossekonventionen. Hans 
Ord lyde: „Och n&gon annan bekraftelse of konventionen 
kan icke upvisas". 

I Efterskrift (S. 12, Noten) til min Bog, Fra Kid 
til Moss har jeg henvist til den Ratifikation, som Carl 
Johan straks gav. 

Nu svarer Professor Alin (S. 233, Note 1), at da 
tan jeg ikke have gjort mig det klart, at hvad der her 
var Tale om, det var, at der ikke kan paavises nogen 
anden Bekraeftelse, given af Kongen af Sverige. 

Jeg har dog forstaaet, hvad Professor Alin mente. 
Men jeg vilde give min Protest mod hans Opfatning en 
mere daempet Form, som et Vink om, at det for ham 
kunde vsere hensigtsmsessigst ikke at gaa nsermere ind 
paa denne Sag. Efterat der altsaa nu fra den anden 
Side er kommet et Svar, skal jeg gaa ind paa Sp0rgs- 
maalet, om der overhovedet kan siges at existere noget 
Dokument, som tilfredsstiller de Krav, der ved inter- 
nationale Overenskomster maa kunne stilles til det, som 
kaldes Sanktion, Ratifikation eller Bekraeftelse af Konven- 
tionen i Moss, og som er udfaerdiget i den svenske 
Konges Navn. 

Kundgj0relsen af 30te August opfylder ialfald ikke 
disse Betingelser. 



OM KONVENTIONEN I M088. 



95 



Men den har, gjennem de Former, som anvendtes 
ved dens Udfaerdigelse, kunnet vildlede den offentlige 
Mening og bibringe Sveriges Folk den Forestalling, at 
forst med den var Konventionen indtraadt i Raekken af 
de gyldige Statsakter. 

Det var under de Forhandlinger, som gik forud for 
Konventionen, en fra svensk Side aabent udtalt Forud- 
saetning, at Kronprinsen af Sverige derved optraadte paa 
Kongens Vegne, forsynet med dennes Fuldmagt. Carl 
Johans Deklaration af lOde August har saaledes den 
Vending: Que Nous acceptons au nom de 8a Majeste le 
Roi etc. og angiver sig at vsere udstedt en vertu des pou- 
voirs qui nous out ete delegues par 8a Majeste le Roi etc. 
Denne Deklaration var, da den sendtes til Moss, ment 
som en officiel Henvendelse til det norske Folk. Carl 
Johan siger i sit Brev til Carl XIII., at den er udstedt 
au nom de Votre Majeste. Havde Christian Frederik den 
13de August gaaet ind paa de svenske Krav og under- 
tegnet den ham tilstillede Proklamation, saa var Carl 
Johans Deklaration paa Stedet bleven overleveret i de 
norske Myndigheders Haender. 

Selv om der ikke nu kan paavises nogen Fuldmagt, 
udstedt i alle lovlige Former, saa er det lige uberettiget 
— i Strid med den paa fuld Offentlighed beregnede De- 
klaration — deraf at slutte. at en saadan ikke er udstedt. 
Carl XIII. og Carl Johan vare ved denne Deklaration 
bundne overfor Norge. Det kan siges, at efter Deklara- 
tionen kunde Fuldmagten regnes som en begrsenset, alene 
indskrsenket til de i den indeholdte Punkter. Men disse 
indgik i Konventionen, som nogle af dennes vigtigste 
Artikler. 

Den 15de August ratificerede Carl Johan Konven- 
tionen. Saafremt derefter Christian Frederik havde negtet 



96 



DR. YNGVAR NIELSEN. 



at overlevere Frederiksten, vilde Carl Johan utvivlsomt 
have betragtet dette som et Brud paa Tro og Love, og 
med Rette. Det er i Henhold til denne Carl Johans 
Ratification, at Konventionen blev opfyldt. Christian 
Frederik overdrog straks Regjeringsmyndighedens Ud0velse 
til sit Statsraad, uden at vente paa nogen Bekraeftelse 
eller Sanktion af Carl XIII. Man tsenke sig blot, at 
han havde sagt: Jeg skal gj0re det, men forst naar jeg 
har seet det Dokunient, der indeholder den svenske 
Konges Sanktion!" 

Konventionen er fra norsk Side oieblikkelig sat i 
Kraft, som fuldt gyldig gjennem Carl Johans Paategning 
af sin Ratifikation. Man havde der for sig Meddelelsen 
om, at han havde den svenske Konges Fuldmagt til at 
fatte meget vidtgaaende Bestenimelser. 

Saa udfaerdiger den svenske Konge den 30te August 
en Kundgj0relse, hvori der ikke nsevnes et eneste Ord 
om Konventionen, men som alligevel skal vaere en Sank- 
tion af denne!! Det er for den uhildede Betragter ikke 
let at forstaa, hvorledes det er blevet muligt at kunne 
opstille en saadan Theori. 

Laerens fornemste Talsmand er Professor Alin, som 
anf0rer sine Grunde derfor i Den svensk-norska unionen, 
I, S. 46 flg. Hvad han der beviser, er kun det, at den 
uregelmsessige Fremgangsmaade, som i Aaret 1814, fra 
begge Sider er bleven anvendt overfor saa mange andre 
Statshandlinger, ogsaa er kommen til Anvendelse ved 
Konventionens Bekraeftelse. Carl XIII. og den svenske 
Regjering har senere hen villet paastaa, at Konven- 
tionen og de af Carl Johan givne L0fter vare gjentagne 
og bekraeftede af den svenske Konge. Men et Dokument, 
som opfylder alle de Fordringer, der i Tilfaelde maatte 
stilles til en saadan Bekraeftelse, kan ikke paavises. 



OM KONVENTIONEN I MOSS. 



97 



Professor Alin raener at kunne n0ie sig med den For- 
klaring, at ndgon annan bekraftdse af konventionen an 
den, som innehdlles i fbrklaringen ctf den 30 Augusti, kan 
icke uppvisas. Dette er intet Bevis. 

Professor Alin kan ikke engang paavise^ at denne 
Kundgj0relse af 30te August er udfaerdiget i Statsraad. 
Han har meddelt en Udtalelse i et Brev fra Wirsen af 
20de August, hvori der tales om, at flere svenske Stats- 
raaders Ankomst ventes, og at der da vil vaere Anledning 
til at afgjere flere angeldgna amnen. At Konventionen, 
som han fornioder, kan have vaeret et af disse, er ikke 
udelukket; men man ved Intet, absolut Intet derom, og 
om det Statsraadsmode, hvori Kundgjorelsen skal vaere 
vedtagen, haves ligesaa liden Besked. Troligen har den 
gifvits i ett statsr&d, bestdende af — o. s. v., det 
bliver her den hele Slutning, som Forfatteren drager. 
Men hvem vil erkjende Saadant for fuldgodt Bevis? 

Jeg skal ikke benegte den naevnte Mulighed. Det 
kan gjerne vaere, at Kundgj0relsen er bleven udfaerdiget 
med Iagttagelse af alle foreskrevne Former. Alligevel 
faar den ikke dermed for0get Vaegt som nogen Sanktion 
fra den svenske Konges Side af den Ratifikation, Carl 
Johan havde givet. 

Som allerede naevnt, indeholder KundgJ0relsen ikke 
et Ord om Konventionen. Den omtaler kun Carl Johans 
Deklaration af lOde August og bekraBfter de ved den 
givne Lofter. Forsaavidt Deklarationen af lOde August 
og Konventionen af 14de August befinde sig i Overens- 
stemmelse, mener Professor Alin at kunne overf0re Kund- 
gjorelsens bekraeftende Virkninger fra den ferste til den 
sidste. Denne Slutning faar staa ved sit Vaerd. Men 
saa meget maa vaere sikkert, at den kun kan finde An- 
vendeke paa §§ 3, 4 og 6 af Konventionen, derimod ikke 

Hiat Tidaskr. 8. R. V. 7 



98 



DR. YNGVAR NIELSEN. 



paa §§ 1, 2, 5 og 7, hvortil der i Deklarationen ikke findes 
noget Tilsvarende. En Sanktion af denne Art t0r vsere 
enestaaende; den maa^vel regnes for jaevngod med ingen. 

Men selve de Bestemmelser, som findes baade i 
Deklarationen og i Konventionen, ere ikke indbyrdes 
aldeles overensstemmende. 

I Deklarationen af lOde August (§ 1) heder det: 

Que nous acceptons — — — la constitution faite 
par la diete d'Eidsvold 

I Konventionen af 14de August (§ 3) har den 
samme Bestemmelse faaet f0lgende Form: 

8a Majeste — — — promet d 'accepter la constitu- 
tion, redigee par les deputes de la diete d'Eidsvold. 

To forskjellige Redaktioner, af hvilke den ene maa 
udelukke den anden ; en fuldbragt Handling staar mod et 
Tilsagn ora, hvad der senere hen skal ske. Her maatte 
der vel kunne vaere Grund til at sp0rge, hvilken Redak- 
tion der i Tilfselde skulde vaere den, som blev sanktioneret. 

Mellem Konventionen af 14de August og Kund- 
gj0relsen af 30te August er der ogsaa en paatagelig 
Eorskjel. 

I Konventionen (§ 3) staar der, vaesentlig overens- 
stemmende med Deklarationen (§ 1): 

8a Majeste ne proposera Slautres changemens que 
ceux necessaires a Vunion des deux rogaumes — — 

I Kundgj0relsen siges, at Norge skal udgj0re en 

fri och, med Sverige, oafhangig stat, sand den Norrska, 
i sin natur lagstridiga statsforfatningen forvarfva laglig 
hdgdy sedan de forbattringar deruti medgifvits, som Nor- 
riges egen lycka, iordningbringandet af dess inre angela- 
genheter och tryggandet af dess bestdnd p&Jcatta. 

Som det vil sees, er dette noget helt andet, — det 
er et Brud paa det i Konventionen givne Tilsagn. Hvad 



OM KONVENTIONEN I MOSS. 



99 



Carl Johan havde erkjendt, idet han ratificerede Konven- 
tionen, det faar her, under Carl XHFs Navn, en Udvi- 
delse, der faktisk maa siges at omstyrte Alt, som var 
forudsat i Konventionen. Dette kan da ikke betegnes 
som en Sanktion. Ialfald maa da Ordet vaere taget i en 
anden Betydning end den, hvori det for 0vrigt bruges. 

Men dermed ere vi ikke faerdige. 
. Den KundgJ0relse, i hvilken Professor Alin ser den 
svenske Konges Sanktion af Konventionen, blev nemlig 
ikke kundgjort i denne sin f0rste Form. Den 7de Sep- 
tember fremsatte Wirsen visse Indvendinger derimod, og 
derefter blev KundgJ0relsen forandret. I denne sin nye 
Form blev den trykt. Den sidste Del af den f0r gjen- 
givne Passus kom nu til at lyde: 

— samt den nnvarande Norrska statsfprfatt- 

ningen, sedan de for begge rikenas forening oandgangeliga 
jamkningar och rattelser deruti egt rum, fbrvdrfva lag- 
lig helgd. 

Denne Redaktion ligger Konventionen naermere. 
Men den kan ikke kaldes en svensk Statshandling eller 
under nogensomhelst Forudsaetning betegnes som en Sank- 
tion af den Overenskomst, der var bleven sluttet i Moss. 
Hvem der har foretaget Forandringen, vides ikke; sand- 
synligvis er det Udenrigsministeren. Men hvem der end 
har indsat denne JEndring, saa er det ikke noget stats- 
retslig bindende Dokument, man har for sig i den nye 
Redaktion. Det var denne, som blev oversat for at be- 
kjendtgj0res i Norge. 

I saadant 0iemed blev Kundgj0relsen af General- 
major Bjornstjerna, der var sendt til Christiania som 
Kommissaer, tilstillet det norske Statsraad, forat den kunde 
blive offentliggjort. Dertil svarede Statsraadet, at det for 
sit Vedkommende Intet havde imod, at Kundgj0relsen 



100 



DR. YNGVAR NIELSEN. 



indrykkedes i „Christiania Intelligenssedler", naar Gene- 
ralen derom selv vilde henvende sig til Bladets Udgiver. 1 
Paa denne Maade kom Kundgjorelsen ind i naevnte Blad* 
Professor Alin har derefter aftrykt den i den oversatte 
og omarbeidede Redaktion. Hvorledes der kan laegges 
nogen Vaegt paa et Aktstykke, der er blevet til paa den 
her fremstillede Maade, synes uforklarligt, og der har for 
mig ikke vaeret nogen Opfordring til at raedtage det i 
en Samling af Aktstykker, der vedkom Konventionen r 
idet Kundgjorelsen af 30te August absolut savner al 
Betydning for denne. Konventionen vilde vaere, lige gyl- 
dig, selv om den hele KundgJ0relse var forbleven uskreven. 

I Der Vertrag von Moss, S. 102 flg. har jeg havt 
Anledning til nsermere at omtale Kundgjorelsen, og hvad 
dermed stod i Forbindelse. dog kun i dens oprindelige 
aegte Form. Overfor et udenlandsk Publikum, paa hvilket 
naevnte Bog var beregnet, vilde jeg ikke engang ber0re 
den Side af Sagen. Derimod kunde jeg, med god Grand, 
fra det, som for 0vrigt var skeet, rette en Advarsel til 
visse svenske Forfattere mod at gaa for langt i sin For- 
malisme og ikke paa deslige Dokumenter opgj0re sig en 
Theori om en gjennem alle Former fastholdt Konsekvense, 
som den hele Tid var sig bevidst baade sit Udgangspunkt 
og sit Maal. 

Netop det Omvendte har her vaeret Tilfaeldet. 

Kundgjorelsen af 30te August er et Vidnesbyrd, til 
mange andre, om den uformelle Maade, hvorpaa den 
svenske Regjering gik frem i 1814. I mit sidst naevnte 
Skrift har jeg udtalt, at jeg ikke vilde underlaegge dens 
Handlemaade uaedle Bevaeggrunde. Jeg ser deri et Ud- 
slag af en Politik, der netop ikke var konsekvent, men 



1 Jac. Aall, Erindringer (2 Udg.), S. 520. 



OM KONVENTIONEN I MOSS. 



101 



som spillede paa flere Strenge samtidig. I den svenske 
Politik fra 1814 maerkes der forskjellige Stromninger. 
Konventionen horer til een saadan Str0mning, KundgJ0rel- 
sen til en ganske anden, og derved faar det Hele et Prseg 
af Usikkerhed og Ustohed, som let kunde paadrage den 
en Mistanke om, at der laa mindre heldige Motiver bag. 

Det kan se ud, som om Kundgjorelsen har vaeret 
et Fors0g paa at tage igjen med den ene Haand, hvad 
man i Konventionen havde givet med den anden. Det 
kan se ud, som om man havde opdaget, hvormeget der 
laa i Konventionen, hvor langt man dermed var kommen 
paa Indr0mmelsernes Vei, — og som om man da havde 
bestemt sig for at g]0re visse Skridt, til Dsekning af det, 
som virkelig var skeet. 

Overfor dem, som maatte mene, at dette var For- 
klaringen af den saakaldte Sanktion. kan der ialfald ikke 
fores noget Bevis, som godtgjor en saadan Menings 
TJrigtighed. Naar jeg har valgt og fremdeles holder paa 
en milder e Fortolkning, da kan jeg ikke bygge dette paa 
nogen, for mig selv eller Andre bindende Argumentation. 
Det er alene det Indtryk, jeg har modtaget ved at studere 
Begivenhederne. 

Det var Svaghed, Mangel paa Konsekvense og 
svigtende Evne til at forstaa, hvad der reelt og formelt 
laa i de fuldbragte Kjendsgjerninger, som her blev be- 
«temmende for den svenske Politik. Paa den ene Side 
stod Carl Johan, den eneste Personlighed i hele Sverige, 
der kunde overse den forhaandenvserende Situation, og 
som handlede i Overensstemmelse dermed. Paa den anden 
Side befandt sig Carl XIII. og den Regjering, der 
omgav ham — en Regjering, om hvilken det ikke er for 
staerkt at sige, at den i 1814 hovedsagelig havde vandret 
mellem Feiltagelser og ladet enhver Leilighed til at handle 



102 



DR. YNGVAR NIELSEN. 



gaa sig forbi. Denne Regjering stottede sig til de natio- 
nale Fordomme; den s0gte i dem sin Styrke, men fandt 
kun Svaghed. En klarsynet svensk Historieskrivning burde 
ikke S0ge at daekke derover og at fremstille alle Vidnes- 
byrd om en Svaghed, der kun altfor let kan faa Udseend© 
af Falskhed, som Udslag af en aldrig svigtende Fasthed. 
Det er denne Regjering og dens Politik, som ikke for- 
maaede aabent at vedkjende sig, hvad der virkelig var 
skeet, mod hvilken den Dadel f0rst maa rettes, som kan 
f0res over, at Unionen ikke har svaret til Forvent- 
ningerne. 

Kundgj0relsen af 30te August er ikke et Dokument, 
hvoraf der kan gj0res noget st0rre Vaesen, og det vil 
netop vaere det mest hensigtsmaessige at lade den ligge 
ubemaBrket. Naar Konventionen var sluttet, naar det var 
sagt til det norske Folk, at Carl Johan havde afgivet de 
bindende Erklaeringer paa Grundlag af den ham af Kongen 
skjsenkede Fuldmagt, og naar han derpaa havde ratificeret 
Konventionen og Vaabenstilstanden, da bliver det ganske 
overfl0digt at sp0rge efter, hvorvidt dette senere hen faldt 
beleiligt for Carl XIITs Raadgivere. Saafremt der ikke 
tidligere var givet nogen Fuldmagt, maatte det dog over- 
for Norge vaeret fastholdt, at de givne Tilsagn ligefuldt 
besad den fulde Retskraft Dersom virkelig ikke de i 
Sverige foreskrevne Former vare iagttagne paa de for- 
beredende Stadier, kunde dette ikke medf0re nogen Adgang 
til at betragte Konventionen som ikke ratificeret indtil 
den 30te August. 

I den vredne bg forbeholdne Form, som Kundgj0- 
relsen har faaet, kan der maaske ligge en Tilkjendegivelse 
af, at dens Forfattere vare sig bevidste, at de her vare 
inde paa Handlinger, som kunde have sine overmaade 
betaenkelige Sider. 



OM KONVENTIONEN I MOSS. 



103 



Her kan saa meget mindre laegges Vsegt paa Iagt- 
tagelsen af de ellers i Sverige anvendte Former, som det 
jo ikke engang har kunnet paavises, at disse ere iagttagne 
ved Kundgj0relsen af 30te August. 

Hvad bliver overhovedet gyldigt, naar man skal 
fors0ge at holde sig til den af Professor Alin an- 
givne Vei? 

Vi have seet den ene svenske Underhandler selv 
lave sig en Instruktion og fremvise denne for den anden 
Part. Skal saa dertil f0ies en Fremgangsmaade som den, 
Professor Alin mener, der har vseret anvendt med at 
komrue fjorten Dage senere og give en Ratifikation, som 
ikke er nogen Ratifikation, og som man ikke engang vover 
at offentliggj0re, forinden den er helt omarbeidet i en ny, 
mere smagelig Skikkelse, hvad bliver der saa tilbage? 
Paa den Maade vil det Hele falda sammen i en uordnet 
Masse af Kneb og Lurerier, som ikke ere en selvstaendig 
Stat vaerdige. Overfor en saadan Politik vilde Norge 
aldrig have vseret bundet. 

Det maa staa fast, at det Bindende i det, som fore- 
gik, har vaeret noget helt andet. Det var, det er, og det 
bliver de to Ratifikationer, hvilke ere udfserdigede af 
Christian Frederik og af Carl Johan. I Kraft af dem er 
Konventionen sat i Kraft, og dermed Veien banet for den 
paaf0lgende Forening. Enhver reservatio mentalis bliver 
her overfl0dig — for ikke at bruge sterkere Ord. Hvor 
der handles om at grundlsegge en Forening mellem tvende 
Folk, med deres gjensidige Lykke som Maal, kan en 
saadan aldrig blive af det Gode. 



I det Brev, som Bjornstjerna om Aftenen den 12te 
August fra Moss afsendte til Carl Johan (trykt i mine 
Aktstykker, S. 93 flg., som VI, 11), siger han, at Christian 



104 



DR. YNGVAR NIELSEN. 



Frederik bestemt holdt paa kun at ville nedlaegge sin 
ud0vende Myndighed i Stortingets Hsender; Bjornstjerna 
havde i den Anledning taenkt paa at afbryde Forhand- 
lingerne og reise sin Vei, da han fandt paa en mezzo 
termino, hvorved det blev inuligt at undgaa Vanskelig- 
hederne og fortss&tte de begyndte Underhandlinger. 

Christian Frederik har i sit Brev (VI, 9) til Bjorn- 
stjerna af lite August sagt, at Vanskelighederne gjaldt 
den Bestenimelse, at Statsraadet skulde styre i den svenske 
Konges Navn, men at Bjornstjerna havde anvist en Vei 
til at udjaevne det Hele. 

Jeg har antaget, at der i begge Breve handledes 
om det Samme, og at den mezzo termino, som var anvist 
af Bjornstjerna, bestod deri, at han foreslog, at Stats- 
raadet, naar det overtog Regjeringen, skulde undertegne: 
paa allerh0ieste Befaling, uden at naevne, hvilken 
Konges Befaling dette var. I Henhold til Christian Fre- 
deriks Omtale deraf i Brevet af lite August har jeg 
(Aktstyhker, S. 179) sagt, at Bjornstjerna i dette Punkt 
hurtig havde vist sig im0dekommende. Professor Alin 
mener, at dette skal stride mod Bjornstjernas Ytringer i 
hans Brev, men anf0rer for 0vrigt (Sv. histor. tidsJcr., S. 
223) ingen Grunde imod min Antagelse. De f0rste Ud- 
kast (VI, 3. VI, 4 og 5) vise netop, at det ikke kan have 
taget lang Tid at opnaa Enighed i dette Punkt. Det er 
mig umuligt at indse andet end, at her Christian Fre- 
deriks Brev maa vaere afgj0rende. 

I Der Vertrag von Moss, S. 82 har jeg omhandlet 
en anden mod mig fremsat Fortolkning. hvorefter Bjorn- 
stjernas mezzo termino skulde have Hensyn til den hele 
Anordning, som var bragt i Forslag angaaende Christian 
Frederiks Thronfrasigelse. 



OM KONVENTIONEN I M08S. 



105 



Saafremt der ingen andre Kilder forelaa end dette 
Brev af Bjornstjerna, kunde den af Professor Alin og 
hans Disciple foreslaaede Tydning meget vel vaere accep- 
tabel. Ved udelukkende at holde sig dertil, kan der ikke 
gj0res nogen staerke Indvendinger mod den Forklaring, at 
Bjornstjerna ved Fremssettelsen af sin mezzo termino har 
havt for 0ie den hele Anordning med Thronfrasigelsen. 
Men dette kan ikke opretholdes, naar der tages Hensyn 
til de ovrige Dokumenter, som her foreligge. 

Christian Frederik havde efter Bjornstjernas Referat 
paastaaet, at han kun vilde overdrage den udovende Myn- 
dighed, hvormed han var beklaedt, i Stortingets Haender, 
idet han anf0rte, qui comme il tient son pouvoir de la 
nation meme, ce n'est que dans son sein quHl peut s'en 
demettre. Dette var, siger Bjornstjerna, diametralement 
oppose aux vues de V. A. B. , Disse Ord skulde vaere 
tydelige nok. Men de ere det desuagtet ikke. Hvad var 
det da, som kunde siges at vsere diametralement oppose 
aux vues de V. A. R.? 

Det var ikke den ud0vende Myndigheds Overdragelse 
til Folket gjennem dettes valgte Repraesentanter. Allerede 
i det f0rste Udkast (V, 2) heder det jo: remise de Vau- 
torite exectdif en faveur de la nation, og i Udkast V, 3, b, 
som Professor Alin ialfald erkjender at vsere aeldre end 
Bjornstjernas Afreise fra det svenske Hovedkvarter. heder 
det ogsaa, at Christian Frederik skal overdrage sin Myn- 
dighed til Nationen, hvilket maa forstaaes saaledes, at 
denne repraesenteres ved Stortinget. Det Samme gjen- 
findes endelig i Bjornstjernas f0rste Udkast (VI, 3). Carl 
Johan har ikke havt noget derimod. Men hvad der stred 
imod hans vues, var noget andet. Han vilde have det 
fastslaaet, at denne Overdragelse til Nationen (Stortinget) 
raaatte foregaa paa en Maade, hvorved der ikke gjordes 



106 



DR. YNGVAR NIELSEN. 



noget Indgreb i de Rettigheder, som — efter hans Me- 
ning — den* svenske Konge allerede havde erhvervet. I 
VI, 3, § 3 s0ges dette haevdet i udtrykkelige Ord, og det 
er ligeledes Forudssetningen for Proklamations-Udkastet 
(V, 4). Naar Bjornstjerna (VI, 11) taler om Vobstacle 
principal og Christian Frederik (VI, 9) om la remarque 
principale, da bliver der al Grand til at mene, at de maa 
sigte til dette Sam me, og dermed bliver Sagen klar. 

Carl Johan og Bjornstjerna fordrede, at Bigets Sty- 
relse straks skulde foregaa ved Statsraadet i den svenske 
Konges Navn, uanseet, at selve Christian Frederiks Over- 
dragelse af sin Myndighed til Nationen f0rst kunde fore- 
gaa senere. Dette var det, som vakte Christian Frederiks 
Modstand, og for at undgaa denne Vanskelighed, der 
truede med at afbryde den hele Underhandling, var det 
Bjornstjerna, som det siges i VI, 9, h^tvde avise a nn 
moyen de reconcilier cette difficulte. 

Dette Middel bestod deri, at man lod vsere at om- 
tale den svenske Konges Rettigheder, samt indtog Bestem- 
melsen om, at Statsraadet skulde undertegne, som det hed, 
paa allerh0ieste Befaling. I dette Punkt er der 
foregaaet en Udjsevning; Bjornstjerna fraveg den oprinde- 
lige Form, at Statsraadet, indtil den endelige Forening 
fandt Sted, skulde styre Norge som Nationens Reprsesen- 
tanter, med Anerkjendelse af den svenske Konges Over- 
h0ihed. 

Om det andet Punkt, om den ud0vende Myndigheds 
Overdragelse til Stortinget, har der ikke vseret nogen 
Strid. Det var allerede, forinden Tanks f0rste Sendelse, 
erkjendt fra svensk Side. Som en F0lge deraf, kan den 
foreslaaede mezzo termino ikke have angaaet den hele 
Anordning med Thronfrasigelsen, men kun det enkelte 
Punkt om Christian Frederiks Stilling, indtil denne kunde 



J 



OM KONVENTIONEN I MOSS. 



107 



foregaa. Af Hensyn dertil maatte der foretages en For- 
andring i Proklamations-Udkastet (V, 4) samt i Forraen for 
Statsraadets Udovelse af sin Magt som regjerende Myn- 
dighed, og dette blev hurtig ordnet. 



Da mit lille Skrift, Fra Kiel til Moss, f0rst udkom r 
fremkaldte det en Raekke meget vredladne og lidenskabe- 
lige Indlaeg i forskjellige svenske Dagblade, hvis Forfattere^ 
dels optraadte med, dels uden Maerker, men dog i alle 
Fald let gjenkjendelige. I en laengere Efterskrift til min 
oftere paaberaabte Samling af Aktstykker benyttede jeg 
Anledningen til at paavise den virkelige Gehalt af diss^ 
Angriberes Raesonnement. Til Dato har der heller ikke 
vaeret mere at h0re fra dem gjennem Pressen. 

I den samme Efterskrift, ligesom ogsaa i Der Yer- 
trag von Moss, har jeg derhos benyttet Anledningen til 
at im0degaa de kritiske Bemaerkninger, som vare frem- 
satte af Nils Eden i dennes svenske Skrift om Freden 
i Kiel og Dnionen. Dette Skrift maa forudsaettes at 
vaere fremgaaet af de 0velser, der afholdes ved det af 
Professor Alin ledede Seminarium for statskanskap ved 
Upsala Universitet, og det kan saaledes snarere vaere at 
opfatte som et Udtryk for Laererens end for Laerlingens 
Anskuelser. I Der Vertrag von Moss havde jeg ogsaa 
Anledning til at paavise, at den tyske Oversaettelse af 
Edens Skrift havde givet en tendenties og urigtig Frem- 
stilling af mine Udtalelser i Fra Kiel til Moss, med 
Hensyn til Udgivelsen af mit Kildemateriale. I sidst- 
naevnte Henseende er det mig en sand Tilfredsstillelse at 
se Professor Alin nu i Svensk historisk tidskrift (S. 209} 
give et rigtigt Referat af mine Udtalelser. Beklageligvis 
kan dette ikke hindre, at Usandheden i det tyske Skrift 



108 



DR. YNGVAR NIELSES. 



vedbliver at cirkulere og sprede aldeles urigtige Pore- 
stillinger om mit Forhold med Kildernes Offentliggj0relse. 



Professor Alin har i sin Af handling ikke anseet det 
paakraevet at gaa ind paa de store, principielle Dissenser, 
hvori hans Synsmaader skille sig fra mine. Det siges 
udtrykkelig, at dette ikke hdrer med i hans Plan. Han 
har i det Sted valgt den Fremgangsmaade at uds0ge 
«nkelte Ponkter, som han mener ere saarbare, og afslutter 
saa tilsidst sin paa disse byggede Dokumentation med en 
Paastand om, at naar Underlaget er slet, da maa det 
Samrae ogsaa vaere Tilfeldet med de derpaa byggede 
Slutninger. 

Han siger (S. 236): 

„Om denna granskning lamnat ndgot bidrag UU be- 
dotnandet af den urkundspublikation, som varit dess 
Joremdl, sd torde den dock ega ndgon betydelse afven i 
jr&ga om det vdrde som b'or tiUmdtes den historiska fram- 
st'dllning, som dr bygd pd de urkunder, hvilka innehdlhs 
i denna publikation". 

Hensigten med disse Ord maerkes let; den virker 
dog ikke forstemmende. 

Selv om Professor Alins Kritik havde vseret korrekt 
og havde rammet, som han mener den g]0r, havde det dog 
ikke vaeret berettiget, dermed ogsaa at underkjende den store 
JBetydning, jeg i mine forskjellige Skrifter fra den sidste 
Tid har tillagt Mossekonventionen. Thi denne Betydning 
«r ikke afhsengig af den Plads, der bliver at tillaegge et 
«nkelt Udkast, og den rokkes ikke ved en Kritik, som 
omhyggelig undgaar at feeste sig ved de store Sp0rgsmaal. 

Historien bliver for en Methode som Professor Alins 
nsermest en Procedure. Han fsester sig ved Sporgsraaal 



OM KONVENTIONEN I MOSS. 



109 



om Ret, der igjen efter sin hele Natur kun vare Sp0rgs- 
maal om Magt. I Stormagternes Afsendelse af de fire 
Kommissaerer ser han ikke andet end del, som den svenske- 
Regjering havde havt for 0ie, da den anmodede om at 
faa diplomatisk Bistand fra den Kant. I sin Opfatning 
af disse bygger Professor Alin fremdeles kun paa Wetter- 
stedts Note af 23de April 1814, uden at tage Hensyn til r 
at Kommissaerernes Virksomhed saavel i Kjobenhavn som 
i Christiania blev en ganske anden, end det var forudsat r 
og han vedbliver med Benegtelsen af, at de virkelig have 
0vet nogen mere vidtgaaende Indflydelse. 

Det skulde vaere interessant at se en Paavisning af 
denne Kommissaerernes Betydningsloshed. Forhaabentlig 
vil det ikke vare saa lsenge, forinden der kan blive An- 
ledning til at modtage en Redegj0relse fra Professor Alins 
Haand angaaende denne Sag. Skjant jeg staar meget 
langt fra den formalistiske Betragtning, der forhindrer 
Professor Alin fra at se andre historiske Resultater end 
de, som ere formulerede i statsretslige Dokumenter, og 
som saetter en diplomatisk Note fra April 1814 op over 
de historiske Begivenheder fra Mai til August, er jeg dog 
langt fra at underkjende den Vaegt, som ogsaa raaa laegges 
paa de formelle Hensyn. Men det er ikke dem, som af- 
gJ0re Historien. Ved alene eller hovedsagelig at folge 
dem, findes ikke Veien til at forstaa denne. 

For at kunne give et Indblik i, hvad der virkelig 
skede i 1814, behoves der noget Mere end at henvise til 
alle de ved Underhandlinger og Overenskomster tagne 
Forbehold. Overfor de virkelig vundne Resultater ligger 
der kun en ringe Vaegt paa disse, og de faa i Grunden 
alene Betydning gjennem det Lys, som de kasto over 
Arten af den Politik, som fandt det n0dvendigt at an- 
vende saadanne Midler. 



110 



DR. YNGVAR NIELSEN. 



Jeg har den Opfatning, at Professor Alin har ind- 
lagt sig varige Fortjenester af Sveriges og af Unionens 
Historie, fremfor alt ved sin Fremdragning af vigtige 
Dokuraenter, for hvis korrekte Gjengivelse han har draget 
Omhu. Men det er tillige min Mening, at han gjennem 
sin formalistiske og processualistiske Methode har gjort 
Skade. og at han har skabt Disciple, som ovenikjobet 
have indlagt adskillig Mere i hans historiske System, end 
-det nogensinde var hans Tanke. 

For mig staa Begivenhederne i 1814 i et helt andet 
Lys, og jeg soger ikke de besteramende Momenter der, 
hvor Professor Alin har troet at finde dem. Det kan 
saaledes kun forbause, naar Professor Harald Hjarne i 
nogle Opsatser om Kielerfreden, der ere trykte i Svenska 
Dagbladet for 26de og 29de Januar 1898, synes at for- 
udssette, at Professor Alin og jeg staa paa samme Grund, 
kun ere uenige om de vundne Resultater. Uenigheden 
raellem os i det her omhandlede Punkt angaar fremfor 
alt den af Professor Alin anvendte Methode. Naar Pro- 
fessor Hjarne i denne Sammenhaeng ogsaa synes at ind- 
befatte mig under de Historikere, der tro, at Faedrelandets 
Vel i Nutid og Fremtid er afhaengigt af en Archivhem* 
melighed, som det gjselder at faa udforsket, da har det 
ingen Anvendelse paa mig, som i mine forskjellige Skrifter 
om dette Sp0rgsmaal, Gang paa Gang, har udhsevet, at 
jeg ikke ser Forholdet i et saadant Lys. 

Paa samme Tid har jeg fremholdt, at Professor Alin 
ser den Tid og de Forhold, han behandler, mod en alt- 
for snever Baggrund. Han tillaegger Kielerfreden en 
absolut Gyldighed og deducerer ud fra denne et helt 
Retssystem, hvis hovedsagelige Norm er de i Sverige 
gjaeldende statsretslige Former. Herimod har jeg stillet 
<let aldeles modsatte Standpunkt; Kielerfreden og hvad 



OM KONVENTIONEN I MOSS. 



Ill 



der fulgte efter den, er alene et Afsnit i den store europseiske 
Historie. Hvad der foregik paa den skandinaviske Halv0 
fra Januar til November 1814, er uforstaaeligt, naar der 
ikke tages Hensyn til de sanitidige Begivenheder og til 
de i dem interesserede og deltagende Magter. 

Christian Frederik havde aldrig fattet sine Beslut- 
ninger om at reise den norske Selvstaendigheds Fane, hvis 
han ikke havde naeret Haab oin at se visse for ham gun- 
stige Konstellationer indtraede i den almindelige europaeiske 
Politik, og hans Modstander, Carl Johans Handlemaade 
er ligeledes paa ethvert Trin paavirket af staerke Hensyn 
til denne. Det kunde ikke vsere anderledes. 

Men paa den Maade bliver Resultatet aldeles ikke 
bestemt hverken af ensidige norske eller af ensidige svenske 
Opfatninger, og den Form for Patriotismen, der frem- 
deles bestemt vil haevde sit: "Ipse feci!", er ikke paa 
sin Plads. 

Som Begivenhederne udviklede sig i Norden, har jeg 
ogsaa hsevdet, at de i vsesentlig Grad arte sig som en 
Tvekamp mellem to historiske Personligheder, der begge 
havde en meget betydelig Indsats i den Kamp, der 
foregik. Denne Opfatning er heller ikke gjendreven. 

Carl Johan — ikke Sveriges Folk, var det, som 
grundlagde Unionen. Uden ham var denne aldrig kom- 
men istand. Christian Frederiks Naervserelse paa norsk 
Grand var den n0dvendige Forudsaetning for det norske 
Folks Samling. Uden ham kunde der nok vsere fore- 
gaaet, hvad der kunde kaldes en Reisning. Men vi maa 
give ham Ret, naar han senere har forklaret, at denne, 
uden hans Indgriben som Leder, kun vilde have f0rt til 
Anarki. 

Med en saadan historisk Betragtning er det natur- 
Kgvis umuligt at se i Begivenhederne alene en statsretslig 



112 



DR. YNGVAR NIELSEN. 



Procedure, afgrsenset ved de i Sverige gjaeldende Bestem- 
uielser. Som denne Procedure fores, har den ogsaa sin 
Forudsaetning i en Undervurdering af det andet Lands 
Stilling. Per er i vore Dage Forfattere, som tro at 
kunne bygge den unionelle Ret paa norske Forbehold og 
at kunne konstruere denne ud fra ensidige norske Be- 
stemmelser, — et Sidestykke til dem, som mene, at 
Alt var afgjort med Kielerfreden og nogle senere svenske 
Forbehold. For mig blive begge Dele lige usmagelige. 
Den Opfatning, hvorpaa de ere grundede, kan ikke kaldes 
videnskabelig; den er allermindst historisk. Begge Folk, 
begge Riger vare med, og der maa tages Hensyn til dem 
bt'gge, Alene derigjennem kan der vindes gjensidig Agtelse 
og Hympathi. 

History is 'past politics; politics are present history. 
Dotte er en Sandhed. som ikke b0r glemmes. 

Den historiske Videnskab er knyttet til Folkenes 
Liv, og ud af den hente de Forudssetningerne for sin 
fortaatte Tilvaerelse. Unders0gelser som disse, om Uni- 
onena Tilblivelse, faa sin Betydning for Opfatningen af 
Ihuonen, som den nu virker. Det er med Folkene, som 
iiuul ludividerne, at de bindes ved sin Fortid; fra den 
ImIhu' man ikke bort. Unionen selv kan dog ikke i sit 
V w « e u paavirkes af de historiske Unders0{*elser. Den 
kmt vud dem hverken skrues frera eller tilbage. Mere 
\\[\i\ otti Aar ere komne imellem, og de maa ogsaa have 
MM Vwgt, Men Opfatningen af TJnionen kan paavirkes 
Htl liUtorisk Vei, og derfor er det paakrsevet, at Under- 
tiOHoUMrue fores paa et saa alsidigt Grundlag, som det vei 
Wum smv muligt. 

IVofeHsor fljarne har i sine ovenfor naevnte Opsatser 
Uuuiuiket, at hverken Professor Alin eller jeg har skrevet 
uoavu ol\jektiv Unionshistorie. Jeg er enig med ham 



0J£ KONVENTIONEN I MOSS. 



113 



deri, kun med en enkelt Modifikation. Professor Alin 
har leveret en Fremstilling af dette Emne, sora det dog, 
tiltrods for dens ubestridelige Fortjenester i flere Hen- 
seender, ikke kan gaa an at betegne som et objektivt 
Arbeide. Derimod har jeg aldrig fors0gt at skrive en 
Unionshistorie, og det bliver da ubilligt at bebreide mig, 
at jeg ikke har skrevet den objektiv. En anden Sag er, 
at jeg nok senere, om dertil forundes mig Tid og Kraft, 
kunde blive tilsinds at gJ0re et Fors0g paa at l0se Op- 
gaven. Men f0rst burde der heist endnu vaere publiceret 
en Del mere aktmaessigt Stof. For mit eget Vedkommende 
har jeg hidtil kun behandlet enkelte Afsnit, og ikke 
aspireret til noget Mere. 



Der hersker en stor Modsaetning mellem den Maade 
hvorpaa det sidste Afsnit af Unionens Tilblivelseshistorie 
har vaeret behandlet, og den almene Interesse, som er 
bleven de forudgaaende Begivenheder til Del. De Maa- 
neder, som ligge efter Krigen, vare ikke rige paa de store 
ioinefaldende Begivenheder og b0d ikke Samtiden Stof for 
h0itflyvende politiske Deklamationer. I det Sted blev de 
en Tid for det stille, men derfor lige virksomme Arbeide, 
for et Arbeide, som havde den store Opgave at be vare 
og vserne om det, som var opnaaet tidligere og gjennem 
Konventionen i Moss foretebig anerkjendt fra svensk Side. 
Den foran omhandlede Kundgj0relse af 30te August h0rer 
med til dette sidste Afsnit ; den er et af de karakteristiske 
Bidrag til en Forklaring af en Situation, der b0d den 
norske Regjering mange Vanskeligheder. Idet Professor 
Alin har trukket denne Kundgjorelse ind i Diskussionen, 
er det blevet n0dvendigt at gaa lsengere frem i Tiden end 
til den 14de August og at udvide det Felt, paa hvilket 

Hist. Tidaekr. 3. R. V. 8 



114 



DR. YNGVAR NIELSEN. 



de forskjellige Meninger brydes. Saaledes kan det her 
vsere berettiget at dvaele lidt ved det, som foregik efter 
nsevnte Dag og se paa enkelte Kjendsgjerninger fra denne 
Tid, som ere talende for de da raadende Stemninger, — 
for saaledes endnu bedre at kunne gj0re det klart, hvilke 
Synsmaader der i hine Dage kjaempede for at faa Magten 
inden meget indflydelsesrige Kredse i Sverige. 

Om den reelle Betydning, som laa i Konventionen 
af 14de August, har der allerede i de naermeste Maaneder 
efter dens Afslutning hersket delte Meninger. Paa flere 
Maader mserkes det, at der hos Maend, der kunde faa 
Meget at sige, har raadet en Tilb0ielighed til at under- 
kjende, hvad der ved denne Overenskomst faktisk var ind- 
r0mmet. Til en vis Grad finder dette sin Forklaring i 
den Maade, hvorpaa Konventionen blev bortfortolket, eller 
rettere, dens virkelige Mening overdsekket. I Sverige var 
det ikke saa ganske forstaaet, hvad der egentlig var skeet, 
— at selve Underhandlingerne, efter den Maade, hvorpaa 
de vare ledede og f0rte til Ende, betegnede en Opgiven 
af gamle Standpunkter. Det blev ikke rigtig opfattet, at 
medens Norge havde maattet ofre en Mand, havde Sverige 
ofret et Princip, og dette Princip kunde senere ikke gjen- 
vindes ved Forbehold. 

Det Princip, som var ofret, det var Kielerfredens 
Princip. I Stedet for den tvungne Afstaaelse skulde der 
nu trsede en frivillig Forening. Herved bliver det ikke 
de mulige Forbehold, som skulle dr0ftes; paa Forbehold 
kan overhovedet ingen Historie bygges. Det historiske 
Underlag, som Foreningen har faaet, det er bragt tilveie 
gjennem den Kjaede af Begivenheder, som gik forud, og i 
hvilke Konventionen maa indtage en fremragende Plads. 
Ligesaalidt som nogen anden Fredsslutning — selve den 
westfalske Fred iberegnet — har formaaet at holde den 



OM KONVENTIONEN I MOSS. 115 

paaf0lgende Udvikling inden visse bestemte Linier, — lige- 
saalidt har Freden i Kiel magtet at bestemme Historiens 
L0b. Den Tid, i hvilken denne Fred var gyldig, kan 
blot regnes efter Maaneder, om der overhovedet har vseret 
nogen Tid, da den eiede fuld Gyldighed. Thi selv derom 
kan der tvistes. Kielerfreden var en historisk Begivenhed 
af hei Rang for det hele Norden. Men de f0lgende 
Tiders statsretslige Forhold grundedes ikke paa den; i 
Moss var der lagt en ny Grrundvold, hvorpaa de endelige 
Foreningsvilkaar senere kunde opgjores. 

De Uger og Maaneder, som fulgte paa Konventio- 
nens Afslutning, vare rige paa Usikkerhed og Spending. 
Luften var fyldt af gjensidig Mistsenksomhed. Ingen 
mente at kunne stole paa det, som var skeet, — at det 
skulde blive varigt. Man mente indimellem at vsere 
Bruddet nser, med alle de s0rgelige F0lger, som dette 
kunde drage efter sig. Konventionen blev imidlertid 
staaende urokket, og de Farer, som Uaede, gled forbi. 

Men det, som havde fremkaldt disse Farer, det kan 
for en vsesentlig Del netop have vaeret den Misforstaaelse, 
som raadede i Sverige overfor Konventionen, — den 
Mangel, som der virkelig var paa Evne til helt ud at se, 
hvad det var, som dermed var foregaaet. Det vides nu, 
at f. Ex. en Mand som Hans Jarta har forstaaet, at fra 
og med den 14de August var Kielerfreden endelig traadt 
ud af de gyldige Statsakters Raekke. Men andre gode 
svenske Msend havde ikke rukket at erkjende dette Fak- 
tum, om de end desuagtet kunde naere det 0nske at se 
det, som var skeet, gjort om igjen og ordnet paa en 
anden Maade. At der i denne Henseende har vaeret 0vet 
Tryk paa Kronprinsen, synes mere end rimeligt. Men 
han holdt igjen. Som den, der var f0dt i et andet Land, 
med den st0rre Del af sin L0bebane knyttet til andre 



116 



DB. YNGVAR NIELSEN. 



Forhold og denned upaavirket af en snevrere lokal Be- 
tragtning, knnde Carl Johan i disse Dage med Lethed 
frigjore sig for dette Tryk og se paa Stillingen ganske 
objektivt. 

Det viser sig oftere i 1814, at det gjensidige For- 
hold mellem de to Biger og Norges virkelige Stilling 
overfor den tilkommende Union hurtig er bleven opfattet 
korrekt af Fremmede, som uden Vanskelighed tilegnede 
sig et rigtigt Skj0n. hvor det for de svenske Politikere 
og Begjeringsmedlemmer som Kegel gik meget langsomt 
med at arbeide sig frem til ,blot nogenlunde at se Begi- 
venhederne og deres Aarsager i et mere med Virkelig- 
heden stemmende Lys. For de fire Kommissaerer faldt 
det ikke vanskeligt at forstaa, at f. Ex. Wetterstedts 
instruerende Note af 23de April ikke passede for de For- 
hold, som det var dem overdraget at arrangere. Uden 
at fseste sig ved Bogstaver, uden at saette disse over den 
Virkelighed, som de fandt for sig, kunde de erklsere, at 
deres oprindelige Instruktioner ikke laengere passede for 
Stillingen, og dermed vaelge ganske nye Midler for at 
komrae til sit Maal. 

Naar ogsaa Carl Johan udrettede Noget i 1814, da 
kom det deraf, at han — de to forenede Bigers tilkom- 
mende Begent — kunde tage Stillingen ligesora Kommis- 
ssererne, hsevet over den subjektive Betragtningsmaade, 
der aldeles tillukkede 0inene hos Carl XIITs Omgivelser. 

Sverige havde i 1814 endnu adskillige Msend, som 
havde gjort sin politiske Skole i den gustavianske Tids- 
alder. For dem var det ikke altid saa let at se, hvor- 
ledes Tiden havde forandret sig. Saadanne Msend vare 
Essen og Tawast, hos hvem den lidenskabelige Uvillie 
mod Danmark kunde fordunkle alle andre Hensyn. Af 
dem var det ikke at vente, at de saa let kunde forsone 



OM KONVENTIONEN I MOSS. 



117 



sig med de Forhold, som maatte indtraede efter Konven- 
tionen i Moss. Saaledes forbauser det ikke fra dem at 
trseffe Vidnesbyrd om en Aand, der var denne fiendtlig, 
og som nodig vilde b0ie sig for de Kjendsgjerninger, som 
i denne havde fundet sit talende Udtryk. Den svundne 
Tids Reprsesentanter s0gte endnu i det sidste 0ieblik at 
skaffe sig Indflydelse og at omgj0re, hvad der engang var 
vedtaget. For dem var i Grunden den hele Konvention 
en Utsenkelighed. Hvad der laa bag den, tiltalte dem 
ikke, og derfor haabede de fremdeles at kunne give Sa- 
gerne en anden Vending. Havde det alene staaet til 
dem, er det ikke tvivlsomt, at de havde gjennemdrevet et 
Brud, saadan som de 0nskede det. 

Imidlertid var der ogsaa andre Krsefter i Bevaegelse. 
l?0rst af alt stod Carl Johan imod dem. Han kan i 
denne Mellemtid have ladet falde mange Ord, som kunde 
synes at pege i en anden Retning. Men det er ikke her, 
mere end ellers, Ordene, efter hvilke hans Politik maa 
bed0mmes. Det bliver Handlingerne, som derved maa 
lsegges til Grund. Carl Johan brugte ofte Frasen for 
at skjule, hvorledes hans paaf0lgende Handlinger skulde 
vende sig den modsatte Vei. Forvisset om, at en Ved- 
holden ved Konventionen maatte f0re til et paalideligt, 
sikkert Resultat, slap han ikke denne, uanseet hvad der 
i modsat Aand er talt til ham. 

Der er et ganske interessant, men hidtil ikke meget 
paaagtet Aktstykke, som viser, hvorledes der taenktes inden 
Kronprinsens naermeste Omgivelser, og som det her kan 
vsere hensigtsmaessigt at bringe i Erindring. Dets Ind- 
hold er med en vis Udf0rlighed refereret i P. Wiesel- 
grens Skrift, Essen, S. 230 flg. 1 



1 Det oplyses her, at Generalmajor Suchtelen endnu den 5te 
Oktober befandt sig i Frederikshald. Smlgn. ovenfor, S. 19 flg. 



118 



DR. YNGVAR NIELSEN. 



Wieselgren siger, at han vil give spridda drag af 
en Opsats, som han har sine Grande til at antage dik- 
teret af Grev Essen, og som han formoder er udarbeidet 
i den Hensigt at vaere et Modskrift mod Chr. M. Falsens 
i Juni udgivne Brochure om det norske Folks Stilling til 
en fremtidig Forening. Forfatteren af den svenske Op- 
sats vilde ikke indramme, at Norge derved kunde have 
nogen Ret at krseve. Tidligere havde det ikke havt 
anden Ret end andre Provinser i Danmark, og dets Folk 
havde ikke selv rykket sig ud af denne Stilling som dansk 
Provins, men var alene l0st derfra ved de svenske Vaa- 
ben. Danmark havde, ved Afstaaelsen, ikke opstillet 
nogen Betingelse om, at Norge skulde have en Rigsselv- 
stsendighed, og Sverige havde aldrig forpligtet sig til at 
forskaffe Norge denne nye Stilling. Norge kunde da ikke 
klage over ikke at faa sin Ret, hvis denne formentlige 
Fordel ikke blev opnaaet; skulde den opnaaes, da maatte 
den rent ud betragtes som en F0lge af den samme Haer- 
f0rers iEdelmod, som havde bevirket, at Armeen under 
Krigen altid var optraadt med en venlig Magts Karakter 
og alene var rykket ind i Landet for at bevare for Folket 
den efter Europas almindelige Statsret givne Fordel, at 
faa tilli0re et frit, et af Naturen med Norge forenet Rige r 
og for at afvaerge for Folket de ulykkelige F0lger af et 
Oligarchi, som opofrede Virkeligheden mod usikre Fore- 
speilinger, for hvis F0lger i Lsengden ingen menneskelig 
Forudseen kunde svare. I Historien laa der ingen Rigs- 
vserdighed mere bevaret for hele Norge end for hver af 
dets sserskilte Dele, som lige sikkert kunde paastaa og 
bevise, at de engang i Tiden havde vaeret Riger med egne 
Konger. Disse Smaariger s0nde , rsled hverandre, indtil 
man raadede Bod paa dette Onde ved at forene dem til 
et samlet Norge. Nu havde Sverige og Norge lsenge nok 



OM KONVENTIONEN I MOSS. 



119 



lidt under Fortssettelsen af deres indbynles Splittelse. 
Det samme Middel burde da anvendes mod det saminc 
Onde : Forming af mindre Riger til et st&rre Rige. 

Saaledes lyder det af Wieselgren meddelte Referat. 
Det kan vare, at han har Ret, naar han i Grev Essen 
ser den virkelige Forfatter af dette Aktstykke, som for- 
blev utrykt raellem hans Papirer. De deri fremholdte 
Synsmaader tor ialfald vaere et korrekt Udtryk for de 
Meninger om Norges gamle og nye statsretslige Forhold, 
som nseredes af bam og af de fleste svenske M%nd, som 
for 0vrigt havde Adgang til at naerme sig Kongen og Kron- 
prinsen. Det er deri, denne Opsats har sin Interesse ; det 
er derved, den faar en ikke ringe Betydning for Historien 
som et Indlseg fra en Side, hvor man mente, med en 
Erobrers Ret at vsere Situationens Herre, men alligevel 
blev sat udenfor. Det Tar et Indlseg, der tsenktes rettet 
mod norske Synsmaader, men i Virkeligheden ligesaa 
meget var vendt mod Carl Johan, — og dette Indlseg 
viser atter, i sin hele Tankegang, en meget stor indre 
Overensstemmelse med den Opfatning, som i vore Dage 
leder Professor Alin, tiltrods for at der hos denne For- 
fatter kan tindes en personlig Velvillie, som neppe havde 
noget Sidestykke hos hans Aandsfraander fra 1814, og 
som ikke vil tnekke deres Konsekvenser for Fremtiden. 
Vi mode hos Forfatteren af den i Korthed refere- 
rede Opsats en stserk Miskjendelse af Norges Forhold til 
Banmark, der ogsaa kan have sine Sidestykker i Nutiden, 
De svenske Statsmasnd i 1814, der som Regel nferede et 
stserkt Had til Danmark og i dette Rige alene saa en_ 
Arvefiende, nrerede den Tro, at de gjennem 3 
havde befriet Korge fra et trykkende og knugl 
eg de bleve forbausede ved ikke at se de svensbT 
modtagne med aabne Arme. De forstod ikke, 




120 



DR. YNGVAR NIELSEN. 



msendene, der ikke saa danske Tropper i sit Land, og 
som havde sin egen nationale Haer, maatte blive end mere 
forbausede over at erfare, at der stilledes den Fordring 
til dem, at de skulde aabne sine Faestninger for de ind- 
marscherende svenske Tropper. De forstod ikke, at dette 
i Norge alene lod sig opfatte som en TJnderkastelse under 
et nyt Aag, ikke som en Befrielse fra et gammelt. Er det 
i vore Dage rigtig forstaaet af Forfattere som Professor 
Alin, hvilken stor Skade en saadan Fordring gjorde for 
den Forening, som man vilde gjennemf0re ad denne Vei? 

I den vil der netop findes en af de kraftigst vir- 
kende Aarsager til den Modstand, som de allierede Mag- 
ters Kommissaerer flk at ni0de ved sit Bes0g i Norge. 
Ligeledes var dette Punkt, om de norske Faestningers 
Besaettelse, en Hovedsag under de Forhandlinger, som gik 
forud for Konventionen af 14de August. Her kan det 
kun naevnes, at saa var, — en naermere Indgaaen paa 
Sagen vilde i denne Forbindelse ikke vaere paa sin Plads, 
og det maa vaere nok at faeste Opmaerksomheden derved, at 
saa forholdt sig. Thi dette er af megen Vigtighed for 
den rette Opfatning af Konventionen i Moss. 

Konventionens historiske Baggrund maa for en Del 
s0ges her, — netop i Tilvaerelsen af Graensefaestningerne, 
Frederikstad og Frederiksten. Uden dem vilde der vaeret 
andre L0sninger at S0ge. For det norske Folk repraesen- 
terede disse Faestninger' noget Mere end deres blotte 
militaere Vaerd. Frederiksten var Skuepladsen for de 
store nationale Minder. Naar den danske Konge aldrig 
havde forlangt at laegge en dansk Garnison derind, blev 
det ufatteligt for Alle, at der skulde rykke svenske Sol- 
dater ind som Besaetning. 

Vanskeligheden lod sig imidlertid l0se; men dette 
kunde f0rst ske i det sidste 0ieblik. Alligevel ser det 



OM KONVENTIONEN I MOSS. 



121 



ud, som om det endnu ikke er gaaet op for Alle, hvad 
det her virkelig dreiede sig om. 

Forfattere som Professor Alin, Oberstlieutenant 
Bjorlin o. A. vsegre sig ligeledes ved at se Sagen i det 
Lys, at Norge i 1814 havde den samme historiske Ret 
som Sverige. De saette sin Fortolkning af Paragrafer i 
Dokumenter, der aldrig bleve helt satte i Kraft, og som 
delvis senere ere fornegtede, op over de historiske Begi- 
venheder. Et Folks Historie, et Folks Ret til at regnes 
som selvstaendigt og dermed til at raade for sin egen 
Skjaebne kan ikke paavirkes af de rene Formalia. Der 
staar imod de naevnte Forfattere en anden „Skole u , hvis 
Medlemmer rigtignok ere dem aldeles underlegne i Kjend- 
skab til Kilderne og i Behandlingen af disse, men som i 
en anden Henseende er deres helt tilsvarende Sidestykke. 
De eliminere rigtignok ikke Norge af sine historiske og 
statsretslige Betragtninger. Hos dem er det Sverige, som 
maa gaa ud, medens Norge staar ene om at bestemme 
Foreningens Vilkaar. Disse norske Forfatteres Behand- 
ling af Begivenhederne i 1814 og af disses Resultater er 
aldeles uhistorisk; men som et Vraengebillede af det til- 
svarende svenske System, der ikke tilsteder at gj0re Reg- 
ning med Norge, faar den alligevel en Betydning, som 
nok ikke fra Begyndelsen af var paaregnet. Det Nye, 
som kom ind, og som fik sin f0rste, forekbige Sanktion 
ved Afgj0relserne af den 14de August, det var dette, at 
der blev vist en gjensidig Im0dekommen. Paa denne f0rste 
Imedekommen kunde der saa bygges videre, indtil For- 
eningen fra den 4de November forelaa som det endelige 
og sikre Resultat. 

For de nye Forhold, som skabtes fra og med Kon- 
ventionens Afslutning, var der helt nye Udgangspunkter. 
Der blev ved dem budt noget ganske andet, end det, som 



122 



DR. VNGVAR NIELSEN. 



i Januar 1814 havde fores vaevet svenske Statsmsend. 
Mellera disse var der nogle, som forstod, at det, som var 
opnaaet, i vsesentlige Dele skilte sig fra det, som tidligere 
var tilsigtet. Men for det helt overveiende Tal var der 
et for staerkt Tryk i det forud erhvervede historiske Syn 
paa Landets egen Stilling, og kun faa magtede at aabne 
sine 0ine helt for den nye Situation. 

I de to Navne Kiel og Moss foreligger der to 
Maerkestene for den Udvikling, som var skeet. Det kan 
forstaaes, at der i Sverige maatte f0les megen Skuffelse, 
eftersom der senere hen kom st0rre Klarhed over de 
virkelige Forhold. Men denne skulde dog kunne over- 
vindes, naar det kun forstodes, at det Grrundlag, som blev 
lagt i Moss, var ganske anderledes betryggende for den 
skandinaviske Halv0s fremtidige indre og ydre Stilling, 
end det, som forudsattes at vsere lagt i Kiel. 

Fra Kiel til Moss maa vsere en bedre Vei end den 
omvendte fra Moss til Kiel, — og dog vise nogle af de 
Skridt, som med Tilslutning omtales af Professor Alin, 
en tydelig Tendens til at slaa ind paa denne og dermed 
skrue Udviklingen tilbage fra Moss til Kiel. Saadant 
lykkes dog ikke alene gjennera reservationes mentales, selv 
om disse kunde synes at vsere noksaa plausible og over- 
ensstemmende med det ene Biges konstitutionelle Praxis. 

Allermindst gaar det an at konstruere sig Carl 
Johans historiske Personlighed i 1814 ud fra saadanne 
Reservationer og mod en Baggrund af denne Tids konsti- 
tutionelle Former. Bammen bliver der for snever. Et 
saadant Fors0g er som at ville presse et stort Maleri i 
Legemsst0rrelse ind i Bammen for et Kabinetsfotografi. 
Det gaar simpelthen ikke. 

Hvad der giver Kronprinsen af Sverige hans rette 
Relief, idet han lod Konventionen afslutte, det er ikke 



OM KONVENTIONEN I MOSS. 



125 



hans Fastholden ved Standpunkter, som Begivenhederne 
havde gjort umulige, men hans Evne til at overse alle 
Forhold, ssette sig ind i dem og paa det Grundlag op- 
gjere noget helt nyt, men som desuagtet f0rte allerbedst 
og allersikrest til det eftertragtede Maal. Det var ikke 
en Professor i Statsret, men en Fyrste, der forstod Men- 
nesker og Situationer, som sluttede Konventionen, og den r 
som i vore Dage vil S0ge at forstaa denne, gj*0r klogest 
i ogsaa, at studere den Personlighed, som indledede Un- 
derhandlingerne, og som lod dem fore til Ende. 

Det kan vaere, at det, som skiller skarpest mellem 
Professor Alins og mit historiske Syn paa Begivenhederne 
i 1814, netop er vor h0ist forskjellige Opfatning af 
Carl Johan. For mig er det hans Deltagelse i disse Be- 
givenheder, der bliver det vaesentlige, medens det til samme- 
Tid maa stille sig som noget rent underordnet, hvorvidt 
der overhovedet er at laegge nogen Vaegt paa de Hensyn r 
som for Professor Alin maa blive de bestemmende. Her 
kan der ikke alene sporges efter, hvorvidt Carl Johan i 
August og September befandt sig i st0rre eller mindre 
Overensstemmelse med de i Sverige gjaeldende konstitu- 
tionelle Former. 

Den historiske Situation, som havde sprsengt For- 
eningen mellem Danmark og Norge, og den, som senere 
fremtvang Christian Frederiks Tilbagetraeden og dermed 
gjennem Konventionen muliggjorde Halv0-Unionen, var uaf- 
haengig af disse. Unionens Istandbringelse var sammen- 
knyttet med den store europaeiske Politik. Det var denn& 
og ikke den svenske Statsret, som bestemte de gjensidige- 
Indr0mmelser, der maatte gj0res fra begge Sider. Det 
bliver saa meget mere ubetimeligt at forudssette Hensynet 
til de konstitutionelle Former, som det mest bestemmende,. 
som det alene var Carl Johan, der gjennem sin personlige 



124 



DR. YNGVAR NIELSEN. 



Indgriben havde skabt Foreningen, medens den hjemme- 
vserende svenske Regjering faktisk Intet havde gjort til 
at fremme denne. Hvad denne Regjering havde foretaget, 
var alene en Raekke af store politiske Feilgreb, af den 
Art, som de begaaes af Maend med snevert politisk Syn. 
Dens Politik kan og maa rammes af en raeget streng Dom, 
saavel hvor der handles om Forholdet til Danraark som 
til Norge. Den hjemmevaerende svenske Regjering har 
gjennem sin Indgriben kun opnaaet at kaste Tvetydigbed 
over Stillingen. Kundgj0relsen af 30te August er i denne 
Henseende en af de vsegtigste Anklageposter. I Stedet 
for at s0ge en St0tte i et saadant Aktstykke burde Pro- 
fessor Alin hellere S0ge at holde det udenfor. 

Tvetydigheden kommer klarest frem i Sp0rgsmaalet 
om Kielerfredens Gyldighed. Den samrae Regjering, som 
lod Kundgj0relsen af 30te August udgaa og derved over- 
for Norge mente at kunne reservere sig at staa paa Stand- 
punktet fra Kiel, havde ingen Betsenkelighed ved at pro- 
cedere mod Danmark paa Grundlag af, at dette var op- 
givet, saaledes som det skarpest er prseciseret i den In- 
struktion, som 21de September 1814 blev udfaerdiget for 
Sveriges Sendebud til Kongressen i Wien: y Le traite de 
Kiel rietant point rempli par rapport a la Norvege a . 

Skulde dette gjaelde overfor Danmark, maatte det 
vel have endnu mere ubetinget Gyldighed overfor Norge. 
Men naar Kielerfreden den 21de September ikke var op- 
fyldt, da maatte det alene have Hensyn til de nye Af- 
taler, der vare trufne i Moss den 14de August. 



Mit Tilsvar til Professor Alin er blevet adskillig 
{sengere, end det var mit 0nske, da jeg begyndte derpaa. 
Men det har vist sig n0dvendigt at gaa mere i Bredden. 



OM KONVENTIONEN I MOSS. 



125 



Saaledes som min Modstanders Polemik er anlagt, skulde 
det nsesten vaere paakraevet for hver Gang at medtage de 
mest elementsere Sager. Allerede i Efterskriften til mine 
Aktstykker (S. 203) har jeg anseet det hensigtsmaessigt at 
gj0re opmaerksom paa, at det ikke har vaeret muligt at om- 
handle Alt, som havde Betydning for det Emne, der skulde 
behandles. Men lige fuldt sees Professor Alin med Mis- 
tankens skjserpede Blik at urgere over, at jeg f. Ex. i sidst- 
naevnte Skrift ikke har omtalt, at Statsraad Tank den lOde 
August kom til Moss, — hvad for 0vrigt er naevnt saa- 
vel i Fra Kid til Moss (S. 62) som i Der Vertrag von 
Moss (S. 76). Paa den Maade fremtvinges der en un0dig 
Vidtl0ftighed, som lettelig kan blive til Skade for Diskus- 
sionens Klarhed. Dermed kommer man over i den uende- 
lige Gjentagelse, og dermed glider man, uden selv at vide 
deraf, ud paa Vidderne, hvor det bliver vanskeligt at 
fastholde og fremholde de Punkter, hvori der fornem- 
melig er Dissens. Jeg har selv en stserk F0lelse af at 
have vaeret vel vidktftig; men jeg er bleven tvungen 
dertiL 

lite Februar 1898. 



126 DR. YNGVAR NIELSEN. 



BILAG. 

Enkelte af de Aktstykker, hvortil der er refereret i 
denne Afhandling, ere gjengivne i Texten. Jeg skal her 
til Slutning endnu meddele nogle andre, hovedsagelig Ud- 
kast og Originaler, af hvilke de fleste allerede ere trykte 
i mine Aktstykker, uden at jeg da havde Anledning til at 
sammenholde dem med andet end Rigsarchivets Afskrifter 
(S. 5 fig.). Disse meddeles her paa ny efter at vsere kon- 
fererede med de originale Dokumenter i Stortingets Ar- 
chiv. Jeg angiver ved hvert Aktstykke den i nsevnte 
Samling benyttede Signatur. 



1. (VI, 2). Carl Johans Proklamation af lOde 
Oopie. August 18 14. 1 

Nous Charles Jean, Prince Royal de Su&de 

-et de Norvege, En vertu des pouvoirs qui nous ont ete dele- 
tes par Sa Majeste le Roi de Suede et de Norvege, notre 
tres-gr acieux Souverain , D6clarons: 

1°. Que nous acceptons au nom de Sa Majesty le Roi 
<le Su&de et de Norvege la Constitution faite par la diete 
d'Eifwold, et qu'il n'y sera fait de changement que pour ce 
qui la mettrait en opposition avec l'union des deux Royau- 
mes, . et que ces changemens seront faits de concert avec 
L'assemblee Nationale. 

2°. Que Sa Majeste le Roi de Suede et de Norvege 
promet oubli du pass6 en faveur de toutes les personnes de 
quelque rang et condition qu'elles puissent etre, qui auraient 
manifesto des opinions contraires a Tunion des deux Royau- 
mes et que personne ne sera poursuivi ni directement ni 
indirectement pour ces opinions. 



Bekreeftet Afskrift i Stortingets Archiv. 



OM KONVENTIONEN I MOSS. 



127 



3°. Les fonctionaires civile et militaires, soit Norve- 
giens ou Etrangers au Pays seront traites avec les 6gards 
et la bienveillance que leur doit l'autorite superieure, aucun 
d'eux ne pourra etre recherche pour ses opinions. Ceux qui 
ne continueraient pas leur service, seront pensionnes d'apres 
les loix de L'Etat. 

En foi de quoi nous avons sign£ la presente declaration 
a notre quartier General de Fredericstad le 10 Aout 1814. 

Charles Jean 
Sceau. 
Copie conforme 

M. Bjornstjerna 
General Major. 

Fremlagt i Statsraadet d. 13de August 1814. 

v. Holten. 

Fremlagt i Odelsthinget d. 22de November 1814. 

Weidemann. 



2. (VI, 4). Det andet Udkast til en politisk og 

militser Konvention. 1 

No. 8. 
Convention d'armistice. 

l mo S. A: B,: le Prince Chretien convoquera de suite 
les etats generaux du Boyaume de Norvege, en conformite 
de la constitution existente; le terme de la reunion sera fixe 
pour la fin du mois de Septembre ou plut tot si faire se peut. 

2 do S. A. B. le Prince Chretien promettra solemnelle- 
ment de remettre le pouvoir ex6cutif sans reservation quel- 
conque entre les mains de la diete, aussi-tot qu'elle sera 
reunie, .apres quoi il quittera la Norvege. 

3 tio S. M. le B,oi de Suede traitera directement avec 
la diete par la voie d'un ou de plusieurs commissaires ; S. M. 
promet d'accepter la constitution telle que la Nation se Test 
donnee, sauf les articles, qui la mettent en opposition a l'union 
des deux royaumes. 



Denne Optegnelse (uden Datum og Underskrift) er de i Stats- 
raadsprotokollen for 13de August (S. 102) under No. 1 nsevnte 
„Op8atte Betingeker for Vaabenstilstanden". (Stortingets Archiv). 



128 



DR. TNGVAR NIELSEN. 



4 to Les promesses faites par S. M. le Roi de Suede 
au peuple Norvegien ainsi que celles que S. A. R le Prince 
Royal a fait au nom de S. M. le Roi, seront scrupuleuse- 
ment remplies et manifestoes par Elle a la diete Norvegienne. 

5 t0 La diete sera reunie a Christiania. 

6 10 Les troupes nationales Norvegiennes seront seme- 
strees de suite, et rentreront dans leurs provinces respectives; 
il n'y aura que les troupes enrolees (vdrfwade) ainsi que les 
Regimens d'Agershus et de Siidenfjals qui resteront sous les 
armes, mais qui ne depasseront point la ligne de demarcation 
stipulee par l'article 8. 

7 to II ne restera en Norvege que 2 divisions Suedoises 
avec une artillerie et cavallerie proportionnee a cette force; 
le reste de l'armee Suedoise rentrera en Suede. 

8 V0 II y aura une ligne de demarcation entre les deux 
armees, l'armee Suedoise appuyera sa gauche a Sooner et sa 
droite a Spydeberg en suivant le chemin qui conduit du pre- 
mier au second de ces endroits; la rive gauche du Glommen 
depuis le Spydeberg jusqu'au lac d'Oyeren et de la par 
Trogstad au Lac de Rodenas sera occupee par les troupes 
Suedoises. 

La partie de l'armee Norvegienne qui restera sous les 
armes occupera tout le Yestland jusqu'au Drammen ainsi que 
la partie septentrionale du Royaume, y compris les provinces 
de Telle mark en, Toten et Hedemarken. 

9 no La forteresse de Frederiksteen ainsique les ouvra- 
ges y appartenant seront re mi 8 de suite aux troupes de S. 
M. le Roi de Suede, la garnison rentrera dans ses foyers 
avec promesse de ne plus servir. 

10 mo II y aura armistice par terre et par mer, le 
blocus cessera, jusqu'a trois mois a compter de la signature 
de la pr^sente. 

ll mo Les forteresses de Kungsvinger et d'Agerhus 
conserveront les garnisons qu'elles ont actuellement. 

Fremlagt i Statsraadet d. -13de August 1814. 

v: Holten. 

Fremlagt i Odelsthinget d. 22de Novbr. 1814. 

Weidemann. 



OM KONVENTIONEN I MOSS. 



129 



3. (VI, 5). De ved det andet Udkast udskilte 

separate Artikler. 1 

No. 10. 

Articles sSpares. 

l mo S. A. R le Prince Chretien confiera de suite sous 
un pretexte quelconque le pouvoir executif au Conseil d'Etat, 
qui le oonservera jusqu'a la cloture de la diete, ou bien jus- 
qu'a ce que la diete se soit prononcee d'une maniere positive 
sur le mode de gouvernement. 

2 do Le Conseil d'Etat exercera ses fonctions en qualite" 
de Repr6sentans de la Nation, ses decres ct actes seront 
soussignSs par les membres du Conseil d'Etat avec la for- 
mule de : Paa allerhojaste Befallning et ne seront mu- 
nis d'aucun autre sceau quelconque.. 

3**° S. A . R. le Prince Chretien se retirera jusqu'a 
l'epoque ou la diete puisse etre rassemblee, a quelque cam- 
pagne ou ville quelconque, eloignee d'au moins 10 miles de 
Christiania, ou siegera le Conseil d'Etat. 

Fremlagt i Statsraadet d. I3de August 1814. 

v: Holten, 

Fremlagt i Odelsthinget d. 22de Novb: 1814. 

Weidemann. 

4. (VI, 6). Udkast til seerskilt politisk 

Konvention. 2 

No. 7. 

Traite 

entre S. A II le Prince Royal de Suede 3 au Nom de 8. M. 
le Roi de Suede d'un cote et le Gouvernement Norvegien de 



i 



Er de i Statsraadsm0det den 13de August under No. 2 frem- 
lagte „Tvende saakaldte separate Artikler u . Original i Stor- 
tingets Archiv. 

Er det i Statsraadets Eftermiddagsm0de den 13de August under 
No. 7 fremlagte Udkast, som nu opbevares i Stortingets Ar- 
chiv; Haanden er Bjornstjernas. 

Oprindehg har der staaet: et de Norvege; men disse Ord 
ere igjen udslettede. 

Hist/Tidsskr. 3. R. V. 9 



130 



DR. YNGVAR NIELSEN. 



l'autre conclu a Moos le . . d'Aout 1814 par intermission des 
Soussignes, et sauf les Ratifications necgessaires. 

l mo S. A. R. le Prince Chretien convoquera de suite 
les Etats generaux du Royaume de Norvege, en conformite 
de la constitution existente, le terme de la reunion sera fixe 
pour la fin du mois de Sepfyembre, ou plus tot si faire 
se peut. 

2 do S. A. R. le Prince Chretien promet 1 solemnelle- 
ment par la presente de remettre le pouvoir executif dont il 
est revetu, sans reservation quelconque, entre les mains de 
la diette aussi tot qu'Elle sera reunie, apres quoi il quittera 
la Norvege; pour surete ulterieure il fera remettre cette pro- 
messe redigee en due forme et muni de son seign et de son 
sceau sans delai aucun a [Sa Majeste le Rot de Suede. 2 

3 io S. M. le Roi de Suede traitera directement avec 
la diette Norvegienne par un ou plusieurs Commissaires, S. 
M. promet d'accepter la constitution telle que la Nation se Test 
donnee, sauf les articles qui la mettent en opposition a l'union 
des deux royaumes, et s'engage de ne faire aucun changement 
que de concert avec la Diette. 

4 to Les promesses faites par S. M. le Roi de Suede 
au Peuple Norvegien ainsi que celles que S. A. R. le Prince 
Royal a fait au nom de S. M. le Roi, seront scrupuleusement 
remplies, et manifestos par Elle a la diette Norvegienne. 

5 to La Diette sera reunie a Christiania. 

6. S. M. le Roi de Suede employera Ses bons offices 
aupres de S. M. le Roi de Dannemarc, pour faire revoquer 8 
les ordonances 4 ou Edits promulgees depuis le 14. de Janvier 
1814 contre les fonctionnaires publics de la Norvege ainsi 
que contre le Royaume de Norvege en general. 

Fremlagt i Statsraadet d. 13de Aug. 1814. 

v: Holten. 

Fremlagt i Odelsthinget den 22de Novbr. 1814. 

Weidemann. 

1 Oprindelig var der skrevet: promettra a S, hvilket er ud- 
str0get. 

8 Oprindelig har der staaet: Son Altesse le Prince Royal, 
men dette er udslettet. 

8 Herefter har der oprindelig staaet: a la dite Majeste, hvil- 
ket senere er udstr0get. 

4 Herefter stod oprindelig: et Edi, hvilket senere er udstr0get. 



OM KONVENTIONEN I MOSS. 



131 



5. (VI, 8). Det andet Udkast til seerskilt militsBr 

Konvention. 1 

Convention d'armistice 

entre les Trouppes Suedoises dun cote et les Trouppes Nor- 
vegiennes de l'autre conclu a Moos le. . d'Aoutl 814 par l'inter- 
mission des Soussign6, et sauf les ratifications neccessaires. 

l mo II y aura armistice par terre et par Mer entre 
les Trouppes et Flottes Suedoises d'un cote, et les Trouppes 
et Flottes Norvegiennes de l'autre pendant 3 mois a compter 
du jour de la signature de la presente. [le blocus des ports 
Norvegiens cessera pendant 2 cette meme intervalle l'exporta- 
tion et l'importation seront libres. 3 

2 do La Forteresse de Fredricsteen ainsi que les ou- 
trages y apartenans seront rem is de suite aux Trouppes de 
S. M. Suedoise, la Garnison sortira de la forteresse avec 
armes et bagages, ainsi que tout les honneurs militaires, les 
officiers auront la permission d'aller ou bon leur semblera, 
les soldats rentreront chez eux, les uns et les autres pro- 
mettront de ne plus servir contre les Trouppes de S. M. 
Suedoise. 

3 io II y aura une ligne de demarcation entre les deux 
armees respectives. L/armee Suedoise occupera la rive gauche 
du Glqmmen depuis Fredricstadt jusqu' au lac d'Ojeren, et de 
la [par 4 tirant une ligne [par 5 Trogstad a Rodanas ainsi que 
l'isle de Tunoe jusqu'a Isse bro et Kolbergs bro. 

La partie de l'armee Norvegienne qui reste sous les 
armes ne se portera pas en avant de Sooner, Spydeberg et Hovi. 

4 to Les Trouppes Nationalles Norvegiennes seront seme- 
stres de suite, et rentreront dans leurs Provinces respectives, 
il n'y aura sons les armes que les corps sus mentiones, savoir. 

a. Regiment de Sydenfjals 

b. do. de Nordenfjals 

c. do. d'Oplandske 



i 



Er de i Statsraadets Eftermiddagsm0de den 13de August under 

No. 6 fremlagte militjere Betingelser for Vaabenstilstanden. 

Original i Stortingets Archiv. Haanden er Bjornstjernas. 

Ordet pendant er derpaa gjentaget, men atter udstr0get. 

Senere Indskud! 

Synes at vaere overstr0get. 

Er udstr0get, men atter indsat over Linien. 

9* 



132 



DR. YNGVAR NIELSEN. 



d. Regiment d'Agerhus (Skarpskyttar) 
La Brigade d'artillerie. 
Ces corps ne depasseront point la ligne de demarcation sti- 
pule dans 1' article 3 de maniere que le Pays depuis Sooner, 
Spydeberg et Hovi jusqu'au Glommen soit tout a fait libre 
de Trouppes. 

5 to II ne restera en Norvege que 2 Divisions Suedoises 
avec une Artillerie et Cavalerie proportioned a cette force, 
le reste de l'armee Suedoise rentrera en Suede. 1 

6 to Les Trouppes Norvegiennes se retireront dans leur 
ligne de demarcation le 20 du mois courant; la parti e de 
l'armee Suedoise qui rentre en Suede commencera a evacuer 
la Norvege au meme terme. 

7 mo L'armee Suedoise ne frappera le pays qu elle 
occupepar (!) aucune contribution ou requisition quelconque; elle 
payera content tout ce que les habitans fourniront. 2 

8. Les prisonniers de guerre seront remis de part et 
d'autre en masse, aussi tot que faire se pourra. 

9. Les Forte resses d'Agerhus et de Kungsvinger con- 
serveront les Garnisons quElles ont actuellement. 

Fremlagt i Statsraadet d. 13 August 1814. 

v: Holten. 

Fremlagt i Odelsthinget d. 22 Novbr. 1814.- 

Weidemann. 



6. (VII, 12). Konventionen af 14de August 1814 

i dens norske Exemplar. 3 

No. 9. 

Convention 

entre Son Altesse Roy ale le Prince Royal de Suede, au nom 
de Sa Maj^ le Roi de Suede, d'un cote, et le Gouveruement 

1 Herefter var oprindelig skrevet: 6*° La partie de Varmee Nor- 
vfyienne qui reste som les, — men dette er atter overstr0get, 
hvorefter den nye Artikel 6 f0lger, som i Texten gjengivet. 

8 Foran fourniront har oprindelig staaet lui, som atter er ud- 
slettet. 

8 Original i Stortingets Archiv; trykt i Tiden for 16 Aug. 1814. 



OM KONVENTIONEN I M088. 



133 



Norvegien, de Tautre, conclue, sauf ratification, par les Sous- 
signes, a Moss, le 14. d'Aout 1814. — 

Art 6 l r Son Altesse Royale le Prince Chretien con- 
voquera aussitot, dans le mode preterit par la Constitution 
«xistante, les Etats Ge"n6raux du Royaume de Norvege. La 
dtete s'ouvrira le dernier de Septembre ou s'il n'est pas pos- 
sible, dans * les premiers huit jours d'Octobre. — 

2°. Sa Maj* 6 le Roi de Suede communiquera avec la 
Diete directement par un ou plusieurs Commissaires, qu'H 
designera. 

3°. Sa Maj^ le Roi de Suede promet d'accepter la 
Constitution redigee par les Deputes de la Diete d'Eidsvold. 
Sa Maj^ ne proposera d'autres changemens que ceux n6ces- 
saires a l'union des deux Royaumes, et s'engage de n'en faire 
que de concert avec la Di6te. 

4° Les promesses faites par S. M. le Roi de SuSde 
au peuple Norvegien, ainsi que celles que Son Altesse Royale 
le Prince Royal a faites, au nom du Roi, seront scrupuleuse- 
ment remplies et confirmees par Sa Maj^ a la diete Nor- 
vegienne. — 

5°. La Diete sera reunie a Christiania. — 

6°. Sa Majeste le Roi de Suede declare que personne 
ne sera poursuivi ni directement, ni indirectement, pour les 
opinions contraires a l'union des deux Royaumes, qu'il auroit 
pii emettre jusqu'a present. Les fonctionnaires civils et mili- 
taires Norvegiens ou etrangers a le pa'is, seront traites avec 
les egards et la bienveillance que leur doit 1'autorite supreme. 
Aucun d'eux ne pourra etre recherche pour ses opinions. 
Ceux qui ne continueroient pas leur service, seront pension- 
n6s, d'apres les loix du pa'is. 

7° Sa Maj^ le Roi de Suede emploiera Ses bons 
offices aupres de Sa Maj^ le Roi de Dannemarc pour faire 
reVoquer les Ordonnances ou Edits promulgues depuis le 14. 



1 Er rettet, som det synes, for les premiers, som oprindelig har 
staaet to Gange efter hinanden. 



134 



DR. YNGVAR NIELSEN. 



de Janv r 1814 — contre ]es fonctionnaires publics aussi bien 
que contre le Royaume de Norv6ge en general. — 

Au quartier- General de Moss le 14. A out 1814. 

A. F. Skjoldebrand M. Bjornstjerna Jonas Collett Aall 
Lieutenant General &c. General Major. Conseillers d'Etat. 

(L. S.) (L. S.) (L. S.) (L. S.) 

Ratifie 
Charles Jean. 
(L. S.) 

Fremlagt i Statsraadet d. 20. August 1814. 

v: Holten. 

Fremlagt i ' Odelsthinget d. 22de Novbr. 1814. 

Weidemann. 



8. (VII, 13). Tillaegsbestemmelser ved Konven- 

tionen i Moss. 

a. 
Article additionel. 

Son Altesse Royale le Prince Chretien declare et s'en- 
gage solennellement de remettre le pouvoir executif dont il 
est revetu entre les mains de la nation sans reservation 
quelconque et que c'est pour remplir cette formalite qu'il 
convoque la diete. 

Du moment qu'elle sera assemblee il renouvellera cette 
declaration et la fera publier dans tout le royaume; et en- 
suite il quittera 1$ Norvege quand meme la diete voudrait 
l'engager a prolonger son sejour dans ce pays. En foi de 
quoi Son Altesse Royale le Prince Chretien fera remettre 
cette promesse par ecrit redigee en due forme et munie de 
son seing et de son sceau a Sa Majeste le Roi de Suede 
aussitot que faire se pourra. Cet article ne sera publie que 
huit jours apres l'ouverture de la diete. 

Cet article additionel aura meme force et valeur que 



OM KONVENTIONEN I MOSS. 



135 



s'il etait inserre mot pour mot dans la convention du qua- 
torze d'Aout 1814. 

Jonas Collett. Aall. A. F. Skjoldebrand, M. Bjornstjerna, 
Conseillers d'etat. Lieutenant-General etc. General Major. 
(L. S.) (L. S.) (L. S.) (L. S.) 

ratifie 
Christian Frederic. 

b. 
Article separe et secret. 

1. Son Altesse floyale le Prince Chretien confiera de 
suite, sous un pretexte quelconque, le pouvoir executif au 
conseil d'etat, qui le conservera jusqua la cloture de la diete 
ou bien jusqu'a ce que la diete se soit prononoee d'une ma a 
niere positive sur le mode du gouvernement. 

2. Le conseil d'etat executera ses fonctions constitu- 
tionnellement. 

3. Jusqua Tepoque de la reunion de la diete, le con- 
seil d'etat signera les actes d'adminjstration (affaires courantes), 
par ordre supreme. 

Fait a Moss. 

Christian Frederic. 

(L. S.) 

c. 

Je declare et je m'engage solemnellement de remettre 
le pouvoir executif, dont je suis revetu, entre les mains de 
la nation sans reservation quelconque; je renouvellerai cette 
declaration et la ferai publier dans tout le royaume des que 
la diete sera assemblee, apres quoi je quitterai la Norwege, 
quand meme la diete voudra m'engager a prolonger mon sejour 
dans ce pays. 

En foi de quoi je signe la presente, en y apposant 
mon sceau. 

Christian Frederic. 

(L. S.) 

A Sa Majeste le Roi de Suede. 



136 



DR. YNGVAR NIELSEN. 



7. (VII, 14). Vaabenstilstanden af 14de August 
1814 i dens norske Exemplar. 1 

Convention d'armistice 

entre les troupes Suedoises d'un cote & les troupes Norve- 
giennes, de l'autre, oonclue, sauf ratification, par les Soussigne's, 
a Moss, le 14 d'Aout 1814. - 

Article l er . Les hostilites cesseront, par terre et par 
mer, entre les troupes et flottes Suedoises, d'un cote et les 
troupes et flottes Norvegiennes, de l'autre, a dater du jour 
de la signature de la presente, jusqu'a quinze jours apres 
l'ouverture de la diete, et avec huit jours de dedit apres 
ce terme. 

2. Le blocus des ports Norvegiens sera leve a dater 
du jour de la signature de la presente. L 'importation et 
l'exportation seront libres, sauf les droits de la douane Nor- 
vegienne. 

3. Si la forteresse de Fredrikssteen n'a pas capitule, 
elle sera remise de suite, ainsi que les ouvrages y apparte- 
nants, aux troupes de Sa Majeste Suedoise. La garnison 
sortira de la forteresse avec armes et bagages et tous les 
honneurs militaires. II sera permis aux officiers d'aller ou 
bon leur semblera. Les soldats retourneront chez eux; les 
uns et les autres promettront de ne plus servir contre les 
troupes de Sa Maj*® Suedoise. 

4. II sera trace une ligne de demarcation entre les 
deux armies respectives. La ligne Suedoise appuiera a Sooner, 
passe ra par Hovi, Onstad-Sund, remontera le Lac d'Ojeren 
et suivra le Glommen jusqu'a Kragerud. Les troupes Sue- 
doises dans le Wermeland ne pourront pas depasser Acklanger. 
La ligne Norv6gienne appuiera a Droback, passera par Korss- 
gaard et Krogstad, au lac d'Ojeren, et suivra ensuite la rive 
droite du Glommen jusqu'& Kongsvinger. — 

5. Les troupes nationales Norvegiennes seront sem- 
mestrees de suite et rentreront dans leurs provinces respec- 
tives. II n'y aura sous les armes que les corps de troupes 
enrolee8, (vlirfvade) Savoir: 



1 Original i Stortingets Arichv. 



OM KONVENTIONEN I MOS8. 



137 



a. le Regiment de Sundenfield 

b. do. de Nordenfield 

c. do. d'Oplandske 

d. do. d'Aggershuus (Skarpskytte). 

e. La brigade d'Artillerie. 

Ces corps ne depasseront point la ligne de demarcation sti- 
pulee dans l'art 6 IV e , en sorte que le pais depuis Droback, 
Korssgaard et Krogstad a Sooner, Hovi, et Onstads-sund 
soient tout-a-fait libres de troupes. 

6° II ne restera en Norvege que deux Divisions Sue- 
doises avec une artillerie et cavallerie proportionnees a cette 
force; le reste de l'armee Suedoise rentrera en Suede. — 

7° La partie de l'armee Norvegienne. qui reste sous ' 
les armes, rentrera dans la ligne de demarcation par marches 
d'etappes, et commencera son mouvement deux jours apres 
la signature de la presente. [La partie de l'armee Suedoise 
qui rentrera en Suede, commencera son mouvement aussitot 
que faire se pourra. — * 

8°. Les hostilites ayant cesse, les Generaux Suedois 
et Norvegiens donneront reciproquement des ordres pour que 
la bonne harmonie subsiste entre les deux armies et que les 
charges & traces de la guerre disparoissent. Aucunes con- 
tributions ou requisitions quelconques ne seront levees dans 
le pais: On paiera comptant ce que les habitans fourniront. 
Les Generaux Norvegiens defendront tout enlevement de be- 
stiaux et les Generaux Suedois feront observer strictement 
les ordres donnes relativement a ces objets. 

9. Les prisonniers de guerre seront mis en liberte de 
part & d'autre, aussitot que faire se pourra. — 

10. A fin de laisser une entiere liberte aux delibera- 
tions des representans de la Nation, convoquee en diete a 
Christiania, il ne sera permis, ni aux troupes Su6doises, ni 
aux troupes Norvegiennes d'approcher de la dite Diete, a la 
distance dun rayon de trois milles, pendant la tenue de la 
Diete. La bourgeoisie de Christiania montera la garde dans 
la ville et dans la forteresse d'Aggershuus, pendant la di6te. — 

11. Pour epargner une 2 effusion ulterieure de sang, il 



1 Bagefter indskudt mellem Linierne, efter 7 og foran 8. 

2 Rettet for V. 



138 



DK. YNGVAB NIELSEN. 



y aura un armistice provisoire, a dater de la signature de la 
presente, avec douze heures de dedit. 

12. Le pavilion Norvegien sera respecte durant 
1 'armistice. — 

Au quartier-GSneral de Moss le 14 d'Aoiit 1814. — 

A. F. Skjoldebrand, M. Bjornstjerna, Jonas Collett, A all. 
General Lieutenant m.m. General Major. Conseillers d'Etat 

avec reservation que la 
ligne de demarcation des 
armees respectives sera le 
status quo pour Parmee 
suedoise & pour Parmee 
norvegienne une ligne 
qui passera par Sooner, 
Spydeberg & Hovi au 
Glommen. 

(L. S.) (L. 8.) (L. S.) (L. S.) 

Je ratifie la Convention ci-dessus avec la reservation et 
Je saisis avec plaisir cette premiere occasion pour donner vne 
preuve de Mes Sentimens envers la nation et l'armee Nor- 
vegienne. A Mon quartier-General de Frederikstadt le 15 
aoust 1814. 

Charles Jean. 

(L. S.) 

Fremlagt i Statsraadet d. 20de August 1814. 

v: Holten. 

Fremlagt i Odelsthinget d. 22de Novb'. 1814. 

Weidemann. 



8. Statsraad Haxthausens Beretning om Stats- 
raadets M0de 13de August 1814. 1 

Den 12te blev Statsraadet beordret at komme til 
Moss. — Vi reiste om Natten, og ankom om Morgenen den 



1 Efter Haxthausens Forsvarsskrift for Rigsretten i Marts 18 1G 
(Stortingcts Archiv). 



OM KONVENTIONEN I MOSS. 



139 



13de da Kongen befalede Os at tage de nu modtagne Condi- 
tioner til en Vaabenstilstand i naermere Overvejelse, hvorved 
Allerh0jstsamme tillige paalagde Os, iblandt andet, ogsaa at 
tage Magazinernes ubetydelige ForfatniDg for at fortssette 
Krigen i nsBrmere Overveielse. — Selv ved denne Leilighed 
gaves mig en Anledning at gjentage for Hs. MajestaBt i 
Statsraadets Naerveerelse og af Dem i Retten bekr«ftet, hvor- 
ledes Commissariats- Commissioner efter sin indgivne Eapport 
af lOde August, turde indestaae for Armeens Proviantering til 
Udgangfen] af August, og at der i F0lge en af mig indgiven 
Plan var Haab at see Armeen forpfleget endog til September 
Maaneds Udgang. — 

Er dette ikke Beviis nok, at Erkls&ringen under 8de 
August, som givet under andre OmstaBndigheder, ikke mere 
kunde komme i mindste Betragtning, da Deliberationerne om 
Vaabenstilstanden begyndte — og Conditioner ne derefter bleve 
gjennemgaaede? 

Men det var ikke alene Magazinernes Tilstand, som 
til en Krigs Fortsaettelse ikkun med 6 Ugers Forraad, kan 
ansees som slet forsynet, det var de mange 0vrige vigtige 
Aarsager, som her kom i Betragtning ved Tilbudet af en 
Vaabenstilstand, som Kongen i Hans Tale ved Storthingets 
Aabning den 7de October, saa indlysende skildrer. — 

Den 14de August blev Kongens Forslag og Coyidi- 
tionerne afsendte til det svenske Hoved-Qvarteer. 

Den 15de August reiste Statsraad Collet og jeg 
fra Moss til Christiania. 



9. Den f0rste officielle norske Oversaettelse af 
Konventionen af 14de August 1814. 1 

Convention 

imellem Hans Kongelige H.0ihed Kronprindsen af Sverrig, i 
Hans Svenske Majestsets Navn paa den ene, og den Norske 



1 Efter det originale Tryk i Rigsarchivet. 



140 



DR. YNGVAR NIELSEN. 



Regjering paa den anden Side, sluttet, under Betingelse af 
Stadfaestelse, ved Undertegnede paa Moss, den 14 August 1814. 



Art. 1. 

Hans Kongelige H0ihed Prinds Christian skal, efter 
<ien i Constitutionen foreskrevne Maade, strax sammenkalde 
Kongeriget Norges Storthing, som skal aabnes den sidste 
Dag i September, eller, om dette ikke er muligt, i de f0rste 
8 Dage af October. 

Art. 2. 

Hans Majest»t Kongen af Sverrig skal staae i umid- 
delbar Underhandling med Storthinget ved een eller flore 
Commissarier, som han udnaevner. 

Art. 3. 

Hans Majestaet Kongen af Sverrig lover at antage den 
ved de Deputerede i Rigsforsamlingen paa Eidsvold ud- 
arbeidede Constitution. Hans Majestaet vil ikke foreslaae 
andre Forandringer end de, der ere n0dvendige for begge 
Rigors Forening, og forbinder sig til ikke at gJ0re det uden 
efter Aftale med Storthinget. 

Art. 4. 

De lifter, der ere givne det Norske Folk saavel af 
Hans Majestaet Kongen af Sverrig, som af Hans Kongelige 
H0ihed Kronprindsen i Kongens Navn, skal samvittigheds- 
fuldt blive opfyldte og stadfaestede af Hans Majestaet for 
det Norske Storthing. 

Art. 5. 
Storthinget skal forsamles i Christiania. 

Art. 6. 

Hans Majestaet Kongen af Sverrig erklaerer, at Ingen 
skal blive forfulgt hverken umiddelbar eller middelbar for 
Meninger stridende imod begge Rigers Forening, som han 
indtil d^tte 0ieblik har maattet yttre. De civile og mili- 
taire Norske Embedsmaend eller Udlaandinger i Landet, skal 
blive behandlede med den Agtelse og den VelviJlie, som den 
h0ieste Myndighed skylder dem. Ingen af dem skal kunne 



OM KONVENTIONEN I MOSS. 



141 



drages til Ansvar for deres Meninger. De, som ikke ved- 
blive deres Tjeneste, skal tildeles Pension efter Landets Love. 

Art. 7. 

Hans Majestaet Kongen af Sverrig vil anvende al sin 
Indflydelse hos Hans Majestaet Kongen af Daninark, for at 
faae tilbagekaldt de Forordninger og Edicter, der ere udgivne 
efter den 14 Januar 1814, saavel mod de offentlige Embeds- 
maend, som mod Kongeriget Norge i Almindelighed. 

Hovedqvarteret Moss, den 14 August 1814. 

A. F. Skjoldebrand M. Bjornstjerna Jonas Collett, Aall r 
General- Lieutenant. General-Major. Statsraader. 

(L. S.) (L. S.) (L. S.) (L. S.) 

(Ratificeret af Hans Majestaet Kongen, og Kronprindsen 
af Sverrig). 



10. Den f0rste officielle norske Oversaettelse af 
Vaabenstilstanden af 14de August 1814. * 

Vaabenstilstand 

imellem de Svenske Tropper paa den ene, og de Norske 
Tropper paa den andcn Side, sluttet, under B e tin gels e af 
Stadfaestelse ved Undertegnede i Moss, den 14 August 1814* 



Art. 1. 

Fiendtlighederne skal oph0re baade til Lands og Vanda 
imellem de Svenske Tropper og Flaader paa den ene, og de 
Norske Tropper og Flaader paa den anden Side, at regne 
fra den Dag denne Vaabenstilstand undertegnes, indtil 14 
Dage efter Rigsdagens Aabning, og med 8 Dages Opsigelse 
efter den bestemte Tid. 

Art. 2. 

Blokaden af de Norske Havne skal hseves fra den Dag 
denne Forening er undertegnet. f Al Indf0rsel og Udf0rsel 
skal vaere frie, dog de Norske Toldintrader uforkrsenkede. 



1 Efter det originale Tryk i B-igsarchivet. 



142 



DR. YNGVAR NIELSEN. 



Art. 3. 



Dersom Frederikssteens Faestning ikke har capituleret, 
«kal den strax overleveres med samtlige dertilh0rende Vaerker, 
til Hans Svenske Majestasts Tropper. Garnisonen skal gaae ud 
af Faestningen med Vaaben og Bagage og alle militaire Hon- 
neurs. Det skal vaere Officiererne tilladt, at gaae hvorhen de 
vil. Soldaterne vende tilbage til deres Hjem; saavel de 
F0rste som de Sidste skal love, ikke at ville tjene mere mod 
Hans Svenske Majestaets Tropper. 

Art. 4. 

Der skal traekkes en Demarcations- Linie imellem de 
tvende respective Armeer. Den Svenske Linie skal haelde 
sig til Sooner, gaae over Hovi, Onstad-Sund, hen til 0ieren- 
S0e og f0lge (xlommen lige til Kragerud. De Svenske 
Tropper i Warmeland maae ikke gaae forbi Acklanger. Den 
Norske Linie skal haelde sig til Dr0bak, gaae forbi Korse- 
gaarden og Krogstad til 0ieren-S0e og siden f0lge den h0ire 
Bred af Glommen lige til Kongsvinger. 

Art. 5. 

De Norske nationale Tropper skal strax gives Orlov 
og gaae tilbage til deres respective Hjemmesteder. Der skal 
kun vaere under Vaaben de gevorbne Troppe-Corps, nemlig: 

a) Det S0ndenfjeldske Regiment, 

b) Det Nordenfjeldske Regiment, 

c) Det Oplandske Regiment, 

d) Aggershusiske Skarpskyttere, 

e) Artillerie-Brigaden. 

Disse Corps maae aldeles ikke gaae over den i 4de 
Art. bestemte Demarcations-Linie, saaledes at Landstraekningen 
fra Dr0bak, Korsegaarden og Krogstad til Sooner, Hovi og 
Onstad-Sund skal vaere aldeles frie for Tropper. 

, Art. 6. 

Der skal kun blive tilbage i Norge tvende Svenske 
Divisioner med forholdsmaessig Artillerie og Cavallerie, Resten 
af den Svenske Armee skal gaae tilbage til Sverrig. 



OM KONVENTIONEN I MOSS, 



Art. 7. 



143 



Den Deel af den Norske Armee, som bliver under 
Vaaben, skal gaae ind i Demarcations-Linien i bestemte 
Dagsmarscher og opbryde 2 Dage efter denne Vaabenstil- 
stands Undertegnelse. Den Deel af den Svenske Armee, 
som gaaer tilbage til Sverrig, skal bryde op saasnart skee kan. 

Art. 8. 

Naar Fiendtlighederne have oph0rt, skal de Svenske 
og Norske Generaler gjensidigen give Ordres, sigtende til at 
god Forstaaelse kan herske imellem de tvende Armeer, og 
at Krigens Byrder og Spor kan forsvinde. Ingen Contribu- 
tioner eller Reqvisitioner, af hvilketsomhelst Slags, skal 
haeves i Landet. 

Alt hvad Indbyggerne maatte levere skal betales med 
rede Penge. De Norske Generaler skal forbyde al Bortf0rsel 
af Kreature, og de Svenske Generaler skal n0iagtigen lade 
iagttage de Befalinger, som ere givne med Hensyn til denne 
Ojenstand. 

Art. 9. 

Krigsfangerne skal saettes i Prihed fra begge Sider, 
saa hastigt som det lader sig gj0re. 

Art. 10. 

For at give Nationens B-eprsBsentanter, sammenkaldte 
til et Storthing i Christiania, fuldkommen Frihed i deres 
Forhandlinger, skal det ikke tillades, hverken Svenske eller 
Norske Tropper, at naBrme sig bemeldte Storthing paa en 
Afstand af 3 Mile saalasnge Storthinget holdes. Borgerne i 
Christiania skal besaette Vagterne i Byen og paa Aggershuus 
Faestning medens Storthinget varer. 

Art. 11. 

For at spare videre Blodsudgydelse skal der vaere en 
Yaabenhvile, at regne fra dette Documents Undertegnelse 
med 12 Timers Opsigelse. 



144 



DR. YNGVAR NIELSEN. — OM KONVENTIONEN I MOSS. 



Art. 12. 

Det Norske Flag skal respecteres imedens Vaaben- 
stilstanden varer. 

Hovedqvarteret Moss, den 14 August 1814. 

A. F. Skjoldebrand, M. Bjornstjerna, Jonas Collett, Aall, 

General-Lieutenant m.m. General-Major. Statsraader. 

(L. 8.) (L. S.) Med den Reservation, at 

Demarcations-Linien af de 
respective Armeer skal 
vsere status quo for den 
Svenske Armee, og for 
den Norske Armee en 
Linie, som skal gaae igjen- 
nem Sooner, Spydeberg 
og Hovi til Glommen. 

(L. S.) (L. S.) 

Ratificeret af Hans Majestset Kongen og derefter af 
Kronprindsen af Sverrig ved f0lgende Paategning: Jeg 
ratificerer ovenstaaende Convention med Reservationen, og 
Jeg griber med Forn0ielse denne f0rste Leilighed for at give 
et Beviis paa Mine F0lelser for Nationen og den Norske 
Armee. 

I Mit Hovedqvarteer Frederiksstad, den 15 August 
1814. 

Carl Johan. 

(L. S.) 



GOTL.ENDINGERNES HANDEL PAA ENG- 
LAND OG NORGE OMKRING 1300. 

AF 
ALEXANDER BUGGE. 



Indledning. 

Den almindelige mening blandt historikere er, at 
Visby i middelalderen snarere var en tysk end en svensk 
by. Den ftfrste kjender af Hanseaternes historie, profes- 
sor Schafer, siger 1 saaledes om forholdene i Visby ved 
slutningen af det 13de aarh. : „Dass die Deutschen, 
wenn auch nicht an Zahl, so doch der Bedeutung nach, 
ihren gotischen Mitbiirgern iiberlegen waren, ergiebt sich 
aus allem, was wir wissen." G. Lindstrora i sine h0ist 
indholds- og laererige „Anteckningar om Gotlands Medel- 
tid" (II) 2 slutter sig ganske til Schafer. Han synes at anse 
Visby ialfald fra omkr. 1300 naerinest for en westfalisk 
by og mener bl. a., at de fleste raadsherrer var Tyskere. 

Kan vi nu af de forhaandenvserende kilder slutte, 
at Tyskerne i middelalderens to sidste aarhundreder fuld- 
staendig havde overvaegten i Visby og gav byen dens praeg? 
Jeg tror det ikke. Lindstrom siger selv (II, s. 498), at 



1 „Die Hansestadte und Konig Waldemar", s. 43. 

2 Hans arbeide er udkommet i to hefter (1893 og 95). 

Hist. Tidsskr. 3. R. V. 10 



146 



ALEXANDER BUGOE. 



der omkr. 1470 var flere indf0dte gotlandske end tyske 
kjobmaend i Visby. Hvis det er saa, kan hundrede aar 
iforveien forholdet umulig have vaeret oravendt. Thi det 
15de aarhundrede, eller rettere sagt tiden fra Valdemar 
Atterdags nederlag til reforraationen, var jo netop Hanse- 
aternes stormagtstid, hvor de var uindskraenkede berrer 
over hele Nordens handel. At det indf0dte nordiske 
element i Visby kan have gaaet frem i denne tid, synes 
umuligt, — tvertimod. Allerede dette viser, at man ikke 
t0r drage altfor raske slutninger af det materiale. som 
Lindstrom har samlet. Til det samme resultat kommer 
man ogsaa, naar man betragter selve Lindstroms kilder. 
De er meget interessante og laererige — , det er sandt, 
men samtidig er de noget ensidige og berettiger os ikke 
til at drage almindelige slutninger. Jeg skal ikke her 
fseste mig ved, at Peter og Hans fremhseves som „nor- 
diske navne u (s. 596) eller at Olaus B,0d (s. 256) stil- 
les ind mellem tyske maend af navnet Rode. Sterkere 
t0r kildernes egen ensidighed fremhaeves. Lindstrom har 
nemlig hentet st0rsteparten af sine oplysninger fra lybske 
kilder, isaer de saak. Schiffahrt-register, dels fra det 
Visbyske Minoriterklosters Diarium (fortegnelsen over 
de personer, som laa begravne paa klostrets kirkegaard). 
Hvad de tyske kilder angaar, saa kan vi af dem ikke 
drage slutninger om Visbys handel overhovedet. Det er 
bekjendt, hvorledes^Hanseaterne s0gte at staenge baade 
Englsendere, Flamlaendere, Hollaendere og Nordmaend 
ude fra al handel paa sine byer. F0lgelig kan vi slutte, 
at de ogsaa* har S0gt at laegge hindringer iveien for Gu- 
ternes handel. Vi ved ogsaa, at de ved et par leilig- 
heder virkelig har gjort dette l . Hvad de gotlandske 



Se isaer: Hildebrand „Sveriges medeltid" I 632 ff. 



GOTL^NDINGERNES HANDEL PAA ENGLAND OG NORGE. 



147 



kilder angaar, saa er det jo muligt, at Minoriterbr0drenes 
kirkegaard saerlig har vseret hvilested for Visbys Tyskere. 
Paa den anden side kan det ikke naegtes, at Ty- 
skerne alt tidlig havde stor indflydelse og magt i 
Visby. Visby bylov bestemmer jo f. eks., at den ene 
af byens fogeder skal vaere tysk og den anden gutnisk. 
Men deraf kan man ikke uden videre slutte, at det tyske 
element ganske har fortraengt det gutniske fra handelen 
og skibsfarten. Visby var jo allerede i oldtiden 0ster- 
S0ens handelscentrum med forbindelser med Orienten, 
paa Syd- og Vest-Europa. Dets store handel paa Now- 
gorod er bekjendt nok. Som naturligt var, str0mmede 
fremmede af alle nationer til Visby. Blandt disse spil- 
lede Tyskerne ubetinget den f0rste rolle. Allerede i 
1163 dannede de en fast koloni med sin egen foged i 
Visby l . Visby kom derved til at regnes med til Hanse- 
stsedefne. Men ganske paa samme maade betragtedes 
ogsaa Brugge og de 0vrige flanderske byer, som medlem- 
mer af Hanseforbundet, nagtet det kun var de der bo- 
ende Tyskere, som tilherte Hansaen. Af Visbys forbold 
til den Tyske Hansa felger derfor ikke, at Visby var 
bleven en Hansestad eller en tysk by 2 . Man kan ikke. 
som professor Schafer gj0r, slutte, at der under „kj0b- 
maendene paa den gutniske kyst" maa forstaaes Tyskere, 
som drev handel paa og var bosatte i Visby. Endnu 
langt ind i det 14de aarhundrede drev indfodte Got- 
laendinger en stor og levende handel paa udlandet, De 
privilegier. som fremmede fyrster gav gotlandske kj0b* 
maend, er gjennemgaaende udstedte til fordel for de ind- 



1 Hansisches Urkundenbuch I no. 10- 

* I striden meflem Erik 3iagnu660i» og Hansestsederne deltoj^ 

kun de Tyske i YiBby. (Bane. Ukb. I il W4 og 1274). Dew 

svenske befoikning boldt gig paeeiv. 

10* 



148 ALEXANDER BUGGE. 

fodte Guter, ikke for Tyskerne. Jeg skal bare naevne et 
exempel: Den lite juni 1255 tager greverne Johan I 
og Gerhard I af Holstein for sin faders (grev Adolf IV's) 
skyld alle borgere i byen Visby og paa Gotland (tarn 
in oppido Wisby quam in ipsa terra Gotlandie 
manentes) i sin beskyttelse og bekrsefter de rettigheder,. 
som de har faaet ved hertug Henrik af Braunscbweigs 
fribrev 1 . Herraed menes det berorate fribrev af 18de 
oktober 1168, hvori Henrik L0ve forkynder, at freden 
mellera Tyskerne og Guterne er gjenoprettet, og hvori 
han bekrsefter de friheder, som keiser Lothar har for- 
undt Guterne 2 . Med andre ord : de holstenske grevers. 
brev gjselder de indfodte, ikke Tyskerne paa Gotland. 
Efter alt, hvad vi ved, synes det uriineligt, at Tyskerne 
i det 13de og 14de aarhundrede har kunnet tilbagetraenge 
Gotlsendingernes egen f0r saa store og blomstrende han- 
del, isser naar vi h0rer, at der omkr. 1470 — 1480 var 
flere indf0dte end tyske handelsmsend i Visby, og at en 
svenske, Olaf Hagebu, var den fornemste handlende 
der. Den folgende undersogelse skal s0ge at vise, at 
Visbys handel ialfald i begyndelsen af det 14de aar- 
hundrede i hovedsagen laa i de indf0dte borgeres hsender. 
Der maa rundt ora i Norden f0r Hanseaternes tid 
have vaeret et blomstrende og rigt udviklet handels- og 
nseringsliv. Hanseaterne udfyldte ikke, som man al- 
mindelig mener, en torn plads i vor nordiske kultur; de 
afbrod tvsertimod en lofterig udvikling. I Danmark, hvor 
dog Hanseaterne tidligst vandt fodfseste, havde Ribe f. 
eks. omkr. 1300 en blomstrende handel med skibsfart 
baade paa England og Nederlandene 8 . Ja selv Kj0ben- 



1 Hans. Urkb. I n. 483. 

2 Hans. Urkb. I n. 15. 

8 Se de engelske toldruller fra Edward I og II's tid. 



GOTL^ENDINGERNES HANDEL PAA ENGLAND OG NORGE. 



149 



fcavn synes i det 14de aarh. at have drevet en ikke 
ubetydelig handel. Men kilderne er for Danmarks ved- 
kommende faa og spredte, saa noget sikkert lader sig 
ikke bevise. Langt rigere flyder kilderne fra Norge. De 
gamle norske love viser os en indtll de mindste detaljer 
udviklet handels- og ,s0fartsret. Magnus Lagab0ter og 
hans s0nner var de eneste konger i Norden, som fulgte 
«n bevidst og selvstaendig handelspolitik. Detfe kommer 
isaer frem i toldlovgivningen og forholdet til de fremmede 
kjobmsend og skyldes vistnok engelsk indflydelse. Af 
„Kongespeilet" lserer vi, ikke alene at Nordmsendene i 
sidste halvdel af det l-3de aarhundrede drev skibsfart 
paa fjerne lande, men ogsaa at der i de norske byer — 
isaer i Bergen — fandtes store kj0binaend, i lighed med 
hvad man havde i udlandet l . 

Udenlandske, saerlig engelske, brevskaber og doku- 
menter viser, at Nordmsendene endnu i det 14de aar- 
hundrede drev en livlig handel og skibsfart paa udlandet. 
Saaledes stod Nordmsendene baade ved skibenes antal og 
varernes vserdi sammen med Hanseater og Nederlsendere 
i 0verste rsekke blandt de fremmede nationer, som i be- 
gyndelsen af det 14de aarh. seilede til de store 0stengelske 
byer, Lynn, Boston, Hull o. s. v. 2 Lidt efter lidt maatte 
naturligvis Hanseaterne ved sin kapitalstyrke og sin faste 
organisation seire i konkurrencen med Nordmsendene. 
Men kampen var baade haard og langvarig. F0rst efter 
1350 vandt Hanseaterne overniagten i Norge, og helt ned 
til 1400 maatte de taale en skarp konkurrence medEng- 



i 



^ 



„Kongespeilet u k. 4. Faderen siger til s0nnen: „Legg einn 

hlut i felag vid J>eim mijnnum, er jafnan sitja i 

kaupstQdum ok se f)ar tryggvir ok kunni vel vi5 

kaup." 

Se toldrullerne fra Edward I og Edward II's tid. 



150 ALEXANDER BUGGE. 

laenderne. Naar det varede saa lsenge, f0r Hanseaterne 
blev herrer over Norges handel, hvor meget laengere tid 
maatte det ikke tage paa Gotland, som dog fra oldtiden 
af havde vseret 0sters0ens handelscentrum og saedet for 
en rig og eiendommelig kultur, som vi endnu kan be- 
undre i mangfoldige kirke- og klosterruiner ikke blot i 
Visby, men ogsaa ude paa landet. 



Jeg skal i det folgende s0ge at folge en enkelt 
side af Nordboernes nseringsliv'i middelalderen, nemlig 
Gotlaendingernes handel paa Norge og England. 

Alt meget tidligt seilede Guternes skibe paa Nord- 
soen og besogte nederlandske og engelske havne. Som 
bekjendt er der paa Gotland gjort en msgngde fund af 
mynter fra hedendommens tider. De fleste af disse er 
angelsaksiske * og — arabiske, Tidnesbyrd om, at de vig- 
tigste handelsveie fra Gotland gik mod vest til Nordsoen 
og mod syctost gjennem Rusland til Sortehavsegnene* 
Men om vi deraf kan slutte, at Guterne selv drev handel 
paa England, er tvilsomt; rimeligt er det dog 2 . Fra 
middelalderen har vi derimod sikre vidnesbyrd om Gu- 
ternes handel paa England. I Aaret 1237 s indremmede 
kong Henrik III af England alle gotlandske kjobmsend 



1 Iflg. Hildebrand: „Anglosachsiska mynt** s. Y er der (indtil 
IS^H fundet 10 45$ angelsaksiske mynter i Sverige — deraf 
de allerdeste paa Gotland. 

* Hildebrand ^Sveriges niedeltid a I 592 f. mener ogsaa, at de 
nianc^ freniniede lnvuter. som er fundne paa Gotland, er 
komne did dels ved handel og dels ved rov. Yikingetidens 
Xordboer Tar jo handekma'nd og sorovere paa samme tid. 

3 Hansisches Urkundenbuch I n. 2>1. 



G0TL2ENDINGERNES HANDEL PAA ENGLAND OG NORGE. 



151 



frihed for told og afgifter. Kun msendene fra Koln 
kunde rose sig af lignende begunstigelser, og ned gjen- 
nem hele det 13de aarhundrede vedblev Guternes handel 
paa Nordsoen, trods konkurrencen med Hansestsederne 
og isaer det msegtige opblomstrende Liibeck. Guterne 
var endnu ved slutningen af det 13de aarhundrede farlige 
rivaler for Hanseaterne. I aaret 1294 skrev saaledes de 
overijsselske stseder Zwolle og Kampen til Liibeck og 
takkede for de bestraebelser, som Liibeck — ,,deres fael- 
les hoved" hiavde paataget sig til nytte for alle „S0- 
farende kjobmsend af det romerske rige", saa at det hverken 
skulde tillades Friser og Flandere at bes0ge 0sters0en 
og Gotland, eller omvendt Guterne at bes0ge Nords0en. 
Allerede af dette kan vi slutte, at naar der tales om 
gotlandske kj0bmaend i England, saa menes derved de 
indf0dte Guter og ikke Tyskerne. Men ogsaa navnene 
paa de kj0bmaend fra Gotland, som handlede i England, 
viser det samme. Vi har fra det 13de aarhundrede be- 
varet flere breve, som taler om handelsforbindelser mel" 
lem den engelske konge og gotlandske kj^bmsend 1 . Blandt 
disse bserer de fleste svenske navne, saasom: fiotulf Byr- 
kin, Sigurd Bonde og Thomas de Upplaunde (d. e. 
fra Uppland). Selv tvilsomme navne som: Peter Galve, 
Jakob de Albo og Paul fra Gotland kan ligesaa godt 
v<ere gutniske som tyske. Femti aar senere (ved omkr. 
1300), da meddelelserne flyder langt rigeligere, ser vi det 
samme forhold. Af de Gotlaendinger, som handler paa 
England, er der enkelte Tyske, men de fleste er indf0dte 
(2-uter. 

Gotlaendingerne seilede som de andre Nordboer 



1 Hansisches Urkundenbuch I n. 270, 281, 283, 322, 333, 359, 
395, 475. 



152 



ALEXANDER BUGGE. 



mest til 0stkysten af England, til havnestsederne i Nor- 
folk og Lincolnshire. Boston og Lynn er nu forglemte 
og ukjendte navne. Men fordum var de vel kjendte for 
alle Nordboer. I Boston (St. Bothulphus) var der 
store, langveisfra af Hanseater, Nederlaendere og Italienere 
bes0gte markeder. Lynn var i middelalderen naest efter 
London den vigtigste handelsplads paa hele 0stkysten. 
Ogsaa til Hull (eller, sora det dengang hed, Kingston 
upon Hull), til Yarmouth og til Ipswich kom mange 
Nordboer. Til London kom der faa Nordmsend ; derimod 
synes Guterne stadig at have seilet did. Bimeligvis har 
de ogsaa, ligesom bl. a. kj0bmsendene fra K0ln og Pro- 
vence, havt sit hus og faste oplagssted der. De got- 
landske kj0bmaend fik ogsaa lov til at opholde sig hele 
aaret rundt i England og til at drage rundt, hvor i lan- 
det de vilde *. Dette var en meget sjelden gunst. Ial- 
mindelighed fik den fremmede kun tilladelse til at opholde 
sig 40 dage i den by, han kom til. Kun faa udlsendinger 
tillod regjeringen at blive i England hele aaret rundt, 
dog paa betingelse af, at de opholdt sig hele tiden i en 
bestemt by 2 . Gotlsendingerne h0rte f0lgelig til de mest 
begunstigede fremmede nationer. De benyttede sig ogsaa 
af sin forret til hyppig at besoge de store markeder inde 
i landet: vi finder dem bl. a. i Elv 8 . 

De varer, som Go tlaen dinger ne bragte til England, 
var fortrinsvis voks og pelsverk. Voks var en meget vigtig 
artikel i middelalderen; det brugtes i store maengder ved 



1 Hans. Urkb. I n. 281. 

2 Liber Custumarum, udg. i Rerum Britannicarum medii sevi 
scriptores). Se ogsaa min af handl. om „Handelen mell. Norge 
og England" (i „Norsk historisk Tidsskrift", 3 R. B. IV, s. 
5—6). 

8 Hans. Urkb. I n. 39.\ 



GOTL^NDINGERNES HANDEL PAA ENGLAND OG NORGE. 



153 



gudstjenesten rundt om i Europa. Pelsverk brugtes og- 
saa mere i middelalderen end i vore dage; thi baade 
mands- og kvindedragter var almindelig forede og kantede 
med skind. Begge slags varer bragtes fra det indre af 
Rusland til de store markeder i Nowgorod, hvorfra Gu- 
terne og Hanseateme forte dera ud over hele Europa. 
De varer, som Gotlsendingerne hentede i England, var 
mest hvede og malt; i det 14de aarh. kom ogsaa 
klsede til. "Did, som i middelalderen var Englands vig- 
tigste udf0rselsartikel, beh0vede Guterne ikke; thi der 
var paa Gotland selv en betydelig faareavL Handelen 
paa England maa i det 13de aarh. have vaeret livlig og 
havt et betydeligt omfang. Kong Henrik III alene 
kj0bte mellem aarene 1235 og 1250 for J 216 £ i pels- 
verk og voks af gotlandske kJ0bmaend \ Flere af de 
Gotlaendinger, som handlede paa England, maa ogsaa 
have drevet store forretninger og vaeret anseede og ind- 
flydelsesrige maend. I 1235, to aar f0r det almindelige 
fribrev for Guterne udstedtes, blev saaledes kj0bmsendene 
Peter Galve, JBotulf Byrkin og Jakob de Albo fra Got- 
land paa tre aar fritagne for de almindelige toldafgifter 2 . 
Botulf Byrkin nsevnes ogsaa i 1 237 8 og har vistnok 
stadig drevet handel paa England 

Fra sidste halvdel af det 13de aarhundrede har vi 
nspsten ingen oplysninger om forbindelsen mellem Got- 
land og England. Men den maa vsere bleven stadig 
st0rre og have vokset sig livligere med aarene. Thi fra 
omkring 1300 er der bevaret ikke saa faa optegnelser 
om Englands handel. De viser alle, at Gotlsendingerne 



1 Hans. Urkb. 283, 322, 333, 359, 475. 

2 Hans. Urkb. I n. 270. 

8 Hans. Urkb. I n. 283 (se registret). 



154 



ALEXANDER BUGGE. 



fremdeles drev en betydelig og indbringende handel ikke 
alene paa England, men paa alle landene langs Nord- 
S0ens kyster, ikke mindst paa Norge. 

Nu ligesom f0r pleiede, kan vi se, den engelske konge 
at kj0be pelsverk af gutniske kjobmsend. Alene i aarene 
1304—1305 kj0bte han for ikke mindre end 375 £ 12 s. 
4 d. af dem *. 

Af Augustinus og Eswaldus fra Gotland kj0bte han 
for 76 s. 4 d. 

- Rosekinus de Lubuk fra Do. 

kj0bte han for - . . 136 £ 9 s. 

- Warnerus de Swavia fra Do. 

kj0bte han for 46 £ 17 s. 6 d. 

- Albredus de Berwo fra Do. 

kj0bte han for 19 £ 20 d. 

- Nicholaus de Gutlond fra Do. 

kjobte han for 15 £ 6 s. 8 d. 

- Bodekinus de Gutlond fraDo. 

kj0bte han for 8 £ 10 s. 

- Finder de Gutlond fra Do. 
kj0bte han for 35 £ 

- Augustinus de Gutlond fra 

Do. kj0bte han for 58 £ 13 s. 4 d. 

- Olavus de Gutlond fra Do. 

kj0bte han for 52 £ 10 s. 

Disse varer blev dels kj0bt i London, dels — lige- 
som ogsaa tidligere — paa markederne i Boston 2 og 
Ely. De i det foregaaende aktstykke nsevnte gotlandske 
kj0bmaend har delvis tyske, delvis gutniske navne. Ind- 



1 Hanseakten aus England n. 32 (i Hansische Geschichtsquellen 
t>) efter Tower Miscellaneous Rolls no. 120. [Dette dok. er i 
Hans. Ukb. I 395 feilagtig henf0rt til 22. nov. 1250], 

9 Markedet i Boston (St. Bothulphus) begyndte 24. juni. 



GOTLENDINGERNES HANDEL PAA ENGLAND OG NORGE. 



15& 



fedte Guter er Finder (Fin) og Olavus (Olaf). Au- 
gustinus (0istein?j og Nicholaus kan baade vaere 
svensk og tysk. Eswaldus (Oswald) og Bodekinus er 
rimeligvis Visbyborgere af tysk herkomst. Rosekinus 
de Lubuk (fra Liibeck) og Warnerus de Swavia 
(Werner fra Schwaben) har vistnok vaeret tfyskere, som 
drev handel paa Gotland. Hvad landsmand Alb red us 
de Berwo har vaeret. kan jeg ikke med sikkerhed sige. 
Albredus er vel enten skrivfeil for Alb rectus (Albrekt) 
eller ogsaa er det det samme som engl. Alfred; de 
Berwo betyder „fra Bergen". Han har altsaa vaeret 
en tysk eller engelsk kjobmand, som har drevet handel 
baade paa Norge og paa Gotland. 

Den vigtigste kilde til vor kundskab om Guternes 
handel paa England i de f0rste aartier af det 14de aar- 
hundrede er de engelske toldruller (Custom Bolls), der 
findes bevarede i rigsarkivet i London (Public Record 
Office). Man kan af disse se, hvor mange skibe der 
hvert aar kom til de forskjellige engelske byer. End- 
videre opfores skibenes navne, deres eiere og disses na- 
tionalitet tilligemed de forskjellige moend, som havde va- 
rer ombord, samt varernes beskaffenhed og vaerdi og den 
told, man betalte af dem *. Disse toldruller er desvaerre 
ufuldstaendig og daarlig bevarede. Thi hovedresultatet 
— toldens storrelse o. s. v. — det som havde betydning 
for den engelske statshusholdning, er igjen indf0rt i 
andre ruller, saaat man ikke var meget omhyggelig for 
at bevare toldrullerne. I det f0rste tiaar af det 14de 
aarhundrede findes der dog temmelig mange toldruller be- 
varede, isaer for byen Lynn samt for Hull og Ravensworth 2 

1 Om disse toldruller se naermere Kunze i hans indledning til 
„Hanseakten aus England** (Hansische Geschichtsquellen 6) 
a. XL VI. 

2 Kalde8 i dokumenterne Ravensereog ligger i grevskabet York* 



156 



ALEXANDER BUGGE. 



og del vis for Boston. Det er paa disse toldruller, jeg 
S0ger at bygge den f0lgende unders0gelse. 

Mellera 5te februar 1303 og 19de mai 1304 ankom 
folgende gotlandske skibe til Lynn: 
10 mai 1303 — Selef fra Gotland (de Gut land) i skibet 

Neuberie med sild. 
22 juli 1303 — Bothulf fra Gotland med varer i et skib 

fra Wismar. 
29 juli 1303 — Den samme Bothulf njed en ladning stor 

og t0mmer. 
6 august 1303 — Skibet Cayserinne fra Haderslev med 

varer bl. a. for Salomon (Salamanner) fra 

Gotland. 
24 September 1303 — Askel fra Norge, f0rer for skibet 

Roth en, med t0mmer til en vaerdi af 18 ,-C. 

5 s. I det samme skib udf0rte igjen Simon 

fra Gotland salt for 18 :£. 
17 oktober 1303 — Thore Gaut (o: den gotlandske?) i 

Utsteinsbussen (vtsteinsbusche) med ttfmmer 

og t0rfisk for 26 i. Han udf0rer fra Lynn 

malt og honning for 18 JE. 
17 oktober 1303 — Haakon fra Norge i skibet Gauter 

med t0mmer for 115 s. 
12 februar 1304 — Larabe Rusk i Smalside med sild 

for 18 £. Han udf0rte igjen 0l for 18 £. 
16 marts 1304 — Osbertus fra Norge i skibet Monke- 

reth 1 med sild, huder og gjedeskind for 12 



1 



Skibets navn Monkereth (ogsaa skrevet Munkered) minder 
om Monnikerede ell. Monkered, Munkerod, en by i 
Vest-Flandem mellem Dam og Brugge. Skibet synes altsaa 
at have gaaet i fart paa Flandern. Osbertus kom ofte til 
England; 1 1304 var han der tre gange og i 1305 to gange. 
Han var munk (frater Osbertus del Vik) og h0rte hjemme 



GOTKENDINGERNES HANDEL PAA ENGLAND OG NORGE. 



157 



i. I samme skib indf0rte Martinus fra Got- 
land 4 quintalla voks til en vaerdi af 16 £. 

24 april 1304 — Selef fra Gotland. 

Sommeren 1304 — somineren 1305 kom f0lgende got- 

landske skibe til Lynn: 

12 juli 1304 — Thore Gaut de Norwagia i Maior 
Roca med fisk og tommer for 40 £. \ han 
udforer igjen malt for 10 i. 

? „ „ (faa dage efter) — Oder 1 Gaut de Norwagia 
i Maior Roca med bord og planker for 36 
£\ han udf0rer igjen malt for 10 £. 

9 august 1304 — Selef fra Gotland. 

14 „ „ — Johannes le Minstre de Gutlond 

i Flanderfar med varer for sig selv, Olavus, 
* Johannes og Nicholaus fra Gotland samt Her- 

bertus de Alemannia. 
? november 1304 — Frater Osbertus de Norwagia. 

I hans skib udf0rer Selef de Gutlond o& 

Petrus Prouost salt og amigdal 2 for 

12 £. 
8 april 1305 — et skib fra Gotland. 
12 „ „ — Johannes le Minstre i Flanderfar med 

varer for sig selv samt Olauus og Bothulphus 

de Gutlond. 

15 april 1305 — Simon Rout de Gutlond i „le Gaut". 
? „ „ — et skib fra Gotland. 

? juli 1305 — Oder Gaut fra Bergen (de Northberg) 



i Viken. Ogsaa i 1305 havde han varer med for en gotlaen- 
ding S0rle (S erlo). 

1 Oder o: Oddr. Skibsnavnene Maior og Minor Roca for- 
staar jeg ikke betydningen af. 

2 Amigdal (gl. engelsk amigdale) grsesk djivySocXY) = man- 
del. 



158 



ALEXANDER BUGGE. 



og faeller i Rokesbusce med t0mmer, t0rfisk 
og gjedeskind for 37 ^ 10 s; han udforer 
igjen malt, korn , engelsk klaede og honning 
for 40 £. 

12 juli 1305 — Olauus le Lung de Norwagia og 
hans faelle i Selefsbusce med t0mmer, fisk og 
tran for 39 £\ han udforer igjen korn, malt 
og honning for 43 ^ 10 s. 

4 august 1305 — Oder Gaut fra Bergen „i sit skib" 
med t0mmer, torfisk, tran og gjedeskind for 
60 i; han udf0rer igjen malt, engelsk klaede, 
honning og korn for 80 £. 

20 oktober 1305 — Hamon ^Gaut de Norwagia i 
Gaut med t0rfisk, tran og gjedeskind for 26 
£ 2 s.; han udf0rer igjen salt, engelsk klaede 
og honning for 36 £. I samme skib havde 
ogsaa Heyricus og Paulus fra Bergen varer 
(t0ramer, t0rfisk og tran). 

22 oktober 1305 — Thore Gaut de Norwagia og faeller 
i Isakesbusce med t0mmer, t0rfisk, tran og 
gjedeskind for 80 ^; de udf0rer igjen korn, 
malt og honning for 60 £. 

22 — 1305 — Petrus Posce fra Gotland. 

2 november „ — Johannes Lung de Norwagia og faeller 
i Selefsbusce med t0mmer, t0rfisk og tran 
for 34 £. 10 s. ; de udf0rer igjen korn, malt 
og engelsk klaede for 34 /. I samme skib 
udf0rer Hugo de la Bachalarie kryderier 
og andre varer for 29 £. Reymund de 
Burdeus indf0rer endvidere i samme skib 



G0TLJ5NDINGERNES HANDEL PAA ENGLAND 00 NORGE. 



159 



tran og t0rfisk for 29 £ og Dominicus de 
Aula 1 indf0rer torfisk for 8 £. 

10 november 1305 — Simon Rusk, Simon Morp, 
Aslacus og Egnerus fra Gotland i Gold- 
scobusce 2 med t0rfisk, tran og gjedeskind for 
45 £ 9 s. 

? — 1305 — Jacobus Eyste de Gutlond. 

? — „ — Ernaldus le Gaut de Northber- 
gen i le Gaut udf0rer korn og malt for 43 
^£ 10; i samme skib udf'0rer Calinger 3 og Selef 
de Gutlond korn og malt for 45 £. 

12 april 1306 — Johannes Morp fra Gotland. 

21 — „ — Salomon fra Gotland. 
7 mai „ — Selef og to andre Gotlsendinger. 

16 — „ — et skib, tilh0rende en mand fra Minister, 
hvori ogsaa en Gotlaending har varer. 

14 juli 1306 — Ernald le Quyte fra Bergen i le 
Gaut med 3000 stykker bord og eget0mmer 
for 7 i 10 s., 15 tusen t0rfisk for 30 £ og 
og 60 bollas tran for 52 £ 10 s. Han ud- 
f0rer igjen engelsk klaede, lintoi og malt for 
tilsammen 28 £. I samme skib indforer Mey- 
nard fra Hamburg og Peter fra Trondhjem 
(de Thorunden) t0rfisk for 20 £. og udf0rer 
igjen engelsk klaede for 16 £ og kryderier for 
60 s. 



i 



2 
8 



Disse tre navne er tydeligvis franske. Hugo de la Bacha- 
larie kan jeg ikke forklare. Raymund de Burdeus = 
ftaynmnd fra Bordeaux ? Dominicus de Aula kan jeg heller 
ikke med sikkerhed forklare. 

G-oldscobusce, d. e. bussen fra gaarden „Guldskoen" i Bergen. 
Calinger, d. e. Kallingr = Karlungr. 



160 



ALEXANDER BUGGE. 



19 September 1306 — Selef og Bothulf fra Gotland i 

skibet Quyteburg. 
? — 1306 — Selef fra Gotland i Lemberi. 
7 februar 1307 — Johannes Gaut i „La Katerine" 

med slid. 
4 mai 1307 — Salomon fra Gotland. 
6 — „ — Nicholaus Thore i Gaut med 300 sper- 

rer (vaerd 4 S. 10 s.) bukkeskind (vaerd 18 s.) 

gjedeskind (vaerd 17 s.) shipping (vaerd 16 s.) 

rothskyn 1 (vserd 10 s.). 
6 (?) juni 1307 — Botolphus og Olauus fra Gotland med 

„ludefisk a (Ludskreit), cropling (d. e. t0rret 

smaatorsk) og huder. 
10 juli 1307 — Johannes Whyte i Sarwet med t0mmer 

og fisk for sig selv og: Iuory, Twe, Thur- 

ginus og Calibr samt for Olauus de Gut- 
. lond. 

20 juni 1307 — Elof Smerelichir i Gaut med t0m- 

mer og t0rfisk for ham selv og Johannes 
Leng. 
Fra Hull og det naerliggende Ravenseer findes der 
ogsaa enkelte, men meget ufuldstaendige toldruller beva- 
rede. Vi finder dog ogsaa i disse adskillige eksempler 
paa, at Gotlaendinger og Nordmsend drev skibsfart paa 
disse byer. 

Polgende kj0bmsend anf0res i listerne som ankomne 
til disse byer: 

A. til Hull: 
24 juli 1304 — Johannes Dillimanns skib med varer for 
ham selv, Simon Moper, Conradus Carpentarius, Nicho- 



rothskyn, sands. r0dt ekornskind. 



GOTLiENDlNGERNES HANDEL PAA ENGLAND OG NORGE. 161 

laus og Bothulfus fra Gotland. Skibets lad- 
ning bestod af: 4000 boustaues (buestave?), 
rouskyn, vadmel, voks, tommer, gjedeskind 
og beg. 

10 oktober 1305 — Gunor Baret's skib med varer for 
ham selv, Willielmus de Tyndal og Ma- 
thias deGuttelond. Skibets lad ning bestod 
af rouskyn, furutommer, falke, gjedeskind 
og vadmel. 

18 oktober 1305 — Frater Osbertus de Norwagia med 
furut0mmer (30 tygna de sape) vaerd 4 £. 
I samme skib indforte Serlo (d. e. S0rle) de 
Guttelond 500 cere (voks) for 21 £, 300 
duri pisces for 4 s. og 3 bollas olei 
for 6 s. 
8 november 1305 — seilede fra Hull Guner de Nor- 
bergh. I hans skib udf*0rte Serlo de Gutte- 
land og Elias clericus de Norwey begge 
klsede. 
8 — 1305 seilede ogsaa Gunne Bret 1 de Tones- 
berwe; men udforte kun varer for sig selv 
og Mathias de Tyndale. 

20 juni 1306 — Ludekynus de Haren med varer for 



1 Gunne Bret og Gunor Baret er tydeligvis samme person; 
(navnet er stavet paa forskjellig maade i ind- og i udf0rsels- 
listen). Manden har h0rt hjemme i T0nsberg (Tonesberwe), 
hvor der ogsaa fandtes en gaard ved navn „Bratten u (Brattr- 
inn). En Gunni brattr nsevnes 1315 som raadmand i Oslo 
(D. N. II n. 121): er det samme mand? Gunnerus Prat 
fraT0nsberg kom 1305 til Lynn iRoseblome. Ide engelske 
toldruller nsevnes ogsaa flere gange en Gunne Brat fra Ber- 
gen, hvor der jo ogsaa fandtes en gaard Bratten; er det 
samme person som Guner de Norbergh? 

Hiflt. Tidsskr. 8. R. V. ' 1 



162 



ALEXANDER BUGGE, 



ham selv, Johannes le Sayteleue, Arnal- 
dus le Jouen 1 og Olauus de Guttelond. 
Ladningen bestod af: beg, aske, jern, routh- 
skyn, 900 algeas et gates, 1800 bou- 
staues, 800 stykker bord o. s. v. 

22 marts 1307 — Henricus de Wyland med varer 
bl. a. for Oliuerus de Guttelond (nemlig: 
voks, kobber, tran og routhskyn). 

4 mai 1307 — seilede Roger de Scrulby fra Yar- 
mouth's skib fra Hull. Deri udf0rte Johannes 
de Pounche de Florence (fra Firenze) bly 
og Oliuerus de Guttelond huder. 

B. til Ravensworth. 

20 november 1305 — Salomon de Wis be (fra Visby) 
med varer for ham selv, Gonoricus Wad- 
der, Jacobus Eyst, Nicholaus Effyn og 
Bothulfus. Skibets last bestod af t0rfisk, 
sild og gjedeskind. 

2 august 1304 — Salomon de Gutlond, 

Udf0rsel fra Boston. 2 

1 juli 1303 — Oliuer de Gutland — salt for 32 L 
i Henricus de la Porte's skib; sammen 
med forskj. tyske kj0bmaend; fra Estland Lti- 
beck, Hamburg, Westfalen, Groningen, Dort- 
mund osv. (tils. 16). 

24 august 1304 — Botulphus de Gutland — engelsk 
klsede for 47 £\ i Arnaldus C rouses skib 
sammen med en kj0braand fra Lubeck og en 
fra Dortmund ell. Deventer. 



1 Arnaldus le Jovene tilh0rte en betydelig engelsk handels- 
familie, hvoraf flere medlemmer stod i forbindelse med Norge. 
(Se min Af handling „Handelen mellem Norge og England" i 
Hist. Tidsskr. 3 R. B. IV s. 54). 

2 Se i Hanseakten aus England, n. 373; (s. 346 og 349). 



GOTL^SNDINGERNES HANDEL PA A ENGLAND OG NORGE. 



163 



Fra Edward II og Edward Ill's tid er de engelske 
toldlister raeget daarlig bevarede. Saa meget kan vi dog 
se, at forholdene forandrer sig. Nordmsendenes f0r saa 
livlige handel paa de engelske kystbyer h0rer lidt efter 
lidt op. De fortraenges af Hanseaterne. Det samrae maa 
ogsaa have vseret tilfseldet raed de indfpdte Guter. Thi 
efter 1307 har jeg ikke fundet navnet paa en eneste Gute 
i de engelske toldlister. Hanseaternes seier blev dog ikke 
vundet med en gang. Dertil var det nationale element 
overalt i Norden for sterkt. Endnu efter 1350 udstedte 
den engelske konge beskyttelsesbreve for norske kJ0bmsend, 
som kom til England 1 , og selv i engelske toldlister fra 
omkr. 1400 har jeg fundet nogle ganske faa norske skibe 
omtalte. Paa lignende maade gik det vist ogsaa til i 
Visby. F0rst lidt efter lidt vandt det tyske element over- 
Tsegten over det nordiske. 

Jeg skal nu s0ge at vise, hvad mere man i detaljen 
kan laere om Gotlsendingernes handel af de engelske told- 
lister. 

De navne paa kj0bmsend fra Gotland, som jeg har 
fundet i de engelske toldruller er f0lgende: 

Aslacus, Bothulfus, Ernaldus le Gaut eller 
Ernaldus le Quyte, Eynerus, Jacobus Eyste eller 
Eyst, Johannes, Johannes Morp, Johannes le Min- 
stre, Calinger, Conradus Carpentarius, Hamon 
Gaut, Lambe Rusk, Martinus, Mathias, Nicholaus, 
Nicholaus Effyn, Petrus Posce, Salamanner eller 
Salomon, Selef, Simon, Simon Morp eller Moper, 
Simon Rout, Simon Rusk, Serlo, Thore Gaut. 

Af disse navne er, som man vil se, de fleste utvivl" 
somt nordiske. Om Aslacus (Aslak) og Eynerus (Einar) 



1 Se min af handling om „Handelen mellem Norge og England". 

11* 



164 



ALEXANDER BUGGE. 



kan det ikke afgjores, enten de er Nordmsend eller Guter. 
Ernaldus le Gaut, Hamon Gaut og Thore Gaut 
er ogsaa, som siden skal vises, antagelig Nordmsend. 
Resten er Gotlsendinger, ialt 20 i tal. Af disse er dog 
rimeligvis Johannes den samme som Johannes Morp, 
Nicholaus den samme som Nicholaus Effyn og Simon 
den samme som en af de tre andre^Simoner. Vi faar 
saaledes 17 personer tilbage. Af disse er folgende utvivl- 
somt tyske: Johannes le Minstre (o: J. fra byen 
Minister i Westfalen) og Conradus Carpentarius 
(Konrad Tommermand). Om Martin us, Mathias og 
Nicholaus (Effyn) kan intet bestemt siges; dog brugtes 
disse navne af Nordboer. De 0vrige navne er nordiske # 
Aslak brugtes mere i Norge end i Sverige. Botulv 
er et segte gutnisk navn; personnavne paa Bot var saer- 
lig hyppige paa Gotland. I var er et aegte nordisk navn 
og saerlig brugeligt i Norge. Jacobus Eyst betyder 
Jakob Estlsending eller „som farer paa Estland" 
(Aistr forekommer som personnavn paa upplandske 
runestene). Johannes Morp er sagtens af samme 
slaegt (broder?) som Simon Morp eller Moper. Moper 
er den rigtige skrivemaade. Verbet mop a findes baade 
i gl.svensk og i svenske dialekter; det betyder: surmule, 
hsenge med hovedet 1 . Moper betyder altsaa „den sur- 
mulende". En familie af dette navn levede i det 14de 
aarh. i Visby. Prokonsulen Johannes Moop blev hen- 
rettet i 1342 sammen med sin kollega Herman Swerting. 
Grunden var vistnok, at de mod almuens vilje havde betalt 
„ledungslama" til kong Magnus Smek i anledning af hans 
tog mod Skaane 2 . Er Johannes Morp og Johannes 
Moop samme person? 

1 Rietz: Ordbok ofver svenska almogespraket. 

2 Lindstrom II 8. 462 f. og 465. 



GOTL^NDINGERNES HANDEL PAA ENGLAND OG NORGE. 



165 



Calinger (isl. Karlunger) er et gutnisk navn. 
Det er endnu bevaretpaa Gotland i stedsnavnet Railings. 
Lam be er ligeledes et nordisk navn. Lambe Rusk og 
Simon Rusk tilh0rer vel samme slaegt. (Betyder tilnavnet 
Rusk „Russer" eller „som farer paa Rusland"?). Olaf 
(Olavus, Oliverus) er ogsaa aegte nordisk. Petrus 
Posce har muligens tilh0rt den gamle svenske familie 
Posse. (Slaegten er ellers forst paavist i det 15de aarh. 1 ). 
Toldrullerne skriver almindelig sc istd. ssibusce. Posce 
skulde saaledes regelret vaere istd. Posse. At Salomon 
har vseret indf0dt Gotlsending, derpaa tyder skrivemaaden 
Salamanner med — r som nominativsmerke. Selef (d. 
e. Sigleif) og Serlo (d. e. Sorle) er ligeledes segte nor- 
diske navne, som ogsaa ellers er fundne paa Gotland. 
At Simon Rout har vseret Nordbo, derpaa tyder til- 
navnet Rout (den rode). [Lindstrom naevner (II s. 525 f.) 
flere Visbykjobmsend med tilnavnet Ruf us, Ruber, Rode 
og Rod]. 

En saeregen plads indtager ordet Gaut som navn 
paa personer og skibe. Af sammenhsengen synes det at 
fremgaa, at det som personnavn er brugt som tilnavn for 
Nordmaend: Thore Gaut de Norwagia, Hamon (o: 
Amund) Gaut de Norwagia, Oder Gaut de North- 
bergen o. s. v. Gaut eller Gauter som skibsnavn 
synes ogsaa at vaere benaevnelse for norske skibe. Kun 
en gang naevnes et skib Gaut (muligens Gut paa dette 
sted) som eiet af en Gotlaending. Derimod synes det at 
fremgaa af sagens sammenhaeng, at Gaut maa betyde 
„gotlandsk" eller „som farer paa Gotland". Sproglig 
skulde det vel naermest betegne ,.fra Gotaland, gotisk 2 ", 
men heroin kan der af saglige grunde neppe vaere tale. 

1 Illustreret „Sveriges historia" II s. 40G. 

2 Oldn. G-autr kjendes ellers kun i denne bet. 



166 



ALEXANDER BUGGE. 



Thi der var neppe nogen handelsforbindelse mellem Norge 
og Gotaland 1 . Gaut som mandsnavn betegner da, at 
vedkommende har drevet handel paa Gotland, og som 
skibsnavn, at skibet har gaaet i stadig fart paa Gotland. 

Af den foregaaende udvikliDg fremgaar det tydelig, 
at i handelen mellem Gotland og England onikr. 1300 
havde det indfodte gutniske element overvsegten over 
det tyske. 

Uagtet toldlisterne fra Lynn og Hull angaar England 
alene, kaster de dog streiflys udover hele Nord-Europa& 
handelsforhold. Vi kan bl. a. se, at Gotlaendingerne stod 
i handelsforbindelse med hele Nord-Europa, hvorhen de 
bragte sin 0s egne og fremmede produkter. 

Hvad Gotland selv frembragte, var vaesentlig faare- 
og gjedeskind, torrede og garvede huder, ost og sm0r samt 
kalksten 2 . Gotlandsk kalksten var isaer h0it skattet over- 
alt ved 0sters0en. I mange nordtyske kirker er den 
anvendt som bygningsmateriale. Af Gotlands egne varer 
gik dog kun lidet til England — kun nogle skind og hu- 
der; — det meste udf0rtes vistnok til 0sters0landene. 
Gotlaendingerne var ogsaa mellemhandlere for svenske 
varer, isaer jern og kobber. En enkelt gang omtales denne 
udf0rsel i de engelske toldruller (Olaf fra Gotland bragte 
i 1306 jern og i 1307 kobber til Hull). Sin vigtigste 
handel havde Gotlaendingerne, som bekjendt, med Jiusland. 
Fra Nowgorods store markeder udf0rte de og Hanseaterne 
pelsverk og voks til hele Europa. Som vi for har h0rt 
drev Gotlaendingerne i det 13de aarhundrede en livlig 
handel med disse varer paa England. Mod slutningen af 
aarhundredet var indforselen fremdeles lige stor. Finere 
sorter pelsverk (isaer graaverk, griseum opus) solgtes til 



1 Lodose var den eneste by i Gotaland, som drev handel. 
* Se Lindstrom II s. 196 f. 



GOTLENDINGERNES HANDEL PAA ENGLAND OG NORGE. 



167 



kongen og stormaendene. Det pelsverk, som mest omtales 
i toldrullerne, er routskyn (d. e. det rode skind af ekornen, 
som blev fanget om soinmeren). Af voks indf0rtes der 
freradeles vist heller ikke saa hdet. Det omtales dog 
kun sjelden i toldrullerne. 

En enkelt gang indf0rer ogsaa en Gotlaending st0r 
til England; den er da vel ogsaa kommen fra Rusland. 
Fra de skovrige egne ved 0sters0ens hoire bred kom der 
ogsaa en hel del produkter, som Gotlaendingerne ind- 
f0rte til England, der allerede tidlig i middelalderen 
var et trsefattigt land 1 . TJdforselen bestod isser af 
planker og bord, buestave (bowstaves, vistnok af ener) 
samt tjsere. Tommerhandelen fra 0sters0en paa England, 
som gjennem hele middelalderen og den nyere tid har 
vgeret af meget stor betydning, kom mod slutningen af 
det 14de aarh. i haenderne dels paa Danzig og Riga, dels 
paa Englsenderne selv. Som det af de engelske toldruller 
vil sees, bragte Gotlsendingerne ikke saa lidet sild til 
England. Denne kom dels fra de store skaanske fiskerier, 
dels fra Norge, fra Bohuslenskysten. Den raeste sild var 
kanske skaansk. Men vi ved, at bl. a. den i toldlisterne 
ofte omtalte Sigleif (Selef) indforte norsk sild til Eng- 
land 2 . En overraskende stor del af de varer, som Guterne 
indforte til Lynn og Hull, er norske : t0rfisk og tran isaer, 
samt en del vadmel, t0mmer, sild o. s. v. 

Med hvilke lande kan vi nu if0lge de engelske told- 
ruller se, at Guterne stod i handelsforbindelse? F0rst og 
fremst er det 0sters0landene. Paa den gamle og kjendte 
handel med Rusland tyder indforselen af pelsverk og voks 



' England har vistnok endnu store ege- og b0geskove; men det 
manglede bygningst0mmer. Norge og 0sters0landene har lige 
fra den tidlige middelalder indf0rt trselast til England (og til 
Nederlandene). 

2 Se nedenfor. 



168 



ALEXANDER BUGGE. 



til England samt muligens tilnavnet Rusk (Russer?). 
Forbindelsen med Estland viser sig af tilnavnet Eyst 
(Ester). Desuden kan vi, som naevnt, se, at Guterne i 
0sters0landene hentede t0mmer, som de atter udf0rte til 
de traebare egne ved Nords0en. I toldrullerne omtales 
flere gange handelsforbindelse mellem Guter og maend fra 
Hansestaederne. Botolf kom saaledes til Lynn i et skib 
fra Wismar og Salomon i ett fra Haderslev, og baade 
Botolf og Olaf udf0rte varer i tyske skibe. Med Flandern 
maa der ogsaa have vaeret en livlig forbindelse. Flandern 
var jo middelalderens vigtigste industriland og Brugge 
var den tids London, hvor handelsmaend fra hele Nord- 
og Syd-Europa satte hinanden stsevne. Hanseaterne havde 
sit kontor i Brugge, hvor ogsaa den gotlandske afdeling 
(beider Zungen) af Hanseforbundet var repraesenteret. 
De engelske told roller viser os ogsaa, at Guterne havde 
sine vareoplag i Flandern, hvor de vel blev over om 
vinteren, for saa om vaaren at seile videre til England 
eller tilbage til Gotland. Derpaa tyder bl. a. det flere 
gange omtalte skib Flanderfar (d. e. „som gaar i fart 
paa Flandern"). Det kom til Lynn 14de aug. 1304 og 
atter i april 1305. I mellemtiden har det vistnok ligget 
i Flandern. Thi sent paa aaret vovede man n0dig den 
lange reise over Nords0en og 0sters0en. I Flandern kom 
Gotlaendingerne i forbindelse med de forskjelligste nationer. 
Saaledes vil man laegge merke til Roger Scrulby fra 
Yarmouth, der fra Hull udf0rte bly for en florentinsk 
kj0braand og for Oliverus (Olaf) fra Gotland. — Disses 
bestemmelsessted maa sikkerlig have vaeret Flandern. — 
I de store sildefiskerier ved Skaanes kyst (Falsterbod og 
Skan0r) maa ogsaa Gotlaendingerne have taget livlig del. 
Derpaa tyder de gotlandske sildeskuder, som ofte omtales 
i de engelske toldruller. Endnu vigtigere var forbindelsen 



GOTL^ENDINGERNES HANDEL PAA ENGLAND OG NORGE. 



169 



med Norge og isser mellemhandelen mellem Norge og 
England. Qmtrent halvparten af de gotlandske kJ0bmaend, 
som kom til Lynn og Hull, tog del i den. 

II. 

Forbindelsen mellem Norge og Gotland er meget 
gammel. Allerede ved slutningen af den seldre jernalder 
synes Nordmsendene at have seilet til Nederlandene og 
til England 1 ; usandsynligt er det da heller ikke, at de 
ogsaa har bes0gt Gotland, 0sters0ens handelscentrum. 
F0rst i Vikingetiden begynder dog den sikre forbindelse. 
Nordmsendene, som fra det 8de aarh. af stadig bes0gte 
Irland, modtog der et sterkt indtryk af Irernes eiendom- 
melige kunst og isser af deres ornamentik. Dette gav 
sig udslag i en eiendommelig norsk-irsk blandingsstil, som 
udviklede sig i det vestlige Norge og derfra gjennem 
handel og skibsfart synes at have udbredt sig til Got- 
land 2 . Norske vikinger kom ofte til Gotland — vel 
baade for at r0ve og for at handle — . Og det gotlandske 
sagn fortseller, som bekjendt, at Olaf den hellige paa sin 
flugt til Rusland lagde til ved Gotland og kristnede flere 
af indbyggerne 3 . 

I Vikingetiden var 0stlandet endnu Norges 0kono- 
miske midtpunkt. Der fandtes landets eneste handels- 
stseder, Skiringssal og Tunsberg. Derfra gik skibsfarten 
mod syd gjennem 0resund til 0sters0en og Gotland. 



i 



2 



3 



Se I. Undset: „Fra Norges seldre jernalder" i „Aarb0ger for 

Nordisk Oldkyndighed" 1880, s 141 og 182. 

Sophus Miiller: „Dyreornamentiken i Norden", i Aarb. f. Nord. 

Oldk. 1880 (se isser s. 294 f.). 

Guta Saga k. 3; jfr. 01. s. helga; Heimskr. k. 193 og S. Bugge 

i „B,unverser u s. 290 f. 



170 



ALEXANDER BUGGE. 



Om Olaf den helliges s0skendebarn St. Halvard fortselles 
saaledes, at han engang som handelsmand seilede til 
Gotland 1 . Denne forbindelse mellem 0stlandet og Got- 
land har vistnok fortsat sig gjennem hele middelalderen. 
Fra slutningen af det llteaarh. blev Bergen hoved- 
ssedet for handelen mellem Gotland og Norge. Bergen 
var for Norge, hvad Visby var for 0sters0en, midtpunktet 
for al handel og r0relse. Torfisken, som fra Lofot- 
fiskerierne bragtes til Bergen, lokkede fremmede fra alle 
kanter til byen. Thi t0rfisk, som endnu i Sydeuropa er 
katholikernes almindelige fastemad, brugtes i middelalderen 
over hele Europa. Bergen blev derved en af de vigtigste 
handelsstseder ved Nords0en, og blandt de fremmede, som 
tidligst indfandt sig, var Gotlaendingerne. De danske 
korstogsfarere, som i 1191 bes0gte Norge, siger om Ber- 
gen: „Den er pa grund af sin magt og velstand den 
f0rste by i landet. Den er meget folkerig og har munke- 
og nonneklostere. Der findes en saadan maengde torfisk 
der, at det overgaar alt maal og tal. Der vil man 
kunne se en maengde folk, som alle vegne fra str0mmer 
til, Irlsendere, Gr0nlaendere, Englaendere, Tyske, Danske, 
Svenske, Gotlsendinger og endnu mange andre, som det 
vilde vsere for vidtl0ftigt at opregne." 2 Gotlsendingerne 
pleiede altsaa allerede i det 12te aarhundrede at besoge 
Norge. Deres skibsfart og handel paa Bergen ned gjen- 
nem det 13de aarhundrede kan vi desvaerre ikke f0lge. 
Thi i Norge er der af gamle brevskaber vedr0rende 
naeringslivet bevaret yderst lidet, — og paa Gotland slet 



1 Mon. hist. Norvegioe, udg. af G. Storm, s. 155 (Acta Sancti 
Halvardi). 

2 Se skriftet „De profectione Danorum in terram 
sane tarn", udg. i Langebecks „Scriptores u V; jfr. Munch, 
„Det norske Folks Historie", 3, s. 225 if. 



GOTL^NDJNGERNES HANDEL PAA ENGLAND OG NORGE. 171 

intet. Det er i udenlandske arkiver, vi maa s0ge vore 
oplysninger. Af et enkelt sted i Haakon Haakonss0ns 
saga ser vi dog, at Gotlaendingernes handel paa hans 
tid, saa langt fra at vfere opli0rt, snarere havde tiltaget 
og var 0get. Det er i anledning af den store brand i 
Bergen 1248. Fra en anden, men ganske sikker kilde 
ved vi, at der ved denne leilighed laa over 200 skibe 
ude paa Vaagen 1 . Haakon Haakonss0ns saga fortseller, 
at der blandt disse var mange kugger, som var komne 
fra Gotland 2 . Flere oplysninger om forbindelsen mellem 
Norge og Gotland i det 13de aarhundrede har vi des- 
vaerre ikke. Men fra begyndelsen af det 14de aar- 
hundrede begynder kilderne at flyde rigeligere. Det er 
isser de engelske toldruller, sora skaffer os nye oplys- 
ninger. De viser, at Guterne havde kastet sig over en 
ny nseringsgren, nemlig handelen mellem Norge og Eng- 
land. De fleste af de gotlandske kj0bmsend, som naevnes 
i toldrullerne, stod ogsaa i forbindelse med Norge. De 
hentede t0rfisk og tran i Bergen og fiskede sild udenfor 
Bohuslen. I Bergen har Gotlaendingerne tydeligvis havt 
sine vareoplag og et fuldstsendigt handelsfaktori. I gaar- 
den „Guldskoen u havde de bl. a. sine boder. Den lOde 
nov. 1305 kom der, som naevnt, til Lynn et skib til- 
horende Simon Rusk fra Gotland, med varer for Simon 
Rusk, Simon Morp, Aslacus og Eynerus. Varerne: t0r- 
fisk, tran og gjedeskind, tyder paa, at skibet kQm fra 
Norge, fra Bergen. Derpaa tyder ogsaa skibets navn 
Goldscobusce („Guldskobussen"); det maa betyde 
„bussen fra gaarden ^Guldskoen" i Bergen". En Got- 
lsending nsevnes ogsaa i 1316 som gaardeier i Bergen. 



1 Matthseus Parisiensis V 8. 3(> (i Rer. Brit, medii sd\i scrip- 
tores). 

2 Hakonar saga Hakonarsonar (Ungers udg.) k. 287 (2G0). 



172 



ALEXANDER BUGGE. 



Mandens navn var Einar gotneski (d. e. den got- 
landske 1 ); det er vistnok efter ham „Einarsgarden" er 
opkaldt. Han er vel ogsaa samme person som den Einar 
(Eynarus), der i 1305 f0rte varer til Lynn i „Guldsko- 
bussen". Denne Einar gotlandske maa have vseret en 
anseet og indflydelsesrig mand i Bergen. Thi retter- 
boden af 1316 om kjobstsevne 2 bestemmer, at Einar 
gotneski sammen raed 7 andre maend skal have for- 
kj0bsret paa alle udenlandske maends varer, som kommer 
til Bergen. Af disse otte er Einar alene udlsending; de 
andre er norske (deriblandt en fra Hjaltland). Man 
maa vel deraf slutte, at Einar har faaet borgerret i 
Bergen. Om Einar ved vi ellers intet. Hans gaard om- 
tales ofte; den maa have vseret temmelig stor og vid- 
loftig. Thi Bergens lagmand havde kontor der og tyske 
kjobmaend sine boder 3 . Ogsaa den store gotlandske 
kj0bmand Sigleif eller Selef (Susse) 4 drev stadig handel 
paa Bergen og havde vistnok en afdeling af sin forret- 
ning der, om han end selv boede i Lynn. I 1305 kom 
der to gange et skib til Lynn ved navn Selefsbusce 
(Selefsbussen) med t0rfisk, tran og t0mmer. Skibet fortes 
den ene gang af Olavus Lung de Norwegia og an- 
den gang af Johannes Lung de Norwegia. Olaf 
Lange var en anseet kj0bmand i Bergen. Han naevnes 
foruden flere gange i toldrullerne ogsaa i retterboden af 
1316 (Olafr langr) som en af dem, der fik forkjobsret 
paa fremmede varer, Forholdet mellem Olaf Lange og 



1 Muligt er det ogsaa, at Einar har vseret en Nordmand, som 
. handlede paa Gotland. Navnet findes i Sverige (Enar), men. 

er ikke paavist paa Gotland. 

2 Norges gamle love 3, 8. 122. 

8 D. N. I n. 101 og 122 (s. 111). 
4 Se nedenfor. 



GOTL^NDINGERNES HANDEL PA A ENGLAND OG NORGE. 173- 

Sigleif er uklart. Men den onistaendighed, at Selefs- 
buss en kommer til Lynn to gange i samrae aar (i jull 
og i november) fort af to forskjellige raaend, synes at 
tyde paa, at ingen af disse to har eiet skibet, men at 
de har f0rt det for Selef. 

Ligesora Hanseaterne saaledes havde ogsaa Guterne 
handelsforbindelser ikke blot med Bergen, men ogsaa 
med det sydlige Norge. De drev, som f0r naevnt, silde- 
fiske paa Bohuslenskysten. I dette deltog bl. a. Selef; 
den engelske konge skyldte ham saaledes engang 73 £ 
for 20 last norsk sild 1 . Ogsaa S0rle og Martin fra 
Gotland deltog sandsynligvis i sildefiskerierne udenfor 
Bohuslen. Thi baade de og Selef kom til England i 
Broder Osbertus fra Viken's skib. (Broder Osbertus har 
vel h0rt hjemme i Dragsmark kloster). Det er vserd at 
laegge merke til, at Broder Osbertus kom til England 
adskillige gange, og nsesten stadig bestod hans last af 
sild. Derimod f0rer baade S0rle og Martin gotlandske 
varer (nemlig voks) i hans skib til England. Man kan 
deraf slutte, at disse kjobmaend er komne til sildefiske- 
rierne i sine egne skibe med en ladning af voks og andre 
varer fra 0sters0en. Disse har de saa dels solgt i Norge 
og dels paa fremmede skibe udfort videre til England. 
Sit eget skib har de ladet med sild og er seilet denned 
enten til Gotland eller kanske tilRusland 2 ; (at de ogsaa 



1 Ancient Petitions n. 3662 (i Public Record Office i London). 
Iflg. Rogers „History of Agriculture and Prices in England" 
(I s. 641) solgtes sild i England pr. tusen (d. e. 1200); et 
tusen kostede mellem 1260 og 1370 5 — 7 s. 

2 Man kan af toldrullerne se, at det ofte hsendte, at en kj0b- 
mand havde varer paa et skib og dog ikke selv fulgte med. 
Det almindelige var dog, at kj0bmanden fulgte sine varer. 



174 



ALEXANDER BUGGK. 



stod i forbindelse med Rusland, derpaa tyder den voks, 
som de indf0rte til England). 

Ogsaa paa Tonsberg drev Gotlsendingerne handel. 

I T0nsbergs gamle kirke fandtes der en nu forsvun- 
den gravsten, hvorpaa der stod: Hie loco tumulati 
duo Gutenses, ambo fratres, unus vocatus 
Olaus et alter Botolfus. (Her er begravet to 
Gotlsendinger, begge brodre; den ene hed Olaf, den 
anden Botolf 1 ). Stenen er antagelig fra det 14de aarh. 
Ved disse to br0dre maa vi uvilkaarlig taenke paa de i 
toldrullerne naevnte Olauus og Bothulphusfra Got- 
land, som begge drev handel paa England og Norge for- 
uden ogsaa paa Flandern og Wismar. Gravstenen viser 
ialfald, at Gotlaendingerne ogsaa havde forbindelse paa 
Tonsberg. 

Nordmaendene har visselig ned gjennem middel- 
alderen drevet handel paa Gotland. Derom har vi dog 
meget faa efterretninger bevaret. Naesten det eneste, 
som minder derom, er navnet Gaut, der saa ofte naevnes 
i de engelske toldruller. Thore, Hamon, Oderus og 
Ernaldus le Gaut (ell. le Qwyterzoldn. hvitr, hvid), Ni- 
cholaus, Thore og Olof Smerelichir, som ligeledes synes 
at vaere Bergensere, er f0rere af skibe ved navn Gaut 
(Gauter). Johannes Gaut, der kom til Lynn 7 febr. 
1307 med sild i la Katerine, synes snarere at vaere Gute 
end Nordmand. Gotlaending er ligeledes Simon Rout, 
der i 1305 kom til Lynn i „le Gaut. u Ellers synes 
ordet Gaut udelukkende at vaere anvendt paa norske; 
det betyder, som naevnt, „en, der farer paa, driver han- 
del paa Gotland". Af det foregaaende kan man slutte, 
at det mest var Bergensere, som seilede paa Gotland. 



N. Nicolayseii: „Norske Fornlevninger" s. 188. 



GOTL^ENDINGERNES HANDEL PAA ENGLAND OG NORGE. 



175 



Ogsaa fra Tonsberg foregik der dog lidt skibsfart did # 
Paa St. Olafsklostrets gamle tomt i T0nsberg er der 
fiindet en marmorgravsten fra omkr. 1350. Indskriften 
paa den lseses saaledes: Her . ligger . Ormer . Si- 
raunersun . vndir . steini . nidr . Gud . signi . 
sal . hans . Hermunder . keypti . raik . i . Got- 
land e. Denne Hermund niaa vrere Hermund Bergss0n, 
der var en anseet mand i Tonsberg mell. 1350 og 1360, 
og som altsaa har drevet handel paa Gotland 1 . Mange 
af de Guter, som seilede til England og Norge, maa 
have vseret rige og anseede folk, kj0brasend i det store. 
Vi ser dem hvert aar komme til England med varer 
baade i et og flere skibe. Vi ser dem staa i forbindelse 
med hele Nord-Europa: Rusland, Sverige, Hansestaeder, 
Mandern og Norge. Mange af dem opnaaede ogsaa 
aere og anseelse i udlandet. Vi har h0rt om Einar den 
gutniske, der blev en af de mest formaaende kj0bmaend i 
Bergen. 

Den betydeligste af alle de gotlandske kjobmsend, 
vi kjender, var dog Sigleif (Selef ell. Siglavus) eller, som 
han ogsaa kaldes, Selef Susse 2 . Hans navn opf0res 
ofte i toldrullerne fra Lynn, hvorhen han indf0rte varer 
baade i egne og i norske skibe. Sin hovedforretning 
havde han i Lynn. De andre gotlandske kj0bmaend kjen- 
der vi kun af navn. Men Sigleif h0rer vi ofte om baade 
i engelske og i norske brevskaber fra denne tid. F0rst 
er det en sag, han havde med to tyske kj0bmsend, som 
var bosatte i London, Hildebrand fra Neuhofen (de 
Noua Curia) og Hildebrand Sundermann (de socie- 



1 Foreningen til Norske Fortidsmindemeerkers Bevaring (1877) 
s. 24 f. 

2 Betydningen af tilnavnet Susse er ubekjendt. 



176 



ALEXANDER BUGGE. 



tate illorum mercatorum de Allemannia qui 
habent domum in ciuitate nostra Londoniensi 
que Gildhalle(!) Teutonicorum vulgariter nun- 
cup at ur). Noget kobber, som tilh0rte disse kj0bmaend r 
var i Tyskernes hus i London stjaalet af norske rovere 
(depredatores de Norwagia). Det veiede* 7910 
pund og havde en vrerdi af 80 £ . Hvordan det er gaaet 
til, at de norske „r0vere" er komne i besiddelse af saa 
raeget kobber, fortselles ikke. De maa paa en eller an- 
den maade have bemsegtiget sig det og vaere seilet der- 
med til Lynn, hvor de solgte det til Sigleif Susse. I 
Lynn lagde nu nogle borgere, uvist af hvilken grund, 
beslag paa kobberet. Det er i den anledning, vi h0rer 
om denne sag, i et brev fra den engelske konge 1 . Bre- 
vet er fra 10 juli 1307. Kongen befaler i dette brev r 
at borgerne i Lynn skal udlevere kobberet igjen, da 
Sigleif Susse har stillet sikkerhed for, at han vil staa til 
regnskab for det ligeoverfor kongen og de to tyske 
kJ0bmsend. 

Vi skulde jo nu tro, at vi var faerdige med denne 
sag, — men langtfra. Der maa vsere kommet nye for- 
viklinger mellem Sigleif og de to Hildebrander ; og som 
altid i England trak sagen i langdrag. Vi h0rer om den 
paany den 20de September 1312 2 . Siglawus Susse 
fra Gotland saetter i sit sted to Englaendere for at m0de 
i retten „ Kings Court" i en sag angaaende noget kobber, 
som der gJ0res krav paa fra Hildebrand de Nova Curia 
og Hildebrand Sundermann. Men endnu blev ikke sagen 
afgjort, Thi 28de februar h0rer vi om den paany 8 . Da 



1 Close Rolls, no. 129. Anno 35, Edward I, (i Record Office). 

2 Calendar of Close Rolls, Edward II, 1307—1313, s. 551. 
8 Do. do. s. 569. 



GOTL^NDINGERNES HANDEL PAA ENGLAND OG NORGE. 



177 



skulde den fore i „Court of Chancery". Det ser ud, 
som oni Tyskerne tilslut har ladet sagen falde. Vi har 
et brev fra Sigleif — vistnok fra den tid — bvori ban 
beder kongen om at faa vaere fri og kvit i denne sag, 
da de to Hildebrander nu i femten dage ikke har svaret 
paa kancelerens skrivelse l . 

Inridlertid maa Sigleif stadig have gaaet fremover 
i anseelse og velstand. Det var skibsfarten paa Norge, 
som skaffede bam hans rigdoni. Han havde, som nsevnt, 
vareoplag og skibe i Bergen og deltog i de store silde- 
fiskerier ved Bohuslenskysten. Vi har saaledes bevaret 
et udateret b0nskrift til den engelske konge, hvori han 
beder om at faa betalt dennes gjseld til ham 3 . Gjaelden 
bestod i 75 £ 16 s. 2 d., som kongen skyldte ham for 
omkostninger (antageligvis proviantering) ombord paa ski- 
bet „Cristofre u , og i 73 £ 6 s., som man skyldte ham 
for 20 last sild fra Norge 2 . 

De f0rste gange vi h0rer om Sigleif Susse, kaldes 
han bare „kJ0bmand fra Gotland". Siden maa han have 
faaet borgerskab i Lynn. Thi i de to sidstnaevnte b0n- 
skrifter kalder han sig: „Kongens kj0bmand og borger i 
Lynn". Ja Sigleif maa vaere bleven en af de mest an- 
seede og indflydelsesrige kJ0bmsend i Lynn; han op- 
traadte endog engang som kongelig gesandt. Under Ed- 
ward II og Haakon V havde der stadig vaeret strid og 
fiendtligheder mellem Nordmaendene og Englaanderne. 
Skipperne og kj0bmaendene klagede over forurettelser og 
overgreb. Ofte kora det til blodige slagsmaal; en tidlang 
truede det endog nied aaben krig 3 . Den engelske konge 



1 Ancient Petitions (i Record Office) no. 860. 

2 Ancient Petitions n. 3662. 

3 Se min af handling om „Handelen mellem Norge og England". 

Hist. Tidsskr. 3. R. V. 12 



178 



ALEXANDER BUGGE. 



s0gte ofte at maegle fred. Saaledes sendte han i 1316 
tre kjobmsend over til Norge for at faa istand en ven- 
skabelig overenskomst 1 . Kj0bmaendenes navne var Ber- 
nardus Barran, Siglawus Sussi og Johannes de 
Walton. Kj0bma3ndene kom over til Norge i l0bet af 
sommeren og overrakte kong Haakon sine breve. Denne 
sammenkaldte et m0de mellem de engelske og norske 
kJ0bmsend for at dr0fte de gjensidige klager over foruret- 
telser og tab. Men det viste sig, at Enghenderne ikke 
havde tilstrsekkelig fuldmagt. De maatte derfor vende 
hjem med uforrettet sag. Kong Haakon skrev i anled- 
ledning af dette et temmelig kj0ligt brev til den engelske 
konge og sagde, at han vilde vente, til der kom gesandter 
med ordentlig fuldmagt. F0rst flere aar efter blev der 
sluttet endelig fred mellem Norge og England. — Om 
Sigleif Susse h0rer vi intet mer. Han er sikkerlig d0d 
som borger i Lynn. 

Der er et sp0rgsmaal, som paatraenger sig en un- 
der alt dette. Har de gotlandske kj0bmsend, som bosatte 
sig og drev handel i Norge og England, vaeret medlem- 
mer af den tyske Hansa? I Brugge, hvor Tyskerne fra 
gammel tid af havde sin Hansa, maatte det have sine 
store fordele for Gotlaendingerne ogsaa at vsere medlem- 
mer af denne. Men i England og Norge var det en 
anden sag. Did kom Guterne ligesaa tidlig som Hanse- 
aterne. De fik Sig paa egen haand sine privilegier og 
breve. Paa lignende maade havde i Bergen Englsenderne 
sit eget handelsfaktori, sine gaarde og boder. De dan- 
nede en egen fremmedkoloni. Det samme var vist til- 
faeldet med Gotkendingerne. Naar Einar gotneski naev- 
nes i retterboden sammen med bare norske msend, synes 



1 Patent Rolls, anno 0, Edward II; (brevet er dateret l2te 
april). 



GOTL^NDNIGERNES HANDEL PAA ENGLAND OG NORGE. 



179 



det iaMald at tale for, at Gotlaendingerne i Bergen ikke 
betragtedes paa samme raaade som Hanseaterne. Og det 
samme var, tror jeg, tilfaeldet i England. Det var jo 
ikke Hanseaterne alene, som havde sine faktorier og 
„kontorer u i de engelske byer. Flamlaendere, Italienere, 
ja selv Sydfranskmsend havde det samme. Sigleif Susse 
htfrte ialfald ikke med til Hanseaternes forbund. I 
sagen mellem ham og de to Hildebrander siges de to sidste 
at tilh0re societas mercatorum de Alemannia, me- 
dens Sigleif kaldes mercator de Gutlandia. Og 
siden blir han borger i Lynn, ja kongeligt sendebud til 
Norge. 

Jeg tror i det hele, at der rundt om i Norden for 
Hanseaternes tid fandtes et rigt udviklet handelsliv, en 
kjobmandsstand med rigdom og anseelse og udviklede in- 
stitutioner. „Kongespeilet" og den gammelnorske sel- 
skabsret viser det tydeligt. En saadan udvikling kunde 
ikke afbrydes og knaekkes med engang. F0rst ved midten 
af det 14de aarhundrede, efter den Sorte d0d, var det, 
Hanseaterne vandt herred0mme i Norden. 

Jeg tror heller ikke, at Hanseaterne i den f0rste 
halvdel af det 14de aarhundrede var herrer over Nord- 
Europas handel. Visby var endnu, nsest efter Liibeck, 
0sters0ens vigtigste handelscentrum. Og handelen der 
var, som jeg i det foregaaende har s0gt at vise, slet 
ikke bare i Tyskernes haender. Ved Nords0en laa 
Brugge, Nord-Europas st0rste og rigeste handelsstad. 
Hollaenderne og Friserne, der ikke tilh0rte den tyske 
Hansa, drev livlig handel og skibsfart, — som det bl. a. 
fremgaar af de engelske toldruller. Og i England ser 
vi det samme. Italienerne drev endnu sin store uld- 
handel der og var financielt landets herrer. Toldrullerne 
fra London viser os, at der til denne stad kom en broget 

12* 



180 



ALEXANDER BUGGE. 



msengde af fremmede: Italienere, Hollsendere, Fransk- 
maend og Tyskere. De fleste skibe, som i slutningen af 
Edward I's regjeringsaar kom til Lynn, var flamske eller 
hollandske, som no. to kommer Tyskerne ; dernsest en 
talrig skare af andre: Gotlaendinger, Nordmsend, Nord- 
franskmsend o. s. v. Den tid skulde komme, da Hanse- 
aterne blev Nord-Europas handelsherrer; men derfor maa 
man ikke glemme, at dette ikke altid har vaeret saa. 



MINE ER1NDR1NGER FRA NORGE. 

AF 

G. NORMAN. 
MEDDELT AF T. H. ASCHEHOUG. 



Min Ven Professor Aschehoug, med hvem jeg har 
havt mange Samtaler ora Forholdene i Norge i Begyndelsen 
af dette Aarhundrede, da jeg bes0gte Landet, og om de 
Personer, med hvem jeg der kom i Ber0relse, har op- 
fordret mig til at nedskrive et og andet af hvad der har 
faestet sig i min Erindring fra den Tid, og jeg har beslut- 
tet mig til at gjore et Fors0g, uden store Forhaabninger 
om at vaere istand til at levere noget, der kan vaere af 
Interesse for ham eller andre. I ethvert Fald kan jeg 
ikke gJ0re nogen Skade derved, om det end kan haende, 
at jeg gj0r lidet eller intet Gavn. 

F0r jeg begynder mit Arbeide, b0r jeg imidlertid 
oplyse. hvem og hvad jeg er. . Dette vilde vaere un0d- 
vendigt for 50 Aar tilbage, men nutildags maa mit 
Navn vaere saagodtsom glemt i Norge. Jeg nedstammer 
fra en Kj0bmandsfamilje, som i flere Menneskealdre ikke 
alene havde betydelige Forbindelser med Norge. men 
endog sin vaesentlige Forretning med dette Land. Forbin- 
delsen existerede i ethvert Fald i min Oldefader, Richard 
Norman's Tid. Denne omtales i en londonsk Veiviser 
fra 1740 som Kj0bmand, boende i Blackfriars og d0de 
orakring 1750. Han efterfulgtes i Forretningen af min 
Bedstefader, James Norman, som d0de i 1787 efter f0rst, 



182 



G. NORMAN. 



saavidt jeg ved, at have overdraget Forretningen til sine 
S0nner, George og Richard. Den sidste traadte snari 
ud af Firmaet, og den f0rste, min Fader, f0rte Forret- 
ningen alene til omkring 1822, da han overgav den til 
sine to seldste S0nner, Richard og mig, soni under Fir- 
maet G. Norman & S0n (min Fader havde velvillig laant 
os sit Navn) drev den sammen til 1830. 

Tidlig i dette Aar d0de min dyrebare og uforglem- 
melige Fader. Jeg var da ugift, og da Forretningens 
Udsigter var alt andet end lovende, og jeg desuden eiede 
en Formue, der var fuldt tilstrsekkelig for mine Forn0- 
denheder, trak jeg mig ud af Forretningslivet efter at 
have sorget for, at min omtalte Broder kom ind i et agtet 
Firma, D'Hrr Sewell, en Ordning som jeg antog vilde 
vaere til Fordel for begge Parter. 

Vort Huses Forretninger bestod' vsesentlig i at mod- 
tage T0mmer og Planker i Consignation, men leilighedsvis 
ogsaa i Kj0b for egen Regning, og dette var isaer Til- 
faelde -med hvad der leveredes fra Hafslund Brug under 
dets paa hinanden f0lgende Eiere, Holter, Wessel og Rosen- 
krantz, med hvem vi havde mange og vigtige og for begge 
Parter fordelagtige Forretninger. Jeg formoder, at Peder 
Holter havde den st0rste Formue, som kjendes i Norge 
i de sidste to hundrede Aar. Han var Eier af Hafslund, 
Borregaard, Ljan og Gahn. Naar han opholdt sig i Chri- 
stiania, boede han, saavidt jeg ved, i det store Hus, som 
jeg erindrer fra 1826 som Hotel du Nord. Jeg eier et 
Miniaturportrset af Peder Holter, som maa have lignet 
Originalen meget. Jeg betvivler, at Bernt Anker nogen- 
sinde var saa rig, da han med uhyre Eiendomme altid 
var i Gjeld. 

Vort Hus bes0rgede ogsaa Assurancer, Afskibning 
af Varer og Modtagelse af Remisser. I mange Tilfaelde 



MINE ERINDRINGER FRA NORGE. 



183 



raaatte vi, for at opnaa Forretninger, give store Forskud, 
hvis Tilbagebetaling beroede paa Salg af Ladninger, der 
altfor ofte ikke daekkede dem. 

I det hele f0rtes imidlertid Forretningen med meget 
Held indtil Krigen med Danraark i 1807. Den levede 
dog igjen op med den saakaldte Licence-Handel, og efter 
Fredsslutningen i 1814 blev den atter meget betydelig. 
Forh0ielsen af Traelasttolden i England i 1814 og senere 
Aar gav den et skjebnesvangert St0d, og jeg kan idethele 
sige, at fra den Tid, da jeg forst begyndte at deltage i 
Forretningslivet, til jeg endelig drog mig ud af det, var 
Resultatet af vor hele Drift snarere Tab end Gevinst. 
Jeg takker Gud, at det ikke, som det let kunde gjort, 
gik endnu vserre. 

For at vise, hvor betydelige vore Forretninger var, 
kan jeg omtale, at vi omkring 1815 i Lobet af 1 Aar 
betalte mere end 100,000 i i Told, og at vi paa en Gang 
var Eiere af Sanne og Soli og af Eidsvold. 

I Begyndelsen af Aarhundredet og nogen Tid efter 
var nsesten alle Forretninger med det sydlige Norge i 
Haenderne paa 4 Huse i London. Disse var Wolff & 
Dorville, Sewell & Neck, min Fader og Boulton & Baker, 
Efterf0lgere af Collett & Gram. 

Nu et Par Ord om mig selv. Jeg blev f0dt i Brom- 
ley og efter at vaere forberedt paa en liden Privatskole, 
kom jeg til Eton i 1805 og forblev der til 1810. Af 
graesk og latin, de eneste Lserefag der, laerte jeg lidet, 
men desto mere Cricket, Boldspil og andre legemlige 
Idraetter, i hvilke alle jeg opnaaede stor Faerdighed. I 
April 1810 begyndte jeg at arbeide paa min Faders Contor. 

F0r jeg slutter disse personlige Meddelelser, b0r jeg 
omtale, at jeg i 182 L blev en af Direkt0rerne for Eng- 
lands Bank og vedblev som saadan, indtil April Maaned 



184 



G. NORMAN. 



i indevaerende Aar. I 34 Aar var jeg ogsaa Direktor 
for Brand- og Livsforsikringsselskabet „The Sun", hvis 
f0rstnaevnte Afdeling loenge var den st0rste i sit Slags i 
England. Resten af min Tid siden 1830, da jeg giftede 
mig, har vseret udfyldt af en Landgodsbesidders Pligter, 
bvilke i England optage eller kan optage en hel Del Tid. 

Jeg gaar derefter over til at meddele, hvorledes jeg 
kom til at stifte personligt Bekjendtskab med Norge. 
Era mine tidligste Aar h0rte jeg min Fader tale om 
Norge. Han havde vseret der to Gange mellem 1780 og 
90. Fra Tid til anden havde flere Nordmaend, hvori- 
blandt Statsraad Rosenkrantz, Carsten Anker og Marcus 
Pl0en, bes0gt os i Bromley, men i 1814 fandt en sferlig 
mserkelig Begivenhed Sted. Af Prins Christian Frederik 
var Carsten Anker bleven sendt som hans Gesandt til 
den engelske Regjering. Han blev ikke diplomatisk mod- 
taget og var derfor ikke fritaget for Arrest. Nu traf det 
sig, at han, foruden en Gjeld paa over 2000 £ til min Fader, 
som han sagdes at have betalt til den danske Stat, efter- 
kommende det af den danske Regjering udstedte Dekret 
om Konfiskation af engelske Undersaatters Eiendom, skyld- 
te en Mand ved Navn Atkinson henved 14,000 £. Af 
denne Mand blev han belagt med Arrest, og nu var 
Sp0rgsmaalet, om det lod sig gJ0re at skaffe ham los. 

Ved denne Tid var der to norske Herrer i England, 
der var vore gode Venner, J0rgen og Broder Knudtzon fra 
Throndhjem. De var meget ivrige Patrioter og staerkt 
antisvensk sindede. Min Fader og jeg delte dette Stand- 
punkt. Det stred imod vore politiske Sympathier, at et 
Folk uden sit Samtykke skulde overdrages til en fiendt- 
lig Magt. F0lgen af alt dette var, at min Fader 
gik i Borgen for Carsten Anker og senere lik sluttet et 
Forlig om Fordringens Betaling med 7000 Jt. for hvilken 



MINE ERINDRINGER FRA NORGE. 



185 



Sum, saavelsom for den Sum, han for havde tilgode, han tog 
Pant i Eidsvold Gods. Man havde i senere Aar det Haab, 
at enten Kronprins Carl Johan eller Prins Christian Fre- 
derik, siden Christian 8 af Danmark, vilde tilbagebetale disse 
Penge, der var udlagte for at beskytte Norges Mre. En 
Henvendelse derom blev gjort til begge, til den sidste, 
da han besteg Thronen, men paa begge Steder forgjeves. 
Jeg maa bemaerke, at min Broder og jeg efter Carsten 
Ankers D0d tog Eidsvold Gods i Besiddelse og indfriede 
en Gjeld til Regjeringen, antagelig 50,000 eller 60,000 
Spd., der paahvilede Godset. 

Dette var en uheldig Spekulation. Eiendommen gav 
os aldrig nogen Indtregt og blev, da vi adskiltes, overdraget 
til min Broder, som senere solgte den. Vort hele Tab 
ved denne uheldige Affrere kan neppe have bel0bet sig 
til mindre end 15,000 I, og sandsynligvis var det meget 
storre. 

Den store Fordring paa Carsten Anker var blot en af 
mange, som inin Fader havde i Norge, og endelig blev 
det n0dvendigt, at jeg gjorde en Reise did, for at S0ge 
at frelse saameget som muligt af en hel Del Fordringer. 
der ikke bel0b sig til mindre end 70,000 £. 

Saaledes kom jeg til at gJ0re min f0rste Reise til 
Norge i April 1819. Mine Reisefteller var Marcus Pl0en, 
hvis Hjelp jeg vidste vilde va?re mig nyttig ved mit meget 
vanskelige Hverv, og en engelsk Herre, Mr. Herbert Gal- 
ton, som snart skiltes fra mig. Han var Fader til den 
nulevende Mr. Douglas Galton, bekjendt som fremragende 
Videnskabsmand. 

Vi gik i Harwich ombord i et Paketskib fra G0te- 
borg, en elendig Ship paa 60 — 70 Tons, og blev sat 
iland i Tromosund, hvorfra vi reiste til Arendal og Chri- 
stiansand og derfra tilbnge igjen sarame Vei og videre til 



186 



G. NORMAN. 



Christiania, idet vi besagte alle mellemliggende Byer. I 
Christiania opslog jeg mit Hovedkvarter og foretog der- 
fra Reiser, naar Forretningerne kraevede det, til Dram- 
men, Moss, Skien, Fredrikstad og Fredrikshald. Jeg kom 
forste Gang til Christiania strax efter den store Ildebrand, 
som havde, herjet Byens Bordtomter og forvandlet dem til 
en Askehob. Det sagdes, at det Ankerske Fideikommis 
mistede saameget som 100 Skibsladninger Planker. Det- 
te antager jeg dog maa have vaeret en Overdrivelse. 

Jeg forblev denne Gang i Norge til December 
Maaned og var der det f0lgende Aar 1820 i et lignen- 
de Tidsrum paa omtrent 8 Maaneder. Der var den Gang 
intet respektabelt Hotel i Christiania. Et der holdtes af 
iCastens, var meget daarligt, og jeg opslog mit Kvarter 

[hos Skipper Schou i , hvor jeg traf og boede sammen 

Mr. Myer Myers, en Amerikaner, som var kommet til 
Norge i samme Slags JErinde som jeg, hvilket jeg siden 
vil komme til at omtale naerraere. Han er endnu ilive. 

Paa min Reise i 1820 havde jeg Folge af Mr. J. 
W. Cowell (nu dod), der for 20, 30 Aar siden pleiede 
at bes0ge Norge for at fiske. 

Af hvad jeg har sagt eller kommer til at sige, maa ,» 
det ikke sluttes, at der ikke var rige Folk i Norge paa 
den Tid. Selv i den vserste Tid, ved Krigens Slutning og 
nogle Aar efter, havde min Fader store Belob af norske 
Penge i sine Hsender, hvormeget erindrer jeg ikke — , 
maaske fra 50,000 — 100,000 £. Jeg husker godt, at jeg 
var hjertelig glad, da det hele var tilbagebetalt, da jeg 
frygtede, at der kunde opstaa Vanskeligheder, om vi hav- 
de beholdt Pengene, og de var blevne fordrede tilbage 
uden tilstraekkeligt Varsel, hvad der engang hsendte med 
Haagen Mathiesen, der beordrede 10,000 ^ paa en Gang 
anbragte i engelske Statspapirer, som han saaledes erholdt 



MINE ERINDRINGER FRA NORGE. 



187 



til en Kurs af 56 for 3 % Obligationer. Didrich v. Cap- 
pelen i Skien, P. A. Heuch i Krager0 og Marcus Pl0en 
havde til sine Tider store Summer hos min Fader, og 
han havde mange mindre Kreditorer. 

I Aarene 1823—24—25 kom, der nyt Liv i Han- 
delen, og efter Krisen i 1825 havde mit Hus nye, paa 
Forskud fra den seneste Tid beroende Fordringer paa 
Norge, der saaledes blev en Tilvext til det forviklede 
Mellemvaerende af tidligere Datum. Dette bragte mig 
igjen til Norge med min Broder Henry for et Tidsrum 
af omtrent 3 Maaneder i 1826 og atter i 1828 for nogle 
Uger. Heri bestaar mit personlige Bekjendtskab med 
Norge, hvilket jeg erkjender at have forklaret med en 
Vidl0ftighed, der smager stserkt af Egoisme. Dog tror 
jeg, at det meddelte indeholder noget af Interesse; i 
ethvert Fald var det n0dvendigt som en Slags Fortale 
til, hvad der vil komme efter. 

Det som jeg nu agter at nedskrive, vil blive af en 
noget broget Beskaffenhed, da det imellem vil forekomme r 
at jeg efter at have behandlet et Emne, indtil jeg ikke 
har mere at sige om det, og er gaaet over til et andet r 
kan komme paa noget nyt vedkommende det f0rste, hvil- 
ket jeg da uden Betsenkelighed anf0rer, om det end kom- 
mer paa et Sted, hvor det egentlig ikke h0rer hjemme. 
Det er ligesaa langt fra min Hensigt, som det ligger 
over rain Evne, at levere en fuldendt literaer Compo- 
sition. 

Jeg gaar nu over til en Fremstilling af Norges 0ko- 
nomiske Stilling paa den Tid, da jeg bes0gte Landet. 
Den kunde neppe have vseret vaerre uden i et af 
Krig herjet Land. En Raekke af Ulykker havde truffet 
det. Mange af dets Handelsskibe var h0ist grusomt og 
uretmaessigt blevne r0vede i 1807. Nogle kj0btes eller 



188 



G. NORMAN. 



byggedes, da Licence-Handelen begyndte, og der var 
forholdsvis heldige Konjunkturer for Skibsrhederiet ind- 
til Fredsslutningen. Da faldt Fragterne, Skibene blev 
naesten vaerdtese og mange solgtes i England til Op- 
hugning. 

Skoveierne led under de lave Priser paa Traelast 
og Export0rerne under den enorme Traelasttold i Eng- 
land og den almindelige Synken af Priserne. Som Exem- 
pel kan tjene, at 120 12-Pods 3-Toms Planker, som i 1809 
var omkring 80 £ vaerd, leverede i London, i 1830 kunde 
kj0bes for 30 £. 

Paste Eiendomme — Jord og Huse — var blot 
salgbare til saa yderlig nedsatte Priser, at Panthavere 
saavelsom Eiere var udsatte for umaadelige Tab, dersom 
de nodtes til at realisere deres Eiendomme. 

Den danske Regjering havde fulgt den daarlige Skik 
at udlaane Penge paa fast Eiendom, antagelig i Haab 
om derved at kunne opelske industriel Foretagsomhed, da 
der ikke krsevedes hoiere Rente end 4 %. 

Et andet 0delseggende Onde var i Norge Forholdet 
med Papirpengene. Den gamle danske Courant var ble- 
ven afl0st af Rigsbanksedlerne, begge var faldne til en 
ruinerende lav Kurs og tiltrods for det Slags Erstatning, 
som Loven havde bestemt, tabte Folk, hvis eneste Eien- 
dom bestod i Penge udlaante paa fast Pant, enten alt 
* eller ialfald en stor Del af hvad de f0r havde eiet. 

Oprettelsen af Statsbanken var, skj0nt den tilsidst 
skaffede Landet en Papirmynt, der i Soliditet kunde 
maale sig naesten med ethvert Lands i Verden, fra f0rst 
af en meget tung Byrde. Aktierne gav i mange Aar intet 
Udbytte, og jeg kunde have kj0bt Aktier paa 100 Spd. 
for 50 paa en Tid, da den engelske Kurs var 10 Spd. 
pr. £ Sterling. Med andre Ord, jeg kunde have faaet 



MINE ER1NDRINGER FRA NORGE. 



189 



for 5 £, hvad der nu er vaerd 40 eller 50 ■£. Jeg erin- 
drer, at jeg tsenkte, at det vilde have vaeret en god Spe- 
kulation at kjobe Aktier, men jeg kunde ikke insistere 
paa dette ligeoverfor min Fader, som havde tabt og tabte 
en Forraue og ganske naturlig vilde have kviet sig for 
at indlade sig i nye Spekulationer i Norge. 

De udenlandske Kreditorers Stilling forulempedes 
meget ved de da gjeldende norske Love. Panthavere 
havde naturligvis Fortrinsret til den Sikkerhed, de havde 
faaet, men foruden disse blev de, som havde saakaldte 
chirographiske Fordringer, betalte fuldt ud, for Regnskabs- 
kreditorer fik noget. I den sidste Klasse var de frem- 
mede Kreditorer i Almindelighed, og som Folge deraf 
erindrer jeg neppe nogensinde at have modtaget nogen Divi- 
dende i et Fallit-B3, uden i Tilftelde, hvor jeg havde sseregen 
Sikkerhed. Naturligvis tog Udlsendinger i senere Aar, 
da de havde laert at forstaa Loven, de n0dvendige For- 
sigtighedsregler, og jeg har ofte m0dt -i Forligelseskom- 
missionen for at afslutte Forlig ora Tilgodehavende. 

Nsesten hele den Tid, der omfattede mine to f0rste 
Ophold i Norge, var en meget betydelig Sag for Rot- 
ten, der afhang af Loven om Skyldner og Fordringshaver. 
Min Ven Myers, som Fuldmnegtig for sit Hus i Norfolk 
i Virginia var den klagende Part og nogle Kjobmsend i 
Drammen den anklagede. Hvad der stredes om, var 
VsBrdien af en Skibsladning Tobak paa omtrent 15,000 £, 
rekvireret af indstevnte, for hvilket de havde forpligtet 
sig „en for alle og alle for en ;< . 

Det Sp0rgsmaal, der skulde afgj0res af Hoiesteret, 
var om Sagen kunde betragtes som en Vexel-Sag. Ret- 
ten afgav en benegtende Kjendelse, og Myers opgav da 
Sagen, tabte sine Penge og forlod Norge. Betragtet som 
en sirapel Kontrakts-Sag var hans Fordring naturligvis 



190 



G. NORMAN. 



utvivlsom, men han ansaa det ikke for Umagen vaerd at 
forf0lge den. 

Morgenstjerne var den Advokat, som Myers benyt. 
tede, og jeg tror, men ved det ikke sikkert, at J. A. 
Hielm f0rte Modpartens Sag. Jeg overvar undertiden 
Retsforhandlingerne og var ofte naervaerende, naar der 
fandt Raadslagninger Sted mellem Mr. Myers og hans 
Advokat, hvorunder den sidste pleiede at gaa op og ned 
ad Gulvet og af og til tage sig et Stykke Sni0r og Br0d 
med en Dram til. 

Jeg maa her bemaerke, at Tilstanden i det nordlige 
og vestlige af Landet, i Throndhjem og Bergen, var meget 
bedre end i det sydb'ge. Med Hensyn til den f0rstnaevnte 
By kan jeg tale af Erfaring, da min Fader havde mange 
Porbindelser der. Jeg tror, at de throndhjemske Kjob- 
maend forstod sin Forretning bedre end de 0stlandske. 
Desuden arbeidede Fiskehandelen, der var deres vigtigste 
Bedrift, under ,mindre 0delaeggende Konjunkturer end 
Traelasthandelen . 

Jeg kommer nu til at tale noget om mine person- 
lige Bekjendtskaber i Norge. Jeg maa dog strax gjore 
opmserksom paa, at jeg kun ufuldkomment var istand til 
at deltage i en Samtale paa norsk. Jeg havde studeret 
Sproget under Pastor Kjerulf i London og efter at have 
opholdt mig i Landet en kort Tid, kunde jeg laese det 
med Lethed, men havde aldrig Anledniiig til at skrive det 
og fors0gte kun at tale det, naar det var absolut n0dven- 
digt. I Christiania talte jeg engelsk til Herrerne og 
fransk til Damerne og dem af det mandlige Kj0n, der 
kunde dette Sprog og ikke engelsk. Faa Damer kunde 
tale engelsk. Jeg erindrer i Virkeligheden blot Fru 
Otto Collett som saerlig dygtig i Sproget blandt dem, der 
ikke var engelske af F0dsel, hvilket var Tilfaeldet med 
Fru Keyser og Fru Duborgh. 



MINE ERINDHINGER FRA NORGE. 



191 



Hvad mine Bekjendtskaber angaar, kan jeg sige, at 
jeg kjendte naesten hver eneste Kjobmand fra Christiansand 
til Fredrikshald, begge Steder inclusive, men mere specielt 
KJ0bmsendene i Christiania, Drammen og Skien, hvor min 
Fader havde de fleste Forbindelser og folgelig ogsaa de 
fleste og storste Skyldnere. 

De Forretninger, der fortes af norske Kjobmamd i 
hine Tider, var af en meget enkel Beskaffenhed. Nogle 
havde Sagbrug, til hvis Forsyning de (raedmindre de selv 
havde tilstrsekkelig Skov) aarlig kjobte et vist Kvantum 
T0mmer, som de i Regelen oparbeidede til Planker. Paa 
disse modtog de Ordrer, hvis de kunde faa saadanne, hvis 
ikke gav de dem i CQnsignation. De exporterede ogsaa 
usaget Tommer og Sparrer og importerede Korn osv. for 
sine Arbeidsfolk. 

Nogle foiede Skibsrhederforretninger til deres 0vrige 
Drift. Mange drev Skibsrhederi som Hoved-Forretning. 
Skibene var i Uegelen kun af tarvelig Beskaffenhed og 
anvendtes fornemmelig i direkte Handel med fremmede 
Lande. Fragtfarten, i hvilken norske Skibe siden har 
vundet saa megen Udmserkelse, var da en naesten ube- 
traadt Vei. Nogle af de Skibe, som jeg kan erindre, var 
meget gamle. „Nikolay og Anna tt , der en Tid tilhorte 
det Ankerske Fideikommis, sagdes, saavidt jeg erindrer, 
at vaere 100 Aar gammelt og „Caroline Mathilde", der 
horte hjemme i Skiensfjorden, ikke meget yngre. 

Den tredie Klasse Forretningsdrivende, som jeg her 
behover at omtale, var Butikhandlerne, som indforte og 
udsolgte Varer, baade af fremmed og indenlandsk Pro- 
tluktion. Jeg behover blot i Forbigaaende at naevne 
Jernvserkseierne, der var for faa til at danne en Klasse 
for sig. Fabrikeiere existerede saagodtsom ikke. 

ForretningsmaBnd i Ordets hoieste Betydning, vel 



192 



G. NORMAN. 



hjemnie i Handelsvsesenets Principer og rede til at fore 
deres Spekulationer og Capitaler ind paa nye Baner og 
dygtige til at beregne de sandsynlige Chancer for nye 
Foretagender, fandtes neppe. Familjen Heftye stod, anta- 
ger jeg, 0verst i denne Henseende. Jeg kunde her ogsaa 
naevne Ernst Rohde, Lifkender af F0dsel, saavidt jeg ved, 
som efter at have drevet en ret heldig Forretning, i en 
for ham selv uheldig Time lod sig forlede af ^Irgjerrig- 
hed og Forfsengelighed til at kjobe Hafslund. Crisen i 
1825 feiede ham vsek, til stort Tab for vort Hus saavel- 
som for andre. 

Den norske Handelsstand stod i den Tid idethele- 
taget ikke paa noget h0it Dannelsestrin. Kj0bmsendene 
havde fordetmeste gaaet paa Skole i England og skrev 
og talte vort Sprog, nogle meget, andre mindre godt, men 
deres litersere Dannelse var ringe. 

De var ogsaa gavmilde og gjestfri, og mange gjorde 
meget for sine underordnede. 

En af de mest intelligente af norske Kj0bmaend i 
min Tid var Peder v. Cappelen i Drammen, der virk- 
somt st0ttede Skolevtesenet og for0vrigt ethvert almennyt- 
tigt Foretagende. Han var Eier af Eidsfos Jernvserk, 
hvor jeg har besogt ham, saavelsom paa Augestad, hvor 
han i Regelen boede. Han havde en eneste Datter, gift 
med Pastor Ottesen. 

Idet jeg slutter, hvad jeg har at sige om de norske 
KJ0bmaend, vil jeg blot tilf0ie, at skjont min Fader tabte 
overordentlig store Summer ved deni, tror jeg dog, at de i 
Almindelighed var retskafne og ivrige for at betale sin 
Gjeld, naar de havde Midler til at gJ0re det. Nogle 
sorte Faar kunde vistnok findes iblandt dem. 

Jeg vil nu ber0re det religi0se Standpunkt, der var 
det almindelige i de norske Byer. Der var nogle Voltair- 



MINE ERINDRINGER FRA NORGE. 



193 



ianere, men de raaterialistiske og metaphysiske Synsmaader, 
som nu gj0re saa megen Opsigt i Verden, var enten 
ukjendte eller betragtedes med Ligegyldighed. Geistlig- 
heden var, saavidt mig bekjendt, respektabel og respekte- 
ret, men Beligionen tog man ikke megen Notits af. Af 
de hoiere Klasser syntes de fterreste nogensinde at gaa i 
Kirke, og jeg maa tilstaa, at jeg fulgte mine Venners 
Exempel. Jeg foretog mig om S0ndagen det samme som 
paa andre Dage, skrev Breve, gjorde Visitter o. s. v: 
Dog erindrer jeg at have vseret i Christiania Hovedkirke 
ved en Leilighed, da jeg h0rte Biskop Bech beskrive 
Kronprins Oskar som „Bigets Haab og Fremtidens Glsede". 

I en By paa Vestlandet havde min Fader Handels- 
forbindelser med en hoierestaaende Geistlig — jeg naev- 
ner hverken Navn eller Sted — . Da jeg fandt ham paa sit 
Contor en S0ndag Formiddag, spurgte jeg ham, hvorledes 
han fik bes0rget sine Forretninger i Kirken. Han sva- 
rede, at han, da han havde sin Post at expedere, lod sin 
Kapellan forrette der. Han syntes at forudssette, at der 
ikke kunde vaere noget paafaldende deri. Jeg haaber og 
tror, at der nu er en meget st0rre Religi0sitet blandt de 
dannede Klasser. end i min Tid. Jeg er kommen til 
denne Slutning ved at laegge Maerke til, hvormeget st0rre 
Plads dogmatiske og rituelle Sporgsmaal nu optage i Avi- 
serne, end Tilfaeldet var i Fortiden. 

Jeg gaar nu over til at omtale nogle af mine Be- 
kjendtskaber inden Forretningsverdenen. De fleste af 
disse h0rte hjemme i Christiania, som var mit Hovedkvar- 
ter, og hvor jeg deltog meget i det selskabelige Liv. 

Den Familje, som jeg mest omgikkes, var General 
Haxthausens. Han var en interessant gammel Mand, som 
kjendte mange Mennesker og mange Ting og havde pr0- 
vet meget baade af Medgang og Modgang i Li vet og 

Hist. TidBskr. 3. R. V. 13 



194 



G. NORMAN. 



endog vseret under Anklage for Bigsretten. Mod mig 
var han altid overordentlig venlig og gjestfri. Han havde 
to indtagende D0ttre, den yngste efter min Mening Christi- 
ania forste Skj0nhed. Hvorom Alting er, Lille Frogner 
vil altid vsere et Lyspunkt i min Erindring. Jeg har 
vistnok vseret der de hundrede Gange. 

Siden jeg er kommen til at tale om Skj0nheder, 
skal jeg bemserke, at af de ugifte Darner blev Karina 
Thrane, Datter af den davaerende Eier af Borregaard, 
som ofte var at se i Hovedstaden, og Fr0ken Else Bech, 
Biskopens Datter, anseede for at staa i f0rste Raekke 
blandt disse. Af gifte Darner havde Fru H. Falsen, 
skj0nt ikke lasnger ganske ung, en meget h0i Plads. 
Fru Thulstrup, Professorens Hustru, var i 1814 — 20 
ikke laengere ung, men ikke destomindre et indtagende 
Vaesen — forstandig, talentfuld og elskvaerdig. 

Idet jeg omtaler nogle af de Damer, jeg kjendte, 
maa jeg ikke glemme Kaja Lasson, Datter af Grev 
Wedels Agent, som boede paa Grini. Hun var ikke 
smuk, men havde en prsegtig Stemme og var meget 
musikalsk. Jeg har mange Gange h0rt hende synge 
baade i og udenfor hendes Hjem. 

Familjen Haxthausen bragte mig i Forbindelse med 
deres Omgangskreds, Mansbachs, Dues, Sibberns, Kalten- 
borns og andre, som kunde regnes til Hoffet og Aristo- 
kratiet. Jeg kjendte ogsaa l0seligt Lovenskiold, senere 
Statholder, og General Anker, tidligere Guvern0r i Tran- 
quebar. 

Statsraad M. G. Rosenkrantz havde jeg lsert at 
kjende i England, og jeg saa ham ofte baade i Hoved- 
staden og paa Hafslund. Hans Synskreds var ikke vid. 
og han var noget egensindig og tilb0ielig til at yde den. 
som han engang havde faaet en god Mening om, en ube-1 



MINE ERINDRINGER FRA NORGE. 



195 



tinget Tiltro, der undertiden kora ham dyrt at staa # 
Han var imidlertid en Gentleman i Ordets bedste Betyd- 
ning, som resolut afbr0d ethvert Samkvem med Eng- 
land, da Loven forbod det. Det er med alt dette vanske- 
Iligt at forstaa, hvorledes han med saa stor Formue, ingen 
Gjeld og blot et eneste Barn, kunde tilssette sine Midler, 
saa at han tilsidst stod der som en fattig Mand. 

Jeg var meget sammen med Marcus Ploen, baade 
i By en og paa Hovig, og nod ved hans Bord en udmser- 
ket Bevaertning, der gjorde Skam paa Kjokkenet hos 
Skipper Schou, min respektable Vsert i 1819 *. 

Jeg omgikkes ogsaa flere andre Medlemmer af det 
politiske Fremskridtsparti, blandt hvilke jeg isaer vil nsevne 
Ludvig Mariboe, hvem jeg kjendte godt, ligesom ogsaa 
hans Blad „Patrouillen". Han var en dygtig Mand — 
forfaengelig, men jeg tror haederlig. 

Mange Aar senere kom han til England som Nor- 
ges Advokat i Bod0sagen. Heri havde han ikke Held 
med sig, skj0nt de engelske Ministre i denne Sag var 
f0rte bag^Lyset og havde fuldstsendig Uret. Jeg har 
truffet Denovan, den Agent, som Everth benyttede i 
denne Affsere. Jeg kan blot sige til hans Gunst, at han 
var en meget dygtig Mand, men maa tilfoie, at han paa 
ingen Maade generedes af en 0m Samvittighed. 

Blandt andre Venner, som viste mig Gjestfrihed, 
var gamle Fru Pl0en paa Sk0ien. Huset ligger paa en 

1 Idet jeg omtaler Marcus Pl0en, maa jeg med Taknemlighed 
tilf0ie, at jeg i ham fandt en trofast og saerdeles nyttig Ven, 
stedse rede til at staa mig bi med alle de Midler, som han 
kunde raade over. Hans velvillige Raad var mig til stor For- 
del ved mange Leiligheder. Man skylder Marcus Pl0ens patri- 
otiske F0lelse Tilblivelsen af de to smukke Sange: ,,S0nner 
af Norge, det seldgamle Rige", og „Hvor herligt er mit F0de- 
land". 

13* 



196 



G. NORMAN. 



Hoide med en smuk Udsigt over Fjorden. Dertil kom 
Otto Collett paa Ullevold, Jacob Nielsen, hvem jeg 
engang bes0gte paa hans Eiendom Skandsgaarden ved 
Kongsvinger, Jacob Meyer. Westye Egeberg og mange 
andre, og jeg maa heller ikke forbigaa Lars Smith, som 
havde en Lokke Incognito, ovenfor den nuvserende Slots- 
park og tillige eiede en Gaard ved Torvet. Han var enj 
venlig gammel Mand, men ikke meget poleret. 

Det kan her bemaerkes, at Polk, der paa nogen 
Maade var knyttede til Hoffet, holdt sit Hoved temraelig 
lioit ligeoverfor deres Naboer, som ikke stod i noget 
Forhold til Tronen, uden i Egenskab af TJndersaatter 
eller som Indehavere af Vasa-Ordenen. Jeg omgikkes 
baade dem, som stod udenfor den priviligerede Kreds, og 
dem, som stod indenfor, og nod megen Velvilje af dem alle. 

Jeg maa ogsaa omtale nogle Bekjendtskaber, der 
hverken havde noget med Hoffet eller Handelsstanden at 
gjore. Jeg stod i nsert Forhold til Professor Jacob Key- 
ser, en talentfuld Mand, gift med en engelsk Dame. Jeg 
kjendte ogsaa mere eller mindre godt andre af Professo- 
rerne, som Esmarck, Sorensen og Thulstrup. Med den sid- 
ste og hans ovenfor nsevnte Frue m0dtes jeg ofte i Selskabs- 
livet. Til mange af Regjeringens ledende Maend havde 
jeg ogsaa Kjendskab. Idethele kan jeg sige, at jeg 
kjendte Christiania, dengang en By paa 14 — 15,000 Ind- 
byggere, nsesten ligesaa godt som jeg nu kjender Bromley. 

Af Folk udenfor Christiania vil jeg f0rst og freinst 
omtale Carsten Anker. Han var en dygtig og dannet 
Mand, men som vi sige i England, en halv Gang for 
kl0gtig, thi hans Kl0gt gavnede ham selv lidet og skadede 
andre meget. Han elskede Finesser og Intrige. At gaali 
lige 10s paa Maalet laa ikke for ham. Carsten Tank, |. 
med hvem jeg havde betydelige Forretninger, og hvem 

I 



MINE ERINDRINGER FRA NORGE. 



197 



jeg ofte besogte, engang ogsaa paa hans smukke Eiendom 
Bod, var en anden Sort Mand, forfaengelig og ikke meget 
dybtgaaende, men forstandig og haederlig. Qgsaa Nils 
Aall paa Ulefos kjendte jeg. 

Jeg blev prsesenteret for Kong Carl Johan sammen 
med Mr. Myers i 1819 og blev tilsagt til Taffels. Siden 
traf jeg ham paa Bogstad tilligemed Kronprins Oskar 
og ledsagede begge paa en Udflugt til Bingerike over 
Krogkleven. Han var 2 eller 3 Gange i Norge under 
mit Ophold der. 

Jeg var ikke sjelden Gjest hos Grev Sandels paa 
Ladegaards0en. Han var en smuk Mand, der gjorde 
Indtryk af den tapre Soldat, som han havde vist sig at 
vsere i den finske Krig. Hans Sekretaer var den i sine 
senere Aar i sit F0deland saa bekjendte August v. Hart- 
raansdorff, hvem jeg ogsaa har m0dt i England, jeg tror 
under Udstillingen i 1851. 

Han pleiede at udvikle for mig Kants Mysterier og 
den transcendentale Philosophi i det hele, i Regelen til li- 
den Opbyggelse for mig, er jeg bange for. Jeg har ogsaa 
hort ham beskrive Rsedslerne ved Slaget ved Dennewitz, 
hvor Kronprinsen af Sverige i 1813 seirede over Mar- 
schal Ney. 

Jeg har hidtil ikke omtalt den Wedelske Familje, 
ikke fordi jeg ikke kjendte den, men fordi jeg har saame- 
get at sige om dens fremragende Overhoved, at jeg heist 
vil ofre ham en saeregen Afdeling. 

Ingen af Familjen Wedel boede i min Tid i Chri- 
stiania. Greven boede paa Bogstad, f0rst som Statsmi- 
nister Ankers Stedfortrseder og efter dennes D0d som 
Eier af Stedet. Jeg antager, at han maa have havt en Bo- 
lig i Christiania i den Tid, da han bestyrede Finantsdepar- 
tementet, men jeg erindrer ikke hvor. Jeg har ofte seet 



198 



G. NORMAN. 



ham paa bans Contor. Generalen, Baron Ferdinand, 
boede paa V8ekker0. Han var en smuk h0i Mand, og 
jeg erindrer, at jeg foretog en Tur til G-ardermoen for at 
se ham m0nstre sit Regiment, det akershusiske ridende 
Jaegerkorps, og at jeg derefter reiste sammen med Hr. 
Lovenskiold til Eidsvold, hvor der var samlet et stort 
Selskab. Vi forvildede os i Skoven og mit Reiseselskabs 
Vredesudbrud over Veiviseren var meget komisk. 

Baron Wilhelm Wedel kjendte jeg en Smule, men 
saa ham sjelden; han boede vistnok paa Fornebo. Jeg 
var 2 eller 3 Dage paa Bogstad hos Statsminister P. 
Anker. Han var en smuk gammel Mand, som gjorde en 
statelig Figur ved Middagsbordet med Serafimerbaandet 
over Brystet og den s0lvgalonerede Jseger bag sin Stol. 
Han var overmaade beleven og venlig og udfyldte uden- 
tvivl sin hoie Stilling paa en vserdig Maade. Jeg betviv- 
ler ikke, at det var fra ham, hans Datter havde arvet 
de aedle Egenskaber, som udmaerkede hende i saa hoi 
Grad. 

Jeg kommer nu til Wedel-Familjens Chef, Grev 
Johan Caspar Hermann. Jeg tror, at jeg havde seet 
ham i England, f0r jeg kom til Norge, men erindrer det 
ikke med Vished. I ethvert Fald gjorde jeg snart hans 
Bekjendtskab og var ofte Gjest paa Bogstad. I nogen 
Tid var vort Forhold blot det almindelige Bekjendtskabs, 
men en Dag, da vi var alene sammen i et Vaerelse, sagde 
han omtrent folgende til mig — Ord til andet kan jeg 
ikke gjengive det: „Fra nu af vil vi, om De saa synes, 
betragte hinanden som intime Venner." Man kan vel 
tsenke sig, at jeg nsesten med Henrykkelse modtog et 
saadant Forslag fra en Mand, som jeg i den Grad serede 
og beundrede. Vort Venskab blev i Virkeligheden fra den 
Tid meget intimt. Vi modtes off brevvexlede ofte baade 



MINE ERINDRINGER FRA NORGE. 

i Norge og i England. Jeg havde den Fornoielse 
tagne Gauge at modtage ham i Bromley, og engang 
jeg den forogede Glaede at se ham der ledsaget af Grev- 
inden og deres smukke, elskvserdige Datter Caroline, 
hvem de desvaerre mistede saa tidligt. Det var ved 
denne Leilighed og i mit Hus, at han modtog det Brev 
fra Kongen, der tilb0d ham Statholderskabet. 

Naar vi var adskilte, brevvexlede vi ofte, og jeg 
gjemmer endnu mange af hans Breve, som jeg endnu 
engang vil gaa grundig igjennem, dersom jeg kan samle 
Mod til at gjore det. Mange af dem angik Forretnings- 
sager, og jeg raaa her engang for alle bemaerke, at Gre- 
ven under vor raangeaarige Forbindelse aldrig hverken 
med Mund eller Pen meddelte noget, som i mindste 
Maade kunde kompromittere hans offentlige Stilling. 

Jeg var saa uheldig kun en Gang at vsere i Norge 
under Stortingets Samvaer; jeg tror, at det var i 1828. 
Greven var President, og jeg pleiede imellem at over- 
vaere Forhandlingerne. 

I 1828 var jeg atter i Norge, netop som Canning's 
D0d havde foranlediget Toryregjeringens Tilbagevenden 
til Magten. Kongen blev meget allarmeret derved, i den 
Tro at en Parvenu-Suveraen som han vilde blive ilde 
anseet af de raadende Myndigheder i England og hans 
Trone maaske endog udsaettes for Fare. 

Grev Wetterstedt, som var i Kongens Suite ved 
denne Leilighed, s0gte mig for at forhore sig om min Me- 
ning om Sagen. Jeg svarede, at der ikke kunde vaere 
nogen rimelig Grund til Frygt i naevnte Henseende. 

Det var enten i dette Aar eller i 1826 (jeg erin- 
drer ikke hvilket), at jeg af Grev Wedel blev indf0rt 
hos Statholderen, Grev Platen, med hvem jeg havde 
mange Samtaler om Traelasttolden og andre Sager. 



X 



200 G# NORMAN. 



Jeg kan ikke bestemt sige, hvor mange Gauge jeg 
saa Grev Wedel i England; ved en eller to Leiligheder 
kom han der i private Anliggender. 

Han boede engang i en kort Tid i Berkeley Squ- 
are hos rain Ven Cowell og mig, og jeg erindrer et maer- 
. keligt Trsek af hans Sprogtalent fra den Tid, han boede 
under vort Tag. Han havde vaeret i Underhuset for at 
hore Cannings Tale om Anerkjendelsen af de spanske 
Colonier som uafhsengige Stater. Denne Tale var et 
Stykke Veltalenhed af f0rste Rang, og da Greven kom 
tilbage om Aftenen, gjengav han den for os helt igjen- 
nem med en Troskab, som Avisreferaterne bagefter stad- 
fsestede som fuldstaendig. Alle Oitater og alle de ledende 
Passager var korrekt gjengivne. Han var i Sandhed mserk- 
vaerdigt hjemme i det engelske Sprog. 

Min Ven Broder Knudtzon, som oversatte Ingeraanns 
Tragedie „Blanca" i engelske Vers, kunde vel stilles ved 
Siden, ja maaske over ham. men saa havde ogsaa Bro- 
der Knudtzon i mange Aar boet stadig i England og 
anvendt det meste af sin Tid til litersere Studier. 

I 1828 eller 29 kom Grev Wedel til England i et 
diplomatisk ^Erinde, der angik Trselasttolden. Han viste 
mig sine Udkast i Sagen, der var udmaerkede baade fra 
Formens og Indholdets Side, men dengang gjorde liden 
Virkning. Frihandelens Tid var endnu ikke kommet i 
England. Han boede da i Mount Street, i Naerheden af 
Berkeley Square. 

Det var under hans Ophold i England denne Gang, 
at jeg, efter at vi havde bes0gt Bromley, tog ham med 
til Chislehurst, hvor jeg var indbuden til at deltage i et 
Parti Cricket, et Spil som jeg yndede meget. 

I hin Tid beboedes Camden Place, hvor nu Exkei- 
seren af Frankrig residerer, af Mr. John Martin, Parla- 



MINE ERINDRINGER FRA NORGE. 



201 



mentsmedlera for Tewksbury og Onkel af min Hustru. 
Hun, dengang Miss Sibella Stone, kom ved denne Lei- 
lighed til Cricketpladsen med nogle andre Darner, og 
jeg gjorde Greven opmaerksom paa hende sora min tilkoni- 
mende. To Aar efter blev vi gifte, og i Juli 1831 fod- 
tes vor seldste S0n. 

Vi kaldte ham Hermann efter Greven, og han vox- 
ede op til et meget kjaerligt og lydigt Barn. Efter at 
have gjennemgaaet Militserskolen i Sandhurst, traadte han 
ind i Armeen og blev sora Kaptein i det 57de Regiment 
d0delig saaret i Hovedet af en Musketkugle under Angre- 
bet paa den saakaldte Redan ved Sebastopol 18de Juni 
1855. „Oh quanto minus est, cum reliquis versari, quam 
tui meminisse." 

Den Sorg, jeg f0lte ved Tabet, forhoiedes ved mit 
Mishag med en Krig, der f0rtes til Forsvar for en bar- 
barisk og udlevet Despotisme, som langsomt undergraves 
ved sin egen indre Fordservelse, og i hvilken England 
hverken havde sin JEre eller sin Interesse engageret. 
Det var i Virkeligheden en Aviskrig. 

Jeg kan her notere som noget mserkeligt, at jeg 
aldrig har hort Grev Wedel med et Ord nsevne sin 
Anklage for Rigsretten. 

Efter saaledes at have gjort kortelig Rede for mit 
Forhold til ham, vil jeg sige nogle Ord om bans Aands 
og Karakters Egenskaber. 

Han havde udimerkede Evner. I sine yngre Aar 
havde han laest meget, men da jeg kjendte ham, havde 
ban altfor meget at gj0re til at kunne ofre megen Tid 
paa private Studier. 

Da han fra Ungdommen af havde deltaget i vigtige 
Porretninger, baade offentlige og private, havde han stor 
Menneskekundskab og dannede sig i Regelen en rigtig 



202 



G. NORMAN. 



Opfatning af de Mennesker, med hyem han kora i Be- 
r0relse. 

Han var en trofast JEgtefcelle, en kjaerlig Fader, 
en udmserket Broder og en paalidelig Ven. Han havde 
en umaadelig Arbeidskraft og sparede aldrig sig selv. Saa 
stserk han end var, overan strengte han sig paa denne 
Maade, og jeg ser deri en Aarsag til hans forholdsvis tid- 
lige D0d, i Forening med hans Sorgloshed med Hensyn til 
forsigtig Levemaade, som utvivlsomt forvaerrede den Ansats 
til Gigt, der laa i hans Constitution. 

Han var den mest trofaste af Venner, forsonlig mod 
Modstandere og meget gavmrld mod alle traengende, selv 
naar hans egne pekuniaere Omstaendigheder var langtfra 
glimrende. Han var overordentlig samvittighedsfuld og 
kjaek, fast i hvad han ansaa for Ret, uden Frygt eller 
personligt Hensyn. Jeg maa her nsevne noget, som jeg 
ansaa for en Feil i hans Charakter. Da jeg forst gjorde 
hans Bekjendtskab, var han meget upopulser som Politiker, 
da han ansaaes for altfor svensksindet. Desuden var han 
som Chef for Finantsdepartementet n0dt til at gjore 
meget, som ikke var egnet til at skaffe ham Popularitet. 
Det forekom mig imidlertid, at han aldrig gjorde noget 
for at forsvare sig eller give Forklaringer. Tvertimod 
behandlede han i Bevidstheden om sin gode Samvittighed 
alle Angreb med Foragt. Heri tror jeg, at han feilede. 
Havde han taget Sagen anderledes, kuude han have vseret 
endnu nyttigere for Landet, skjont han visselig alligevel 
var det til Nytte i haieste Grad. Ingen anden kunde 
have bestyret Finantsvaesenet, som han gjorde det. I en 
Tid, da der var almindelig Nod, da Administrationen 
skulde grundlaegges fra nyt af, fandt han Udveie til at 
fyldestgjore Landets Forpligtelser, og frelste derved uden- 
tvivl Forfatningen, som Kronprinsen eller den senere 



MINE ER1NDRINGER FRA NORGE. 



203 



Konge betragtede med mindre venlige 0ine, ja i Virke- 
ligheden med ivrigt 0nske om at finde afgj0rende Mang- 
ier ved den Maade, hvorpaa den arbeidede. 

Jeg har h0rt Grev Wedel sige, at ved de forste Par 
Budgetter var Overslagene over Indtsegter og Udgifter 
lidet mere end Gisninger. Han var rede til at paatage 
sig ethvert Ansvar, raaaske endog med Fare for at over- 
skrft ftrHovens Graenser r for at naa det efterstraebte Maal 
— TTsedre landets 

~"3eg har allerede nsevnt, at Grev Wedel aldrig, i 
vort intime Samkvem, gjorde sig skyldig i den ringeste 
Indiscretion. Det vil ikke kunne ansees som nogen Afvi- 
gelse fra denne Kegel, at han engang, da Kongen var i 
Christiania, bragte raig en omhyggelig udarbeidet Sam- 
ling af Instruktioner for hans S0n, Prins Oskars Opdra- 
gelse. De var egnede til at gj0re baade Kongens Hoved 
og Hjerte ^Ere, og jeg satte mig strax ned for at gjen- 
nemgaa dem. Jeg havde vseret beskjeftiget dermed tem- 
melig lsenge, da Greven styrtede ind i mit Vserelse og 
forlangte Papirerne tilbage, da Hs. Majestaet havde spurgt 
efter dem. 

F0r jeg slutter disse personlige BemaeFkninger om 
Grev "Wedel, maa jeg endnu ber0re den beundringsvser- 
dige Maade, hvorpaa han styrede sin private 0konomi. 
Denne var en Gang i en meget vanskelig Stilling, isser 
efter at han havde arvet sin Svigerfaders Eiendomme 
med alle deres Heftelser og overtaget en Del af de Eien- 
domme, der h0rte til det Ankerske Fideikommis, hvori 
han var interesseret som Cautionist. Han kjempede sig dog 
gjennem alle disse Vanskeligheder, arbeidede sig op til en 
sikret 0konomisk Stilling og efterlod sine B0rn i Overflod. 

F0r jeg gaar over til andre Emner, vil jeg sige 
nogle Ord om min kjaere Veninde, Grevinde Wedel. 



204 



G. NORMAN. 



Hun var i alle Henseender sin ^Egtefaelle vaerdig, 
var en trofast og kjserlig Hustru, en udmaerket Moder for 
deres Born og deltagende og venlig mod alle, med hvem 
hun kom i Ber0relse. I Spidsen for det store Husvaesen 
paa Bogstad, tog hun sig samvittighedsfuldt af alle hus- 
lige Pligter og strsebede efter fuldt ud at vaere hvad der 
kraevedes af en norsk Husmoder, og paa den anden Side 
var, naar hun havde at varetage sin Stilling sora Hof- 
niesterinde, hendes Vaesen saa fint og stateligt, som om 
hun havde tilbragt alle sine Dage ved Hoffet. 

Hun eiede en Samling kvindelige Nationaldragter 
fra mange af Landets Egne og pleiede undertiden at tage 
dem paa og antage de oprindelige Eierinders Manerer 
og Tone. 

Hun var meget glad i sine smukke Ponyer og kjorte 
dem, tror jeg, ofte selv. Jeg kan se hende for mig, som 
hun stod paa Trappen foran Huset paa Bogstad med en 
Botte Salt i Haanden. Denne rystede hun, og Hestene, 
der var sluppet ud af Stalden, kom efter et kort Galop 
og slikkede Saltet med stor Begjerlighed. 



Jeg vil slutte disse Optegnelser med nogle Beraaerk- 
ninger om Landets Forfatning og dens Virkninger, sora 
jeg saa dem, eller som de siden har udviklet sig. 

I 1814 var Norge i en saeregen Stilling. Dets 0ko- 
nomiske Tilstand var langtfra tilfredsstillende, skjont min- 
dre raislig, end den havde vaeret nogle Aar tidligere. 
Landet havde vaeret forenet med Danmark og havde siden 
Revolutionen i 1660 vaeret regjeret efter et faderlig-de- 
spotisk System. Det var en Tid paa Mode i Norge at 
beskylde den danske Regjering for i hoi Grad at have 
undertrykket og mishandlet Landet. Jeg tror, at disse 
Beskyldninger idethele var ugrundede'. Mange Misgreb 



MINE ER1NDRINGER FRA NORGE. 



20i> 



blev utvivlsomt begaaede, og Misbrug af Magten kunde 
nu og da indtraeffe, som Tilfaeldet er i de fleste Lande, 
men i det store taget gjorde den danske Regjering sit 
bedste, saa godt som den forstod det. 

I ethvert Fald var dog Resultatet, at et Folk 
neppe kunde vaere mindre forberedt til at styre sig selv, 
end Norge var i 1814. 

Med tilborligt Hensyn hertil, har det forekommet 
mig, at Grundloven var det heldigste Fors0g paa at fyl- 
destgjore Situationens Krav, som Historien kan opvise, 
og jeg har aldrig kunnet begribe, hvorledes et saa hel- 
digt Lovvaerk kunde bringes istand i saa kort Tid. 

I England sige vi, at en Forfatning ikke kan gj*0- 
res, men alene kan voxe frem af sig selv. I de forenede 
Stater var der ved Revolutionen lidet andet at gJ0re, end: 
at forbinde de forskjellige bestaaende Stater ved en F0de- 
ralunion og at S0rge for Dannelsen af flere. Nu er det 
netop denne Fremgangsmaade, som har opretholdt denne 
Stat i naesten et Aarhundrede. En demokratisk Despo- 
tisme, strsekkende sig over Halvdelen af et Kontinent og 
tildelende en simpel Majoritet absolut Magt, kunde aldrig 
bestaa. 

I Frankrig har ingen Konstitution varet mere end 
nogle faa Aar og har altid endt med en Katastrophe. 

Spaniens, Italiens, Danmarks og Sveriges Forfat- 
ninger har endnu ikke staaet Erfaringens Prove. Norges 
Forfatning har derimod nu bestaaet mere end 70 Aar og 
har vgeret til overordentlig Velsignelse for Landet. 

Lad os nu betragte Grundlovens Eiendommelighe- 
der og hvor heldig dens Forholdsregler var afpassede 
efter de Vanskeligheder, som den vilde faa at l0se. 

Dens Hovedfortrin var det indirekte Valgsystem. 
Det var alene paa denne Maade, at Landets bedste lov- 



206 



G. NORMAN. 



givende Evner kunde bringes frem. Urvaelgerne var 
yderlig uskikkede til at vaelge en Samling af Repraesen- 
tanter, der Tar dygtige til at udeve den overste lovgivende 
Myndighed, men de kunde neppe tage meget feil ved Val- 
get af Valgmaend i sine respektive Distrikter. Deres 
Valg faldt naturlig paa de forstandigste, mest anseede og 
kundskabsrigeste Maend blandt deres Venner og Naboer, 
og naar Valgmaendene kom samraen for at kaare deres 
Repraesentanter til Stortinget, gjorde de selvfelgelig et 
bedre Valg, end man knnde gJ0re Regning paa under et 
direkte Valgsystem. 

Saaledes opnaaedes, at Norge tidlig i dets konsti- 
tutionelle Liv, og i Yirkeligheden til den seneste Tid, 
har havt et Parlament, som i Haederlighed, Kundskaber 
og Evner har staaet langt over, hvad de fleste andre 
Lande kan opvise, selvfolgeligt med tilborligt Hensyn til 
Rigeligheden og Beskaffenheden af det Materjale, af hvil- 
ket man paa de forskjellige Steder havde at gj0re sit Udvalg. 

I denne Forsamling er der holdt Taler og udarbei- 
det Love, der kunde bringe andre mere storartede og 
pretenti0se Forsamlinger til at r0dme, og dens Kommitte- 
indstillinger indeholde mange Prever paa politisk Djg- 
tighed. 

Det maa her bemaerkes, at Beviserne for et indi- 
rekte Valgsystems Overlegenhed over et direkte med Hen- 
syn til Repraesentationens Dygtighed, ikke blot er at finde 
i Norge. Den viser sig ogsaa i de forenede Stater, naar 
man sammenligner Senatet med Repraesentanternes Hus. 
Grundlaeggerne af den amerikanske Republik var ogsaa 
opmaerksomme paa dets Vaerd og fors0gte at indf0re det ved 
Praesidentvalget, men her er det mislykket i Anvendelsen. 

Praesident-Vaelgerne er nu simpelt hen befuldmaeg- 
tigede, hvis Votum bestemmes af Partipolitik. Systemet 



MINE ERINDRINGER PRA NORGE. 



207 



frembyder blot en Mekanisme brugbar som Redskab for 
den alraindelige Stemmeret. 

Jeg gaar nu over til en anden Eiendommelighed 
ved Forfatningen, den at Embedsmsend er valgbare til 
Nationalforsamlingen. Dette var en Nodvendighed, fordi 
Embedsstanden i 1814 og lsenge efter var saagodtsom 
den eneste dannede Klasse i Norge. For iraidlertid at 
saette dem i en taalelig uafhsengig Stilling, var det n0d- 
vendigt at bestemme, at de ikke skulde kunne afsaittes 
uden Lov og Dom — en mindre heldig Bestemmelse fra 
administrativt Synspunkt, som jeg har h0rt Grev Wedel 
bemaerke. Der kan vaere mange uheldige offentlige Funk- 
tionaerer. der ikke begaa noget, som en Domstol kan 
straffe med Afskedigelse. 

En anden Sseregenhed ved Grundloven var den 
Bestemmelse, at Reprcesentanterne blot kunde vselges for 
det Distrikt, hvor de horte hjemme. Dette havde sine 
to Sider. Det kunde ofte hsende, at ingen fuldt brugbar 
Kandidat fandtes inden et Distrikt, medens en mere habil 
kunde findes et andet Sted. Paa den anden Side er 
Landet derved mesten gaaet fri for et stort Onde, Til- 
vserelsen af en Klasse Levebrodspolitikere. Afskaf denne 
Lov og det indirekte Valgsystem, og man vil faa et Stor- 
ting fyldt med Blad-Redaktorer, som vil love deres uvi- 
dende Lassere Guld og gr0nne Skove, naar blot deres 
politiske Recept bliver fulgt. 

Under det konstitutionelle Livs Ddvikling i Norge, 
kom Msend af Gaardbrugerklassen, som Fauchald, Ueland 
o. fl., efterhaanden frem i forste Ra3kke. Dette var noget, 
som man alene kunde glsede sig over. Det er at beklage, 
at Handelsstanden idethele har holdt sig tilbage fra det 
parlamentariske Liv. Den kunde tilf0re det Indsigt i 
forskjellige Retninger, og nu for Tiden, tror jeg, desuden 
ogsaa Dannelsens Overlegenhed. 



208 



G. NORMAN. 



Jeg vil blot pege paa en anden gavnlig Bestem- 
melse i Grundloven — det kongelige Veto. Dette er et 
overmaade vigtigt Punkt i Grundloven, som den er. 

Stortingets Deling i Odelsting og Lagting sikrer 
vistnok, at enhver Sag behandles 2 Gange, men Lagtinget 
er simpelt hen en Afdeling af Stortinget, hvis Medlem- 
mer vaelges med noget Hensyn til saeregne Kvalifikationer, 
og som vel undertiden kan forkaste eller modificere uhel- 
dige Beslutninger, men hvis Modstand kun kan gJ0re 
Virkning, naar den understottes af en betydelig Minori- 
tet i den anden Afdeling. 

At Repraesentanterne har Diaet, er utvivlsomt ubel- 
digt, ligesom det har vist sig at vaere Tilfaelde i nogle 
engelske Kolonier og i de forenede Stater, men i Norge 
idetmindste var og er det uundgaaeligt. 

Mange af de Love, som Stortinget har udstedt, 
har vaeret beundringsvaerdige, og jeg maa med den hoie- 
ste Ros omtale den Lov, der skabte Formandskabsinsti- 
tutionen, Afskaffelsen af Aagerlovene, Frigj0relsen af for- 
skjellige Naeringsgrene ved Ophaevelse af Haandvaerkslau- 
gene, Formindskelsen af de hidtil bestaaende Indskrsenk- 
ninger for Handelsvirksomhed i Byerne og paa Landet, 
Nedsaettelsen om end ikke fuldstaendig Ophaevelse af 
Beskyttelsestold, Loven om H0iesteretsvoteringens Oflfent- 
lighed, alt Forholdsregler, der fortjener stor Anerkjendelse. 

Stortinget vilde utvivlsomt handle viseligt ved ogsaa 
at ophaeve Odelsretten og give Statsraaderne Adgang til 
Tinget eller idetmindste Ret til at deltage i Debatten. 

Der kan ikke vaere Tvivl om, at Norge staar i stor 
Taknemlighedsgjeld til sine Embedsmaend, som i saa lang 
Tid ledede Stortingets Forhandlinger. Dette kan meget 
vel forenes med den Kjendsgjerning, at de var noget 
uvillige til at opgive sin bureaukratiske Indflydelse og 



tettfE ERIHDRINGER FRA NOftGE. 



200 



at afskaffe eller formindske de Sportier, som udgjorde en 
saa stor Del af deres Indtaegter. 

Store Forandringer har i den seneste Tid fundet 
Sted. De nuvaerendc Storting repraesenterer fornemme- 

lig Gaardbrugerklassen, som staar under nogle faa. mere 

• 

oplyste H0vdingers Ledelse. Nogle uheldige Folger har 
allerede vist sig af dette Forhold; lad os haabe, at de 
vil vaere forbigaaende. 

Raabet paa parlamentarisk Regjering forekommer 
raig uforstandigt. Et saadant System har aldrig bestaaet 
i nogen laengere Tid uden i England, hvor dets vedbli- 
vende heldige Virken er tvivlsom. England har laenge 
vaeret Republik. Der er intet effektivt Veto mod Under- 
husets Beslutninger, som i Virkeligheden er afgj0rende. 

Naar dette er Tilfaelde, er det naesten latterligt at 
laese i engelske og amerikanske Boger den Ros over 
Grundloven paa Grund af dens demokratiske Charakter, 
og fordi den har fort til Adelens Ophaevelse og alene til- 
staar Kongen et suspensivt Veto. Sagen er, at disse 
Porfattere alene saa Ydersiden og ikke tsenkte over Virk- 
ningerne af et reelt Veto og af et indirekte Valgsystem. 

Aarlige Storting betragter jeg som et Feilgreb. 
Samraentraede hvert andet Aar vilde vaere bodre., 

Dersom det skulde ansees nodvendigt for at for0ge 
Lagtingets Betydning, at det blev valgt af en Korpora- 
tion udenfor Tinget, kunde denne bestaa af Valgmaend 
valgte af Amtsformandskabet i hvert Distrikt. Derved 
kunde man opnaa at faa et uafhaengigt og dygtigt Kammer. 

Istedetfor at nedsaette Fordringerne til de offentlige 
Skoler eller at indf0re Jurysystemet — en Institution, der 
passer daarligt for Norge — kunde det vaere heldigt, om 
Stortinget vilde forbedre de meget slette Fattiglpve, som 
er paa en Gang ufuldkomne, bekostelige og unodvendig 

Hist. Tidsskr, 3. R. V. 14 



210 a. NGftMAtf.. 

demoraliserende. Ved Behandlingen af Fattiglovene vil 
det vaere gavnligt at tage i Betragtning, i hvilken Udstraek- 
ning, om overhovedet, Arveloven for de faste Eiendom- 
mes Vedkommende muligens bidrager til at 0ge Fattig- 
domraen, ved i mange Tilfselde at lede til Brugenes 
Deling' i Jordlapper saa smaa, at det ikke er rauligt for 
en Familje at leve af dera. Det kan vaere muligt, at en 
Udvidelse af Retten til at bortgive ved Testament eller 
en streng Benyttelse af Aasoedesrettten kunde f0re til det 
0nskelige Resultat. 

Indvender man, at de paapegede Botemidler vilde 
komme til at bevare et Medlem af Familjen fra Armod 
paa Bekostning af de 0vrige, som de vilde henssette i en 
Stilling vaerre end deres nuvrerende, kan jeg blot udtale 
den Mening, at de sidste sandsynligvis vilde klare sig 
bedre som Dagarbeidere end som Eiere af smaa Jord- 
lapper, eller at Emigration, med eller uden Hjelp, kunde 
staa aaben for dem. 

Udvandring er saalangt fra at vsere et Onde, der 
er Virkning af trykkende Skatter eller- slette Love, at 
den meget mere er en lige stor Velsignelse for dem, der rei- 
ser, som for dem, der blivef tilbage. Man kan altid 
vsere tryg for, at der vil blive tilbage en Befolkning, der 
er tilstraekkelig stor i Forhold til Landets Hjelpemidler. 
Med nogen Omtanke maa man f0le sig overbevist om. at 
Norges Landbefolkning overladt til sig selv vilde voxe ud 
over Landets Evne til at give dem et rimeligt Udkomme. 

Den dyrkede Jord er fuldt besat. Det er at 0nske, 
at Tallet af dem, der soger sit Underhold af denne hel- 
lere formindskes end for0ges. Ethvert st0rre Fremskridt 
i Landbruget vilde, som vi se i England, virke til at 
fremkalde storre Produktion fra fserre Hnender og derfor 
sandsynligvis til at give faerre Hsender Arbeide. 



MINE ERINDRINGER FRA NORGE. 211 

Nogle Forfattere har foreslaaet kunstige Midler for 
at formindske F0dslernes Antal. Faa vilde bifalde denne 
Udvei, som Erfaringen ogsaa neppe har sanktioneret. 
Men i ethvert Fald kan uden saadanne intet andet bevare 
Landbefolkningen i et fuldt befolket Laud fra at hensynke 
i Armod end Udvandring til By erne eller fremrnede Lande. 

Saalaenge som Norges dyrkede Jord er delt i saa 
ubetydelige Parter mellem Tusinder af smaaEiere, synes det 
mig umulig andet, end at der maa existere en hel Del 
Fattigdom og Hjelpeloshed. I Lande som Frankrig er 
de smaa Jordeiere i Regelen meget fattige, uagtet de er 
meget arbeidsomme og sparsommelige. De kjender ikke 
de bedste Landbrugsniethoder, og selv om de vidste bedre 
Besked, vilde de ikke have den n0dvendige Kapital til 
at gjennemf0re dem. Med en Jordbund og et Klima, 
der staar langt over Englands, udvinder de af sin Jord, 
baade med Hensyn til Kvantum og Vserdi, blot det halv^e 
af det sidstnaevnte Lands Gjennemsnitsproduktion. De 
fleste vilde kort sagt have det langt bedre, om de blev 
Forpagtere eller Dagarbeidere, end de nu har det. 

Er det Tilfeelde i Frankrig, er det endnu mere Til- 
faelde i Norge, hvor der med Undtagelse af det sydlige 
af Landet, er en Jord saa mager og et Klima saa haardt, 
at det frembyder hoist ugunstige Betingelser for Land- 
bruget. 

Den norske Landmand burde hovedsagelig laegge sig 
efter Opdrsettelse af Kreaturer og Tilgodegj0relse af deres 
Afkastning, Melk, Fl0de, Sm0r og Ost, og deraf hente 
Midler til at kjobe det fornodne af udenlandsk Korn. 
Men dette er en Driftsgren, som neppe kan drives med 
Prugt i en meget begrsenset Maalestok. 

Det er sandsynligt, at dersom Kvsegholdet blev 
betragtet som Landbrugets vigtigste Formaal, vilde det 



212 



G. NORMAN. 



endelige Resultat blive en meget rigere Kornavling end 
nu for Tiden som P0lge af en rationellere Behandling og 
rundeligere Gjodning af den Jord, der endnu holdtes 
under Plogen, ora den ogsaa var af mindre Udstrsekning. 
Et andet Vink: Den unge Mand, der har arvet 
lidt Penge, vil anvende dem meget fordelagtigere ved at 
forpagte end ved at kj0be en Gaard. 

Bromley, Kent, 16de August 1871. 

Geo. Wde Norman. 



Forfatteren af ovenstaaende Optegnelser George Warde 
Norman tilh0rte en gammel londonsk Kj0bmandsfamilie. 
Saavel hans Fader som hans Bedstefader og Oldefader havde 
drevet betydelig Handel paa Norge. En af Bedstefadcrens 
Handelsb0ger er af G. W. Norman forseret til det norske 
Rigsarkiv og indeholder Bidrag til den norske Traelasthandels 
•flfcistorie i Midten af forrige Aarhundrede, Bidrag som under 
kyndig Benyttelse formodentlig vil vise sig at vsere af 
Vaerdi. Fader en var en anseet Mand, Sherif i Grevskabet 
Kent i 1793. 

G. W. Norman var f0dt den 20 September 1793 paa 
et Gods, Faderen eiede i Bromley Common i Kent. Han 
sattes i 1805 ind i Latinskolen i Eton, hvor mange af det engel- 
ske Aristokraties S0nner have faaet sin Opdragelse. Han 
var Elev af denne Skole til 1810, da han anbragtes paa 
Faderens Contor. I 1824 overlod Faderen bam og en yngre 
Broder, Richard Norman, sin Forretning. Allerede i 1830 
traadte G. W. Norman ud af Forretningen, der overgik til 
Firmaet Norman & Sewell. Senere gik Richard Norman ud 
af Forretningen, der fortsattes af Firmaet Sewell & Neck. 

Skj0nt G. W. Norman saaledes snart sluttede sin Han- 
delsvirksomhed, havde han erhyervet sig et anseet Navn i 
Forretningsverdenen. Allerede i 1821, i en Alder af kun 
28 Aar, blev han Medlem af Englands Banks Direction, hvor 
han havde Ssede indtil 1872, altsaa i over halvhundrede Aar. 

Han var een af Englands mest anseede Autoriteter i 
alle Banksp0rgsmaal, saavel i theoretisk som praktisk Hen* 



MIKE ERINDRINGER FRA NORGE. 



213 



seende. Ved Siden af Bank0ren Samuel Jones Loyd, der 
blev adlet under Navnet Lord Overstone, samt Oberst Tor- 
rens var G. W. Norman Ordf0rer for den saakaldte Cur- 
rency Theory, der tillagde Maengden af de circulerende 
Penge og Banksedler den afgj0rende Indflydelse paa Varepri- 
serne. Theorien st0dte paa Modstand hos England^ fornem- 
ste Priisstatistiker Th. Tooke og hans Tilhaengere, navnlig 
Fullarton og Gilbart, der optraadte med en anden Lsere, den 
saakaldte Banking Theory, efter hvilken Priserne vsesentlig 
bero paa Crediten, medens det afhaenger af Vareprisernes 
H0ide, hvbr stor Msengde Penge og Pengereprsesentativer der 
skal kunne holde sig i Circulation. Nutiden er kommen til 
den Opfatning, at ingen af disse Theorier er fuldstsendig rig- 
tig, men at den sidste staar Sandheden nsermest. 

G. "W. Norman maa vel siges at vaere den, som f0rst 
forcslog den Omdannelse, Englands Bankvaesen fik ved den 
saakaldte Peels Bankact af 1844. Allerede i 1833 udgav 
Norman en Afhandling under Tit el: „Bema3rkninger om nogle 
herskende Yildfarelser angaaende Omssetningsmidler og Bank- 
vsesen sam4h Henstillinger til den lovgivende Magt med Hen- 
syn til Fornyelsen af Bankens Privilegier. * Denne Afhand- 
ling blev Grundlaget for Discussionerne om Forandringer i 
Banklovgivningerne og igjen optrykt i 1838. I 1840 ned- 
satte Underhuset en Comitee til Dr0ftelse af Sp0rgsmaalet, 
og blandt de Sagkyndige, der indkaldtes til at afgive For- 
klaringer, var da ogsaa Norman. Efter engelsk Skik afgives 
saadanne Forklaringer mundtligen, som Svar paa Sp0rgs- 
maal, der rettes til den indkaldte Sagkyndige af nogen blandt 
Comiteens Medlemmer, hvilke altid ere valgte med det Maal 
for 0ie *at faa alle Anskuelser reprsesenterede i Comiteen. 
Den sagkyndige Indkaldte maa altsaa fors0ge paa Stedet at 
gjendrive alle Indvendinger, der gj0res ham, og han beh0ver 
f0lgelig megen Bygtighed for at kunne haevde sin Synsmaade. 
Normans Afh0relse i Comiteen medtog 6 Dage. Den Keform, 
han og hans Meningsfaeller, blandt hvilke sserligen Lord Over- 
stone maa naevnes, forfaegtede, vandt Begjeringens og Parlia- 
mentets Bifald. Reformen fremtraadte i Skikkelse af den 
f0r naBvnte Bankact af 1844. 

Denne Lov var et stort Fremskridt i Seddelbankvaese- 
nets Organisation og har tjent som Forbillede for Reformer 
i andre Lande, blandt andet ogsaa her i Norge. Til at ind- 



gaa paa nogen nsermere Paaviianing heraf, er selvf0lgelig her 
ikke Sted. 

Loven bestaaer i England udeii viesentlig Forandrinsj. 
I eet Punct forfeilede den viseelig sin Henaigt. Man troede, 
at den akulde forebygge de voldaomme Forstyrrelaer, hvoraf 
Englands Pengemarked tidligere af og til havdo vreret hjem- 
B0gt. Det viate aig iinidlertid, at Loven baade i 1847, 1857 
og 1866 endog forvserrede dieee Criser. Men herpaa raadede 
man Bod ved at tillade Bankdirectionen under en Paoik med 
Regjeringcna Samtykke at udatede flere Sedler, end Loven 
egentlig berettiger den til. Noget saadant Tilftelde er dog 
ikke forekommet eiden 1866, idet Bankdirectionen sencre 
har foretaaet gjennem betimelige Forh0ioleer af Bankdiscon- 
toen at forebygge enhver Panik. 

Deltagelsen i Englands Banks Styrelae og Omdaunelee 
er den betydningsfuldeste Side af Normans offentligo Li», 
Han var flere Gange anmodet om at stille sig til Valg tik 
Underhuset, saaledes i 1835 i Londons City, senere i West* 
Kent. Han undslog nig dog nltid derfor, dcela paa Grun^ 
af, at bans Helbred den Gang var svagelig, deels vel ogsait 
fordi han f0lte sig mere tiltrukken af videnakabelige Studiea 
end af det offentlige Liv. 1 

Norman aysselsatte Big nemlig stferkt med historisk ogj 
politisk Litteratur, sierligen med Studiet af Statsokonomien.i 
Han var med blandt dcm, aom i 1821 oprettede Londons Stats-, _ 



MIKE ERINDRltfGER FRA NORGfi. 215 

Han var i sin tidlige Ungdom kommen ind i en Kreds 
af talentfulde Msend, af hvilke den bekjendteste var Histo- 
rikeren George Grote, som oprindelig havde taenkt paa at 
skrive Roms Historic Det var Norman, som fik ham til at 
fravige dette Forsset og i Stedet derfor at tage fat paa det 
store Vserk over Gnekenlands Historie, der gjorde Grotes 
Navn verdensber0mt. Til deres fselles Omgangskreds h0rte 
David Ricardo, Br0drene John og Charles Austin, Digte- 
ren Th. Campbell, Sir John Romilly, Lord William Ben- 
tinck, J. R. MacCulloch. De yngre Medlemmer af denne 
Kr$ds stode under staerk Paavirkning af James Mill, Grund- 
laeggeren af Westminster Review, historisk og stats0konomisk 
Forfatter, Fader til den ber0mte John Stuart Mill, som den- 
gang endnu ikke var traadt frem for Offentligheden. Den seldre 
Mill var en t0r Logiker, men en overordentlig villiestserk 
og imponerende Personlighed, der ved Siden af sin aeldre Yen 
Bentham var den fornemste Ordf0rer for den doctrinaere og fri- 
taenkerske Radikalisme. Norman, der maaskee altid havde 
veeret og i alt Fald i sin modnere Alder blev en troende 
Christen, rev sig allerede tidlig 10s fra dennes Indflydelse. 
Til hans nsermeste Omgangsvenner h0rte i bans senere Aar 
foruden Lord Overstone, den endnu levende Sir John Lub- 
bock, Bank0r, TJnderhusmedlem og Archseolog, Forfatter af 
Vaerket 7 , Prehistoric Man u , endvidere Charles Darwin. 

Norman eiede og beboede sit Fsedrenegods, der ligger 
taet s0ndenfor London og nu holder paa at blive bymsessig 
bebygget. Efter engelske Forhold er Godset ikke meget 
stort, saavidt erindres 1600 acres, altsaa 640 Hectarer, men 
vaerdifuldt paa Grund af sin Beliggenhed. Det var dannet 
ved Sammenkj0b af Stykker gjennem en lang Rsekke af 
Aar. Hjemmelsdocumenterne, Pergamentsbreve, af hvilke 
enkelte gik tilbage lige til det 14de Aarhundrede, fyldte en 
heel Kiste. Norman tillod mig at gj0re mig bekjendt med 
detn, hvilket gav mig en velkommen Anledning til at faa et 
Indblik i Udviklingen af Englands agrariske Forhold. 

Hovedbygningen var et gammelt tre Etagers Huus, til 
hvilket ftorman havde f0iet tvende Tilbygninger. Den staaer 
iraidlertld ikke lsengere, idet hans S0n, som arvede Godset, 
rev den heelt ned og byggede et nyt Vaaningshuus i Stedet. 

Den var omgivet af en deilig Park, adskilligt st0rre 
end vor Slotspark, og rig paa pragtfulde Traeer, hovedsagelig 



216 



& IfoiMAtf. 



Eeg og Aim. Lidt til H0ire foran Huset stod en Steetieg 
og to kjsempemsessige Libanons Cedre. Yedbenden groede 
overalt i rig Fylde og var et reent Ukrud. Man fandt ide- 
ligt, at den voxede op ved Siden af de store Trseer og kr0b 
langs op af dem. Fik den Lov at gro i Fred, draebte den 
tilsidst Trseet. Et Stykke til Venstre for Huset stod en 
gammel Eg, som paa denne Maade var blevet Offer for Ved- 
benden. Denne var voxet lige op til Toppen af Egen, havde 
sly n get sig udover de store Grene og haengte fra dem ned i 
rige Guirlander. Egen bavde tabt ikke alene sine Blade, men 
ogsaa sin Bark og stod igjen som et Lig. Den afgav et 
malerisk, men vemodigt Syn. I Parken fandtes ogsaa en liden 
Lund af Birk, svsere kraftige Traeer, men af et ganske andet 
Praeg end vore Birker og langt fra saa smukke. Ganske 
anderledes tiltalende var en Had gamle Furuer. I dem 
bavde en Skare Blaakraaker (rooks) sit Hjem. Af dem 
bavde Eiendommen faaet sit Navn, the Rookery. 

I dette smukke Hjem tilbragte Norman et langt og 
lykkeligt Liv. Han d0de den 4 September 1882, nsesten 
89 Aar gammel, lige til det sidste i Besiddelse af sine Sjsels- 
og Legemskrrefter. Hans elskvaerdige Hustru," med hvem ban 
blev gift i 1830, d0de f0rst i 1887. 

For Norge bevarede «han den mest levende Interesse. 
Han holdt altid norske Aviser og anskaffede sig en heel Deel 
norske saavelsom svenske og danske politiske og historiske 
Yserker, hvilke efter hans D0d skjaenkedes mig og nu findes i 
mit Bibliothok. Af de Udlaendinger, jeg har kjendt, er han 
ved Siden af A. W. Krieger, Professor Maurer og den sven- 
ske Jurist, Expeditionssecretser Bichert den, soin var mest 
fortrolig med norske Tilstande og Personligheder. 

I sit Hjem modtog ban ofte Bes0g af Normaend. Da 
jeg i 1846, 24 Aar gammel, havde erboldt et offentligt Hei- 
sestipendium for at studere Stats0konomi, medgav Professor 
Cbr. Holmboe mig en Anbefalingsskrivelse til Norman, som 
tiltrods for den store Forskjel, der var mellem os i Alder og 
Livsstilling, modtog mig med den hjerteligste Yenlighed. 
Efter min Hjemkomst til Norge underholdt han ligetil sin 
D0d stadig Brevvexling med mig.' 

Under et Bes0g hos bam i 1850 tog han mig med til 
Charles Darwin, som boede ude i Kent omtrent en norsk 
Miil fra Norman, men paa Grund af sin svage Helbred aldrig 



MINE ERINDRINGER FRA NORGE. 



217 



i forlod sit Hjem. Det var mig naturligvis af overordentlig 
Interesse at see og tale med den ber0mte Mand. Af Ydre 
lignede han i paafaldende Grad en af mine Landsmaend og 
Ungdomsbekjendte, den saakaldte Lillehammerphilosoph, Cand. 
theol. Oluf Broch, der gik over til Catolicismen (Halvorsens 
Forfatterlexikon I. 467). Darwin var en h0ivoxen, tem- 
melig svagt udseende Mand, lyshaaret, med lyse graablaa 
0ine og et eget lidt tilsl0ret Blik. Vi talte om hans For- 
fattervirksomhed. Under vor Samtale ytrede han, at han 
havde nsesten alt faerdigt i Hovedet, f0rend han begyndte at 
8krive ned, og at han derfor ikke beh0vede at foretage store 
Eettelser i sit Manuscript. 

G. W. Normans aeldste S0n, Herman Wedel Norman, 
var Officer og faldt i Stormen paa Sebastopol. Hans anden 
»$0n, Charles Norman, var Associe i Bank0rhuset Baring Bro- 
thers; men d0de nogle Aar, f0r det gik til Grundc. Hans 
aeldste S0n eier nu den fsedrene Eiendom. 

Biographiske Efterretninger om G. "W. Norman findes 
i Dictionary of National Biographi, Vol XLI. I Morgen- 
bladet for 1882, No. 261, har jeg givet en kort Skizze af 
hans Liv. 

T. H. Aschehoug. 



Hist. Tidsskr. 3. R. V. 15 



OM STAVANGER STIFT I MIDDEL- 

ALDEREN. 

AF 

DR. LUDVIG DAAE. 



Forord. 

Stiftsinddelingen havde i Middelalderen kun kirkelig 
Betydning, og den f0lgende Fremstilling vil derfor i Regelen 
indskraenke sig til at behandle Stiftets geistlige Forholde, om 
end Leiligheden undertiden kan benyttes til at medgive en 
og anden Oplysning ogsaa udenfor dette Omraade. 

Kilderne til Stavanger Stifts Historie ere ikke me- 
get rige. 

Af de biskoppelige Copib0ger, der muligens have vaeret 
f0rte, kjendes intet Spor. At en Jordebog bar existeret, er 
sikkert. Peder Clauss0n beretter 1 , at den er „sammenskreven" 
efter Foranstaltning af Biskop Botolf (1355 — 1381), og i 
Striden mellem Almuen og Preesteskabet i Midsyssel (Man- 
dais Len) 1484 paaberaabes udtrykkelig „Registren i Stav- 
anger " 2 . Jordebogen bar ei alene veeret i Behold 1541 s , 
men ogsaa senere, da Peder Clauss0n synes at have kjendt 
den*. Maaskee er den udlaant til ham, men efter hans D0d 
ikke kommen tilbage. Herpaa tyder nemlig en Efterretning 
fra 1631, hvori det hedder: „En gammel Bog, kaldes Graa- 
g a as en, skal vsere svigagteligen kommen fra Kapitlet i 
Stavanger, og menes at vsere i Lister Len, endog man kan 



1 Saml. Skr. S. 323. 

2 D. N. IV No. 997. 

8 Danske Magazin 3 R. V 361 (Dombog for 1585 ved Thomle, 

76—77). 
4 Saml. Skr. S. 224. 



OM STAVANGER STIFT 1 MIDDELALDEREN. 



219 



intet vist derom faa at holde, hvorudi skulde findes, hvis til 
Xirker, Skoler og fattige ligget haver. Er og henrygt 
andre Dokumenter i det Stift, saa man kan ikke have 
megen Efterretning om saadant" 1 . 

Af geistlige Archivers Breve fra Stavanger Stift er dog 
•et ikke ringe Antal bevaret og nu trykt i det norske Di- 
plomatarium (isaer i fjerde Bind). Disse vigtige Breve synes 
ved Bispessedets Flytning fra Stavanger til Christianssand 
indtil videre at vaere forblevne i den i'0rste By, og det vides, 
at Torfaeus, der boede og skrev paa Karm0en, har havt dem 
hos sig 2 , uden at der dog let kan findes Spor til deres Be- 
nyttelse i hans ber0mte Verker. Af Torfaeus bleve Docu- 
menterne efter Ordre fra Danmark overleverede til Arne 
Magnuss0n mod Reverser til Christianssands Biskop. De 
fcleve gjentagne Gange reclamerede af Biskop Bircherod, men 
kom aldrig tilbage og udgj0re nu en Deel af den arnamag- 
naeanske Samling i det danske Universitetsbibliothek 8 . Erik 
Pontoppidan har i sin Tid 4 fremsat en Beskyldning mod 
Jacob Jersin, den Biskop, under hvem Elytningen til Chri- 
stianssand fandt Sted: „At han har vaeret en Kjender eller 
Elsker af historiske Documenter, maa man betvivle, da han 
lod hele Kister, fulde med Pergamentsbreve, blive staaende i 
Capitelshuset i Stavanger, hvilke derfor jammerligen bleve 
omspredte og tilintetgjorte. u Efter det Ovenanf0rte maa 
man vel ansee denne Beskyldning for ugrundet eller over- 
dreven. 

De arnamagnaeanske Diplomer udgj0re flovedkilden til 
det her foreliggende Arbeide. flertil er i den senere Tid 



i 



•2 



Kirkehist. Samll. 3 R. II 126. Dette inaa vsere en Bog fra den 
catholske Tid. Vistnok har ogsaa den endnu bevarede Jorde- 
bog for Stiftet, som blev bragt i Stand i Biskop Laurids Ska- 
bos Tid (1605 — 1626), vaeret kaldet „Graagaasen u , men den 
kan jo umulig i 1631 vaere betegnet som gammel. 
Se herom Torfeeus's Biographi ved hans islandske Landsmand 
Jon Erichsen (Minerva for Marts 1787 S. 279—280). Her 
oplyses, at Torfaeus f0rst fik 234, siden 40 Diplomer. 
See Bircherods indholdsiige Copib0ger i Rigsarchivet, og 
Langes Klosterhistorie 1 . Udg. S. 9, samt Vidar, udg. af L. Daae 
og Y. Nielsen 1887, 436—437. 
Annales eccl. IV 250—251. 

15* 



220 



DR. L. DAAE. 



kommet Documenter fra Pavearchivet. Paa bevarede Bonde- 
diplomer er Stiftet fattigt. Kongesagaerne, de islandske 
Biskopssagaer og Annalerne indeholde kun faa Bidrag til 
Stavanger Stifts Historie. Det samme gjaelder om mangfol- 
dige andre Kilder, i hvilke man vel kan finde gode Bidrag 
til Erkebispernes og de bergenske og osloske Bispers Historie r 
medens man Lidet eller Intet finder om Stavangers. Dette 
har vistnok sin Grand deri, at Stavanger i Middelalderen 
var en saare ringe By, der sjelden og kun i Forbigaaende 
bes0gtes af Konger og Stormaend. Faa maerkelige Begiven- 
heder ere foregaaede her, Stiftet havde ogsaa kun et eneste 
Kloster, og, naar man undtager, at der i Egnen om Stav- 
anger dog temmelig laenge holdt sig et Aristokrati, har Stif- 
tets Befolkning i det Hele levet under jevne, tarvelige og 
derfor ikke meget paaagtede Forholde og Vilkaar. Der har 
i den hele Middelalder her i selve Stiftet, saavidt man nu 
veed, ikke vaeret en eneste Mand, der har gjort endog de 
tarveligste historiske Optegnelser. 

Den f0lgeude Fremstilling vil ordnes saaledes, at der 
f0rst gives en Biskopsrsekke, til hvilken knyttes de mere 
fremtrsedende Begivenheder i Stiftet fra hver Biskops Re- 
gjeringstid. Derefter fors0ges der en Skildring af Stiftets 
geistlige Forholde, idet de spredte Oplysninger, som haves r 
s0ges ordnede . under visse Hovedcategorier. 

Det f0lger af sig selv, at jeg har vaaret n0dt til at 
gjentage Adskilligt, som forlaengst er bekjendt fra tidligere 
historiske og kirkehistoriske Verker, da en sammenhaengende 
og laeselig Fremstilling ellers vilde vaere bleven umulig. Men 
jeg har bestraebt mig for at omtale saadanne Ting i den 
st0rst muligc Korthed, hvor jeg ei har seet mig istand til 
at udvide det forhen kjendte ved nye Tillaag eller at gj0re 
en fra den aeldre forskjellig Opfatning gjaeldende. Det er 
Stavanger Stifts sserlige Forholde, jeg har villet 
oplyse, og Adskilligt er derfor holdt borte, der var faelles 
for hele den norske Kirke og ikke egner sig til at medtages 
i en Monographi. Dette gjaelder f. Ex. for en stor Deel 
Pavestolens Udpresninger (Pavetienden, Annaterne o. s. v.). 
Min Collega Prof. 0. Bygh og Rector A. E. Erichsen i 
Stavanger skylder jeg Tak, fordi jeg med dem har kunnet 
raadf0re mig om forskjellige Sp0rgsmaal. Derimod har et 
aeldre Fors0g paa en Bispe- og Stiftshistorie for dette Stift 



OM STAV ANGER STIFT I MIDDELALDEREN. 



221 



*f A. Faye, (Chra. 1867) ikke kunnct vsere mig til nogen 
Nytte. Den i sin Tid af Alle agtede og af Mange afholdte 
Forfatter savnede Betingelserne til Forskning i Middelalderens 
Historie, og hans Arbeide, der for den lutherske Tids Yed- 
kominende ikke er uden Nytte, er ganske betydningsl0st for 
den catholske Tid. 



222 



DR. L. DAAE. 



I. 

Stiftets Oprettelse og Biskopperne indtil den store Mandedod. 

De ved Olaf Kyrres Tid fremstaaede norske Bispe- 
d0mmer med bestemte Graendser vare tre i Tallet, og 
Lovomraaderne vare lagte til Grund for Inddelingen. 
Gulathingslovens Omraade fik sin Biskop i Selje, siden i 
Bergen. Allerede under Sigurd Jorsalfarer er det store 
Vestlandsstift delt i to, af hvilke det sydligere fik Stay- 
anger til Bisperesidents. Under den nye Bispestol hen- 
lagdes Ryfylke (i oprindelig Betydning), samt Egdafylke r 
altsaa de nuvaerende Stavangers, Lister og Mandals samt 
Nedenes Amter og dertil Valders og Hallingdal, der 
skj0nt beliggende paa den syd0stlige Side af Pjeldet have 
vestlandsk Befolkning og fulgte Gulathingets Lov. Hertii 
kom ogsaa, uvist fra hvilken Tid, Eidsfjords Sogn i Hard- 
anger som en Station for Biskoppen paa hans Reiser til 
Valders og Hallingdal. Stavanger var vistnok et natur- 
ligt Centrum for Ryfylke, men laa ingenlunde i Midt- 
punktet af et Stift, der skulde strcekke sig 0stover lige 
til Rygjarbit, ja endog omfatte Valders og Hallingdal. 
Hvad disse to sidste Bygder angaar, fristes man til at 
tro, at Biskoppen i det store Gulathingsstift ved Delingen 
har 0nsket at vsere dem kvit og derfor har bevirket dem 
henlagte under Stavanger. Paa lignende Maade t0r det 
vsere gaaet til, naar senere ved Oslo Stifts Deling Nume- 
dal og 0vre Thelemarken henlagdes under Hamar, nem- 
lig vistnok fordi Oslobispen satte mindre Priis paa disse 
afsides Egne og mindst vel paa 0vre Thelemarken, bvor 
det ei havde lykkedes at faa Tienden indfort. 



OM STAVANGER STIFT I MIDDELALDEREN. 



223 



Som forste Biskop i Stavanger anfores Reinhald. 
Hans Forhandlinger med Sigurd Jorsalfarer i Anledning 
af dennes andet Giftermaal og hans Henrettelse i Bergen 
under Harald Gille ere noksom bekjendte fra Sagaerne. 
Reinhald var en af de mange Englaendere, som dengang 
og laenge efter forekomme blandt vor Geistlighed. Hans 
forste Bestraebelse maa have vaeret at tilveiebringe et 
catholsk Stifts f0rste Betingelse, en Domkirke, og at denne 
kora til (foruden til Treenigheden) ogsaa at indvies til en 
engelsk Helgen, St. Svithun (i sin Tid, 837—62, Biskop 
af Winchester), er vistnok foranlediget ved Reinhalds 
engelske Herkomst. Denne Biskop tor ogsaa formodes 
selv at have vaeret fra Winchesters Stift. At den be- 
gyndte Kirkebygning og overhoved den hele Grundlaeg- 
gelse af et nyt Stift har vaeret forbundet med store Be- 
kostninger, folger af sig selv, og Sagaens Beretning om, 
at Biskoppen benyttede sig af Omstaendighederne for at 
opnaa Gaver til Bispessedet af Kong Sigurd, gj0r derfor 
Indtryk af Trovaerdighed. 

En eiendommelig Opfatning af Stavanger Stifts Til- 
blivelse vil man finde i den aandrige danske Historiker 
A. D. Jorgensens Skrift: r De nordiske Kirkers Grund- 
laeggelse og f0rste Udvikling". Forfatteren mener, at der 
allerede meget tidlig har existeret et sydvestligt Bispesaede 
paa Moster, hvor Olaf Tryggvason i sin Tid var stegen 
i Land og havde ladet bygge den f0rste norske Kirke, 
efter J0rgensens Formodning en Trefoldighedskirke. Her 
taenker han sig sserlig to Biskopper Meinhard paa Harald 
Haardraades Tid og Sigurd efter denne Konges D0d. 
„Mosters Bisped0mme u skulde have vaeret en Datter af 
Winchester, hvor Olaf Tryggvas0n skal have opholdt sig 
nogen Tid, og hvorfra senere Sigurd Jorsalfarer, under 
sit Ophold i England paa Veien til det hellige Land, 



224 



DR. L. DAAE. 



skulde have faaet engelske Klerke til det af ham opret- 
tede nye Bispesaede i Stavanger. Denne i ethvert Fald 
ubevislige Hypothese lader jeg staa ved sit Vasrd 1 . 

Reinhalds Efterniand var Jon Birgerss0n, der 
1152 blev Norges f0rste Erkebiskop 2 . Han efterfulgtes 
i Stavanger af en Peter, om hvem for0vrigt Intet vides. 
Fra nu af var Stiftet, der tidligere havde h0rt under 
Erkebiskoppen af Lund i Damnark, en Deel af den nye 
selvstsendige norske Kirkeprovinds under Nidaros Dom- 
kirkes Overh0ihed. Biskopperne havde fyrstelig Rang og 
kunde omgive sig med en Hird. 

Peters Eftermand Aamunde kjendes heller ikke 
naermere. I 1171 naevnes han som forhenvserende 
Biskop 3 og tillige paa en saadan Maade, at man maa 
formode, at han efter Resignationen er bleven Forstander 
for et Kloster, hvorom senere paa et andet Sted. 

Senest 1171 var den navnkundige Erik Ivarsson 
Biskop i Stavanger. Han var en Son af en Islanding 
Ivar Skrauthanke, der havde kjsempet paa Magnus Blin- 
des Side i Slaget ved Holmengraa og derefter en Tid 
havde vseret Biskop i Nidaros. Selv havde Erik studeret 
i Paris og var bleven Medlem af det beromte Augusti- 
nerconvent i St. Victor sammesteds. Efter al Rimelighed 
har han vaeret en virksom Mand i Stavanger Stift. Med 
Sikkerhed vide vi, at han under Kampen mellem Magnus 
Erlingss0n og Sverre ivrig interesserede sig for den f0rst- 
naevnte, hvem han 1181 fulgte til Bergen med et af ham 
selv fuldt udrustet Langskib. Erik var en Ven af Erke- 
biskop Eystein, og denne skal selv have udseet ham til 



1 Det citerede Skrift S. 334, 339, 087, 859 og Till. S. 100. 

8 Se min Kr0nike om Erkebiskoppeme i Nidaros (i Festskriftet 

for Throndhjem 1897) S. 9—10. 
3 Regesta Norv., udg. af Storm I No. 89. 



OM STAVANGER STIFT I MIDDELALDEREN. 



225 



sin Eftermand. Han blev ogsaa Erkebiskop 1188 og dode 
1213 efter et langt og raeget bevaeget Liv og efter som 
gammel og blind Mand at have trukket sig tilbage fra 
sin Eegjering 1 . 

Da Stavangers Bispestol blev ledig efter Erik, paa- 
fulgte en mserkelig, men tildels gaadefuld Valgstrid. Er- 
kebiskoppen havde f0r sin Bortreise faaet „Geistligheden 
og Menigheden u til at vaelge en (unaavnt) Mand til Efter- 
f0lger, Sverre derimod vilde fremtvinge en Anden, om 
hvera Erkebispen siden paastod. at han just, da Valget 
foregik, „stod i Begreb med at segte en tidligere gift 
Erinde". Siden lykkedes det den noksom bekjendte Ni- 
colaus Arnesson, ved sin Fraenke Dronningens Hjelp 
at faa Sverres Samtykke til at blive Biskop i Stavanger, 
men han korn aldrig til at tiltraede, da kort efter Oslos 
Stift blev ledigt, og han foretrak og opnaaede dette. 

Kort efter m0der vi en vis Njaal som Biskop af 
Stavanger (c. 1190 — c. 1207). Navnet er ikke norsk, men 
keltisk og derfra overf0rt til Island. Muligens har derfor 
Njaal vaeret Islsending. Navnet („Njeld ; ') har siden holdt 
sig i Stavangeregnen og hidr0rer maaskee efter denne 
Biskop. Efterat Erkebiskop Erik havde forladt Landet 
i Piendskab med Sverre, var Njaal Kongen en Tid lydig 
og deltog ogsaa med de 0vrige Suffraganbiskopper i at 
krone ham 1194, men tilsidst drog ogsaa han ligesom de 
tfvrige til Danmark, hvor de forbleve under Absalons Be- 
skyttelse i flere Aar indtil Sverres D0d og dennes Son 
Haakons Forsoning med Hierarchies Et Par Aar senere 
forefaldt en i Inges Saga bevaret Begivenhed i Stavanger 



1 Eriks Historie er udf0rlig fortalt i min nysnsevnte Kr0nike om 
Erkebiskopperne S. 24 — 33. Dertil henvises ogsaa m. H. t. 
Valgstriden i Stavanger efter Eriks Fraflyttelse. 



226 



DR. L. DAAE. 



Domkirke. Sverres Svigers0n, Einar Kongsmaag, der 
havde Befaling i Ryfylke, overfaldtes 1205 af Baglerne 
og myrdedes af dem efter at have s0gt Tilflugt i St. 
Svithuns Kirkes Taarn. 

Njaals Eftermand blev Henrik (c. 1207-1224), 
efter Navnet at d0mme maaskee ikke Nordmand. Han 
h0rte oprindelig til Haakon Haakonss0ns ivrigste Fiender, 
men ved et tilfseldigt M0de i Eikundasund forsonede han 
sig med denne og lovede ham trofast Veiiskab. For 
nogle Aar siden kom Universitetets Oldsamling uventet 
i Besiddelse af et Minde om denne Biskop, nemlig hans 
Sigil, der besynderligt nok var fundet i Jylland i Nser- 
heden af Kibe. 

Omsider komme vi til en Biskop, om hvem der vides 
noget mere. Det var Askel Jonss0n (til 1254), en for- 
nem Mand af en segte gammel Lendermandsset. Hans Fader 
var Lendermanden Jon Gautss0n af ^Ines, og hans Br0dre 
vare Leudermaendene Arnbj*0rn Jonss0n og Gaut Jonss0n 
af Mel 1 . Vi m0de ham f0rste Gang som Kong Haakons 
Capellan og Raadgiver 1223. To Aar senere finde vi 
en Askel d us som Archidiaconus i Bergen og ved den 
Tid paa Bes0g i England 2 ; maaskee tor det vaere den 
samme Mand. I 1226 var han Biskop i Stavanger, i 
hvilken Stilling han d0de 1254, hsedret ved sin Konges 
udtrykkelig af denne bevidnede Venskab. Vigtige Ting 
fra hans Regjeringstid skulle siden blive omtalte. 

Om Eftermanden Thorgils's (1254— 1276) person- 
lige Forholde vides lidet. En Kannik Thorgeir omtales 
som hans Frsende og en Sigurd Tambalde som hans 
Maag 3 . Han var en af de Biskopper, som ledsagede 



1 Fornm. S. IX 320 og den engelske Udg. af Haakons Saga p. 75. 

2 Regesta Norv. I No. 362. 

3 Dipl. Norv. IV No. 54. 



OM ST A VANG ER 8T1PT I MIDDELALDEREN. 



227 



Kong Haakon paa hans Tog mod Skotland og var hos 
ham ved hans Dod paa Orkn0erne. I 1266 var han 
med at ifere Erkebiskop Haakon det Ira Rom oversendte 
Pallium. Under ham oprettedes Hospitalet i Stavanger, 
og Domkirken braendte 1272. 

Eftermanden Biskop Arne (1276—1303), hvis Her- 
korast og Fortid er ganske ubekjendt \ har gjort sig saer- 
lig bekjendt i Stiftets Historie ved de mange Stridigheder, 
som under ham udrnaerker denne, og hvorom senere skal 
tales. Arnes f0rste Aar faldt ind i den Tid, da Kirken 
f0rst ved Magnus Lagabaters mange Indr0mmelser op- 
naaede de st0rste Privilegier, den nogensinde i Norge 
har havt, for derpaa for en vaesentlig Deel atter at 
tabe dem under S0nnen Eriks Formyndere. Da Erke- 
biskop Jon og to andre Bisper maatte drage i Land- 
flygtighed, undgik Arne denne Skjebne, og han har 
saaledes ved Siden af Biskop Narve i Bergen forholds- 
vis lettere fundet sig i, hvad der skede; men ogsaa 
i Stavanger Stift var dog Kampen kommen til Syne. 
De under Kong Magnus givne Privilegier hjemlede Bi- 
skoppens haandgangne Maend Ledingsfrihed, men denne 
Begunstigelse toges nu tilbage. Biskop Arnes Maend 
vilde protestere herimod og negtede at betale Leding r 
men Baronen Hr. Audun Hugleikss0n lod nu ved 
Thinget paa St. Mariae Kirkegaard i Bergen disse Maend 
lyse utlaege. De maatte r0mme ud af Landet, og Baro- 
nen Hr. Gaute af Tolga lagde deres Gods under Kronen. 
Herfor blev han vel bansat, men aensede neppe Ban- 
straalen meget 2 . Men Hr. Gaute blev i 1288 draebt i 



1 Muligens kan han dog vsere den Arne, der var Thorgils's Ka- 
pellan og tillige Kannik. D. N. X. No. A. 

2 Biskupa Sogur I S. 729. Norsk hist. Tidsskrift 2 R. IV 
212—213. 



228 



DR. L. DAAE. 



Stavanger af en Kidder, Hr. Halvard af Haarde (Sand- 
eid Sogn). Drabsmanden, der forovrigt ikke havde villet 
drsebe ham, men en anden Mand, tog for at undgaa den 
Draebtes S0ns, Isaaks, Haevn, sin Tilflugt til St. Svithuns 
Kirke, men Isaak lod ham traekke ud af Kirken og paa 
egen Haand halshugge, hvorfor han straffedes med Lands- 
forvisning 1 , fra hvilken han dog snart fik Lov at vende 
tilbage. 

Eftermanden var Ketil (1304—1317), undertiden 
kaldet Ketil de Agadum, hvilket maaskee vil sige, at 
han h0rte hjemme paa Agder. Senest 1296 var han 
bleven Kannik 2 . I 1298 havde Ketil maattet tage sin 
Tilflugt til Paven i Anledning af, at en Prsest i Stavan- 
ger, Arne med Tilnavnet cuculla, havde beskyldt ham for 
Falskneri og truede ham saaledes, at Ketil frygtede 
for at m0de ham i Stavanger By og Stift, hvorfor Abbeden 
af Munkeliv fik Pavens Befaling til at stevne Parterne 
for sig og afsige en inappellabel Dom dem imellem 3 . Den 
1 Mai 1304 blev Ketil i Bergen af to Kanniker fra 
Stavanger, Jon Bessess0n og Hugo Willelmi, i tre hoit- 
staaende Maends Nservaerelse forestillet for Erkebiskop 
J0rund som af Capitlet udvalgt Biskop for at bekraeftes 4 . 
Som Biskop finde vi Ketil ved Provincialconcilier i Oslo 
1306 og Bergen 1309, ligesom han i 1309 deeltog i Freds- 
forhandlingerne i Kj0benhavn. 

Eftermanden blev Haakon (I) (1318—1322), dersik- 
kert maa vaere den Haakon Haldorss0n, der forekomraer 
mellem Kannikerne maaskee allerede 1306 og i ethvert 
Fald fra 1309 af. Han havde i det f0rstnsevnte Aar en 



1 Biskupa Sogur I 776. 

2 Dipl. Norv. IV No. 16. 
8 Dip]. Norv. Ill No. 42. 
4 Dipl. Norv. II No. 73. 



OM STAVANGER STIFT I MIDDELALDEREN. 



229 



Strid om en ham tilhorende Gaard og har besiddet privat 
Forraue, da han som Biskop af eget Gods oprettede to 
nye Praebender i Domkirken, hvilket 1320 bekrseftedes af 
Erkebiskop Eilif K Han sees ogsaa at have kunnet skjamke 
sine Kanniker et Skib 2 . Taenkeligt kunde det vsere, at 
han har vaeret Broder til Capfclmagisteren i Bergen Finn 
Haldorss0n og dennes sikre Broder, Kanniken i samme 
By, Jon Haldorss0n. 

Haakon synes at have indtaget en ret anseet Stil- 
ling raellem sin Samtids Prcelater. Han deeltog 1319 i 
det store Bigsmode i Oslo og Forhandlingerne med Sve- 
rige, og det har vaeret formodet, at han var en af de be- 
skikkede Tilsynsmamd ved Rigskassens Forvaltning, og 
han var ved Siden af Erkebispen den af Norges Biskop- 
per, hvem det tilkom i visse Tilfaelder at banssette de 
Svenske 3 . I 1320 deeltog han i det store Biskopsm0de 
i Bergen. 

Den 5 April 1322 var Bispestolen ledig efter Haa- 
kons D0d, og 30 Mai anmodede Kapitlet Biskop Aud- 
finn af Bergen om velvillig at ordinere tre Prester til 
Stavangers Domkirke 4 . 

Hans Regjering blev kort. Han efterfulgtes af Erik 
II (1322 — 1342), der sandsynligviis er den samme som 
den Erik Ogmundss0n, der i Aarene 1311 — 1321 jevnlig 
forekommer som Kannik i Stavanger. Han er fornem- 
melig bekjendt ved sin lange Strid med sin Navne, Abbed 



1 Dipl. Norv. Ill No. 118. 
1 Dipl. Norv. IV No. 152. 

3 Munch, N. F. H. Unibnsper. I, 4, 12. Men den Jon Hal- 
dorss0n, der blev Biskop i Skaalholt og er bekjendt i Litera- 
turhistorien, maa have vseret forskjellig fra Kanniken, da han 
jo var Preedikebroder. 

4 Dipl. Norv. IV No. 153, 154. 



230 



DR. L. DAAE. 



Erik af Utstein. Til sin Nabobiskop, den dygtige og an- 
seede Haakon af Bergen, stod han i et godt Forhold. 
hvilket sees af dennes indholdsrige Breve 1 . 

Efter Erik kommer Guttorm Paalss0n (1343 — 
1350). Han har vistnok h0rt hjerame i Haraars Stift og 
rimeligviis. h0rt til en mere anseet Familie. Man finder 
ham 1324 som Kannik i Hamar 2 , hvor han havde et 
Herberge, som han siden overlod en Collega 8 . I 1330 
Tar han bleven Provst ved Apostelkirken i Bergen og blev 
1337 tillige Fehirde sammesteds, hvilken Stilling han dog 
et Par Aar efter kom til at nedhegge. Som andre Ca- 
pelmagistre i den Tid havde han ikke undgaaet de s#d- 
vanlige Sammenst0d med Bergens Biskop. Ved Eriks 
D0d opnaaede han Stavangers Bispestol paa en Tid, da 
der just samtidig var indtruffet usaedvanlig mange Biskops- 
skifter, hvorfor hele sex Biskopper synes at vsere ordine- 
rede paa een Gang 1343, og det som Munch 4 har for- 
modet i Konghelle eller et andet Sted paa 0stlandet. 
Mellem de 0vrige nye Biskopper var en Kannik af Stav- 
angers Kapitel, Orm Aslakss0n, der fik Hole Bispestol. 
Det forekommer mig at vaere ret rimeligt, naar jeg for- 
moder, at denne Orm f0rst har vseret valgt af sine Med- 
br0dre til Stavangers Bispestol, at Guttorm er bleven 
fremdragen af Kongen eller Erkebiskoppen, og at Orm 
saa er bleven affunden med Hole. Det er nemlig lidet 
rimeligt, at Erkebiskoppen og Capitlet i Nidaros, der 



1 Se navnlig Dipl. Norv. IX No. 118, 133. 

2 Sch0nings (haandskrevne) Reise i Norge efter et formodentlig 
tabt Brev. 

* D. N. I No. 242. Om hans vedblivende Forbindelse med 
Hamar vidne D. N. I No. 237 og XI No. 34. 

■* N. F. H. Unionsp. I 235—236. De sex Bisper, der ordinere- 
des, opregnes i Isl. Annaler p. 210. 



OM STAVANGER 8TJFT I MIDDELALDEREN. 



231 



havde Valgret til de islandske Bispestole, under ssedvan- 
lige Forholde skulde have faldt paa at vaelge en Kannik 
fra Stavanger 1 . 

Den maerkeligste Begivenhed i hans Regjeringstid 
er, at Stiftet i hans sidste Dage blev hjems0gt af den 
store Manded0d. I en af de islandske Annaler finde vi 
herora folgende interessante Efterretning : „I en kort Tid 
ryddedes syv Kirkesogne paa Agder. Biskoppen af Stav- 
anger sendte did mange Prester, Diaconer og Svende, og 
d0de de alle tt 2 . Ogsaa Guttorm selv blev (som de 0vrige 
norske Biskopper paa Salomon af Oslo naer) et Offer for 
Pesten. Hans Dodsdag var 7 Januar 1350 8 . 



II. 

Biskopperne efter Mandedaden indtil 1427. 

Efter Guttorms Dad er der vistnok paa Grund af 
Manded0den indtraadt en Opl0sningstilstand, og inden 
Capitlet har den sknekkelige Pest sikkert krsevet sine 



1 Denne Orm, der kom til Hole, siges i Finn. Joh. Hist. eccL 
Isl. II 196 at have vseret e societate monachorum Stavangrien- 
sium, hvorved maatte tsenkes paa Utstein, hvis Beboere dog 
ikke vare monachi, men regulaere Kanniker. Men Angivelsea er 
tydeligvis urigtig, da Orra oftere nsevnes som (seculser) Kannik 
i Stavanger. 

* Annalerne, Storms Udg. 354. 

5 Storms Monumenta hist. Norv. LXII. Man kan dog af den 
Omstsendighed, at hans D0d er noteret i en Hamarsk Lov- 
codex neppe med Udg. slutte, at denne Codex (cfr. Norges 
gl. Love IV 732) senere har vaeret i Stavanger, thi Biskop 
Guttorm h0rte hjemme paa Hamar og havde stedse vedlige- 
holdt Forbindelsen med dette Bispesaede. 



232 



DR. L. DAAE. 



Ofre. Vi erfare imidlertid Intet nsermere heroin og vide 
kun, at Kannikerne i den afdode Biskops Sted udvalgte 
Arne Aslakss0n, der nsevnes i 1342 som Kongens 
Klerk 1 og siden 1345 havde indtaget den h0ie Stilling 
som Provst ved Mariakirken i Oslo og Kantsler, men kun 
var Diacon af Vielse. Han havde ogsaa et Canonicat i 
Stavanger, og det t0r derfor vaere mnligt, at han horte 
hjemme der. I min Formodning herom bestyrkes jeg 
derved, at der ved Mandedoden paa een Gang vare blevne 
flere Bispestole ledige, og at Kongens Cantsler, som vel 
har kunnet vaelge mellem flere af disse, har grebet efter 
Stavangers. Arne var imidlerlid usegte f0dt og maatte 
derfor s0ge pavelig Dispensation for sin defectus natalium. 
Han reiste derfor personlig til Avignon, men d0de der. 
Embedet var altsaa, som det kaldtes, blevet „ledigt ved 
Curien", og i saadanne Tilfielde havde Paverne allerede 
i det foregaaende Aarhundrede forbeholdt sig selv at be- 
saette ethvert geistligt Embede umiddelbart ved „Pro vi- 
sion 4 * uden at tage Hensyn til Kannikernes Valgret. 
Dette blev en skjsebnesvanger Begivenhed for 
Stavanger Stift. Hidtil havde dette nydt den store 
Lykke, at den pavelige Curie aldrig havde faaet Anled- 
ning til at gribe ind ved Bispestolens Besaettelse, men 
nu havde Paven fundet en saadan, hvilket man da fik 
mserke. Mellem de Poenitentiarier, blandt hvilke der af 
Hensyn til de Bodfasrdige fra alle Lande, der str0mmede 
sammen til Pavesaedet, fandtes Geistlige af flere Nationa- 
liteter, deriblandt ogsaa (siden 1329) en for de tre nordiske 
Biger („Dacia") 2 , var der just nu i Avignon en svensk 

1 D. N. V No. 165. 

2 Om de nordiske Poenitentiarier, der enten vare svenske eller 
danske (norske nsevnes ikke) see Moltesen: De Avignonske 
Pavers Forhold til Danmark, S. 148 fgg. To Danske bleve 
siden ad denne Vei i det 14de Aarh. af Paven udnaevnte til Bi- 
skopper i Bergen. 



OM STAY ANGER STIPT I MIDDELALDEREN. 



233 



Praedikebroder fra Linkoping Stift ved Navn Sigfrid. 
Denne forstod nu at traenge sig frem og skaffede sig 30 
Mai 1351 pavelig Udnsevnelse til Stavangers Stift 1 . Her- 
ved blev Bispestolen for bestandig beheftet med en Afgift 
til det pavelige Kammer og Cardinalcollegiet, og denne 
blev endog sat ganske urimelig h0it, nemlig til 250 Guld- 
gylden foruden mindre Sportier til Kammerets og Cardi- 
nalcollegiets underordnede Personale. En saadan Afgift 
var hos os hidtil kun bleven kraevet af Erkebisperne, der 
jo altid maatte S0ge sit Pallium direkte fra Curien. Naar 
man nu erfarer, at Bergens Bispestol, der senere blev 
„taxeret", slap med 33* $ (siden 66%) Gylden, vil man 
see, at Stavanger Stift blev hoit beskattet. I Virkelig- 
heden havde nemlig Bergens Bispestol udentvivl aller- 
mindst ligesaa store Iiidtsegter som Stavangers 2 . Det 
Vaerste var imidlertid, at fra nu af blev Capitlernes Valg- 
ret endnu mere end hidtil naarmest et Skin; tin efterat 
det blev Skik, at Bekrseftelse ogsaa paa Suffraganbiskop- 
pens Valg skulde s0ges ved Curien, kunde Kongemagten 
let gjennem Henvendelse til Paven, der kun saa paa Pen- 
gene, drive sin Candidat igjennem og altsaa 0ve et endnu 
stserkere Tryk paa Capitlerne end f0r 3 . 



1 D. N. VI No. 202. 

2 I 1345 havde Erkebiskoppen og hans Suffraganbiskopper ved 
given Anledning udlignet Bidrag til en faelles Optraeden saa- 
ledes, at Erkestolen og Oslo Stift skulde betale librae, Ha- 
mars 3 og de 0vrige Stifter i Kirkeprovindsen 4. D. N. IV 
No. 293. Af Afgifterne til Rom kan derimod Intet sluttes om 
Bispestolenes indbyrdes Raekke i Henseende til Indtsegter, 
Noget, hvorpaa jeg forlsengst har gjort opmserksom, see Bang 
d. n. K. Hist, under Catholicismen 175. 

3 Om de herefter til Curien af tiltrsedende Biskopper erlagte 
Sportier see G. Storm: Afgifter af den norske Kirkeprovinds 
(Univ. Festskrift til K. Oscars Jubilaeum, II). 

Hist. Tidsskr. 3. R. V. ^ " 



234 



DR. L. DAAE. 



Sigfrid blev strax indviet i Rom af en Cardinal, 
Biskoppen af Prceneste, og Paven meddelte ham 27 Juni 
1351 en Skrivelse, der forudsaetter, at han nu skulde drage 
til Norge for at ovcrtage Embedet *. Der foreligger imid- 
^rtid intet Document, der godtgJ0r, at Sigfrid nogensinde 
er kommen til Stavanger. Vistnok erlsegge to Praedike- 
br0dre 31 Oct. 1351 som hans procuratores i Oslo Pave- 
tiende fra Stavanger Stift, men i samme Brev, hvori dette 
omtales, naevnes tillige en Kannik Thorleif fra Stavanger 
som curator bonorum ejnscopalium sammesteds, hvilket 
ikke taler for, at Biskoppen selv var kommen til Saedet 2 . 
Naar man seer, at Sigfrid under 1 Juni 1352 af Erke- 
biskop Olaf (fra Haalogaland, hvor denne visiterede) ind- 
kaldtes til Concilium i Bergen 3 , skulde jo vistnok dette 
tyde paa, at Olaf, der vistnok ved sit Bes0g i Avignon 
har laert Sigfrid personlig at kjende, forudsatte, at denne 
nu var ved sit Ssede, men til hint Concilium har den nye 
Stavangerbiskop ikke indfundet sig. Erkebispen skrev da 
fra Bergen et Brev til Sigfrid af 21 August 1352, hvori 
han meldte, at han allerede 1 Sept. ftfrstkomraende vilde 
begive sig ind i hans Stift for som Metropolitan at visi- 
tere det og derfor forlangte Anstalter trufne til sin og 
sit F0lges Befordring og Modtagelse, men forsigtigviis er 
Brevet stilet til Biskoppen eller hans procura tores. Sik- 
ker paa, at Sigfrid var kommen eller snart ventedes, har 
Erkebispen altsaa ikke vaeret 4 . Om Visitatsen er bleven 



1 D. N. VI No. 203. 

2 D. N. I No. 328. Af D. N. VI No. 237 maa vistnok ogsaa 
sluttes, at Sigfrid idetmindste endnu 15 Okt. 1351 var i Avignon. 

8 D. N. IV No. 357. Ved Conciliet i Nidaros 1351 havde Stav- 
anger Stift vseret repra&senteret af to Kanniker D. N. IX 
No. 150. 

4 D. N. VI No. 210. 



OM STAVANGER ST1FT I MIDDELALDEREN. 



235 



udf0rt, er uvist. Sandsynlighed taler for, at Sigfrid af en 
eller anden Grand bar opsat Hjemreisen fra Avignon, og 
her aabnede der sig snart endnu bedre Udsigter for 
Lykkejaegeren. 

Oslo Stift var blevet ledigt efter den garale Salomon 
<1351 eller 1352), og her valgtes til Biskop en Kannik 
Gyrd Aslesson, som forste Gang findes naevnt i 
denne Stilling 1340 2 og senere 1349 ved pavelig Provi- 
sion havde faaet ogsaa et Canonicat i Hamar, idet Erke- 
biskop Arne Vade gjorde Forb0n for ham som sin /a- 
miliaris*. I 1351 var han Biskop Salomons Official 4 . 
Som valgt Biskop af Oslo fik Gyrd Erkebispens Beknef- 
telse oglndvielse og kaldte sig derfor21 Sept. 1352 „med 
Guds Naade Biskop i Oslo" 5 . Men ganske uventet kom 
ban, vistnok meget mod sin Vilje, til at forflyttes til 
Stavanger. 

Tingen var, at Sigfrid havde kastet sine 0ine paa 
bans Stift, der baade var langt sterre af Indtsegter og 
desuden for ham som Svenske nden Tvivl mere tiltvsek- 
kende. 

Den 14 October 1352 skrev Pave Clemens VI til 
Kong Magnus, at han (,.overbeviist om, at Kongen ikke 
S0ger, hvad der h0rer Verden, men hvad der h0rer Chri- 
stus til", som det med den romerske Curies Virtuositet i 
Hykleri siges) har overeensstemmende med Kongens 0nske 
udnaevnt Sigfrid af Stavanger til Biskop af Oslo 6 . Sig- 



1 D. N. VI No. 210. 

2 D. N. V No. 153. 

8 D. N. VI No. 193. 

4 D. N. I Nb. 320. IV No. 3:>4. 

5 D. N. II No. 313. Han var ogsaa virkelig indviet, hvad dor 
yderligere fremgaar af D. N. IV pag. 202. 

6 D. N. VI No, 211. 

16* 



236 



DR. L. DAAE. 



frid, i ethvert Falcl nu tilstedevserende i Avignon, noiede* 
sig imidlertid ei hermed. Han vilde sikre sig saameget 
som muligt ogsaa af det forsmaaede Stavanger Stifts Ind- 
taegter og fik ogsaa Pavebrev i denne Retning 24 Octo- 
ber 1 , og dertil skaffede han sig Udssettelse med at betale 
de skyldige 250 Gylden for Stavanger, hvorpaa Paven 
naturligviis ikke gav Afkald. Den 18 Juli 1353 finde vi 
saa Sigfrid i Oslo 2 , hvor samtidig ogsaa Gyrd var til- 
stede. 

Gyrd var altsaa narret og stod der nu som en 
vistnok utvivlsom „Biskop", thi Vielsen kunde ikke be- 
r0ves ham, men uden Stift. Enden blev da, at Paven 
ved Provision udnaevnte ham til Biskop af Stavanger 
den 8 Januar 1354 3 . Men foruden den forste store Skuf- 
felse fik Gyrd ogsaa atter en Ubehagelighed fra Broder 
Sigfrids Side, thi denne forstod at faa overf0rt sin egen 
skyldige Afgift for Stavangers Stift paa sin Eftermand,. 
som altsaa tiltraadte med Forpligtelse til at betale den 
dobbelte Taxtsum, hele 500 Gylden foruden de mindre 
Sportier 4 ! Ved denne Tid sees Gyrd at have vseret per- 
sonlig tilstede ved Curien, hvor han paa Ansogning op- 
naaede forskjellige for ham selv og Andre ausogte smaa 
Begunstigelser 5 . I August 1354 var han paa Baahuus 
hos Kongen 6 . 

Er nu Gyrd virkelig kommen til Stavanger, som 
vel maa antages, skjont neppe bestemte Vidnesbyrd derom 



1 D. N. VI No. 213. 

2 D. N. I pag. 268. 

3 D. N. IV No. 365. Der spares ikke paa rosende Ord om Gyrd 
i dette Brev, thi de kostede ingen Penge. 

4 Gr. Storm, Afgifter fra den norske Kirkeprovinds S. 31. 

5 D. N. VI No. 218—219. 

6 D. N. II pag. 268. 



OM STAVANGER STIFT I MIDDELALDEREN. 



237 



foreligge 1 , har dog hans Episcopat i ethvert Fald vaeret 
af ganske kort Varighed; thi ora H0sten 1355 moder man 
allerede hans Eftermand, i hvera Stiftet omsider fik en 
Herre, hvis Regjering blev af lsengere Varighed. Denne 
nye Biskop var Botolf Asbj0rnss0n (1355 — c. 1381). 
Vi m0de ham f0rste Gang i 1347 som Kannik ved Ber- 
gens Christkirke 2 , men Prsebende synes han f0rst at have 
faaet i det f0lgende Aar og det ved pavelig Provision. 
Ligeledes havde han ved samme Tid skaffet sig et Cano- 
nicat i Stavanger, hvor han dog ikke residerede. Han 
har holdt sig i Bergen, hvor han ogsaa var Sognepraast 
til Peterskirken. Stavanger Capitel valgte ham til Biskop 
efter Gyrd, og han drog da til Avignon. Som nu og her- 
efter saedvanligt blev Valget casseret, da Paven stadig 
foregav „i Formandens Tid at have reserveret sig selv 
Besaettelsen af Bispestolen", men den Valgte blev dog be- 
naadet med Provision til Biskop 1 Oct. 1355 3 og ri- 
meligviis ordineret i Avignon. Hans forrige Beneficier 
vare ogsaa som „ledige ved Curien" hjemfaldne til Pro- 
vision, men han fik dog selv Lov til paa Pavens Vegne 
at besaette dem, altsaa ogsaa de bergenske. Derhos fik 
han udvirket, at hans „kjsereste Fr^ende", en Geistlig i 
Nidaros Stift, Ogmund Olafss0n, fik et Praebende i Ha- 



1 .Teg laegger dog Vegt paa, at i en gammel, nresten samtidig 
Bispersekke (Langes Tidsskrift for Videnskab og Literatur V 
44) opf0res ikke Sigfrid, men vel Gyrd blandt Stavangers Bi- 
skopper. I Bisperaekken hos Arild Huitfeldt savnes saavel 
Sigfrid som Gyrd. Heller ikke Peder Clauss0n har nogen af 
disse, men indskyder to andre, en Arne (den i Avignon d0de?) 
og Olaf, der h0rer hjemme i en senere Tid. 

^ D. N. II No. 31 4. VII No. 211. Maaskee er han dog den Sira 
B M som naevnes D. N. IX No. 132. 

3 D. N. VI No. 223. 



238 



DR. L. DAAE. 



mar, at Praesten til Tolga tillige blev Kannik i Stavanger r 
og at en Mand fra det fjerne 0sel i 0sters0en fik et 
Canonicat paa denne K Men Botolfs Stilling blev fra f0rste 
Fserd af i 0konomisk Henseende meget vanskelig, da haa 
maatte paatage sig begge sine Forgjaengeres, Sigfrids og 
Gyrds, Gjeld til Pavestolen foruden den Gjeld, hvori han 
selv kora ved sin Udnaevnelse, og skj0nt han var Biskop 
i mindst 20 Aar, var han dog ved sin D0d freradeles- 
Pavens Debitor 2 . Man vil see, hvilken Ulykke Sigfrids- 
Indtrsengen har vseret for Stiftet. Dette havde samtidig 
at udrede ogsaa andre Afgifter til Paven, saasom Tre- 
aarstiende o. s. v. Og hvad der var det vaerste, F0lgerne 
af Manded0den nedknugede dette Stift som Norge i det 
Hele. 

For yderligere at gJ0re Forholdene i Stiftet vanske- 
lige og ulykkelige, indtraf i Botolfs Tid ogsaa de be- 
kjendte Fiendtligheder mellem Norge og Hansestaederne. 
De nederlandske Stseder hjems0gte 1368 Agder S0ndenfor 
Lindesnajs 3 og 0delagde, som det blev paastaaet, femten 
Kirkesogne med lid og Svserd. Kort efter kom Raden 
ogsaa til den nord0stlige Deel af Stiftet. Drottseten, Hr» 
0gmund Finnss0n af Hestby, kunde ikke hindre, at Tyd- 
skerne braendte Avaldsnes Kongsgaard, flere Gaarde ved 
Karmsund og en stor Deel Sselehuse langs Kysten, Gaar- 
den Thengs ved Egersund o. s. v. Paa mange Steder 
skulle de have bortf0rt Husebygningerne, navnlig i Sole 
Sogn. Her toge de ogsaa Fanger, deriblandt eu Jon fra 
den mserkelige lille Rott 4 . 



1 D. N. VI No. 227—228. 

2 Storm, Afgifter o. s. v. S. 113. 

8 0. Fock (Kugisch-Pommersche Geschichten III S. 204) vil saette 

dette til 1369, men neppe med F0ie. 
4 Munch N. F. H. Unionsp. I 800, 813 fgg. 



OM STAY ANGER STIFT I MIDDELALDEREN. 



239 



Skj0nt der i Stiftet ikke gaves Minoriter- eller over- 
hoved Tigger-Klostre, finde vi ham dog i 1376 naevnt 
som Minoritcrnes conservator privilegiorum 1 . 

Botolf d0de i Slutningen af 1380 eller Begyndelsen 
af 1381. I Statsanliggender har han neppe taget stor 
Deel. 

Tilfceldigviis har man en Oplysning om hans lille 
Bogsamling. I 1370 optog han nemlig med sit Capitels 
Samtykke en Gudrun Halsteinsdatter, for hvem han af 
en eller anden Grund sserlig har interesseret sig, som 
Proventkone i Bispegaarden. Hun har ikke havt noget 
at betale sin Forsorgelse med, og for da at sikre hendes 
Fremtid ogsaa efter sin egen D0d skjsenkede Biskoppen 
de B0ger, hvoraf han var i Besiddelse ved sin Tiltrse- 
delse. Det bestod isaer i kirkeretlige B0ger 2 . Som i 
Forordet bemaerket, lod han udarbeide en Jordebog for 
sit Stift. 

Kannikerne valgte efter Botolfs Bortgang en af sine 
Medbr0dre Hallgeir Asmundss0n til hans Eftermand. 
Han naevnes som Chorbroder 1378 3 , og han blev virkelig 
indviet af Erkebiskop Thrond. Men han maatte friste 
den samme Skjebne i Stavanger, som i sin Tid overgik 
Biskop Gyrd i Oslo. Thi i Rom, hvor den Pave resi- 
derede, som i Norden erkjendtes (Schismaet var, som man 
vil erindre, indtraadt 1378), kom en Medbeiler i Veien 
og opnaaede pavelig Provision. Dennes Navn var Olaf 4 , 



D. N. YI No. 290, Langes Klosterhistorie S. 46. 

Dipl. Norv. IV' No. 494. 

D. N. V No. 306. - 

Isl. Annaler, Storms Udg. S. 413. At Olaf, som Munch (N* 

F. H. II 139) formoder, f0rst havde skaft'et sig Hamars Bi 

spestol og derpaa faaet den ombyttet med Stavangers, fore" 

kommer mig lidet 9andsynligt. 



240 



DR. L. DAAE. 



og han var maaskee ikke Nordmand, da der intet tidligere 
Spor findes til ham i norske Diplomer. Efter al Rime- 
lighed har han opnaaet sin Udnsevnelse gjennem Inter- 
cession af Dronning Margrete, der omtrent samtidig fik 
kuldkastet et Erkebispevalg i Nidaros og indtrsengt den 
uvardige Nicolaus Rusare fra Danmark. Hallgeir var 
imidlertid en ordineret Biskop. Han var 1384 tilstede i 
Nidaros 1 , og da det er bekjendt, at den nys udnsevnte Erke- 
biskop Nicolaus stadig opholdt sig i Danmark, er jeg 
tilb0ielig til at antage, at Hallgeir har bes0rget de For- 
retninger i Erkestiftet, der alene kunde udf0res af en 
yiet Biskop. I 1392 er Hallgeir atter i Stavanger 2 , men 
<la var der heller ikke mere Brug for ham i Nidaros, 
hvor Vinalde var bleven Erkebiskop 1387. I 1388 sees 
han at have vaeret tilstede i Oslo som Medlem af Rigs- 
raadet, og omsider synes han at have fundet en Havn 
som Biskop paa Fser0erne, hvor han dog snart dode. 

Den lykkeligere Medbeiler Ola Is personlige For- 
holde ere lidet kjendte. I 1387 sees han, uden at Sara- 
menhsengen nsermere kan forklares, at have tilsendt Kong 
Olaf Haakonss0n, der d0de samme Aar, forskjellige Kle- 
nodier 3 . Med sin Forgjaenger delte han lige til sin D0d 
det gjeldbundne Forhold til den romerske Curie. 

Tiden for Olafs D0d kjendes ellers ikke noiagtig, 
men 22 Marts 1400 provideredes i Rom til Biskop i 
Stavanger den nidarosiske Kannik Haakon Ivarsson 4 . 
Han var personlig tilstede ved Curien og betalte Dagen 



1 D. N. Ill No. 456. 

2 D. N. IV No. G16. Han kaldes he* Biskop og commissanm 
dornini nostri a .... , hvilket a jeg mener b0r udfyldes: 
archiept8copi. 

3 Dipl. Norv. VI No. 326. 

4 Storms utrykte Afskrifter fra det pavelige Archiv. 



DM STAY ANGER STIFT I MIDDELALDEREN. 



241 



efter, at han (2 April) havde udstedt sin Obligation, con- 
tant den hele Afgift til Kammeret 1 , niedens ban forst 
1402 fik afgjort Cardinalcollegiets Halvpart af de ssed- 
vanlige 250 Gylden og et Restbel0b af mindre Sportier 2 . 

Da Haakon udtrykkelig kaldtes Haquinns Ivari og 
betegnes som Kannik i Nidaros, er der vist ingen Tvivl 
orn, at han er den samme Haakon Ivarss0n, som for 
naesten 20 Aar siden (1381) var bleven valgt til Erke- 
biskop af Domkapitlet i Nidaros, men paa sin Reise 
til Rom havde faaet vide, at Rivalen Nicolaus Rusare 
allerede var indviet ved Curien, hvorfor han vendte om 3 . 
I den lange Mellemtid b0rer man slet intet om ham. 
Sandsynligviis har han vaeret lidet kjendt i Stavanger, og 
Kannikerne vilde neppe af sig selv have faldt paa at 
vnelge ham, hvis han overhovedet er bleven valgt. Rime- 
ligviis er han, uvist af hvilke Grande, bleven anbefalet til 
Paven af den samme Dronning, der i 1381 havde frem- 
draget en Anden paa hans Bekostning. Aaret efter Or- 
dinationen finder vi ham i Helsingborg ved et stort Rigs- 
mode for alle tre Riger 4 . 

Biskop Haakon, der sandsynligviis, da han kom til 
Stavanger, allerede har vaeret en aldrende Mand, blev i 
sine sidste Regjeringsaar raeget affaeldig. Capitlet ans0gte 
derfor i 1424 5 Pave Martin V om, at Bestyrelsen af 



1 Storms Afgifter o. s. v. S. 34. 

2 D. N. IV No. 725. 

3 De isl. Annaler. Min Kr0nike om Erkebiskopperne, S. 130. 

4 Nye danske Magazin V S. 0. Her staar „. Jacob af Stavan- 
ger", en aabenbar Feil. Keyser (Kirkeh. II 496) retter det til 
Olaf, hvilket vilde vaere umuligt (selv om man ei vidste, at 
Haakon nu var Biskop), allerede af den Grund, at „ Jacob" an- 
f0res som yngste tilstedevserende Biskop. 

5 Pontoppidans Ann. eccl. II S. 535, udentvivl efter et tabt Docu- 
ment, hvis Indhold dog kjendes fra det nedenfor citeredePavebrev. 



242 



DR. L. DAAE. 



Stiftet maatte overdrages til Audun (hans senere Efter- 
mand). Paven udstedte i den Anledning en Skrivelse til 
Biskoppen af Bergen (Aslak Bolt) og Abbederne i Munke- 
liv (Stein) samt Utstein (vistnok Erlend) ora at under- 
soge Forholdene og, om de fandt det tjenligt, at indsaette 
Audun som Coadjutor efter forst at have modtaget hans 
Ed. Coadjutoren skulde vises skyldig Lydighed saavel af 
Cleresiet som af Stiftets „Vasaller u (undergivne Tjenere af 
verdslig Stand), men han skulde ikke have Ret til at af- 
hsendeNoget afDomkirkens faste Eiendomme eller r0rlige 
Gods og gjore Cleresiet Regnskab for sin Bestyi;else. 
Denne maa, da der ei er Tale om at give Audun bi- 
skoppelig Vielse, vel nsermest have indskraenket sig til 
Bispestolens verdslige Anliggender. Der skulde tilkomme 
Audun passende Dnderholdning {subsidium moderatum) 
af Domkirkens Midler. Biskop Haakon omtales som 
saare svag paa Legem og Sjel (senio contractus, viribus 
sui corporis destitutus, sensuum et memories usu privatus) 1 . 
Ret lsenge varede det ikke, inden Haakon fuldstaen- 
dig resignerede. I det f0lgende Aar afstod han nemlig 
ved sine Befuldmsegtigede i Rom (jprocuratores) Olaus Lau- 
rentii, Propositus i Upsala, og Magnus Nicolai, Kannik i 
Stavanger 2 , „fri og utvungen" sit Bisped0mme i en deitil 
af Paven bemyndiget Cardinals Hsender. Da saaledes 
Bispestolen var bleven ledig ved Curien, fulgte det af sig 
selv, at der ikke kunde vsere Tale om noget Andet end 
Provision, og i et saadant Tilfaelde beh0vede Paven ikke 
engang at foregive, at Bessettelsen paa Forhaand var 



Utrykt Pavebrev (afskrevet i Rom af Prof. Storm). 
Denne Mand, der er den samme, der ofte benaevnes Magnus 
de Vesgocia (Storm, Afgifter &c. S. 36) og altsaa var svensk af 
F0dsel, forekommer endnu 1436 som Kannik i Stavanger ved 
Provincialconciliet i Oslo. D. N. V pag. 473. 



OM STAVANGER STIFT I MIDDELALDEREN. 



24* 



ham reserveret. Den ovenuannte Audun blev saa (fra~ 
vaerende) af Paven udnaevnt den 14de Juni 1426. Sarame 
Dag udstedtes der et Brev til ham, hvorved det blev 
ham tilladt — uden at dette dog for Fremtiden skulde- 
vaere til Pnejudits for Erkebispen af Nidaros — at lade- 
sig indvie af hvilken „catholsk u Biskop, som han selv 
maatte foretraekke, naar blot denne var i Forbindelse med og 
i Naade hos det apostoliske Ssede, og saa at to eller 
tre Biskopper af samrae Egenskaber skulde assistere ved 
Acten 1 . Den ovenmevnte Propositus fra Upsala ud- 
stedte paa Auduns Vegne Obligation for de ssedvanlige 
Afgifter og Sportier den lste Juli 1426. Om Audun 
forovrigt nogensinde kom til at indfrie Forpligtelserne, t0r 
maaskee vsere uvist, da Kvitteringer ikke kjendes og des- 
uden Baselerconciliet, der sammentraadte 1431, afskaffede 
disse Sportier og besluttede, at Biskopper herefter skulde- 
succedere paa gammel canonisk Maade ved Valg af Oa- 
pitlet og Bekraeftelse af Erkebispen uden pavelig Ind- 
blanding og Udpresning. Dette bevirkede da en heel eller 
deelvis Afbrydelse afForholdet til Rom i oratrent en halv 
Menneskealder. 

Om Biskop Haakon, der vel neppe ret lsenge har 
overlevet sin Resignation, haves ingen senereEfterretningV 



i 

2 



Utrykt Pavebrev (mellem de romerske Afskrifter). 
En i sin Tid af Iver Wiel (Top. Journal H. 32, S. 210) fremsat 
Hypothese om, at han skulde vsere begraven i Thorpe Kirke i 
Hallingdal, er kuu Hjernespind. 



244 



DR. L. DA.AE. 



III. 

An dun. 

1426—1445. 

Vi ere nu komne til en af de niserkeligste Maend 
i hele Baekken af Stavangers middelalderlige Kirkefyrster. 

Hans Familieforhold og Hjemstavu er ubekjendt. 
Kun sees, at hans Fader bar hedt Eivind, og at han forte 
et Vaederhoved i sit Vaabensegl, bvorfor han sandsynligviis 
bar tilhort en Hirdraandsaet 1 . Han har studeret uden- 
lands (uvist hvor), da han i et Par endnu ntrykte Pave- 
breve kaldtes Baccalaurms in decretis (Kirkeretten), hvor- 
imod han neppe har vseret Magister, som han kaldes af 
Peder Clausson. I sin Tid havde han vaeret Sognepraest 
til Spydeberg i Sraaalenene 2 , og uvist naar var han ble- 
ven Kannik i Oslo Domkirke og Provst i Eidsbergs 
Provsti, i hvilken Egenskab han optraeder i Februar 
1424 3 . I samrae Aar (24 Sept.) ser vi 4 , at han hos Pave 
Martin V S0ger at erholde den h0ieste Vserdighed i Oslo 
Capitel, nemlig Archipresbyteratet, som den forrige Inde- 
haver, Halvard Thordsson, havde forbrudt, og som der- 
for var faldet ind under pavelig Besaettelse ; Vaerdighedens 
aarlige IndtaBgt siges ikke at overstige 8 Mark S0lv, me- 
dens hans tidligere Oanonicat anslaaes til 3 Mark. Men 
af det Pavebrev, hvoraf disse Oplysninger frenigaa, sees 
ogsaa, at Audun havde cumuleret flere andre Beneficier 
paa sin Haand, og at han fremdeles kunde nyde dem. 

1 I et utrykt Pavebrev af 23de Marts 1400 omtales en Gut, 
tormus Evindi, scolaris Osloensis, der 12 Aar gammel (!) faar 
Expectance paa nogle Beneficier. Skulde denne Dreng, der el- 
lers ikke kjendes, have vaeret en Broder af Audun? Eller 
maaskee den senere verdslige Rigsraad G. E.? 

2 D. N. IV. No. 082. 

3 D. N. IV. No. 822. 

4 Utrykt Pavebrev blandt de romerske Afskrifter. 



OM STAVANGER STIFT I MIDDELALDEREN. 



245 



Man seer, at han samtidig tillige havde vaeret Sogneprrast 
til Tune, Kanirik i Haraar og i Stavanger og desuden 
Kannik ved den kongelige Mariakirke, hvilket sidste vel 
var Grundeu til, at han i Brevet tituleres Capellan hos 
Kong Erik; formodentlig har han da havt Arbeide ved 
Cancelliet paa Akershuus. 

Faa Maaneder, efterat Audun var provideret til 
Erkepraest i Oslo, var det, at han, soni vi allerede i for- 
rige Capitel havde seet, betingelsesviis udnaevntes til Coad- 
jutor i Stavanger Stift ved Pavebrev af 21 de Febr. 1425. 
Man maa vistnok formode, at han strax har overtaget 
denne Stilling ; men dog kaldes han i et nyt Pavebrev af 
lste Febr. 1426 fremdeles kun Erkepraest i Oslo. Dette 
Brev indeholder hans Uduaevnelse til pavelig Nuncius og 
overste Collector af Pavens Indtaegter fra Norge 1 . Sora 
vi have h0rt, provideredes han omsider til virkelig Biskop 
i Stavanger 14de Juni 1426. 

Den Tilladelse, som Paven havde givet ham til selr 
at vaelge Ordinator, benyttede han saaledes, at han lod 
sig indvie i Vadstena Klosterkirke ved tre svenske Bi- 
skopper 18de Mai 1427 2 . Derefter har han begivet sig 
lige hjem til Stiftet, da man nemlig allerede 29de Juli 
s. A. finder ham paa Visitats i Valdres 3 . 

Den nye Biskop sees at have havt en god Ven i 
den Mand, som da var forlenet med Ryfylke, Ridderen Hr. 
Endride Erlendss0n af Losna, paa den Tid maaskee Norges 
raeest indflydelsesrige verdslige Stormand, der dog fordet- 
meste fserdedes paa 0stlandet, hvor Tonsberghuus var 
hans Hovedlen og Residents. Muligens kan denne Mand 
have bragt ham i Naade hos Kong Erik og have givet 

1 De romerske Afskrifter. 

2 Diar. Vadstenense, ed. Benzelius, S. 09 — 70. 
8 D. N. II No. 693. 



24G 



DR. L. DAAE. 



Stodet til hans Ophoielse paa Bispestolen. Yist er det. 
at Hr. Endride 12te Marts 1427, et Par Maaneder altsaa 
f0r Auduns Ordination, ved et Brev, udstedt paa „Borde u 
(Bore paa Jsederen?) indtil Videre r i ret Kjaerlighed og 
Venskab^ eftergav ham alle Udredsler af Domkirkens 
Jorder og Eiendomme i Stavanger 1 . Dette tyder paa, at 
Hr. Endride selv raaa have havt Ryfylke frit for Afgifter 
til Kongen; tin ellers vilde han ikke paa egen Haaud 
have kunnet meddele saadant Privilegium. 

Audun har vseret en anseet Mand ogsaa udenfor 
sit Stift, og navnlig seer man, at han har vseret et raeget 
fremtrsedende Medlem af Rigsraadet. Oftere maatte han 
gj0re Reiser udenfor Landet. I 1431 hsendte det, at 
han paa en Reise til Kjobenhavn sammen med sin Ven 
Hr. Endride Erlendss0n og flere andre Rigsraader blev 
overfaldt af Englaendere, som det synes ligefremme So- 
r0vere, og af dem maatte d0ie megen Tort og Fornsernielse, 
hvorfor det ogsaa, da der i det f0lgende Aar 1432 slut- 
tedes en Overenskomst til Opgj0r af Kong Eriks og 
Englands Tvisteraaal, blev forbeholdt, at der skulde an- 
stilles Unders0gelser om For0verne af denne Udaad*. Vi 
finder, at Audun i 1431 rimeligviis har vseret tilstede i 
Colding, hvor han blev optagen i Minoriterordenens Broder- 
skab af dennes Provincialminister for de nordiske Riger 3 . 
Han opnaaede i samme Aar ogsaa et kongeligt Protec- 
torium for sig, sin Domkirke, dens Gods og Tjenere, ud- 
stedt i Serritslev ved Kj0benhavn 30te October 4 . 



1 D. N. V. No. f)80. 

9 D. N. VI. No. 440. Hos Arild Huitfeldt I. 766 hedder det 

endog, at Audun og Endride vare tagne til Fange af 

Engleenderne. 
8 D. N. VI. No. 711. 
4 D. N. III. No. 8o0. 



OM STAVANGER STIFT I MIDDELALDEREN. 



247 



Atter i 1434 var Audun tilstede i Vordingborg i 
det store Rigsm0de, hvor saa mange Forhandlinger fandt 
Sted, og som tilsidst forstyrredes ved IJnderretningen om 
Engelbrekts Opstand i Sverige. I Vordingborg var der 
Biskopper nok tilstede, tilsararaen hele 12 fra de nordiske 
Riger foruden et Par tydske. Det var ogsaa en for 
Kirken kritisk Tid, thi Baselerconciliet havde forlaengst 
slaaet ind paa den radikale Opposition mod Pave Eu- 
genius IV, der siden medforte et nyt Schisma. Senere 
ud paa Aaret finde vi Audun i Kjobenhavn hos den be- 
trsengte Konge sammen med alle sine norske Colleger. 

I det f0lgende Aar gjorde Erkebiskop Aslak et For- 
S0g paa at gjenoplive de siden 1352 forglemte Provincial- 
concilier for den norske Kirke. Han tillyste et saadant 
til Bergen 1435. men ingen anden Biskop m0dte. I 
1436 holdtes et bedre besagt Concilium i Oslo, og mel- 
lem de her m0dende Biskopper var ogsaa Audun. Samme 
Aar deeltog han i Oslo i Forhandlingerne i Anledning af 
Amund Sigurdss0ns Opstand og i 1438 sammesteds i For- 
handlingerne om Halvard Graatops Uroligheder. 

I 1438 havde han og Hr. Endride Erlendsson i 
Forening sendt et Handelsskib til Stettin; men dette blev 
paa Hjerareisen beslaglagt i Wolgast af Hertug Wartis- 
law af Pommern. En saadan Handling fra denne Fyrstes 
Side er paafaldende, men man kan maaskee tsenke sig, 
at Wartislaw liar anseet alle Kong Eriks Undersaatter 
paa den Tid som Opr0rere mod Kongen, hvad dog gan- 
ske vist netop Nordmsendene ikke vare. At de norske 
Henvendelser til Stettin og andre pommerske Byers Ma- 
gistrater om Bistand til at faa Skib og Ladning tilbage 
har frugtet, er saameget mindre sandsynligt, som Brevet 
siden var i en dansk Mands Besiddelse og vel altsaa 
neppe nogensinde er naaet frem 1 . 
r D.~NTviL No. 409. 



248 



DR. L. DAAE. 



I sararae Aar 1438 foregik en mserkelig Begivenhed 
i det ellers vistnok temmelig stille Stavanger. Audun 
havde laenge vseret Hovedcollector for de pavelige Ind- 
taegter af Norge, saerlig Peterspengene, hvilke nu Baseler- 
conciliet havde tilegnet sig. I hint Aar havde da en 
Geistlig fra Linkoping, Sven Jonsson, modtaget Pengene r 
men var derefter paa sin Keise midt om Natten overfalden 
af B,0vere — vistnok S0r0vere — der ber0vede ham det 
Hele. Audun hvilede imidlertid ikke, da han fik Kund- 
skab om , hvad der var skeet, men lod ufort0vet alle sine 
Tjenere (familiares) vaebne sig og gaa orabord paa Skibe 
for at saette efter B,0verne. Det lykkedes at faa disse fat, 
og de bleve nu f0rte til Biskoppen i Lsenker. Deune lod 
dem da „i Christi Navn halshugge", hvorfor han modtog 
Sven Jonssons Taksigelse *. 

I den lange Tid, der forl0b, inden man i Norge be- 
kvemmede sig til endelig at opgive Erik af Pommern og 
slutte sig til den af de Danske indkaldte Christopher af 
Bayern, horer man vistnok ikke noget najrmere til Auduns 
Virksomhed, men der foreligger dog et mserkeligt Brev til 
til ham fra Rigsraadet (Akershuus 25. Nov. 1440), hvoraf 
fremgaar, hvor stor Priis hans Colleger have sat paa 
ham ; og hvilken Betydning de have tillagt hans Deeltagelse 
i Forhandlingerne i den critiske Tid. De opfordre ham 
paa det Indstsendigste til strax at komme til dem, da 
de ikke kunne undvsere hans Bistand 2 . 

I 1442 var Audun tilstede i Oslo ved Christopher af 
Bayerns Kroning og fik paany et Beskikkelsesbrev for 



1 Brev af 30 April 1438, dat. Stavanger i D. N. VI. No. 371. 
De vare naturligviis som For0vere af sacrilegium geistlig Ju- 
risdiction underkastede. 

2 D. N. V. No. 700. 



OM STAY ANGER ST1FT I MIDDELALDEREN. 



249 



Stavanger Kirker o. s. v. l , og under den nye Konge 
modtog han ogsaa forskjellige politiske Hverv, nemlig at 
medvirke i at faa bilagt Klager over Hanseaterne i Ber- 
gen samt paa Kongens Vegne at deeltage i Retterthingene. 
Netop ved den Tid, da Audun knyttedes til Stavan- 
ger Stift, var det, at Birgittinerordenen fik Indgang i 
Norge og kom i Besiddelse af det hidtil Benedictinerne 
tilh0rende Kloster Munkeliv i Bergen, der nu altsaa blev 
et Convent saavel af Brodre som Sostre under Styrelse af 
en Abbedisse og en Confessor. Det kan ikke miskjendes, 
at denne Orden i sin f0rste Tid har frerabragt en vis 
aandelig Bevaegelse i Norden, og at de Bedste i Samtiden 
have omfattet den raed stor Kjaerlighed, skj0nt dens Virk- 
somhed (og det maaskee isaer i Norge) snart kun i ringe 
Grad kom til at svare til de Forhaabninger, hvormed man 
havde hilset den. At Biskop Audun med Varme har om- 
fattet Birgittinerne, derom haves et smukt og maerkeligt 
Vidnesbyrd i et hidtil utrykt Brev, som han i 1441 skrev 
til Munkeliv. Jeg vil derfor anf0re dette Brevs Hoved- 
indhold (i Oversaettelse fra Latinen): 

„Kjaereste Vernier! Eders Brev er kommet mig i Haende, 
der indeholder ikke smaa Klager over de Forurettelser, der 
efter Eders Fremstilling ere overgaaede Eder. Men I have 
vei laest det Ord : Salige ere de, der lide Forf0lgelser forme- 
deist Uretfserdighed. Efterat vi have h0rt og vei forstaaet 
Gjenlyden af det begyndende Uveir mellem Eder og Abbedissen, 
som den djaevelske Ondskabs Pust havde fremkaldt, bede vi 
indstaendig overeensstemmende med den vaerdige Fader og 
Herre, Broder I. H., Eders Confessor og med ivrige B0nner, 
at Christus skal hjelpe Eder til at udrydde alt Stof til Uenig- 
hed. — — Efter Skyen kommer det klare Veir. Baerer Fru 



1 D. N. IV. No. 887. 

Hist. Tidaskr. 3. R. V. 17 



250 DR. L. DAAE. 

Abbedissens og Confessorens faderlige og gavnlige Irette- 
eaettelser med Taalmodighed og Ydmyghed i Eders Begels 
sande Underkastelse og foragter ingenluude Revselseus Eiis. 
I vide jo godt nok, at if0lge Ordensregelen er Abbedissen 
Eders Alles Herskerinde og Hoved, Eders Alles Moder, og 
raadig over alle Klostrets Eiendele og Indtaegter. — — 
Skrevet i Stavanger Spndagen Lsetare i Herrens Aar 1441, 
i det trettende efter vor Indvielse. 

(Efterskrift). Hvis I have Noget at svare, da lader 
Svaret korame snart. Kjsereste Klostermsend, modtager vor 
Yelsignelse. Vore biskoppelige Indkoraster af hele Valdres 
skjsenke vi herefter Oud og Eder, at I kunne hseve dem alle, 
indtil vi maatte kalde dem tilbage, saaledes som Hr. L, Eders 
Confessor, nsermere vil forklare Eder. Vi sende Eder ogsaa 
som et ringe Bidrag til Eders Bordhold to Kasser Fisk og 
vor Biskopstiender af Hvitings0. Glemmer ikke Opf0relsen 
af det Capel, som skal bygges der, at ikke B0nderne skulle 
knurre derover og blive opsaetsige mod Eder og Os. Ligesaa 
skjaenke og forsere vi Eder, hellige Frelserens Orden, til Br0- 
drenes behagelige Brug en Bog om Laster og Dyder, forat 
deres Samtale skal flyde desto lettere og bringe Frugt til 
Guds ^Ere ;< *. 

Dette er af den Art Breve, man yderst sjelden stoder 
paa mellem Middelalderens Documenter, der naesten altid 
kun ere rene Forretningsbreve. Den store Gave, hele 
Indtaegten af Valdres, vidner om stor Kjaerlighed hos Gi- 
veren. Til naarmere Oplysning skal tilf0ies, at Klostret 



1 Dette mserkelige Brev, for hvis Meddelelse jeg takker Hr. 
Kammerherre Silfverstolpe i Stockholm, findes i Upsala Fniv. 
Bibl. og vil i sin Tid blive optaget i det norske Diplomata- 
rium. Jeg var bleven opmaerksom paa Brevets Tilva?relse der- 
ved, at Benzeliu8 i sin Udgave af Diarium Vadstenense (p. 
*2:U— 35) havde citeret et Brev fra Audun »ad Vadstenensest ; 
dette visto sig dog at vsere en Feiltagelse. 



OM STAVANGER STIFT I MIDDELALDEREN. 251 

ved den Tid befandt sig i stor 0konomisk N0d, et inte- 
ressant Beviis paa, hvorfeilagtige de vulgsere Porestillinger 
oin Munkes og Nonners store Indkomster og yppige Leve- 
maade ere, i det raindste for Norges Vedkommende. 
Abbedissens Navn var Ragnhild Bergsdatter, og den fun- 
gerende Confessor (.,1. H.") var Johannes Hildebrandi fra 
Vadstena. der var koramen til Munkeliv 1440 for som 
Visitator at bilsegge den Strid mellem Munke og Nonner, 
hvorom ogsaa Auduns Brev vidner 1 . Det Capel paa Hvi- 
dings0, hvorom der er Tale, har udentvivl vaaret ikke 
Kirken paa selve Hoved0en, men den siden nedlagte Kirke 
paa den nserliggende Eime, der med flere andre tilh0rte 
Munkelivs Kloster, hvorfor det paalaa dette at bygge og 
vedligeholde dette lille Gudshuus. 

Allerede Aaret efter sin Ankomst til Stiftet havde 
Audun vseret betaenkt paa sin D0d. I Suldal havde han 
neralig, rimeligviis under en Visitats, kj0bt for sine egne 
Penge, som han havde medbragt til Stolen, to Gaardparter 
i Sand, som han skjaenkede Kapitlet tilligemed nogle 
Penge, mod at det skulde holde en Gudstjeneste i Dom- 
kirken hver 1 6de Mai, saalaenge han levede, og efter hans D0d 
holde hans Aartid „paa den Dag, Gud vaslger" 2 . Val- 
^et af denne Dag leder Tanken hen paa, at han har villet 
erindre sin Ordination, der dog havde fundet Sted den 
18de Mai. Han d0de efter en ret maerkelig Regjering, 
til hvilken vi siden oftere kommer til at vende tilbage, 
3 Nov. 1445. Hans Minde maa aabenbart laenge have holdt 
sig i Stiftet, da Peder Clauss0n halvandet Aarhundrede 
senere omtaler, at han „forbedrede Kirkerne i dette ganske 
Stift mserkeligt vel" 3 . 



1 See forovrigt Lange, De n. Kl. Hist. 2 Udg. S. ^95. 

2 D. N. XIII No. 94-9G. 

3 Saml. Skr. S. 323. 

. . . 17* 



252 



DR. L. DAAE. 



Man har en Notits om, at Audun skal have havt 
en Datter Margreta, der skal have vseret gift med en 
„Adelsmand u , Engelbrekt Eriksson til „Helle", og det har 
vaeret meent, at dette Helle skulde vsere en Gaard i Strand 
ved Stavanger 1 . Denne Beretning lader jeg staa vedsit Vaerd; 
det er meget muligt, at Audun ligesom f. Ex. hans Sam- 
tidige Aslak Bolt kan have havt Frilleborn. Men naar 
det tillige siges, at samrae Margreta skal have vaeret den 
senere Erkebiskop Olaf Engelbrektss0ns Moder, da finder 
jeg dette ganske utroligt. For det forste er der intet- 
somhelst Indicium, der tyder paa, at denne mserkelige 
Mand (hvis Foraeldre for0vrigt endnu ikke ere udfundne) 
har havt Noget med Stavanger Stift at gj0re, og for det 
andet maatte Audun, hvad der ei er rimeligt, have havt 
denne Datter paa sin gamle Alder, om hun efter Natureus 
Orden skulde have vseret Moder til Erkebispen, der vistnok 
ei kan have vseret fodt for end omkring 1480, da han 
1503, som alt da tilhorende Nidaros Stift indskreves ved 
Uostocks Universitet. 

IV. 
De felgende Biskopper indtil 1512. 

Efter at Audun var dod 3die Novbr. 1445 og kort 
efter S0inmelig begraven, skred man til et nyt Bispevalg. 
Det er det eneste, fra hvilket Valgdocumentet er bevaret, 
og kan derfor noiagtig beskrives. Det foregik allerede 
14de Novbr. s. A. „i Saeristiet ved det gamle Alter*- 
Alle fravaerende Kanniker (Sogneprsester paa Landet, af 
hvilke altsaa Ingen kan have boet synderlig fjernt fra Byen) 
vare indkaldte og alle Personer, som efter „Ret og Saed- 
vane u ikke havde Lov til at vaere tilstede, fjernede. Der 
sees at have vseret (den valgte iberegnet) 10 Kanniker 
tilstede. Valget er ikke skeet paa saedvanlig Maade ved 



Kraft, Norges Beskr. (1 Udg.) IV, S. 168. 



J 



OM STAVANGER STIFT I MIDDELAIiDEREN. 



253 



scrutinium (ved Stemmesedler), men aabenbart ved den 
saakaJdte accessus * ; thi det hedder, at alle eenstemmig og 
pludselig (subito et repente) bleve enige ora at vselge en 
Medbroder, Gunnar Erikss0n, som — hvad der altid 
h0rte til god og sommelig Skik — i Begyndelsen undslog 
sig og ikke vilde lade sig f0re til det biskoppelige Saede, 
f0r Confirmation fra Erkebispen var indloben. Derefter 
bekjendtgjordes Udfaldet for den 0vrige Geistligbed og for 
»Folket", der udentvivl i stor Spsending har samlet sig 
om Domkirken 2 . Det maa nu erindres, at Baselercon- 
ciliet endnu var samlet, og at, som allerede f0r bemserket, 
if0lge dettes Bestemmelser Pavemagtens Indblanding i 
Bispevalget var ophsevet. For denne Gang var altsaa Erke- 
bispens Bekrseftelse sidste Instants, og denne er, uvist 
naar, indteben. Om Samtykke fra Kongen taltes naturlig- 
viis ikke officielt, og det kan heller ikke vsere indhentet i 
den korte Tid efter Auduns D0d. Det vides ikke, hvor 
Indvielsen, hvilken Aslak Bolt vistnok har forrettet, har 
fundet Sted. Kun saameget er vist, at Gunnar virkelig 
kom i Besiddelse af sit Saede. 

Den nye Biskops Herkomst er ubekjendt. Det er 
sandsynligt, at den samtidige Abbed af Halsn0, Olaf Eriks- 
son, har vaeret hans Broder 3 . Vi s6j at Gunnar har studeret 
udenlands, da han vistnok er den Gimnarns Erici, der 
1421 indskreves ved Rostocks Universitet 4 . Han nsevnes 
oftere som Kannik fra 1428 af, da han allerede forekom- 
mer som den f0rste af tre tilstedevserende Chorsbr0dre. 
I 1435 m0dte han i Bergen ved Conciliet som sin Biskops 



1 See min Kr0nike om Erkebisperne S. 108 (hvor de to f0rste 

Noter ved en Incurie have faaet omvendt Orden). 
1 Dipl. Norv. IV No. 897. 

3 Dipl. Norv. I No 792. 

4 Matrikler udg. af mig S. 25. 



254 



DR. L. DAAE. 



Fuldmaegtig *. Sandsynligviis er han den sanmie Gunnar 
Eriksson, der 1431 var Sognepraest til Hauskeid paa 
Renneso 2 . 

Gunnar har som Rigsraad deeltaget i flere mserkelige 
Forhandlinger. Han var vistnok i Kj0benhavn 1447, da 
han fik et Protectorium 3 . I Thronstriden efter Kong Chri- 
stophers D0d synes han at have holdt sig tilbage, men var 
med i Throndhjem ved Kroningen 1450 og derefter ved 
Afslutningen af Foreningen med Danmark i Bergen s. A. 
Christiern I gav ham derefter forskjellige Begunstigelser, 
bl. A. Fornyelseslove for Domkirkens Rettigheder til Stav- 
anger By m. m. 4 . Der haves nogle Vidnesbyrd om, at 
han for sin private Regning har erhvervet adskilligt Jorde- 
gods, bl. A. paa Rennes0 5 . En „Frsende" af ham, Gun- 
bj0rn Arnsteinss0n, var Lagrettesmand i Ryfylke, hvoraf 
sluttes, at ogsaa Biskoppen selv har h0rt hjemrae i Egnen 6 . 

Gunnar maa rimeligviis vaere d0d 1453. Ved et M0de 
i Bergen 15 Oct. 1453 naevnes (under Forhaudlingerne 
ora Henrik Kalteisens Resignation fra Erkebispedommet) 
som udvalgt Biskop til Stavanger Sigvardus, og 13 Mai 
1459 providerede Pave Nicolaus V denne Mand, Sigurd 
Bj0rnss0n, Erkepraest i Oslo, til Biskop. Det beimerkes 
udtrykkelig, at han har vseret canonisk valgt, og det til- 
f0ies, at Provisionen gaves efter Forestilling af Cardinalen 
af St. Angelo 7 , med hvem Christiern I vides ogsaa ellers 
at have staaet i Forbindelse 8 . Efterat Baselerconciliet 



1 D. N. VII. No. 396. 

2 D. N. IV. No. 849. 

3 D. N. IV. No. 901. 

4 D. N. IV. No. 921. 924. 

6 D. N. IV. No. 898 fgg. 900. 902 fg. 927. VII No. 187. 

6 D. N. IV. No. 903. 

7 Storm, Afgifter &c. S. 37. 

8 Scr. B. Dan. VIII. 369. 



CM STAVANGER STIFT I MIDDELALDEREN. 



255 



yar sprsengt, havde nemlig Paveraagten straks paanyt til- 
taget sig at raade over Bispestolenes Besaettelse og at 
indkrseve de forrige Afgifter, hver Gang en saadan var 
ledig, og Sigurd, der selv ikke drog til Rom, fik sin 
Obligation ordnet ved to for ham fremm0dte Kanniker 
fra Stavanger 20 Mai s. A. Man har ellers en Beretning 
om, at (en dansk Mand) Jens Steffensen Krabbe, 
Kannik i Nidaros og i sin Tid norsk Udsending til Basel, 
engang skulde have vseret „bestemt til Biskop i Stavanger, 
men fortrsengt ved pavelig Provision" ; sen ere blev denne 
Mand virkelig (i 1462) Biskop i Skaalholt og kaldte sig 
som saadan tillige prcelatiis ecclesiae Stavangriensis. Men 
denne Beretning 1 maa idetmindste for en vaesentlig Deel 
vsere urigtig. 

Den nye Biskop Sigurd vides altsaa med Vished, da 
ban opnaaede sin Va?rdighed, at have vseret Erkeprsest i 
Oslo, men i0vrigt bliver hans Fortid noget uklar derved, 
at der i Oslo Kapitel i lang Tid samtidig vare to Kan- 
niker af samme Navn, Sigurd Bj0rns0n 2 . Begge nsevnes 
i et og samme Document (8 August 1448 D. N. V. No. 
754) som Kanniker i Oslo, den ene, der har Ancienne- 
teten, tillige som Praest i Tune, den anden tillige som 
Praest paa Haug (Eker). Tune-Kanniken var uden Tvivl 
den Sigvardus Beronis, can. Asloensis, der 1426 var til- 



Finn. Joh. Hist. eccl. lsl. II. 482—83. Espolin, Arbsekur II. 
00. Noget „Prselatur' vides ikke ved den Tid at have existe- 
ret i Stavanger. 

Derhos var der samtidig en tredie (?) h0i Geistlig Sigurd 
eller Sigvard Bj0rnss0n, der i Juni 1440 i et Brev til Kong 
Erik kaldes Provst i Bergen „paa Kongens Tr0st" (Jahn 
Danm. Hist, under Unionskongerne S. 518) og derpaa deel tog 
i et mislykket Gesandtskab til Kongen, der da opholdt sig paa 
Gotland. „Paa Kongens Tr0st" vil sige: ansat af Rigsraadet 
eller Drotseten Sigurd Jonss0n. 



256 



DR. L. DAAE. 



stede i Rom l . For0vrigt at udrede, hvem af de to der 
menes i forskjellige Diplomer, er vanskeligt. Men i Juni 
1449 er den ene af de to Sigurder bleven Erkeproest i 
Oslo og Rigsraad. I sidste Egenskab deeltager ban i 
de vigtige Forhandlinger om Christiern I's Antagelse til 
Konge, er 1450 med ved Kroningen i Nidaros og 1451 
som Rigsraad tilstede i Kj0benhavn 2 . 

Sigurds Regjering som Biskop har ikke efterladt 
synderlige Spor i levnede Vidnesbyrd. I hans Tid indtraf 
den berygtede Begivenhed i Bergen 1455, da Biskop 
Thorleif, Hr. Olaf Nilss0n og saa mange andre bleve 
drsebte af Hanseaterne. Da Hr. Olaf var Herre til Tolga, 
l^erorte disse Haendelser ogsaa Stavanger Stift. Hr. Olaf 
og hans Frue havde deponeret sine Klenodier i Stavanger 
Domkirke, men Tydskerne kom, trsengte ind i Kirken og 
-satte sig voldelig i Besiddelse af Skatten og hjems0gte 
derpaa Tolga 3 . 

I 1458 deeltog Biskoppen i det store Rigsm0de for 
alle tre Riger i Skara, hvor Christiern I anerkjendte den 
gamle Composition af 1277 mellem Kongemagten og Kirken. 

Sigurd d0de sandsynligviis 1462. 

Efter Sigurd kommer Alf Thorgardss0n, bevisligt 
en Broder af Biskop Gunnar Thorgardss0n af Hamar 
(-J* 1473), muligens ogsaa af Kanniken sammesteds Bj0rn 
Thorgardss0n. En Thorgard Alfss0n forekommer i Aarene 
1394— 1419 4 dels som Eiendomsbesidder i Borgessysel og 
dels som Raadmand i T0nsberg. Min Pormodning oin ? 



1 Storm, Afgifter o. s. v., S. 36. Denne Sigurd fik ved den 
Leilighed af Paven nogle ved Auduns Udneevnelse til Biskop 
ledig blevne Prsebender. (Utrykt Pavebrev). 

2 D. N. Ill No. 805, 806, 808. VIII No. 342. Ill No. 815. 

3 Se mit Skrift Christiern I's norske Historie S. 122 f. 
* Forskjellige Breve i D. N. II. III. IV og XL 



OM STAVANGER ST1PT I MIDDELALDEREN 



257 



at man her har de to Biskoppers Fader, er bleven st0ttet 
derved, at bans og disses Vaaben er det samme. Hr. Alf 
maa ogsaa v*ere den Alverus Torgardi, der 1422 ind- 
skreves i Rostock l . Senest 1435 var ban Kannik i Oslo, 
og vistnok er ban den Adolphus, som 1437 sendtes til 
Basel, og paa Reisen did eller derfra har han atter besogt 
sit gamle Universitet 2 , der i det Aar for lsengere Tid 
havde maattet forlaegge sit Ssede til Greifswald. I 1442 
finde vi ham som Provst ved Apostelkirken i Bergen, og 
i denne Stilling var han Medlem af Rigsraadet allerede 
1444 3 . Medens Broderen, Biskop Gunnar af Hamar, 
under Thronstriden 1449 afgjort tog svensk Parti og deel- 
tog i Karl Knutss0ns Valg paa Hamar, fulgte ham til 
Kroningen i Tbrondhjem, ja endog efter 1450 stod i Por- 
bindelse med de Svenske, synes Alf at have vaeret paa 
den anden Side. Han deeltog nemb'g i Ohristierns Valg 
i Oslo 1449 og i M0det med denne i Marstrand det fel- 
gende Aar og var tilstede i Tbrondhjem ved Kroningen 1450. 

Om bans Valg til Biskop vides. at Christiern I skrev 
et Anbefalingsbrev for ham til Paven, hvori det bedder, 
at han eenstemmig er valgt af Stavanger Capitel 4 . Paven 
udnsevnte ham da ogsaa, men naturligviis paa vanlig Maade 
ved Provision 16 Oct. (ell. Nov.) 1463. Den 19 April 
1464 udstedte han (dog neppe personlig) sin Obligation 
paa de ssedvanlige 250 Gylden. Den 13 August s. A. har 
han ved en Procurator, Arnulf, Kannik i Stavanger, be- 
talt det meste heraf 5 . 

Han synes ved sin Tiltraedelse af Stiftet at have 

1 Matrikler, udg. af L. Daae. S. 36. 

2 Sammesteds S. 43; han kaldes nu Dominus i Matriklen. 

3 D. N. 0. VIII No. 324. 

4 Scr. R. Dan. VIII. 416. Brevet er udateret. 
L Storm, Afgifter &c. 114. 



258 



DR. L. DAAE. 



vseret i noget fremrykket Alder, men regjerede dog i om- 
trent 18 Aar. 

Paa denne BiskopsTid var derUroligheder i Bergen 
formedelst Hanseaternes Fraekhed. En Fremstilling af 
disse Ting h0rer ikke hjemme her; men det fortjener at 
auf0res, at mellem de Klager, der 1477 fremsattes 
fra norsk Side, ogsaa findes den, at de tydske Kjobmsend 
havde ladet „hugge og aflive" ni af den Stavangerske 
Biskops Tjenere, n uden nogen Skyld eller Br0de fra 
deres Side" J . 

Af megen Interesse er hans Testamente, der, naar 
undtages Botolfs i det foregaaende Aarhundrede, er det 
eneste Document af den Art, der er bevaret fra en Stav- 
angerbiskop. Det er forfattet under en Sygdom 1478 2 . 
Han valgte sig Gravsted ved Johannes Doberens Alter i 
Domkirken og skjaenkede sine Gaarde Ormstad i Egersund 
og Lund i Sjerner0erne til den Prest, som raaatte forrette 
ved dette Alter for forskjellige opregnede Gudstjenester 
to Gange om Ugen. Klenodier bestemtes for hans Soster, 
Hustru Margrete, og S0sters0n Amund Jonss0n, Abbeden 
af Utstein, Kannikernes Commune, forskjellige Prester, 
sin os ukjendte Fraende Guttorm, begge Tiggerklostre i 
Bergen, Olafsklosteret i Stavanger; til H0ialteret (i Dom- 
kirken?) gav han den Messebog, han selv havde ladet 
skrive og andre Gaver til sex andre Altere. Raadsmanden 
og andre Tjenere af begge Kj0n betaenktes, og hos ln- 
gen, der tjente i hans Gaard, skulde hans Efterraaend 
have Noget at fordre. 

Biskop Alfs Eftermand Mag. Eilif Jonss0n bar 
man antaget at have vseret hans S0sters0n 3 . Det seer 



1 D. N. VII. Pag. 482. 

2 D. IV. No. 1)87. 

8 Keyser, D. n. K. H. II 569. 



OM STAVANGER STIFT I MIDDELALDEREN. 



25» 



ogsaa ud ; som om saa var Tilfaeldet; thi i sit Testa- 
mente nsevner Alf som S0sters0n Amund Jonss0n, og det 
er vist, at Amund og Eilif vare Br0dre 1 . Paafaldende^ 
er det dog, at Eilif slet ikke betsenkes i det nysomtalte- 
Testament, og man kunde derfor nok tsenke sig ham og: 
Amund som Br0dre paa fsedrene Side og Eilif udenfor 
Alfs Mb. Men den Kjendsgjerning, at Eilif blev Biskop 
af Stavanger efter Alf, taler dog stserkt for Slsegtskabet. 

Naar der tillaegges Eilif Familienavnet Skanke, er 
dette visselig urigtigt af heraldiske Grunde. Hans Fader 
var efter min Mening „velbaaren Mand" Jon Eilifss0n, der 
1440 forekommer blandt de Vaebnere, der skreve en Fore- 
stilling til Erik af Pommern 2 . Samme Jon havde 1471 
en Retssag med Lasse Muus 3 , under hvilken Biskop 
Gunnar af Hamar veg sit Ssede af Slsegtskabshensyn 4 , og 
da nu Gunnars S0ster var Moder idetmindste til Amund 
og sandsynligviis ogsaa til Eilif Jonss0n, seer jeg herved 
min Formodning bestyrket. Jon Eilifss0n er nu rimeligviis. 
ved Giftermaal kommen i Besiddelse af Evje Gaard og 
Gods i Rygge, der nedenfor .skal omtales. 

Den nye Biskop mode vi forste Gang 1458, da hao 
indskreves ved Rostocks Universitet. Her blev ban Ma- 
gister det f0lgende Aar 5 . Siden var han Sognepnest til 

1 Sees af D. N. I No. 1043. 

2 Jahn, Danmarks Historie under Uuionskongerne S. 518. 

3 Denne Lasse Muus har visselig vseret Jons S0sters0n og altsaa. 
S0dskendebarn af Biskop Eitif, hvilket jeg slutter af D. N. II 
No. 850. Han var S0n af Nils Muus (gift med Gertrud Eilifs- 
datter), enVsebner, formodentlig dansk af F0dsel, der 1438 og 
1444 var Foged paa Thoten (D. N. I No. 700 og V No. 727). 
Sefnnen Lasse, der 1489 var Foged i Gauldalen, arvedes af 
Henrik Krummedike (D. N. I 998;. Anders Muus, der 143G 
var Provst ved Mariakirken, var vel ogsaa af Familien. 

4 D. N. II. No. 878. 

5 Matrikler udg. af L. Daae. S. 48, 1 40. 



•260 



DR. L. DAAE. 



^Thoten l , i hvilken Stilling han naevnes 1471 og 1475, og 
hvorfra han da er gaaet til Bisped0mmet i Stavanger. 

Som Biskop m0de vi ham f0rste Gang i August 
1481 ved et Rigsraadsm0de i Bergen. Om hans Valg. 
Indvielse o. s. v. vides Intet. I den na?rmest folgende 
"Tid er han en jevnlig Deeltager i Rigsraadets Forhandlin- 
ger efter Christiern l's D0d og ledsagede endog Erkebiskop 
Oaute ved Baahuus Slots Beleiring. 1507 var han i 
Bergen sanitidig med Christiern II, der i dette Aar 
ogsaa skal (idetmindste efter en local Tradition) 2 have 
aflagt et Bes0g i Stavanger. Eilif d0de rimeligviis in- 
-den Udgangen af 1512. 

Et Testamente 3 , om hvilket Diplomatariets Udgivere 
"have formodet, at det var Biskop Eilifs, er ham uden al 
Tvivl ganske uvedkommende. Derimod skjienkede han 
1512, 15Juli, (maaskee paa sit Yderste) sin usegte S0n og 
tiennes Hustru og segte Arvinger det ham selv ved Ait 
tilfaldne Evje Gods i Rygge i Borgesyssel (paa en Gaard 
nser, hvis Landskyld skulde anvendes til Daekning af 300 
<lanske Mark, som S0nnen havde faaet af Stavanger Doni- 
kirke) 4 . Denne Gave voldte imidlertid Trsette med Anna 
{Ottesdatter Kane), Enke efter Biskoppens Broder Amund 
Jonss0n; ved Kongens Dom i 1514 fik hver af Parterne 
Halvparten af Godset. 

Denne S0n Jon Eilifss0n fik en ulykkelig Skjebne. 



1 D. N. I. No. 895. 911. I det bekjendte Billedgallerie i 0stre 
Thotens Kirkc med korte biographiske Oplysninger savnes Eilif. 
hvoriniod der er anf0r!, at en Mag. An dor n Jensen, der vist 
aldrig har existeret, blev Biskop i Stavanger. See mine Be- 
mterkninger herom i Norsk hist. Tidsskr. 3 R. I. 320. 

* Norske Magasin III, 202, Erindringer af Henrik Kr0yers Liv, 
Xbhvn. 1673, 205. 

* D. N. VI. No. 649. 
4 D. N. I No. 103f>. 



OM STAVANGER ST1FT I MIDDELALDEREN. 



26T 



Den blodige Skat, som Christiern II udpressede i Anled- 
ning af sit sidste store Krigstog mod Sverige, satte, som. 
siden nsermere skal fortaelles, ondt Blod paa Vestlandet, 
Der fandt flere Op]0b Sted baade i Bergens og Stavan- 
gers Stifter. I et eller flere af disse var Jon Eilifss0n 
„afK,yfylke", hvor ban altsaa maa have havt Bolig, ind- 
viklet, men Sainmenhaengen er dunkel *. Vist er det, at 
han blev greben, rimeligviis i Slutningen af 1519 2 , og siden. 
aflivet (hsengt?) i Bergen, hvorefter hans Gods, deriblandt 
ogsaa hans Halvpart af Kvje, blev confiskeret 3 . 

V. 
Hoskold. 1513-1587. 

Seer man tilbage paa Raekken af de Biskoppe^, v£ 
ovenfor have omtalt, vil man bemaerke, at disse i meget 
lange Tider sjelden eller aldrig havde h0rt hjemmei Sti f- 
tet, hvilket sikkert nok er et Vidnesbyrd om, at Capitlets 
Valgret tidt har vseret mere et Skin end en Virkelighed, 
og at Kannikerne jevnlig have paa et Vink af Konge- 
magten maattet give sin Stemme til fremmede og dem 
ubekjendte Personer. Guttorm, den sidste Biskop, der 
regjerede f0r Manded0den, var fra Kannik i Hamar gjen- 
nem Apostelkirkens Provsti kommet til Stavanger Bispe- 
stol, Eftermanden Sigfrid var en af Paven begunstiget 
Svenske, Gyrd var fra Oslo Stift, Botolf fra Bergens Stift 
(skj0nt vistnok Sinecure-Kannik i Stavanger), Olafs For- 
tid er ubekjendt, men han h0rte sikkert ikke hjemme i 
Stiftet, Haakon II var en Thr0nder, Audun fra Oslo Stifle 
Saa kommer som en Undtagelse Gunnar, der virkelig ud- 
gik af Stavanger Capitel, men han efterf0lges af Sigurd,. 

1 Allen Tre Nord. Rigers Hist. Ill S. 127. 378. 

2 Norske Regnskaber &c. udg. af Huitfeldt-Kaas II 537 — 38. 

3 Dip]. Norv. I No. 1075. 



262 



DR. L. DAAE. 



Erkeprsest i Oslo, og Alf, ligeledes tidligere Kannik i Oslo 
og en Tid Provst i Bergen, og denne igjen af Eilif fra 
Thoten. Det vil sige, at af elleve Biskopper have ti vseret 
fremmede. I Henseende til Herkomst, da har, for at bortsee 
fra de forste, lidet bekjendte Biskopper, Askel vistnok 
vseret den eneste i den hele Rsekke, der bar tilh0rt Lan- 
dets h0ie Aristokratie. Om de fleste veed man end ikke, 
hvem deres Fader har vseret, selv om dennes D0benavn er 
bevaret. Audun har vel htfrt til en raindre Hirdmandsset. 
Alf og Eilif tilherte sikkert den lavere norske Adel. 

I en Henseende havde Stiftet vseret heldigt; thi som 
gjennemgaaende Regel havde dets Biskopper vseret ind- 
f0dte Nordmsend. Man har her ingen Nils Rusare, ingen 
Kalteisen, ingen Arnt Klementss0n, ingen Justiniani. 
ingen Jens eller Anders Muus. 

Den sidste Stavangerbiskop var ogsaa Nordmand og 
det, som der er Grund til at tro, en Stiftets S011, for0v- 
rigt en ubetydeiig Personlighed, der afniregtig og raadvild 
har ladet sig f0re med af Begivenhedernes Str0m og til- 
sidst bukket under for den nye Tid. Men Kilderne til 
hans Historie ere rigere end til nogen af hans Forgjaen- 
geres, og da hans Regjeringstid falder i en mserkelig Over- 
gangsperiode, kommer den ikke til at savne Interesse, 
skj0nt den ganske vist ikke frenibyder glaedelige Minder. 



Hoskold Hoskoldss0n nsevnes f0rste Gang i Ro- 
stock, hvor han indskreves i August 1491 og 1493 er- 
hvervede Magistergraden J . 11512 var han Arehidiaconus 
i Stavanger 2 , hvilken Vcerdighed nu efter over to Aarhun- 



1 Matrikler ved L. Daae S. 63, 144. 
8 D. N. I No. 1035. 



OM STAVANGER STIFT I MIDDELALDEREN. 



263 



dreders Mellemrura igjen var indf0rt her, og han har ri- 
meligviis da alt laenge vseret Kannik. Vaebneren Erik 
Ormss0n, der skal nsevnes i det F0lgende, var hans Frsende 1 
Andre Oplysninger ora hans Familieforhold kjendes ikke. 

Efter Eilifs D0d reiste Hoskold, valgt til Biskop af 
Capitlet og vistnok ligesaa sikkert saintykt af Christiern 
II, der ikke let vilde have tilladt et ham et ubehageligt 
Bispevalg, til Rom og blev der (selvfolgelig ved Provision) 
udnsevnt 9 Mai 1513, udstedte Obligation 16 Juni 2 , blev 
omtrent samme Tid efter Pavens Befaling indviet 3 . 

Hoskolds Romerreise har bevirket, at han ikke kom 
til at deeltage i Forhandlingerne om Christiern IPs faelles 
dansk-norske Haandfaestning og hans Anerkjendelse som 
Konge. Derimod see vi ham baade i Oslo 1514 ved Kro- 
ningen og i Kjfcbenhavn 1515, da Kongen holdt sit Bryllup. 
Her blev der bl. A. forhandlet om en Sag, der sserlig an- 
gik ham. I Utstein Kloster var der en Abbed, Henrik 
Benedictss0n, efter Navnet at slutte ingen Nordmand. 
Det kan bemaerkes, hvad der heller ikke har vaeret paa- 
agtet, at Kongemagten i den senere Tid ogsaa havde blan- 
det sig i Abbediers Bessettelse; saaledes seer man Chri- 
stiern II i 1513 at give sit Samtykke til den bekjendte 
uvaerdige danske Abbed Matthias's Indsasttelse i Tuter0ens 
Kloster 4 . Selve Striden skal som n0iagtig refereret i et an- 
det Skrift 5 her ikke gjentages i sine Enkeltheder. Man seer, 
at i 1514 et Par Gesandter fra Frankrige og Skotland 6 



« 



D. N. XIII S. 559. 

Storm, Afgifter &c. S. 114. 

D. N. IV No. 1002. 

Aarsberetn. for det danske Geheimearchiv II S. XVIII. 

Lange, De n. Klostr. Hist. 2 Udg. S. 384 fgg. 

See herom foruden den alt af Lange citerede Dissertation af 

P. W. Becker: De rebus inter Johannem et Chris tianum II 



264 



DR. L. DAAE. 



vare paa sin Reise til Danmark korane til Stiftet, og 
Abbeden paastod siden, at Biskop Hoskold havde viist sig 
uvenlig og afvisende mod disse, men at han selv havde 
antaget sig dem og personlig ledsaget dem lige til Kjd- 
benhavn. Striden ligner ellers i h0i Grad den forrige i 
14de Aarhundrede mellem Biskop Erik II og Abbeden af 
samme Navn, og den synes ikke at gjore hverken Hoskold 
eller bans Uven megen JEre. Dens endelige Udfald kjen- 
des ikke; men den synes trods Beskikkelse af Dommere 
at have vedvaret i et halvt Snees Aar og ikke at vaere 
endt f0r ved Abbedens D0d eller Fratrsedelse. Enkelte 
Momenter af denne Sag skulle senere benyttes. 

Som det ovrige Norge blev ogsaa Vestlandet under 
Christiern II beskattet langt haardere og hensynsl0sere end 
under de foregaaende Unionskonger. Allerede Kroningen 
har fremkaldt Paalseg, og saa kom i Anledning af Kon- 
gens Giftermaal 1515 en „Dronningskat a , hvoraf der endnu 
stod meget til Rest i 1518 J . Vserst bleve dog Skatterne 
til den sidste Krig mod Sverige (1519), hvilket allerede 
ovenfor er ber0rt. Her forlangtes Tiendedelen af Under- 
saatternes saavel rorlige som urorlige Grods's Vserdi. Det 
gik langsomt med Inddrivningen 2 , og paa Vestlandet ud- 
br0d flere Oplob, der minde noget om de bekjendte Strile- 
krige i det attende Aarhundrede. I Bergens Stift fandt 
saadanne Sted ved Bjelker0en i Sund og i Polkesbygden 
(Hafslo) i Sogn 3 . Men ogsaa Almuen i Ryfylke (hvorred 
der er at forstaa hele det nuvserende Stavanger Amt) 
viste sig opssetsig, og Almuen drev her en af Skatteopkrse- 



ac Ludovicum XII aclis (1835) ogsaa Paulus Jovius: Descrip- 

tiones &c. (Basileae 1561) p. 82. Norge skildres som et rsedsomt 

barbarisk Land. 

Meddelelser fra det norgke Rigsarchiv I. S. 223 fgg. 

Allen, de tre nord/ft. Hist. 111,2 S. 85. 

^ee Regnskaber &c. Udg. af Huitfeldt-Kaas, II passim. 



J 



OM STAVANGER STIFT I MI DDELALDEREN. 



265 



verne, Hr. Thorkel (altsaa en Praest) bort med Vaaben og 
Vserge fra Thinget 1 . Dette bevirkede da, at Befalings- 
manden i Bergen, Christiern II's noksom bekjendte, dyg- 
tige, men brutale Tjener, J0rgen Hansen fra Ribe. kom 
personlig til Egnen 1519. Han forstod ikke Sp0g. 
B0ndernes allerede f0r haarde Skatter for0gedes yder- 
ligere ved Tillaeg af Sagefald 2 . Vi have allerede seet, 
at Jon Eilifss0n „af Ryfylke", den forrige Biskops S0n, 
aflivedes i Bergen 1519 8 . Et Par Aar senere blev en 
anden Mand af Vaebnerklassen i Stavanger Stift ligeledes 
henrettet. Denne Mand var Orm Erikss0n, hvis Pamilie 
senere h0rte hjemme paa Vatne (Stord0en), men som den- 
gang aabenbart havde Bolig i Stavanger og synes at have 
havt en offentlig Stilling der i Byen. I 1518 og 1519 
findes Orm af og til at have sendt Gaver til Bergens 
Kongsgaard, og i 1520 betalte ban personlig sin Skat i 
Bergen, hvilken udgjorde den for den Tid* ikke lille Sum 
83 Lod S0lv, der, som han med Ed forsikrede,- udgjorde 
„tiende Penge af alt bans Gods, l0st og fast, Intet und- 
taget". Samtidig erlagde han i Accise af Stavanger 6 
Mark; 2 Mark fik ban tilbage „til Byens Bedste"; dette 
viser, at han har havt med Byens Anliggender at gjore 
som Poged, Raadmand ell. lign. Men i det f0fgende Aar 
1521 blev han greben og hans Gods confiskeret, saaledes 
at hans Hustru dog behoidt det halve (som sin Boeslod). 
Ved Paagribelsen blev hans Ske, Indsegl og Daggert og 

1 Allen, de tre nord. Rigers Hist. 111,1 127. » 

3 Regnskaber &c. Udg. af Huitfeldt-Kaas II 261—488, hvor man 

vil finde de fleste skatteydende B0nder naevnte. 

3 Man seer, at en Jon Elofsen (vist samme Mand) har skrevet 

et Brev til Kongen om Urolighederne, hvortil jeg ikke har 

Adgang. Allen, de tre nord. Rigers Hist. 111,1 378. Jon er 

ogsaa den samme vir nobilis, som 1515 stod paa Abbedens Side 

mod Bispen. D. N. VII No. 326. 

18 

Hist. Tidsskr. 3 R. V. 






266 



DR. L. DAAE. 



de Penge, han for0vrigt havde paa sig, givne til den ber- 
genske Befalingsmand J0rgen Hansens Svende, der grebe 
ham, og nogen Tid efter blev Orm hsengt. N0iagtige Li- 
ster over bans Los0re er bevarede 1 . Man seer jo, at Orm 
personlig bar bctalt sin Skat, og man kan altsaa ei med 
Bestemthed sige, hvori hans Forbrydelse bar bestaaet; men 
at han netop blev haengt, tyder naBrmest paa, at der bar 
vaeret noget i Veien med hans Oppeb0rsler; muligenskan det 
ogsaa vsere blevet oplyst, at han har staaet i Ledtog med 
dem, der reiste sig imod Skattepaalaeggene. Det er ikke 
at undres over, at Orins S0n, Erik, allerede 1523 forlod 
Christiern IPs Parti og gik over til Kong Prederik, af 
hvem han 1523 forlenedes med Gaarden Thjore i Xaer- 
heden af Stavanger 2 . 

Ogsaa Geistligheden maatte finde sig i Udredsler 
i 1519. Biskopperne fik f0rst Paalseg om at stille en 
Troppecontingent, Erkebispen bele 150 Mand, Bispen 
af Oslo 80, af Bergen 60 og af Stavanger og 
Hamar, de to fattigste Bispedommer, hver 40 Mand. Dette 
forandredes dog til en Pengeskat, for Erkebispen 9000 
Mark og for de 0vrige mindre, dog i sig selv store Belob 8 . 
Udredelsen af Skatten har faldt Hoskold tung. 1521, 
25 Juli, Sender han Kongen noget Solv, „agtet til" 100 
LodS0lv, og 40 rhinskeGylden, ogbeklager sig li0ilig over den 
lisle Forfatning, hvori „denne fattige Stift og Torp" (o'« 
Stavanger By) befinder sig. Der har va3ret en „svar Pe- 
stilents", hvoraf Mange ere d0de, og mange for beboede 
Gaarde ligge 0de, saa at Indtaegterne ere smaa. flan 



1 Se om Orm Erikss0n i Regnskaber o. s. v. udg. af Huitfeldt- 
Kaas t 139. 395. 558. II 504—65. 633. 638. 068. 

2 Norske Kegistranter 1, J. 
a Allen III, 1 144. 



OM STAV ANGER STIFT I MIDDELALDEREN. 



2G7 



beder derfor om Beskjsermelsesbreve og „Friheder tt for 
sin Kirke og sine Tjenere 1 . 

Om Praesteskabets Beskatning haves ogsaa nogle 
Oplysninger, dog f0rst fra 1522. Der navngives 9 Kan- 
niker, af hvilke dog kun Archidiaconus og 2 andre synes 
.at have resideret i Stavanger By, de 0vrige derimod ved 
sine Praestekald i Oddernes, Lister, B0 (Soggendal), Het- 
laud, Egersund og Finno. Hoiest skatlaegges Archidiaco- 
nen Hr. Olaus Rodt, nemlig med 48 1 / 2 Lod Selv, Kan- 
niken Hr. Bj0rn af Oddernes med 387-2 Lod S0lv og lG 1 ^ 
Mark Penge osv. Dernsest opregnes nogle Sogneprsester 
i Stiftet 2 . 

I 1521 var Hoskold i Bergen ved et M0de, og ved 
denne Leilighed bistod ban Biskoppen af Hamar, der her 
indviede den bekjendte 0gmund Paalss0n til Biskop af 
Skaalholt 3 . Ved denne Leilighed opstod et Bekjendtskab 
mellem Hoskold og denne Islsending, hvorom man har et 
interessant Brev fra den sidste, skrevet under et senere 
Besog i "Norge 1534 4 . 

I 1523 foregik Christiern IPs Flugt og Fre- 
derik Ps Oph0ielse til Konge af Danmark. Da denne 
sidste selvfolgelig tilstraebte at blive anerkjendt ogsaa i 
Norge, finde vi Hoskold som Rigsraad i Bergen 1523 
deeltage i at faa Christierns Befalingsmand der til at op- 
give Kongsgaarden, og i August 1524 er Biskoppen med 
at opsige den bortr0mte Konge. Nu kom som bekjendt 
en fordelagtig Tid for norske Rigsraader, og Hoskold fik 
ogsaa sin Part heri. Ikke alene naevnes han 1524 som 
en af Statholderne nordenfjelds 5 . hvilket havde liden Be- 

1 D. N. Ill No. 1085. 

2 Meddelelser fra det norske Rigsarchiv I 205. 

3 Norsk hist. Tidsskrift 2 R. II 299—300. 

4 Finn. Joh. Hist. eccl. Isl. II. 528. 

5 D. N. VII No. 580. 18* 



268 



DR. L. DAAE. 



tydning, da Erkebispen og Vincents Lunge bleve de egent- 
lige Magthavere, men ban fik en, som man kunde 
tro, betydelig reel Begunstigelse ved at blive forlenet med 
to smaa Len, der fratoges Henrik Krummedike, nemlig Mid- 
syssel (Mandals Fogderi) og Robyggelaget *, hvilke dog 
synes at have vaeret ham urolige Besiddelser. I Slutnin- 
gen af 1525 hedder det, at „Bispen af Stavanger endnu 
ikke har faaet Skat af sine Len". Kysten foruroligede^ 
nemlig af Christiern II's Tilhaengere, og Almuen synes at 
have staaet paa denne Konges Parti 2 . I 1529 sees Le- 
nene at vsere givne til Henrik Krummedike igjen 3 . . 

Vincents Lunge havde omtrent ved Nytaarstid 152& 
sendt sine Folk til Ryfylke, der udgjorde en Deel af bans 
store Forleninger, for at tinge med B0nderne om eft 
„Gjengjerd u (Skat in natttra) til Kongsgaarden i Bergen. 
Der holdtes Thing i selve Stavanger By, lige i Nserheden 
af Bispegaarden, men det blev et uroligt Mode. Omtrent 
300 Msend fra Dalene m0dte Vincents's Karie. Denne 
havde skrevet til Biskop Hoskold, at han selv ci kunde 
forlade Bergen og derfor bad Biskoppen om paa hans 
Vegne at tale til Almuen. Men dertil var Hoskold ganskfr 
uvillig, og han og hans ^Hofmsend" (vaebnede Tjenere) 
„stode alle paa Biskopsmuren" som Tilskuere af, hvad der 
foregik paa Thinget. Bonderne fra Dalene sloge en af 
Vincents's Hofmaend ihjel og saarede fire, der bleve lig- 
gende paa Mark en; „de andre fik torre Hug, saa mange- 
de baere kunde". Vincents's KJ0gemester red da til Bispe- 
gaarden og bad Bispen om, at han selv og hans Folgfr 
inaatte slippe ind der, men denne svarede Nei og spurgte, 
hvorfor de ikke slog fra sig i Marken ! Vincents's Tjenere 
maatte altsaa begive sig til sin Jagt igjen, r Dalekarlene tf ' 



1 Nye danske Magazin VI. 328. 

2 D. N. VII. pag. G52— 53. 

ke Registr. I. 21. 



OM STAVANGER STIFT I MTDDELALDEREN. 



269 



toge sin Kaas hjem. og de „andre Dannemaend", der bleve 
staaende, sagde blot, at naar de fik see Kongen selv i 
Landet, skulde de give ham Gjengjerd! Dette skriver 
den forbitrede Vincents 31 Jan. 1526 til Erkebispen med 
den Bemaerkning, at Bispens Vranghed var saa raeget 
urimeligere, sora han r tre Gange u havde hjulpet denne til 
at tvinge Almuen i hans Len Midsyssel og Robyggelagen 
til Lydighed x . 

Hvad Vincents deriraod tier stille med, er, at han 
— rimeligviis kort i Forveien — havde opbragt Biskop 
Hoskold ved at eftertragte Utstein Kloster, hvis ovenfor 
omtalte Abbed Henrik han lod gribe for at indsaette en 
Foged i hans Sted. Dette har Hoskold dog vzeret Mand 
for at hiudre. Han sees at have indsat to nye Abbeder 
her efter hinanden, og Klostret blev da i Br0drenes Be- 
siddelse indtil Reformationen, men rigtignok under stor 
Trang og N0d. Abbeden raaatte formedelst Pengeknibe 
sselge Gaarden Kokshuus i Stavanger By. Hertil kom 
ogsaa, at den lutherske Laere nu fik Indgang i Bergen, 
og at Vincents aabenbart har begunstiget den. Vei h0re 



1 D. N. VII. No. 018. Cfr. IX. No. f>72. I Midsyssel gik (let 
paa den Tid uroligt til; i Slutningen af 1520 stod den raserke- 
lige Kamp mellem den for Christiern II interesserede S0r0ver 
Morten Pechlin og tre hanseatiske Koffardiskibe, der efler en 
heltemodig Kamp 0delagde S0r0veren i Nserheden af det nu- 
vaerende Mandal. See herom min ndf0rlige Fremstilling i 
Norsk hist. Tidsskrift 1 R. I 484—497. B0nderne i Egnen vare 
i Ledtog med S0r0veren. Forholdene paa Agdesiden vare over- 
hovedet i mange Aar fortvivlede formedelst S0r0veriet. I et 
<lesvaerre udateret Brev til Biskoppen (D, N. XV. No. 322) 
klager en Prsest paa Lister, Andres Laurentss0n, for Biskoppen 
over, at han ikke kan modtage ham (til Visitats?), fordi Kong 
Ohristierns Folk have bortr0vet al den Proviant, han havde 
•samlet til det forventede Bes0g og overhoved al hans Vinter- 
kost, Kj0d, Flesk, Sm0r, Br0d, Fisk o. s. v. R0verne have 
justtagetet hollandsk Skib og ligge ved Sundhaugen (Farsund). 






270 



DR. L DAAE. 



vi ikke, at Lutheranisnien endmi vandt Tilhsengere i Stav- 
anger Stift, men Situationen var truende og fyldte Hoskold 
med Frygt og bange Anelser. Han fik vistnok i Marts 1528 af 
Kong Frederik et af de ssedvanlige Beskyttelsesbreve for sig 
og sin Kirke osv. \ men Frederik I bar i Kirkestriden Kappen 
paa begge Skuldre, og et saadant Brev ydede liden Tryghed. 
Tmidlertid maatte Vincents Lunge opgive sin 
Stilling som Bergenhuus's Befalingsmand og Vostlandets 
Statbolder, og i bans Sted var 1529 kommen Esge Bilde r 
under hvem nu Datidens Ryfylke eller det bele nuvaerende 
Amt h0rte, ligesom for under Vincents. Det f0rste ; vi 
h0re om den nye Lensherres Styrelse i Ryfylke, er, at 
ban afslog Erik Ormss0ns, Hoskolds Frsendes, 0nske om 
at blive Lagmand. Erik havde efter sin Faders Aflivelse f 
hvorom tidligere er fortalt, va?ret i Hoftjeneste paa Ber- 
gens Kongsgaard under den midlertidige Befalingsmand 
Decanen i Bergens Capitel, Hans Knudsen, og siden, 
da denne ah*0stes af Hr. Vincents, hos ham s0gt at blive 
Foged i Sogn, hvorimod Almuen protesterede. og der 
synes i det Hele ikke at have va?ret Noget ved ham 2 . 
Han havde derfor taget Bolig i Stavanger. Esge Bilde 
afslog ogsaa hans Anmodniug om Lagstolen, „thi," siger 
han i sit Brev til Kongen af 18 Juni 1529, r hver en 
Lagmand her i JRiget har stor Horelse iblandt B0nder og 
Almues Folk", hvorimod han ansatte Xils Clausen Abt r 
„en fattig Dansk af de Kosser" 3 . Hoskold modtog dog 
den nye Lagmand vel og anbefalede ham til ogsaa at 
vaere Lagmand over Agdesiden. Idet han skriver herom 
til Esge Bilde, beder ban ham indstaendig om ikke i Stav- 
anger Stift at „tilstede eller styrke den ford0mte Vantro 



1 D. N. IV No. 1090. 
* D. N. IX pag. 342. 
3 D. X. XIII No. 531. 



031 STAVANGER STIFT I MIDDELALDEREN. 



271 



og Lutheri, af hvilken nu Mange desvserre ere for- 
blindede" *. 

Ved Konges0unen Hertug Christierns (III) Bes0g i 
Oslo 1529 undlod Hoskold ligesom Erkebiskop Olaf at 
mode. Han havde neppe stor Lyst til at see denne ivrigt 
lutherske Fyrste, endmindre til at hylde ham, og neppe 
er Biskoppen bleven bedr0vet ved at h0re, at Hertugens 
paataenkte Reise til Bergen og Vinterophold der blev 
forpurret. 

Da Vincents Lunge havde efterladt Bergenhuus med 
saagodt som intet Inventarium eller Forraad for Bessetnin- 
gen, kom Esge Bilde i Forlegenhed og henvendte sig om 
Hasten 1529 til Beboerne i sine Len om en „Hjelp" (o: 
en „frivillig u Skat in natura). Den nye Lagmand var 
bans Commissioner i Stavanger og Ryfylke, men udrettede 
ikke meget. Biskoppen vilde forst Intet yde, idet han 
fremlagde sine kongelige Privilegier; dog lovede han om- 
sider et Par gode -0xne. Han klagede over haard Tid, 
Folk vandrede ud til ^Nordlandene 1 ', Przesterne maatte selv 
ploie og havde kun Bygbr0d og Melk til Kost o. s. v.. 
Kannikerne skreve til Esge, at de ikke kunde faa ind sit 
Tilgodehavende og neppe engang faa kj0bt til sine For- 
nodenheder, at deres Huse faldt dem ned over Hovedet, 
og at de ikke raagtede at bygge dem op igjen. Hvad 
Almuen angaar, var den, skriver Lagmanden, lidet villig, 
og han fraraader at forlange mere af B0nderne, end hvad 
de allerede tidligere havde lovet, men endnu stode til 
Rest med 2 . 

I Begyndelsen af det f0lgende Aar 1530 vilde Esge 
Bilde istandbringe en Udrustning til Lister og forlangte 
Bistand af Hoskold, men denne varuvillig til* at yde den. 

1 D. N. II No. 1093. 

2 D. N. II No. 1096. Ill No. 1191. X No. 593, 595. 



272 



DR. L. J)AAE. 



Han vilde, sagde han, ikke „give sine Praester til Skof- 
ting og miste sin egen Indtsegt". Dog sender han Esge 
med Thord Rod en liden Sum Penge til Hjelp. Saiuti- 
dig var han ogsaa kommet i Strid med Hr. Mogens Gyl- 
denstjerne paa Akershuus, uden at man kjender Foran- 
ledningen dertil 1 . 

Om Sommeren 1531 var Hoskold tilstede ved en 
dansk-norsk Herredag i KJ0benhavn. Et udf0rligt Brev 
fra ham til Erkebiskop Olaf, der som ssedvanlig udeblev, 
er af stor Interesse. Han glaeder sig ved. at det danske 
Higsraad ikke har noget tilovers for Lutheranismen, der 
desvserre har grebet om sig blandt Borgerne og forvoldt 
megen Splid mellem ^Egtefolk, fordi „Dannekvinder gjerne 
Tille holde deres rette Tro". Han haaber, at Alt snart 
skal vende tilbage til det Gamle, og sender Erkebispen 
nogle smaa B0ger, som er udgaaede imod Hans Tausen. 
Men Vincents Lunge har atter vaeret ude og trsengt far- 
ligt ind paa Hoskold for at faa Utstein Kloster i sin 
Void, men forgjaeves, hvorfor de skiites uforligte 3 . 

Imidlertid vare Christiern II's mangeaarige Planer 
til at gjenvinde sine Riger i Fserd med at gaa over til 
Handling. Den landflygtige Konge var efter en Kirke- 
bod igjon forsonet med den catholske Kirke og skulde 
nu forsoge at ha»ve sig ved Proelaternes og Reactionens 
Hjelp. Hans gamle Tjener Gustav Trolle var i Beva>- 
gelse som hans Agent og kom, som bekjendt, heramelig 
til Erkebiskop Olaf i Throndhjem i Sommeren 1531. Her- 
fra skriver han til de norske Biskopper, og tilfseldigviis 
er Brevet til Hoskold det eneste bevarede 3 . Det minder 



1 D. N. ix No. era 

8 Samll. til N. F. Sp. og Hist. II 70—71. 
8 Arild Huitfeldt II. Hvorledes det er kommet i Arilds H«n- 
der. er ei let at vide. 



OM STAVANGER feTIFT I MIDDELALDEREN. 



273 



om den Skjaebne, som er overgaaet Bergens Dorakirke 
og fremhsever N0dvendigheden af selv gjennem store Op- 
ofrelser at redde sig for Kjastteriet ved Tilslutning til 
Ghristiern II. Hoskold har sikkert deelt disse Anskuelser, 
men var ude af Stand til at foretage Noget. 

I Slutningen af samme Aar 1531 kom saa Christierns 
bekjendte Angreb fra Holland af. Vi ville see, at Stav- 
anger Stift, skj0nt fjernt fra Begivenhedernes Hovedskue- 
plads, ingenlunde blev uber0rt af disse. Christierns store 
Flaade splittedes ad i de voldsomme H0ststorme i Slut- 
ningen af October og Begyndelsen af November, og flere 
Skibe forliste paa forskjellige Kanter, hi. a. under Jse- 
deren og Lister. Et Skib toges i Karmsund og bragtes 
til Bergen med ,.Knegte, Drenge og — Kvinder", men 
hedder det videre i Vincents Lunges Beretning fra Ber- 
gen 1 Decbi\, „nu er der paa denne Side Lindesnses ingen 
Skibe, Intet have de heller her under Landet r0vet eller 
taget a 1 . Siden ud paa Vinteren sendte Kong Christiern, 
der var landet ved Hesnes i 0stre-Agder og siden havde 
Hovedkvarteer i Oslo, sin tidligere naevnte Tjener J0rgen 
Hansen til Nederlandene. men man ventede paa Vest- 
landet, at denne paa Veien vilde angribe Stavanger og 
Bergen med 200 Mand 2 . Virkelig skede der ogsaa An- 
greb af Christierns Folk paa Stavanger Stift, uden at dog 
Jorgen Hansen kan antages at have havt noget dermed 
at gj0re. Esge Bilde skrev 20 Febr. 1532 til Kong 
Prederik, at han for nogen Tid siden har sendt 40 Mand 
med 2 Jagter til Lister for at vserge Landet, ligesom han 
ved Thord Rod har anmodet Biskoppen af Stavanger om 
Bistand. men ikke faaet den. Saa kom imidlertid Kong 
Christierns Folk til Lister. Fogden der samt Esges 



1 D. N. VJII No. G56— 657. 

2 A. Heise, Christiern II i Norge og haris Fsengsling, S. 90. 



274 



DR. L. DAAE. 



djaerve Tjener Stig Bagge, der maa have vaeret den lille 
bergenske Trops Anf0rer, blev slagen, og „nu" (paa den 
Tid Brevet skrives) Jigge Kong Christierns Folk 
i Stavanger og tinge med B0nderne u . Esge frygter 
stserkt for, at Biskop Hoskold „har glemt sin Troskabsed". 
I Bergen har Esge ikke Folk at sende bort fra Slottet 
og beder derfor ora Undsaetning l . En ivrig Tilha^nger 
havde Kong Christierns Parti dengang i en Mikkel Jude, 
som Aaret i Forveien af Frederik I var bleven for- 
lenet med det kgl. Capel paa Avaldsnes. Han skrev 
Palmesondag 1532 et alvorligt Brev til Biskop Hoskold 
og forraanede ham til at vise sig som Christierns tro 
Tjener, ligesom Erkebispen forlangte Bistand med Skib 
og Folk o. s. v. 2 . 

Paa hvilken Maade den sandsynligviis ikke betyde- 
lige Trop af Christiern II's Folk, der gjsestede disse Egne, 
er bleven fordreven eller fangen, vides neppe, men den- 
gang man ud paa Sommeren fra Bergen lod udgaa en 
Expedition mod Erkebispen i Throndhjem, forlangtes paany 
Hjelp af Stavangers Biskop, og som ssedvanligt blev den 
afslaaet. Det var da ogsaa naturligt, at det lidet kunde 
tiltale Hoskold at yde Bidrag til Erkebispens Ydmygelse. 
Hans Brev til Esge Bilde i denne Anledning (6 Juli 
1532) er characteristisk og maler os hans fortvivlede Si- 
tuation: „Den ene Del (Christiern II's Parti) vil tvinge 
os at feide med Eder, vor egen Grande og Vernier, og 
fra den anden Side vil man tvinge os til at kjsempe til 
vor egen Erkebiskops og indenlandske Msends Meen, som 
os ikke serligt er at gjtfre, uden Hans Naades (Frederik 
I ? s) Brev eller Befaling, som om vi vare noget til Magt 



1 D. N. XIII No. 587. 

2 Vedel-Simonsen, Familie-Efterretninger om de danske Ruder 
II. 115. Udgiveren har fuldstsendig misforstaaet dette Brev. 



OM STAVANGER STIFT I MIDDELALDEREN. 



275 



med Folk og Vrerge. Vi have for underviist Eders Herre- 
dom ora, at vores Folk for en stor Deel ere bortdode 
eller bortl0bne, de vente sig bedre Lon og Byttc i an- 
dres Tjeneste end i vor, saa at vi have faa Folk tilbage. 
Gud skal vide, at vi ikke ncegte Eders Skrivelse af Hov- 
mod, Trseskhed eller mistaenkelig Foragt, men at vi, fat- 
tig Mand, og vort Klerkeri maatte blive med Fred og 
ikke nrindre, at den menige Almue, som nu fast knurrer, 
maatte blive siddende stille, til hvilket vi dem gjerne vil 
form an e u 1 . 

Ogsaa i den senere Deel af Aaret 1532 (efter Chri- 
stiern IFs Tilintetgj0relse) var der Gjaering i Stiftet, 
Man seer saaledes, at da Stig Bagge paa Esge Bildes 
Vegne paa et Fylkesthing i ,.Sogndal il (o: S0gne i Mid- 
syssel) i November talte om , : Fred, Naade, Gunstighed 
og Mildhed" og derpaa krnevede Skat af Almuen, to Lod 
Solv af hver Mand, holdt B0nderne f0rst eu Raadslag- 
ning for sig selv udenfor Thinget og kom saa tilbage 
med oprakte Vterger og svarede, at de havde udgivet 
saa mange Skatter f0r og ikke vilde give mere, „f0r de 
fik vide tilvisse, hvad Fred de kunde faa*'. Stig Bagges 
Advarsler, orn hvilke Folger deres Gjenstridighed kunde 
faa, frugtede Intet 2 . 

Frederik I d0de 10 April 1533 og Erkebispen skulde 
nu som Raadets forste Medlem va?re Landets midlertidige 
Styrer, men da alle tre Hovedfaestninger vare i danske 
Msends Haender, var ban i Virkeligheden kun Herre i 
sit eget Stift. At Hoskold havde afslaaet at hjelpe Esge 
Bilde til Angrebet paa Throndhjem 1532, har aabenbart 
i hoi Grad fort0rnet denne. Man erfarer, at Biskoppen 
gjentagne Gauge har skrevet til sine Medbmlre Mogens 



1 D. N. IX. No. 704. 

2 D. N. II. No. 1108. 



276 



Dtt. L. DAAE. 



jaf Hamar og Hans Reff i Oslo, at ,.hans Nabo" (Esge) 
£jerne vil „fordaerve" ham, og Biskop Mogens skriver 
<ierfor til Erkebispen, roser Hoskolds Troskab mod denne. 
-da han ikke vilde lade sine Folk brugo imod ham, og 
beder, at han maa blive beskyttet mod Esge l . 

I den- f0lgende Tid see vi Hoskold som Deeltager 
i Eagsmodet i Bud i Romsdalen om H0sten 1533 2 , hvor- 
imod han sad hjemme, da det skjebnesvangre Mode fandt 
Sted i Throndhjem i Juletiden 1535—1536. Imidlertid 
havde der atter vseret uroligt paa Agdesiden. Om Vaa- 
ren 1535 kom et S0r0verskib ind under Agdesiden og 
r0vede og plyndrede fra Prsester og B0nder og bemreg- 
tigede sig meget Korn, der tilh0ite Biskoppen af Stav- 
unger, altsaa af hans Tiende. En af Hoskolds Provster, 
Steen, blev greben, formodentlig en Laegmand, da han 
ikke kaldes med Herrenavn. Kornet solgte de til en 
Hollander, som laa og ladede (formodentlig Traelast). 
Biskoppen udsendte nu bevaebnede Folk og lod gribe 
R,0verne, der bleve slaaede ihjel paa 4 eller 5 Karle naer, 
^der nu ligge for D0den u . De paaskj0de at w h0reGreven 
til" (Christopher af Oldenburg). Skibet blev saaledes 
igjort til Bytte, men Hollsenderne reddede sig for en lig- 
nende Skjebne ved under Bispemsendenes Kamp med 
S0r0verne at ssette til Havs 3 . 

Efter Rigsraadets Spnengning og Erkebispens mis- 
lykkede Fors0g mod Akershuus og Bergenhuus maatte 
<let forudsees, at Norge vilde tilfalde Christian III, som 
clog endnu var hindret fra at sende Tropper til Landet. 



1 D. N. X. pag. 714. 

* At den Memorial, som er trykt i D. N. X. No. 073, virkelig. 

som af Udgiverne antaget, skulde indeholde r Optegnelser u af 

Hoskold, falder mig vanskeligt at tro. 
3 D. N. XI. No. 613. 



OM STAVANGEK STIFT I MIDDELALDEREN. 



277 



For Hoskold var en saadan Udgang naturligviis saare- 
uvelkoraraen. Han valgte at holde sig tilbage i det 
Laengste. Der skede Opfordringer til ham i Mai 1536 fra 
Esge Bilde om at erkjende Christian gjennem Lagmandei> 
ra. PL, men han gav undvigende Svar. Ved denne Lei- 
lighed var tilstede en ny Erkedegn i Stavanger f sora neppe^ 
mevnes i denne Egenskab uden ved denne ene Leilighed r 
Hr. Peder Jacobsen, og en Kannik Eivind Peersen *. 
Endelig bekvemmede Biskoppen sig dog 1 Juni 1536- 
til i Bergen, hvorhen han havde begivet sig, til at 
anerkjende Christian III sora Norges Konge 2 , og atter 
27 November s. A. er han i Bergen og maa — sikkert 
raed bl0dende Hjerte — tage Parti imod Erkebispen og: 
henstille til Esge Bilde at holde Bergenhuus til Christian 
Ill's Haand 3 . Forlaengst maa man ved den Tid i Bergen 
have havt Besked om det i August i Dan mark foregaaede 
Statskup, hvorved de danske Biskopper var tagne til 
Pange, og om Rigsdagen i October, hvorved Reforma- 
tionen formelig var indfort i Danmark. Man finder, at 
Brevet af 27 Nov. er udstedt i „vort, Biskop Hoskolds 
eget Herberge- 4 i Bergen,, altsaa den Gaard i denne By, 
som tilh0rte Stavangers Bispestol. 

Endnu fra 1537 have vi Brev fra Hoskold som 
fri og regjerende Biskop. Han skrev fra Stavanger 20 
Pebr. et Brev til Esge Bilde med B0n om, at han ei 
maa vsere vred paa ham og kalder sig „en gammel kra li- 
ter Mand" 4 . Snart paafulgte Erkebispens Flugt og saa 



1 Akt8tykker til Grevefeidens Historie, udg. af Paludan-Miiller II 
No. 121. Peder Jacobsen havde ellers i mange Aar vaeret. 
Kannik og tillige Sogneprsest paa Finn0. 

1 Aktstykker. udg. af Paludan-Miiller II No. 122. 

8 D. N. XII No. 568. 

4 Aktstykker, udg. af Pal.-Muller II No. 135. 



278 



DR. L. DAAE. 



Stenvigsholms Erobring den 18 Mai. Den 25 Juni skriver 
Hoskold fra Stavanger til Esge Bilde — en Uge efterat 
Biskop Mogens var tagen til Fange paa Hamar — og 
sender ham en Gave samt en S0lvbolle til Kongen. Han 
lykonsker Esge nied Seiren i det Nordenfjeldske, og sam- 
tidig tsenker han sig at skulle kunne faa af Kongen et 
^Varnadebrev og Beskjaermelse, som vi have af Hans 
Naades salige Herre Fader 1 ' ! * Mener han virkelig dette, 
har han i Sandhed ikke megen Forstaaelse af sin Stil- 
lings Alvor. 

Han skulde snart faa det at f0le. Der gives dog 
ingen samtidig Beretning om den Maade, hvorpaa Hos- 
kold afsattes fra sit Embede, i hvilket han dog var ble- 
ven siddende kengere end nogen anden Biskop i det 
egentlige Norge. Peder Clauss0n, der sikkert har vaeret 
vel underrettet, skriver kun, at han „blev fangen og 
d0de i Bergen" 2 . I en Retsforhandling fra 1607 fore- 
kornmer et Document af 1595, hvori en Lagmand om- 
taler, at Thord Rod lod Hoskold fange 3 . Man maa 
altsaa antage, at Stavangers Stifts sidste catholske Over- 
hoved er dod i Bergen, men naar og under hvilke For- 
hold, siges intetsteds. Ved hans Afsaittelse var mere end 
24 Aar forl0bne siden hans Indvielse til Biskop i Eora. 
og mere end 46 Aar, siden han kom til Rostocks Univer- 
sitet. Han har altsaa da vel vseret omkring de 70 Aar. 

Thord Rod fik samtidig Befaling til at laBgge baade 
Bergens og Stavangers Bispestoles Gods under Kronen 4 . 



1 Pal.-Mullers Aktstykker II No. 142 og samme Forf.s Grevens 
Feide II S. 400. 

2 Saml. Skr. 325. 

8 Norske Samll. 8vo II. 315—310. Nicolaysens Bemaerkninger 
sammesteds om, at dette skulde vsere skeet f0rst J53S. kunne 
ikke bifaldes. 

4 Norske Registr. I. 



OM STAY ANGER STIFT 1 M1DDKLALDEREN. 



279 



Han inddrog ikke alene disse, men ogsaa det Gods, der 
laa til Domkirken og dens Altre, og denne Kirke (lige- 
som ogsaa Olafs-Kirken og Frue Kirke) mistede sit In- 
ventarium, St. Svithuns Skrin o. s. v. Bekjendt er Peder 
Clauss0ns Beretning ora de fern Klokker fra Domkirken, der 
skulde vaere sunkne ved Haastein. Utstein Kloster og Gods 
gaves strax som verdslig Forlening til Thrond Ivarsson, der 
skulde fors0rge Munkene deres Livstid. Domcapitlet fik 
dog Lov til at bestaa. F0rst 1541 fik Stiftet i Jon Gut- 
tormsson en luthersk Superintendent; men lang Tid maatte 
hengaa, inden de nye Tilstande kom til Fasthed og Ho 1 . 

VI. 
Stiftsstaden. 

Det hele Stavanger Stift havde i Middelalderen kun 
en eneste By, den biskoppelige Residents, der tillige var 
den eneste By i den lange Straekning mellem Bergen og 
det lidet betydelige, f0rst temmelig sent fremstaaede Skien. 
I Erik af Pommerns Tid gjordes der dog et lidet Till0b 
til en ny Handelsplads ved Mandal, hvor Borgerne i det 
af denne Konge anlagte Landskrone som en Art Hanse- 
ater i formindsket Maalestok havde faaet Privile- 
gier, og hvor de ,.danske Boder", som de siden kaldtes, 
blev Begyndelsen til det nuvserende Ladested. 

Stavanger er aldrig bleven formelig „anlagt" som 
Kjobstad, men har f0rst langsomt udviklet sig til en saa- 
dan. Allermindst er det troligt, at der allerede f0r Bispe- 
stotens Oprettelse gaves nogen By her. Men denne Be- 
givenhed maatte n0dvendigviis samle en lidt st0rre Befolk- 
ning paa Pladsen, thi en Kirkefyrste maatte omgive sig 



1 Herom henvises til A. C. Bangs Verk: Den norske Kirkes Hi- 



storie i Reformation saarhundredet S. 202 fgg. 



2«0 



DR. L. DAAE. 



med mange geistlige og verdslige Undergivne, isaer efterat 
et Capitel fremstod ved hans Residents. 

Af overordentlig Vigtighed i Byens Historie er 
Kong Haakon Haakonssons Brev til Biskop Askel (uda- 
teret, men senest udstedt i 1245) 1 . Heraf erfares, at 
allerede Kong Magnus Erlingss0n bar skjaenket „selve 
Byen Stavanger*' til ,,Gud og den hellige Svithun". 
det vil altsaa sige til Biskoppen og Dorakirken. Denne 
Gave var imidlertid senere ikke bleven respecteret, men 
Haakon fornyer den nu for Guds Skyld og „for sin Vens" r 
Biskop Askels B0ns Skyld. Han skjaenker altsaa St. 
Svithun Byen Stavanger med alt, hvad der tilh0rer den 
indenbys og f0r har tilligget den fra gammel og ny Tid y 
Leding, Sag0re o. s. v. 

Imidlertid synes heller ikke dette Gavebrev at have 
hindret Jhidgreb fra den verdslige Styrelse, og man brin- 
ges da naturlig til at tsenke paa Formynderregjeringen 
for Erik Magnuss0n. Vist er det, at Christiern I efter 
f0rst i Bergen 4 Sept. 1450 at have givet Stavangers 
Biskop, Kapitel o. s. v. et af de almindelige Protectorier* 
lige i samme 0ieblik, som han var i Begreb med at forlade 
Norge, med fern Rigsraaders Raad gav Bispen en ny Stadfa- 
stelse paa Besiddelsen af Byen, dog kun paa den davae- 
rende Biskop (Gunnars) Levetid, og dertil nye Begunsti- 
gelser 8 . Det er dog vel sandsynligt, at Biskoppen her- 
efter har beholdt Byen indtil Reformation en. 



1 D. N. I No. 51. Regesta Norv. I No. 388. Jeg har tidligere 
commenteret forskjellige Dele af dette Brev : Norsk hist. Tfdsskr. 
3 R. IV. 209—210 og Aarb0ger for nord. Oldk. og Hist 1896. 
194—105. 

2 D. N. IV No. 921. 

8 D. N. IV No. 924. Her hedder det vistnok, at Kong Haakon 
har undt Byen til Biskop Arne, og i saa Fald maatte man 
altsaa antage, hvad Lange ogsaa har gjort, at ogsaa dennea 



OM STAVANGER STIFT 1 MIDDELALDEREN. 



281 



Dette oprindelige Stav anger, hvorom der pa a Haa- 
kon Haakonss0ns Tid kan vaere Tale, har rimeligviis vaeret 
begrsendset af Bredevandet (der endnu indtil vore Dage 
var raeget storre end nu), dettes Aflob til 0stervaag (den 
saakaldte „Skoleb«k u ) og en Linje fra Bredevandets nedre 
Ende i Flugt med den nuvserende underjordiske Jern- 
banetunnel ned til S0en. Udenfor disse Grajndser laa da 
efter hverandre: St. Peders Gjerde, de saakaldte Con- 
ventsgrunde, Kannikegjerdet, Olafsklosteret og Grims- 
ageren *. Af Stavangers Bygninger har naturligviis Dom- 
kirken havt den storste Betydning. Dens Historie som 
Bygverk overlader jeg til Kunsthistorikerne, og en saadan, 
N. Nicolaysen, har ogsaa udforlig beskrevet den. Den 
led, ligesom Byen overhovedet, meget af en Ildebrand 
1272, og man S0gte da at lette dens Udbedring ved en 
Raekke Afladsbreve af norske og fremmede Biskopper, ja 
endog af Paven selv, af hvilke mange, maaskee endog alle 
ere bevarede. Kirkens Indre maa i Middelalderen have 



Samtidige Haakon Magnuss0n havde bekrseftet sin Bedste- 
faders Gave. Men jeg anseer det for temmelig klart, at det 
for Christiern I paaberaabte G-avebrev har vseret det endnu i 
Original bevarede fra Haakon Haakonss0n, til AskeL Noget 
saadant fra Haakon V existerer ikke og bliver heller ikke an- 
densteds paaberaabt.^ Mine Grunde er: 1)1 det existerende Brev 
fra Haakon IV betegnes Biskop Askels Navn kunmod Forbog- 
stavet A., og efter 2t;0 Aars Forl0b kunde dette lettelig opfattes, 
som om der mentes den yngre og vel i Traditionen mere erindrede 
Arne. 2) Af Christiern l's Brev sees, at der i det ham fore, 
lagte Document nsevnes Biskoppen, Erkedegnen og alle 
Chorsbr0dre, hvilket ogsaa ganske stemmer med Haakon IVs 
Brev, medens der paa Haakon V's og Arnes Tid ikke fandtes 
nogen Erkedegn i dette Stift. 

Dette er overeensstemmende med Rector Erichsens Opfatning i 
Brev til mis. 



Hist Tidsskr. 3 R. V. 



19 



282 



DR. L. DAAE. 



gjort et heelt andet Indtryk end i vor Tid, da der for- 
uden det store H0ialter endnu gaves mindst 15 andre 
Altere, der raaa have vseret anbragte paa begge Sider af 
Skibene. 

Af saerlig Betydning for Stavangers Domkirke var 
naturligviis Helgenen St. Svithuns Cultus. Denne Hel- 
gen h0rte til de betydeligere i Norge og er paabudt saa- 
vel i Frostathings- som i Gulathingsloven. St. Svithun 
havde to Festdage (2 og 15 Juli), men desuden navnes 
1333 ogsaa en Svithunsmesse „om H0sten" 1 . Jeg har 
tsenkt mig, at denne sidste kunde betyde Stavanger Dom- 
kirkes Dedications- eller Kirkemessedag. der naturligviis 
var en stor Hoitidsdag i Byen, og paa hvilken Dag Kan- 
nikerne laenge vare forpligtede til at holde et Gilde 2 . At 
St. Svithuns Skrin ved en eller flere af disse Dage er 
blevet baaret i Procession, saaledes som Olafsskrinet i 
Nidaros, er vel sandsynligt, og Ofringer have vistnok da 
fundet Sted. Endnu i vort Aarhundrede har der hersket 
en eiendommelig Overtro i Stavanger, som rimeligviis er 
en Levning fra Svithunsdyrkelsen. Den bekjendte danske 
Naturforsker Henrik Kr0yer (Adjunct i Stavanger 1827 
— 1830) har nemlig optegnet F0lgende: „Mod Radesyge 
anbefales at gaa tre Gange rundt om Kirken ined et 
Skrin, svinge dette tre Gange »aiidt om Hovedet og 
derpaa saette det paa en Grav" 8 . 

Stavanger Domkirke er den eneste i Norge, for 
hvilken vi have bevaret en fuldstaendig Fortegnelse over 



1 D. No. XII No. 81. 

2 D. N. IV No. 896. Det er en aabenbar Feil, naar Nieolaysen 
i sit Verk om Kirken fortaeller, at denne var indviet paa 
Svithunsdagen, 2 Juli. Ikke alene findes Intet herom i 
Kilderne, men i Afladsbrevene for Kirken findes foruden de 
to Svithunsdage Dedicationsdagen sserskilt nsevnt. 

8 Erindringer af H. Kr0yers Liv S. 209. 



/; 
V 



•l>\ 



o 



OM STAVANGER ST1FT I MIDDELALDEREN. 283 

-*r. Denne er affattet under Biskop Hos- 

^n seer, at endnu denne sidste Biskop 

^ige nye Skatte af den Art ved sit 



* • 



- sig nrermest den nserliggende, 

iskoppelige Residents, der 

uar fristet mange Skjebner, sidst har 

i den nylig til Undergang indviede lserde 

> Sted skal trsede en moderne Underviisnings- 

a original norsk Opfindelse. Bispegaarden, hvis 

uge grundmurede Kjeldere freradeles er et levende 

xdinde om Fortideu, nsevnes f0rste Gang under den strid- 

bare Biskop Arne henimod 1300, og sserlig omtales et 

camera i Kjelderen 1358 ved en pavelig Pengesamlers 

Naervaerelse 2 . Paa disse Kjeldere har der, saaledes som 

senere, staaet en stor Trrebygning 3 med mange Va?relser, 

<leriblaudt en st0rre og en mindre „Maalstue", den malede 

Hall, Saetestuen, Julehallen, det malede Loft og natur- 

ligviis Soverum. 

Allerede 1317 naavnes den endnu godt bevarede fir- 
kantede Bygning, der var Biskoppens private Capel. 
Endnu i 1712, da Arne Magnusson bes0gte Byen, stode 
her tre Altre, og Capellet var forbundet med Domkirken 
ved en muret Gang. Uvidenheden pleier, som bekjendt, 
at henf0re Alt. hvad der hidrorer fra Catholicismen, til 
„Munke", og Capellet baerer derfor nu det yderst taabe- 
lige Navn „Munkekirken tt . 

Endvidere maa Gaarden aabenbart have havt ad- 
skillige Udhuse og vel ogsaa egne Bygninger for Tjener- 
skab og Proventsfolk. Hele Gaarden og Domkirken var 



1 D. N. IV No. 1074. 

2 D. N. VIII No. 160. 

3 Norske Rigsregistranter I 214. 

19 



284 



DR. L. DAAE. 



omgiven af en Mur (pomoerium), der naevnes allerede- 
1299 \ I den sidste Biskops Tid (og vel lsenge for) var 
Gaarden ogsaa forsynet med et befsestet Taarn, der 
kunde bruges som Faengsel. Dette sees af Biskop Hos- 
kolds Strid med Abbed Henrik af Utstein. 

Ved 0stervaag laa Biskopsbryggen, der naevnes 
1297, og hvis Navn er bevarSt til Nutiden. Dette er 
ligeledes Tilfseldet med den udenfor den davaerende By r 
i Retning af Hillevaag beliggende „Bispeladegaard ,t . 

Idetmindste i den sidste Tid havde Stavangers Bi- 
skop ogsaa en Residents i Bergen, hvor han ved Rigs- 
m0der og andre Forretninger idelig maatte indfinde sig, 
og hvor ogsaa Erkebiskoppen, som bekjendt, havde en 
betydelig Gaard, ligesom Biskopperne af Hamar havde- 
en lignende Biresidents i Oslo. Beliggenheden af den 
Stavangerske Bispegaard i Bergen er ubekjendt. I 1521 
sees Gaarden at have havt tre Tjenestefolk 2 , i 152$ 
skriver Biskoppen om sin Domkirkes Grunde i Bergen 3 , 
og i 1536 boede han der i „eget Herberge". Maaskee 
kan han ogsaa efter Afsaettelsen have faaet Lov at bo der. 
Der er ogsaa gjettet paa, at 0en Bru, hvorfra et Par 
Bispebreve findes daterede, turde have tjent til Soramer- 
ophold for Bisperne. Man seer jo, at Aslak Bolt under- 
tiden har opholdt sig paa Erkestiftets grangice eller Avls> 
gaarde, Bispen af Hamar paa Storoen (Bygd0en) i 
Holsfjorden 4 . Det er ogsaa at bemserke, at den lille 



i 



Stabat episcopus in pomerio D. N, IV. No. 45. Nicolayscn 
(Norske Pornlevninger 796) overssetter dette med en „Frugt 
have", og Andre have heri fulgt ham. Men en Frugthavfr 
hedder ikke pomerium, men pomarium. At der forresten alle- 
rede tidlig kan have vseret en Have her, vil jeg ikke bestride^ 
Regnskaber o. s. v. udg. af Huitfeldt-Kaas II 030. 
D. N. Ill No. 121. 
Rector Erichsen i Brev til Forf. 



OM STAVANGER STIFT 1 MIDDELALDEREK. 



285 



101 Bru har havt en Kirke, og den har vistnok vseret 
J&rkegods, da den siden var tillagt de lutherske Bisper. 
Men videre end en Gjetning kan dette ikke blive. 

Da Dorakirken naturligviis ikke havde nogen bestemt 
Menighed i Byen, men var det hele Stifts faelles Ho- 
vedkirke, maatte Befolkningen i Byen og Omegn have 
andre sserlige Sognekirker. Om disse vides kun lidet. 
En Kirke, som opfores af Munch (aabenbart efter Munthe 
i hans Noter til Aalls Overssettelse af Kongesagacrne), 
den saakaldte Allehelgenskirke, har visselig aldrig 
^xisteret, da den ikke kan paavises i et eneste Kilde- 
skrift, hvorfor det Hele maa bero paa Misforstaaelse K 

Der gaves derimod i Stavanger en St. Martins 
Kirke, hvis Beliggenhed nu er ukjendt, og som allerede 
lsenge f0r Reformationen synes at vsere bleven nedlagt. Den 
for Fortiden vannt interesseredeNumismatikerSchivetsenkte 
sig, at den var „at s0ge paa Toppen af den nu saakaldte 
„Provstebakke", da man „der og indover mod „Arneage- 
xen" har fundet Spor af gamle Mure og Begravelser" 2 . 
Kirken, der engang vist maa have vseret Bymenighedens 
■egentlige Kirke, naevnes kun sjelden, og kun tre Praesters 
Navne ere bevarede. Den sidste af disse, Sira Saxe, fore- 
iommer i den Stilling 1330 3 . 

Dernsest gaves der St. Marise ellerFrue Kirke, 
der stod paa „Domkirkegaarden u , hvor efter Reformatio- 
nen en Raadstue opfortes; nu er Tomten en Deel af 

1 Rector Erichsen har uden Tvivl Ret, naar han (i Brev til mig) 
antager, at denne Misforstaaelse skriver sig derfra, at Utsteias 
Kloster og „Allehelgensgodset" (Bergen) fra 1601 af nsevnes 
som samlet Forlening, hvorved man jo kunde fristes til at 
tsenke sig en Kirke af dette Navn i Stavanger. 

"* Meddelt mig af Rector Erichsen. Efter Reformationen finder 
man ved Skagen omtalt „Mortensgaarden" 5 vist et gammelt Navn. 

3 1). N. VI. No. 134. 



286 DR. L. DAAE. 

Byens store Park. Donne Kirke havde sin Menighed 
udenfor Byen, nemlig det Sogn. der efter Reformatio- 
nen vedblev at kaldes Frue Sogn og var henlagt under 
Domkirken, lige indtil Hetlands Kirke og Sognekald op- 
rettedes 1848. Kirken var vistnok meget seldre end 
Slutningen af det trettende Aarhundrede, da den, saavidt 
vides, for f0rste Gang ns&vnes (i Gaute den seldre af 
Tolgas Testamente) l . Af Praester her kjendes kun to, 
en Vicarius 1345 (vistnok for en Kaunik) og en Capel- 
lan 1522 2 . For Mariakirken blev der 1434 givet et 
Afladsbrev 3 i Vordingborg under det store Rigsm0de 
der, hvorfor Brevet udstedtes af Erkebisperne af Nidaros 
og Lund og hele ni andre norske og danske Biskopper 
efter Begjaering af den tilstedevaerende Stavangerbiskop. 
Olafs Kirke var, som vi siden skulle li0re. op- 
rindelig en Deel af et Kloster. Den laa paa den flade 
Plads under Olafskleven, hvor der i forrige Aarhundrede 
indrettedes Fattigkirkegaard, og hvor nu det Kiellandske 
Familiegravsted findes. Efter dette Klosters Ophsevelse- 
i anden Halvdeel af det 13de Aarhundrede tilh0rte Kir- 
ken og Grundene det nye Utsteins Kloster, hvilket de 
fulgte selv efter dets Secularisation; dog havde Abbeden 
allerede 1530 solgt en af dem 4 . Endnu 1783 betalte- 
Domkirken til Klostret en aarlig Afgift af 1 Rdl. 2 pr 
hvilket i Eegnskabet kaldtes St. Olufs Grundeleie af de 
Fattiges Kirkegaard 5 . Kirken betjentes idetraindste 1298 
af Munke fra Utstein 6 , og muligens kan denne Kirke 



1 D. N. II No. 25. 

2 Meddelelser fra Rigsarchivet I 26j. 

3 D. N. IV No. 83o. 

4 Dombogen for 1599 S. '232 fgg. 

5 Meddelelse fra Rector Erichsen. 

6 Langes Klosterhist. 2 Udg. 378, 388. 



OM STAV ANGER STIPT I MIDDELALDEREN. 



287 



efter St. Martinskirkens Forsvinden have vseret Byens 
Sognekirke, hvis ikke dennes Borgere have S0gt Maria- 
kirken saramen med Oraegnens B0nder, hvilket maaskee 
er sandsynligere. 

En St. Petrikirke laa paa den indre Side af 
Bredevandets Afteb, „Skolebsekken u , i nuvaerende Hospi- 
talsgade (ogsaa kaldet Grindegade). Den var i sin Tid 
Kong Magnus Haakonssons „Odelskirke", rimeligviis en 
Arv fra hans Moder, men Kongen skjaenkede i Biskop 
Thorgils's Tid i Syttierne af det trettende Aarhundrede 
denne sin Kirke til det Hospital, som denne Biskop 
da oprettede. Bispedommet og Domkirken eiede en Straek- 
ning paa den anden Side af ^Skolebsekken", det saakaldte 
St. Peders Gjerde (hvor i vore Dage den nuvserende 
Petri Kirke er opf0rt), og her byggedes nu Hospitalet, 
i hvis Oprettelse samtlige Kanniker samtykkede. Det 
var et „Almissehuus" for fattige Sygo i Byen, som her 
maatte vente „Bod eller Bane" hellere end, som f0rhavde 
vaeret Tilfteldet, at baeres syge og halvd0de fra Gaard til 
Gaard. Biskoppen sorgede for de forn0dne Huse og tillagde 
nogle udenbys Eiendomme, der opregnes i Gavebrevet. 
Et Par kvindelige Frsender af Biskoppen omtales, der 
vistnok paa en eller anden Maadeskuldefors0rgesaf Godset 1 . 

Der var maaskee ogsaa en anden Stiftelse af be- 
slaegtet Natur i Stavanger. Efter Reformationen naevnes 
en St. Annse Gaard i Nserheden af Domkirken, men 
Navnet maa vsere fra Oatholicismens Tid. I Danmark 
forekommer netop Bensevnelsen St. Annse Huus om vel~ 
gj0rende Stiftelser 2 . 



1 D. N. X No. 4. Om Hospitalet i senere Tider og efter Eefor- 
mationen see Norske Stiftelser I og III. 

2 Allen, de tre nord. Kiger. IV, 1 S. 240. Jeg skylder Rector 
Erichsen, at jeg er bleven opmserksom paa denne St. Annse 
Gaard. Den overlodes 1612 den lutherske Biskop til BoliS. 



288 



DR. L. DAAE. 



I Naerheden af Domkirken laa udentvivl ogsaa Sko- 
len, hvis Tomt nu udgjor en Deel af Parken, og hvorora 
senere mere. Ligeledes laa her Kannikernes Communs- 
huus eller „Br0dregaarden", hvor de daglig gik til fael- 
les Bord, men dog visselig ikke havde Bolig. Denne 
Gaard laa ved den nuvserende Kongsgaard paa den Tomt, 
hvor nu Byens Brandstation er beliggende. Communs- 
huset er rimeligviis opf0rt i Slutningen af 13de Aarhun- 
drede, da mensa communis oprettedes. Dei* omtales Saete- 
stue og Refectorium eller Spisestue. Forresten havde 
vistnok hver Kannik her, som i andre Stiftsstseder, sin 
egen Bolig. Disse have rimeligviis ligget noget udeofor 
den egentlige By paa den Plads, som endnu kaldes r Kan- 
niket". I 1302 skjsenkede Kong Haakon V Kannikerne 
„de Tomter, som ligge i hans Almenninge 0st for Maria 
Kirkegaard med satte Engem?erker, og Chorbr0drene have 
nu gja3rdet om dem u l . Heraf Navnet ,.Kannikegjaerdet". 
der ligesom „St. Peders Gjserde" betegner en indhegnet 
Plads. Ogsaa en privat Gave fik Kannikerne noget se- 
nere, en Plads s0ndenfor Vandet (Bredevandet) af Frit 
Magnhild Ketilsdatter 2 . 

Af Gaarde udenfor Kirkerne og Geistlighedens maa 
f0rst nsevnes Kongsgaarden. At der har vseret en 
saadan i Stavanger, har jeg vistnok seet benegtet 8 , men 
den na3vnes dog udtrykkelig, skj0nt kun en eneste Gang, 
nemlig 1306 4 . Kongelige Bes0g har ikke vaeret me- 
get hyppige, og i denne Henseende synes Avaldsnes 
at have spillet en st0rre Rolle; her holdtes ogsaa Lag- 
thinget i den seldre Tid. Magnus Haakonss0n, der i Fa- 



1 D. N. IV No. 54. 

2 D. K III No. 132. 

8 Af Nicolaysen i Norske Fornlevninger. 
4 D. N. IV No. D4. 



OM STAY ANGER STIFT I MIDDELALDEREN. 



289 



*'ler var forlenet med Ryfylke, er vistnok 
*igst har opholdt sig i Stavanger, til- 
nge Dronning, den danske Ingeborg. 
,es 131S. Dens Beliggenhed kan 
.den aflltstein i hint Aar overdrog 
„en otte Alen bred Vei mellem Age- 
en, lige ned fra Vandet (Bredevandet) til 
, som gaar op til St. Olafs Kirke" *. 
l andre Gaarde kjendes folgende: 
Katlaragaarden (Kjedelraagergaardenj 1297. 
Nasagaarden 1302. 

Skagen. Dette endnu bevarede Navn har oprin- 
delig betegnet en Gaard. En fra Biskop Arnes Tid be- 
kjendt Kannik (ca. 1300) kaldes Ingemund i Skagen. I 
1362 holdtes Lagthing i „indre Skagen", og- 1392 omtales 
Saetestuen i „Midskagen". 

Kriken nrevnes oftere. Et Praebende har ogsaa 
vaeret benaevnt saaledes. I 1445 tales ora n Midtkriken u . 
En Gaard i Kriken solgtes af den senere Biskop Gunnar 
til en dansk Skomager. 

Arnegaarden omtales oftere, maaskee f0rste Gang 
1404. 

Simonsgaarden 1345. 

Svaddagaarden 1379. 

Bratten 1342, 1440 („nedan at Brattenom"). 
Maaskee der, hvor „Brattegaden u nu findes. 

S teinsgaarden 1383, da en Dom blev afsagt der. 

Koksgaarden omtales henimod Reformationstiden. 
Den var i sin Tid af en Gudrun „Koks u solgt til Utstein, 
men Klosteret solgte den igjen i sin betraengte Forfat- 
ning til Lagmand Nils Clausson 1530 2 . 



1 D. N. II No. 134. 

2 De fleste af disse Gaarde ville findes nsevnte i D. N. IV, en- 
kelte i I og II. 



290 



DR. L. DAAE. 



Disse Gaarde med faste og kjendte Navne have 
vistnok vaeret de bedste og de st0rste Privathuse i Byen. 
Naturligviis har der vaeret ulige flere Smaahuse for den 
fattigere Befolkning. 

Den senere Strandgade ved Vaagen synes ikke at 
have vaeret bebygget f0r efter Reformationen. Dette var 
„Grimsageren", der tilh0rte Domcapitlet. Heraf forklares- 
da let, at Grundene efter Bebyggelsen have svaret og 
endnu svare Afgift til Stavangers Praesteskab. 

For f0rste Gang fik Stavanger et formeligt Handels- 
privilegium af Erik af Pommern, dateret Kjobenhavn 1& 
August 1425, altsaa kort efter Kongens Tilbagekomst 
fra den store TJdenlandsreise. Hoist sandsynligt fore- 
kommer det mig at vaere, at den, der har udvirket Pri- 
vilegiet, maa have vaeret Hr. Endride Erlendss0n, der jo 
da var forlenet med Ryfylke, og som vi have seet, en 
i saerlig Grad indflydelsesrig, vistnok ogsaa virksom Mand- 
Nogen saerlig Oplysning om Byens Forholde vil man des- 
vaerre ikke finde i dette Document, der kun i alminde* 
lige TJdtryk forbyder Kjobmandskab i Stiftet udenfor 
Stavanger By og andre Steder, „som af Alder er lovlig 
beskikkede dertil" 1 . Af stor Betydning for Byens Udvik- 
ling har Privilegiet neppe vaeret, da Hanseaterne, som 
vilde samle det hele nordlige og vestlige Norges Handel 
i Bergen, af al Magt straebte at holde andre Handels- 
pladse i disse Dele af Biget nede, deriblandt endog; 
Throndhjem. 

I Stavanger, til hvis Historie som By der ganske vist 
kun er bevaret saare sparsomme Vidnesbyrd, kjende vi 
forst fra Slutningen af det femtende Aarhundrede nogle 
faa Raadmaend. Om Borgermester er der ei Tale f0r 
Reformationen, ja endog Raadstuen omtales forst i den 



1 D. N. VII. No. 379. 



OM STAY ANGER STIPT I MIDDZLALDEREN. 



291 



sidste Tid for denne Omvseltning l . I 1436 naevnes son* 
Foged i Byen en Laurents Deken og som prcefectu? 
civitatis, der formodentlig betyder det samme, i 143S 
Laurentius Magni; disse to ere sikkertogsaa en og samme 
Person 2 . Mellem de norske Byer, som efter det be- 
kjendte (men aldrig i Kraft traadte) Udkast til en ny 
Unionsact, skulde deltage i Kongevalg, naevnes ikke Star- 
anger. I 1438 synes et Par Tydskere at have vseret 
Borgere i Byen, Nicolaus Pommerensis og Johannes 
Kannaraan 3 , og dette kunde maaskee tyde paa lidt Han- 
delsr0relse. I 1463 nsevnes ti „Byma3nd u4 . 

Det er ikke rimeligt, at Byen, den geistlige Stat 
og dens Tjenere iberegnet, for Reformationen liar haevefc 
sig til Indbyggerantal af 1000 Mennesker. Men her som 
paa mange andre Steder dannede der sig dog allerede i 
det sextende Aarhundrede phantastiske Forestillinger og 
Sagn om en fordums Glans og Herlighed, der aldrig 
havde existeret. Ligesom det paa Hamar fortaltes og 
troedes, at denne Biskopsflekke engang skulde have talt 
1800 vaabendygtige Borgere, saaledes gik det ogsaa i 
Stavanger: endog en Mand som Peder Clausson kan 
skrive, „at denne By haver i fordums Dage vieret meget 
storre og ypperligere, og kan man endnu see Grundvolden 
en halv Fjerding fra Byen, hvor Huuse og Gader have 
vaeret, og siges at skulle have boet 700 Borgere derudi, 
somme mene 1800" 5 . Sandheden er, at Stavanger f0rst 
i det nittende Aarhundrede er bleven en By af storre- 
Betydning som Kjobstad. 



Y. Nielsen, Raadmaendene i de norske Kj0bstfeder. S. 14 — 15„ 

(Chr.a Vidensk. Selsk. Forh. 1879. No. 13). 

D. N. VI. pag. 502. Samtidig nsevnes Borgerne Thorkel SU 

mons80n og en Ingemundus Bratteri. 

D. N. VI L pag. 408. 

D. N. IV. No. 952. 

Saml. Skr. 322. 



292 Du . L# DAAE. 

VII. 
Bispestolens Indtsegter. 

Om Stavanger Bispestol og Domkirke har besiddet 
Eiendomme udenfor Stiftet, er raig ubekjendt. Deriraod var 
ikke saa lidet Jordegods i Stavanger Stift selv henlagt 
til Erkestolen i Nidaros *. I det raindste i Kvinesdal 
besad „St. Olaf" ogsaa Kirkekj0r, der endnu omtales 
(sora seculariserede !) 1545 2 . Munkeliv Kloster og vist- 
nok flere andre bergenske Stiftelser har ogsaa havt Be- 
sicklelser i Stavanger Stift. 

Bispestolen og Domkirken sammenfattedes i det 
fselles Begreb: stadrinn s f og deres Indtsegter og Forraue 
kunde ikke let adskilles, om end Biskoppen naturligviis 
havde privat Gods og Losore. 

Indtaegterne bestode i Jordegods, spredt over det 
hele Stift, Fjerdeparteu af Tienden, Cathedraticum af 
Prsesterne samt den dem paahvilende Tiende, geistligt 
Sagefald og forskjellige andre tilfaeldige Indtaegter. En 
stor Di el af sine Indkomster maatte imidlertid Biskoppen, 
som siden nserraere skal paavises, dele raed sit Domcapitel. 

Jordegodset, hvis oprindelige Stamme vel skyldes en 
kongelig Dotation, voxede stadig ved nye Gaver, ved Bi- 
skoppemes egne Kj0b og Erhvervelser og derved, at Per- 
soner, der ikke formaaede at betale, hvad de skyldte, 
maatte pantsaette eller afstaa fast Eiendom. Nogen Jorde- 
bog for Stiftet haves, som i Indledningen bemaerket, ikke. 
Man bor dog ikke ahslaa Indtsegterne af Jordegodset alt- 
for h0it, thi det havde kun ringe Leievserdi. 

1 Aslak Bolts Jordebog S. 107—108. 
1 D. N. XI. No. G05. 

3 Sam me Udtryk findes ogsaa brogt om Klostre som juridiske 
Personer. 



OM STAVANGER STIFT I MIDDELALDEREN. 



293 



At opregne de Gaver af fast Eiendom, hvorom Ef- 
terretning er levnet, vilde fore for vidt. Som Exerapler 
kunne nogle saadanne anfores *. Den maegtige Gaute af 
Tolga d. ae. skjsenkede mere til Bergens Kirker, men er- 
indrer dog ogsaa Stavangers. Samtidig omtrent har man 
Arnbjorn af Heimnes's Testamente, der indeholder flere- 
interessante Oplysninger. I 1324 stadfsestede Fru Ragn- 
hild Jonsdatter sin Mand Hr. Helge Ssebj0rnss0ns Gave 
af en Gaardpart. Endnu i Auduns Tid forekom Gaver. 
En saadan indeholder en characteristisk Ytring og bor 
derfor oratales. Det blev i 1477, altsaa mange Aar efter 
Auduns Dod, oplyst, at en Sigrid Gunnarsdatter havde 
vaeret hos denne Biskop og skjaenket ham Gaarden Bo* 
paa 0en Fogn, men da hun kom hjem. sagde hendes 
Venner, at hun havde bortgivet, hvad hun ikke eiede, 
da det var Umyndiges Gods. Sigrid harde da svaret r 
at hun saa vilde give Halland i Erfjord, hvorimod S0- 
steren Gunhild havde protesteret. Nu vilde Sigrid give- 
Hana i Gand, men Gunhild sagde: „Ikke vil jeg tillade r 
at Du giver bort hverken Hanen eller Honen." Omsider 
var dog Sostrene blevne enige om at give Bokenes i Gand 
i Stedet, mod at B0 skulde udgaa af Biskoppens Register 2 . 
Af de Gaver, som kjendes, ere dog flere til Kannikerne 
end til Bispestolen, og i den sidste Tid synes den Art 
Gaver nsesten eller ganske at vaere ophorte. 

En biskoppelig Hovedindtaegt var en Fjerdepart af 
det hele Stifts Tiende. Men i flere Tilfaelde have dog * 
Biskopperne givet Afkald paa sin Tiende i visse Sogne 
til Fordel for Andre, saaledes til Kannikerne Tienden af 
Finn0, hvorom der under Biskop Arne blev Strid. Bi- 

1 Cfr. Norske Stiftelser III., 540 fgg., hvor Nicolaysen gj0r Arnbj0m 
af Heimnes og Abbeden af sammeNavn til een ogsamme Person* 
1 D. N. I No. 918. 



294 



DB. L. DAAE. 



skop Alf gav i sit Testamente Tienden af Torvestad og 
•Skaare til Tiggerklostrene i Bergen, hvad dog maaskee 
kun vil sige den Tiende, sora raaatte vaere forfalden ved 
hans Dod, da han neppe har kunnet binde sine Efter- 
maend. Tiende skulde i P0lge Erkebiskop Jons Christen- 
ret svares omtrent af alle mulige Ting, men den blev jo 
«iden ikke i alle Dele respecteret. Peder Clauss0n l be- 
retter, at „mange Jordeparter ere komne under Biskops- 
stolen og Kirkerne for ubetalt Tiende, som med gainle 
Register bevises kan". Han tilf0ier, at Almuen i den 
•catholske Tid var langt villigere til at betale Tiende og 
overhoved til Ydelser til Kirken end efter Reformationen. 

Praesterne, der i sine Sogne modtoge en Part af 
Tienden, der svarede til den Biskoppen over hele Stiftet 
tilkommende Andel, maatte selv af sine Praestegaarde svare 
Tiendeafgift „af al sin Saed" ; i et af Erkebiskop Eilifs Statu- 
ter, der dog maaskee kun har angaaet Erkestiftet, tilfoies her- 
til : K baade inden Gaard og uden" samt „af al sin rette Ind- 
komst, som de tage af sine Maend" 2 . For Stavanger Stift 
liave vi et maerkeligt Document herom fra Auduns Tid 
1429. Paa et almindeligt Prsestem0de i Stavanger i hint 
Aar henlagde han nemlig til nogle Altre i Domkirken 
„Praestetienden (det vil aabenbart ikke sige den Tiende, 
som Praesterne fik af Almuen, men den, de selv ydede) 
af hele 21 Praestekald, under hvilke der allerede dengang 
maa have vaeret flere Annexer, daf. Eks. „Undal ;t naevnes som 
«t Praestegjeld under Et s . Derhos havde de adskillige andre 
Udgifter, deriblandt Cathedraticum til Biskoppen og hyppig 
Pavetiende, iBaselerconciliets Tid ogsaa Afgift tildette o.s.v. 

At Cathedraticum ydedes i Stiftet, sees tydeligt, 



1 Samlede Skr. 224. 

* Norges garale Love. III. 310. 

* D. N. II. No. 699. 



OM STAYANGER STIFT I MIDDELALDEREN. 



295 



men nsermere Oplysninger fattes. Dog synes det, sora at 
€nhver Kirke havde at erlaegge Noget til Dorakirken. 

En vistnok vaesentlig Indtaegt for Biskoppen var 
hans Sagefald, da Boderne vare forholdsviis h0ie. Oplys- 
ningerne herom ere dog ikke mange fra dette Stift. Sage- 
faldet inddreves ved Provster eller Aarmaend, der, som 
et Exempel viser, synes at have nydt Trediedelen for 
sin Umage 1 . Ligesom for ubetalt Tiende saaledes kunde 
Biskoppen ogsaa for ubetalt Sagefald tilregne sig Jorde- 
gods. Til Biskop Sigurd maatte saaledes 1461 en Mand 
fra Sirdalen pantssette sin Gaard for Modstand mod sin 
Sogneprsest og for Hor *. Et andet Exempel paa ind- 
bringende Kirketugt fra Eilifs Tid kan her anf0res. En 
tttlaeg Mand (uvist hvor) var bleven begravet paa Kirke- 
gaarden ; Provsten havde befalet, at Liget skulde opgraves 
og udkastes, men var i tie Aar ikke bleven adlydt. Bi- 
skoppen tilgav da denne Ulydighed og tillod, at Liget 
maatte blive liggende i christen Jord, og at den Afd0des 
Sjel maatte delagtiggJ0res i den hellige Kirkes B0n, men 
sora det viser sig af en Paategning paa Brevet, er der 
givet Jordegods i denne Anledning 3 . I 1424 sees en 
Mand at have b0det 6 Mark contant for Hor med en 
jEgtekone 4 . Et andet iignende Tilfaelde omtales i Home- 
dal 1451 5 . I Aslak Bolts Jordebog vil man for Erke- 
stiftet finde adskillige Iignende Oplysninger. 

Biskoppernes Visitatser kunne i Middelalderen 
betragtes fra to Sider, nemlig deels som virkelige geist- 
lige Porretninger, deels som en ikke uvigtig Indtaegtskildc 



1 D. N. IV. No. 803. 
* D. N. IV. No. 949. 
8 D. N. I. No. 975. 
4 D. N. IV. No. 825. 
4 D. N. IX. No. 315. 



296 



DK. L. DAAE. 



for Biskoppen, cler paa disse Reiser var berettiget til 
Kosthold hos vedkommende Praester for sig og et i Re- 
gelen stort F0lge, for hvis Underholdning i Bispegaarden 
han altsaa befriedes. Kilderne ere raeget sparsorame i 
denne Henseende for vort Stift, og man savner saadanne 
Oplysninger, som haves for Nidaros og Oslo Stifter, om 
hvor mange Naetter Biskoppen havde Ret til at tilbringe 
i Praestegaardene ; de underordnede Prsester ved de rin- 
gere udstyrede Kirker vare fritagne, idet kun de st0rre 
Kirkervare „Veitslekirker" (som de kaldtes i Erkestiftet). 
Heller ikke har man, selv i Bergens Stift, Kundskab ora r 
hvor store Kvantiteter af Drikkevarer o. s. v. Praesteskabet 
var forpligtet til at have i Beredskab l . Af Haakon den 
gamles Saga erfares, at Praesteskabet (i hvilke Stifter 
siges ikke) 1247 klagede for Cardinalen Vilhelm over, atBi- 
sperne tidt undlode at visitere, men dog kraevede Betaling for 
Visitats. En Hovedforretning ved Visitatsen var vistnok 
Unders0gelse af Kirkevaergens Regnskaber. Til de geist- 
lige Forretninger, der alene kunde udfores af en viet 
Biskop, h0rte, som bekjendt, B0rns Confirmation eller 
Ferming, en Ceremoni, som dog vistnok er udf0rt tem- 
melig uregelmaessigt, navnlig i fjernere Egne af Stiftet. 
Efterat hyppigere Rigsraadsm0der, tildels endog udenfor 
Norge, vare komne i Brug, maatte dette sikkert ofte 
hindre Biskopperne i at visitere. Sagnet har bevaret 
enkelte Erindringer om disse Visitatsreiser. Peder Claus- 
s0n taler om en „Biskopsbod" paa Fjeldvidden mellem Eids- 
fjord og Hallingdal 2 , og paa Katteraas-Heien mellem 
Omlid og Gjerestad erindres et Sted, „Bi 8 kopsstolen", 
hvor Bisperne pleiede at hvile og at anbringe et Maerke 
i Stenen, naar de kom derhen 3 . 

1 See om disse Ting min Kr0nike om Erkebiskopperne S. 149 fg. 

2 Saml. Skr. 335. 

3 J. A as, Gjerestad Prsestegjeld og Prsester S. 3I # 



OM STAVANGER STIFf I MIDDELALDEREN. 



297 



Saavel Biskoppen som Kannikerne skaffede sig en 
Fordel ved i sine Gaarde at optage til Fors0rgelse Per- 
soner, der kunde yde et godt Vederlag derfor. Dette 
kaldtes at blive Provents-Mand eller Kvinde. Exempler 
herpaa ere folgende fra dette Stift. I 1313 afstod en 
Gunvor Olafsdatter til Biskop Ketil Gaarden Dalve i 
Naerstrand (Skyld 8 Lober bedste Sort Sm0r og 5 Pund 
Korn) til evig Eiendom for Bispestolen mod at erholde 
for Livstid Vaerelse i Bispegaarden med Kjelderrura (un- 
dirbud) og saadan Kost, som de have den, der sidde 
umpvert med Biskoppen, en Bolle Mungaat daglig til 
Maaldrikke, dog med Undtagelse af nogle Pastedage og 
de Dage, Biskoppen holder Veitsle. Hendes Folgekone 
skal ogsaa vaere i Bispegaarden i de store H0itider, St. 
Svithuns Aften o. s. v. og sidde paa Tjenestemsendenes 
Pall 1 . 1325 afstod Gyrid Oddsdatter til Biskop Erik II 
sine Eiendomme Kingelstad paa Finn0 og H0ivik i Jelse 
(Skyld henholdsviis en halv Lsest Korn og halvfjerde Lob 
bedste Sort Smor) mod Stue og Kjelderrum, Kost o. s. v. 
omtrent som foregaaende; dog naevnes ikke nogen Folge- 
kone 2 . I 1342 enedes Kannikerne med Orm Bonde om, 
at han imod at afstaa Jordegods til 60 Marks Vserdi, 
hvoraf han strax udlagde det halve i Gaarden Grjotheim 
i Randeberg, samt dertil betale noget mere i Penge skulde 
faa hos denne saa godt Kosthold, som pleier at gives for 
Kjertesvendenes Pall i Bispegaarden, og dertil Soverum i 
Korsbrodregaarden eller i Bratten, hvilken Gaard altsaa 
ogsaa maa have tilhort Kannikerne 3 . I 1346 sluttede 
disse en lignende Contract med en Ivar paa Aas, der 
skulde for sin Fors0rgelse afstaa Steinbru i Gand (Hoiland) 

1 D. N. II. No. 115. 

2 D. N. IV. No. 1G7. 
8 D. N. IV. No 263. 

Hist Tidaskr. 3 R. V. 20 



298 



DR. L. DAAE. 



og Bjalland i Gestal. Ivar sees ogsaa at vsere bleven 
indkvarteret i Bratten, men et Par Aar efter kom en 
Prsest fra Hittero og godtgjorde, at Steinbru var en An- 
dens Eiendom, og Overeenskomsten blev da forstyrret, 
idet Ivar ikke paa de nye Betingelser, som Kannikcrne 
fordrede, vilde modtage deres Tilbud om Kost med Mel 
og Sm0r, som andre hans Ligemsend havde faaet af Brodre- 
gaarden eller Bispegaarden, Sulraad fra Stegerhuset og 
Maaldrikke af Br0drekjelderen o. s. v. l . 

Bispestolens fornemste Byrder vare Vedligeholdelsen 
af Domkirken og Bispegaarden og Underholdningen af 
det store Tjenerskab, hvorhos naturligviis Biskoppens hoie, 
fyrstelige Stilling har krcevet iEresudgifter. De hyppige 
Reiser til Bispemoder og senere til Rigsraadsm0der have 
vaeret bekostelige. Af sseregne Udgifter kan forst nsevnes 
det saakaldte sabsidium pallii, en Ydelse til hver ny 
Erkebiskop for at lette ham Bekostningerne ved hans 
Romerreise og Afgifter til Paven. Oprindelig var neralig 
Erkebispen den Eneste. soin behovede at bekraeftes og 
indvies ved Curien. En Overeenskomst herom blev 1236 
truffen mellem Erkebiskop Sigurd og Biskop Askel af 
Stavanger, der gik ud paa, at der skulde ydes Halvdelen 
af Fjerdeparten af (et Aars) Tiende i Palliehjelp. Dette 
Forlig, der bekrseftedes af Kapitlet 2 , maa vel forstaaes 
saa, at det var Halvdelen af Bispens Pjerdedeel af Tien- 
den, der skulde ydes; men man maa, efter hvad der vides 
fra Bergens Stift i nseste Aarhundrede, slutte, at roan 
har forstaaet at overf0re Byrden fra Biskoppens til Kir- 
kernes Tiende 8 . Endnu Henrik Kalteisen forlangte Pallie- 



1 D. N. IV. No. 308 ? 335 og I. No. 311. 

8 Regesta Norv. I. No. 440. Erkebispen var selv tilstede i Stav- 
anger ved denne Leilighed, ligesom Biskop Nicolaus af Gr0n- 
land. 

8 Min Kr0nike om Erkebisperne. 



OM STAVANGER STfFT I MIDDELALDEREN. 



299 



hjelp i Stavanger 1451 og da af Kirkernes Tiende ved 
<5eistlighedens Bistand l , men hans kort efter paafulgte 
Resignation har vel bevirket, at der ikke er blevet Noget 
deraf. Afgiften til Curien (250 fl.) af hver tiitrsedehde 
Biskop foruden Sportier til Kammerets og Cardinalcol- 
legiets underordnede Personale er allerede omtalt. Under 
•Christiern 11 paalagdes, som vi have seet, Bispestolen en 
hoi Skat. 

VIII. 
Biskoppeligre Tjenestemaend. 

Ihvorvel de norske Suffraganbiskoppers Hofstat na- 
turligviis maatte vsere ringe i Sammenligning med deres 
Collegers i de storre Lande, havde dog ogsaa de smaa 
norske Kirkefyrster et talrigt Tjenerskab af forskjellig Art. 

F0rst bor nsevnes Officialen, der sikkert altid 
var Kannik. Hans raeest fremtnedende Forretning var 
at fungere som Dommer paa Biskoppens Vegne. Han 
indtog altsaa en Stilling til denne omtrent som Lagman- 
den til Kongen ; men ved Siden heraf finder man Offici- 
alen oftere ogsaa paa anden Maade som Biskoppens Med- 
hjelper eller Stedfortrseder i verdslige Gj0remaal. I de 
Documenter, som Officialerne udstedte, navngave de sig 
i Regelen ikke, men skrev sig gjerne kun: „Vi Officialis 
o. s. v.", hvorfor vi kun kjende faa Officialer ved Navn, 
saasom i dette Stift Erik 1308, Sigurd Keidarsson 1392, 
Olaf Botvidsson 1512, Peder Hanss0n 1517. 

Den oftere forekommende S a crista var Skatmester, 
og hans Kasse forvaredes i Domkirkens Sacristi 2 . Imid- 



1 B. N. IV. No. 929. 
* D. N. VI. pag. 498. 

20 : 



300 



DR. L. DAAE. 



lertid er det ikke vist, at denne Embedsmand egentlig; 
har staaet unriddelbart under Biskoppen eller egentlig 
vseret hans Tjener; snarere har det maaskeO vaeret Dohi- 
capitlet, hvis Midler han forvaltede, og Sacrista var sik- 
kert selv i Regelen en Kannik. Af Sacrister i Stavanger 
kjendes Sira Rut 1 1347, Gunnar Haakonss0n 1438 r 
Johannes Thomse 1450 og 1454. 

Biskoppen havde stadig en Cap el Ian, der vel har 
forrettet Messe for ham i bans private, fremdeles existe- 
rende Capel, men som udentvivl ogsaa har fungeret son* 
hans Sekretser eller som det idetmindste ved andre Bispe- 
sseder i den senere Tid kaldtes „Cantsler u 2 . Biskop 
Audun holdt en Notarius, der vel har havt den pave- 
ige eller keiserlige Autorisation, som i Middelalderea 
kravedes for Notarier. Det var en Clericus fra Linko- 
ping Stift, Sven Jonss0n. Rimeligviis har Stavangere 
Biskop ogsaa havt sin Poenitentiarius, skjont jeg^ 
ikke her har fundet nogen saadan udtrykkelig nsevnt 
En saadan Embedsmand skulde dog ifelge Bestemmelsernfr 
ved Provincialconciliet 1306 findes ved enhver Domkirke. 

Udenfor Stiftsstaden havde Biskopperne sine Prov- 
ster, hvis Functioner dog vare saadanne, at de ogsaa 
kunde overdrages Lregmaend. Det paalaa nemlig Provsten 
fornemmelig at f0re Opsyn med, at Forseelser, der horte 
under geistlig Ret, paataltes, og at B0derne rigtig betaK 
tes. I Regelen vare vel Provsterne Geistlige, skjont den 
verdslige Magt i Erik Magnuss0ns Dage havde protesteret 
derimod. Den Inddeling af et Stift i faste Provstier, 



1 D. N. IV. No. 318. 

2 I Biskop Thorgilg's Tid var Capellanen Arne endog Medlem af 
Capitlet. D. N. X. No. 4. 



OM STAVANGER STIFT I MIDDELALDEREN. 301 

der kjendes fra den r0de Bog i Oslo, har neppe fundet 
Sted i Stavanger Stift. Vi finde 1363 en Provst i 
Slidre \ hvis Kirke har vaeret en Hovedkirke for Valders, 
hvilket ogsaa dens Bygning og tidligere Udstyr med „Kan- 
nikestole" synes at antyde. I 1378 er Kanniken Haakon 
Valthjofss0n Praest i Tveid og Provst* over 0stre-Agder 2 , 
i 1429 en Praest og Provst i Helleland i Dalene 8 og 
samrae Aar en Praest og Provst i Mandalen. Sogne- 
praesterne paa Vansyn (Lister) synes ofte at have vaeret 
Provster i Listeregnen, saaledes Andor Hallsteinss0n (til- 
lige Kannik) 1444. 

I Landsbygderne havde Biskopperne verdslige Tje- 
nestemaend, der kaldtes med det garale Navn Aarmaend, 
hvilke indkraevede Tiende o. s. v. 4 . I Diplomerne naev- 
nes de dog kun sjelden. I 1297 naevnes en Paal Aar- 
mand og i 1393 en Aasolf Aarmand 5 . Pra 1417 har 
man en interessant Oplysning i dette Emne: Biskop 
Haakon II overdrager Arnvid Arnvidss0n i Eidsfjord 
(tillige Kirkevaerge sammesteds) at indkraeve sin Tiende 
i dette Sogn og sin anden Rettighed (undtagen Cathe- 
draticum og Helligdagspandet, for hvilke Biskoppen selv 
kunde have Brug paa sine Reiser) for 7 L0ber om Aaret, 
og derhos giver han ham „Aarmandsforretningerne 
og Provsted0mraet tt over EidsQordingerne, idet han 
skal indtale B0der, der tilkomme Biskoppen mod selv at 
oppebaere Tredieparten af Sagefaldet i de Sager, som 
hanstaevner r for Os eller vor Officialis" 6 . Sajdesvende 



1 D. N. VI No. 370. 

2 D. N. IVNo. 510. 1 No. 459. 
8 D. N. IV No. 840. 

4 Peder Clauss0ns Saml. Skr. 2*24. 
6 D. N. V. No. 162. 
* D. N. IV. No. 803. 



302 



DR. L. DAAE. 



i Lighed med Erkebispens findes ikke omtalte i dettfr 

Stift. 

I Bispegaarden var der naturligviis et talrigt Tjener- 
skab. Ved Forliget i T0nsberg 1277, der siden ophaeve- 
des af Kongemagten (hvad rigtignok Kirken aldrig ret 
yilde erkjende), men som tilsidst atter gjenoplivedes 1458 r 
havde Stavangers Biskop Ret til at holde 40 vaebnede 
Maend, der vare ledingsfrie dels for to, dels for tre Nev. 
Om han har holdt saa stor en Styrke, er uvist, men til 
enhver Tid har han dog havt bevsebnede Maend ved sin 
Gaard, hvad man af og til ovenfor vil have seet. I den 
sidste Tid kaldes de Hofmaend. Selvfolgelig har han havt 
n KJ0gemester og en Raadsmand. En Kjeldermester naev- 
nes 1345, ligesom der omtales ogsaaKjertesvende i Bispe- 
gaarden (1317) l . Kvindeligt Tyende har der naturligviis- 
ogsaa vaeret, og det naevnes i Biskop Alfs Testamente. 
En Portner omtajes 1297, samtidig ogsaa en „Fant", det 
vil sige en Mand, der har havt at reise om i Biskoppens- 
iErinder 2 . 

Saaledes har Stavanger Bispegaard havt ikke faa- 
Beboere af forskjellig Art, der naturligviis hver efter sin 
Stand n0d forskjellig Kost. Proventfolkene er allerede- 
ovenfor omtalte. 

Kirkernes 0konoraiske Tarv varetoges ikke af Prae- 
sterne, med hvis Interesser Kirkerne tidt kunde komiue 
i Strid, men af saeregne Ombudsmsend (Kirkevaarger), 
der aflagde Biskoppen Regnskab og ansattes af ham. 
Man maa tro, at Ombudsmaendene havde GodtgJ0relse for 
sin Umag, thi Erkebiskop Aslak Bolt lod sig betale af 



1 D. N. IV. No. 45. 119. 

8 D. N. IV. No 18, hvor der opregnes en hel Del Personer, der 
aabenbart have h0rt til det verdslige Tjenerskab. 



OM STAVANGER 8TIFT I MIDDELALDEREN. 



303 



deua, naar han gav dem Beskikkelsesbrev *. Man har 
endnu bevaret adskillige Kvitteringer fra Biskopperne for 
aflagt Regnskab, i Regelen for flere Aar ad Gangen 2 . 

IX. 
Stavangers Domcapitel. 

Dette maa formodes at vsere stiftet ved eller kort 
efter den norske Kirkes gjennoragribende Organisation 
af 1152. I det bekjendte Stridsskrift fra Kong Sverres 
Tid, der kaldes en Tale mod Biskopperne, hedder det 
ogsaa udtrykkeligt, at „da Pallium kom til Norge, bleve 
Proventer (o: Praebender) oprettede ved Bispestolene og 
Chorsbr0dre indsatte". Naar det af Erkebiskop Erik 
indberettes til Paven, at hans Eftermand er valgt af 
clerns et popalus 8 , maa her ved dents forstaaes Capitlety 
hvis Valg endnu efter gammel Ssedvane er vedtaget af 
Menigheden (populus). Ganske paa samme Maade hedder 
det nemlig, at den bergenske Biskop flaavard (1217) var 
bieven valgt af clerus et populm 4 ; men i senere Tider er 
denne Menighedens Tilslutning vistnok ikke aenset. 

I 1236 finde vi, at Capitlet har bekraeftet eir 
Overeenskomst mellem Biskop Askel og hans Metropolitan 5 . 
I denne sin seldre Periode har det havt en Archidiaconus, 
og i denne Egenskab uievnes en Andres ca. 1275. Der- 
efter forsvinder Archidiaconatet ligetil Begyndelsen af sex- 
tendeAarhundrede. Andre Dignitserer iCapitletkjendesikke. 
Hvor stort Kannikernes Antal har vseret, kan ikke siges. 



1 Min Kr0nike om Erkebiskopperne S. 150. 

2 P. Ex. 1467 med Soggendal for 9 Aar. D. N. IV. No. 063. 

3 Se min Kr0nike om Erkebisperne S. 27. 

4 D. N. I. No. f>. 

B Regesta Norv. I. No. 440. 



304 



Dll. L. DAAE. 



Det har vistnok vaeret voxende, men h0iere end til ti har 
det neppe nogensinde naaet. Allerede i Gaute af Tolga's 
Testamente (fpdt 1288) orntales „Chorsbr0dre og Vi- 
carier" *. 

Biskop Thorgils sees at have staaet i godt Forhold 
til sit Capitel. Han skjaenkede 1266 sin Part af Finn0s 
Tiende til Chorsbrodrenes Faellescasse eller „Commune tt . 
Det hedder i Gavebrevet udtrykkeligt, at Gaver alene 
skulde tilkomme de residerende Kanniker, hvoraf raaa 
sluttes, at allerede dengang nogle af Br0drene have havt 
Sognekald paa Landet og opholdt sig ved dein 2 . Endnu 
»en Gave har Thorgils givet Capitlet 1273, nemlig Sole 
Kirke paa Jsederen, det vil naturligviis sige dens Ind- 
taegter 3 . Dette Brev er af stor Interesse, da her forste 
Gang udtrykkelig naevnes det faelles Bordhold, som nu 
ogsaa her var bragt i Stand i Lighed med, hvad der siden 
JSrkebiskop Sorles Dage havde fundet Sted i Nidaros. 
I dette Gavebrev om tales ogsaa de Kanniker ne hver for 
sig tilhorende Prsebender, men som ringe. 

Den folgende Biskop Arne slog i Begyndelsen ind 
paa sin Forniands Vei og skjaenkede Kannikerne Gaarden 
Fakstad i Sand for sin Aartid 4 . Det var en vigtig Gave, 
da til Gaarden h0rte et stort Laxefiskeri i Suldalselven, 
men herom blev der siden f0rt lange Retstrsetter, som 
dog endte til Kannikernes Fordeel. 

Men Venskabet mellem Arne og Br0drene gik snart 
over til den forargeligste Strid. Kampen mellem Stat og 
Kirke var ved Hierarchiets Ydmygelse efter Magnus Haa- 
konss0ns D0d nogenlunde bragt til Ende, men nu be- 



1 D. N. II. No. 24. 

2 D. N. II. No. 13. 
8 D. N. II. No. 15. 
4 D. N. II. No. 21. 



OM STAY ANGER STIFT I MIDDELALDEREN. 



305 



gyndte i et Par Stifter Stridigheder melleni Bispedommet 
og Capitlet af stor Voldsorahed. Kannikerne have aaben- 
bart strsebt efter selvstaendigere Stilling og sterre Ind- 
flydelse, og dette var Noget, der forekom i de fleste Lande. 
Oratrent samtidig vil man i Danmark finde et raaerkeligt 
Exempel i denne Retning. I Ribe blev det nemlig 1298 
bestenit, at enhver, der optoges i Kannikernes Collegium, 
paa Forhaand skulde svaerge, at dersom han selv nogen- 
sinde maatte blive Biskop, da skulde han indr0mme sine 
Kanniker en lang Rsekke betydelige Forrettigheder med 
Hensyn til Stiftets Styrelse og dets Eiendomme o. s. v. 
og overhovedet ikke tilsidessette disses Raad *. Aldeles 
paa samme Maade have de fornemste af alle Kanniker, 
nemlig Pavens egne Cardinaler, undertiden baaret sig ad. 
Ved Clemens VPs D0d 1352 forfattede og besvore saa- 
ledes Cardinalerne en Haandfaestning, der i alle vigtigere 
Sager skulde binde den eventuelle Pave. Derpaa skred 
<le til Valg, men den nye Pave Innocents VI, der selv 
havde vaeret med at besvaerge Documentet, erklaerede det 
rigtignok nu for fuldkommen ugyldigt. 

Den Stavangerske Strid, der f0rtes omtrent fra 1294 
til 1303 samtidig med en lignende i Nidaros, begyndte der- 
med, at Arne vilde inddrage Thorgils's Gave af Finn0s 
Bispetiende, men den antog efterhaanden storre og st0rre 
Dimensioner. Kampen er udf0rlig fremstillet af en aeldre 
Historiker a , og jeg vil ikke gjentage dens Enkeltheder. 
Der appelleredes til Rom, pavelige Dommere beskikkedes, 
Biskoppens Paastande underkjendtes, Kongen blandede 
sig i Sagen o. s. v., men Fred og Ro opnaaedes dog f0rst 
efter Arnes D0d 1303, da hans ivrige Modstander Kan- 
niken Ketil, som vi have hert, blev hans Eftermand. 



1 Ribe „01demoder", udg. af Oluf Nielsen p. 116 fg. 

2 R. Keyser i Den norske Kirkes Hist. II. 



306 



DR. L. DAAE. 



Bortseet fra selve Processens Kranglerier og Kunstgreb, 
har Striden dog stor Interesse, da vi af den laere meget 
at kjende, som ellers ikke vilde have naaet til os. 

I Striden havde Biskoppen ingenlunde savnet Veu- 
ner og Tilhaengere, og det lykkedes aldrig Capitlet at 
spille Mester i Stiftsstaden paa den Maade, som Kan- 
nikerne i Nidaros stundom formaaede det i sin Strid ined 
Erkebiskop J0rund. Af Arnes Venner kan nsevnes Sa- 
lomon, den senere Kannik i Nidaros og Biskop i Oslo. 
Han var oprindelig Klerk i Stavanger og siden af Arne 
indviet til Prsest i Slidre. Ogsaa flere af Domkirkens 
Vicarier, Landsprsester *, et Par Skolemestere og en stor 
Maengde Lsegraaend stode paa Arnes Side. Mellem dennes 
Modstandere fremtrseder foruden Ketil Kanniken Inge- 
mund „i Skagen", samt Prsesterne Baard af Avaldsnes 
og Erik af Gand, der tilligemed en Praest fra Kinservik 
i Bergens Stift bleve brugte til at forkynde Biskoppens 
Bansaettelse m. m. Erik af Grand var af den forbitrede 
Biskop med Magt bleven afsat, og mange Voldsoroheder 
havde fundet Sted i og udenfor Byen. Saerlig var Maria- 
kirken bleven ber0vet sine B0ger o. s. v. Lagmanden 
og tre kongelige Hirdmsend bleve bansatte. fordi de havde 
ydet Bistand til Dommenes Execution. Korn m. in. blev 
med Void frataget Chorsbrodrene og fort til Bispegaarden. 

Hvad der isaer b0r laegges Mserke til, er, at Kan- 
nikerne have forlangt, at deres Samtykke skulde indhentes 
ved Domkirkens, Byens og Landdistrikternes geistlige 
Embeders og Beneficiers Bessettelse og ved Indehavernes 
Afsaettelse fra disse, en Bet, der ogsaa blev dem tilkjendt 
ved Dom. Endvidere bekraeftedes de i Besiddelsen af Finnos 



En af disse, Sigurd, Praest paa Hundevaag, kaldes „Biskopsbroder a r 
uden at det derfor er givet, at han har vseret en Broder af 
Arne selv. 



OM STAVANGER STIFT I MIDDELALDERBN. 



307 



Bispetiende og af nogle Agre ved Olafskirken og af Blok- 
ken ved Hoialteret i Domkirken * og Halvdelen af for- 
skjellige Eiendoraraes Afkastning, der vare skjrenkede til 
Domkirken for Aartider, saaledes at Biskoppen beholdt 
den anden Halvdel *. Ved nye testaraentariske Gaver 
skulde Gavebrevenes Ordiyd strengt f0lges. Det Vox, 
sora tildeltes Kannikerne til Brug ved Aartider (af Dom- 
kirken og Biskoppen ?) skal ydes efter gammel Ssedvane, og 
Kannikernes og deres Vicariers Salarier ikke formrndskes* 
Offeret ved Begravelse uddeles til Kannikerne eller, for 
de Fravrerendes Vedkommende, til Vicarierne, ved hvilket 
Alter det end raaatte falde o. s. v s . 

Efter Arnes Tid hore vi ikke mere til saadanue 
Stridigheder mellem Biskopper og Kanniker, hvorimod et 
Par Gange aivorlige Sarnmensted fandt Sted mellem Bi- 
skoppen og Utsteins Abbeder. I 1319 udskiftedes nogle 
Gaarde, som Biskop og Kanniker hidtil havde besiddet i 
Faellesskab 4 , og i 1445 traf Biskop Audun kort for sin 
D0d en Overeenskomst med Brodrene, hvorved de gjen- 
sidig frafaldt forskjellige indbyrdes Forpligtelser. Dette 
bestod deri, at Biskoppen opgav, hvad der tilkom ham 
ved Visitatsen af Kannikernes Communes Kirker 5 , dog 
saa, at bans Cathedraticum forbeholdtes, hvilket Com- 
munens Raadsmand ordentlig skulde erlaegge. Derhos 



i 



Tr uncus apud altar e majus posit us D. N. IV. pag. 47. 
D. N. V. No. 40 og IV No. 41. 
D. N. IV. No. 47. 
D. N. III. No. 116. 

Hvad herved skal forstaaes, kan ikke bestemt siges, thi de Kir- 
ker, ved hvilkc Kanniker vare Sogneprsester, kan det vel neppe 
vaere. Vi have h0rt, at Sole Kirke var dem i Fsellesskab 
skjaeuket, og Holme Iurke i Mandalen med et Annex tilh0rte 
dem ogsaa. D. N. IV. No. 83G. 



308 



DR. L. DAAE. 



frafaldt Biskoppen sin Ret til med sine Folk at gjaeste 
Kannikerne paa Donikirkens Kirkemessedag, da de 
pleiede at gaa til Brodrenes Bord, en Byrde, som disse 
havde fnndet uoverkommelig. Til Gjengjaeld frafaldt Kan- 
nikerne sin saedvansmaessige Ret til at gaa til Biskoppens 
Bord i Julen, Paasken og nogle andre Helligdage. I 
Brevet anfores udtrykkelig, at Biskoppen havde gaaet 
ind paa denne Ordning efter Kannikernes Bon. og at 
•disse havde anfort, at deres Vilkaar vare blevne raeget 
forringede, og at deres Jorder tildeels laa 0de. Biskop- 
pen paa sin Side indr0tnmede, at han havde paalagt dera 
„en svser Gudstjeneste i sin Kirke for Gud, ham selv og 
hans Efterkommere" 1 . Hvad dette sidste vil sige, er uvist. 
Jeg vil antyde som en rimelig Formodning, at den uaf- 
ladelig ved Dag og Nat foregaaende „Psaltersang u , som 
Erik af Pommern havde faaet indfort i flere danske Dom- 
kirker og idetmindste i een norsk, Throndhjems, ogsaa kan 
have fundet Veien til Stavanger; den foltes af Geistlig- 
heden som en Trseldom 2 . 

I Tiden efter den store Strid kjendes mange Gaver 
til Kannikerne, og maaskee flere end til Domkirken selv. 
Vi nsevne som Exempler den velhavende J£annik Inge- 
munds Gave (nogle Gaarde i Ryfylke) 1305, Fru Magn- 
hild Ketilsdatters 1323, Drotseten 0gmund Finnss0ns Ga- 
ver forst 1384 og derefter lige f0r sin Dod (1388); sidste 
Gang gav han alt sit Gods sondenfor Stavanger indtil 
Aaen Sire; velbaaren Mand Peter Niculassons Gave 1405 
o. s. v. I de sidste Menneskealdre for Reformationen 
synes Gavmildheden at vsere meget formindsket. 

Domcapitlets Gods, der blandt andet lige til vore 
Dage har vseret Grundlag navnlig for Christianssands Bispe- 



1 D. N. IV. No. 896. 

2 Min Kr0nike ora Erkebisperne S. 1D5. 



OM STAVANGER 8TIFT I MIDDELALDEREN. 



309- 



stols og Cathedralskoles Indtaegter, laa vistnok for den 
st0rste Deel i det nuvaerende Stavanger Amt, og Kanni- 
kerne have aabenbart ogsaa s0gt ved Mageskifter at samle- 
det saa naer Stavanger som niuligt, hvorpaa enkelte Ex~ 
empler ere bevarede. 

En stor Deel Kanniker have fordetmeste holdt sig 
i sine Praesteembeder paa Landet, og ved flere Leilig- 
heder maerkes det tydeligt, at der ofte kun vare faa til- 
stede ved Domkirken. Om der til hvert Praebende var 
knyttet et bestemt Praesteembede, saaledes som i Thrond- 
hjera, eller ora Forbindelsen var mere tilfaeldig, veed jeg. 
ikke. Som Praesteembeder, der sees at have vaeret til- 
lagte Kanniker, kunne i de Par sidste Aarhundreder far 
Reformationen naevnes Tolga, Tveid, Egersund t Vanse r 
Renneso, Suldal, Hoiland, 0iestad og Finn0. 

Allerede temmelig tidlig indsneg der sig den Uskik, 
at Personer udenfor vedkommende Stifter opnaaede Ca- 
nonicater ved Domkirkerne uden at gJ0re Tjeneste. Og 
ikke sjelden var det Paverne, som ved sine Provisioner 
skabte saadanne Sinecurister, der kun n0d Praebendernes^ 
Afkastning og i det H0ieste holdt Vicarier ved Domkirken. 
Navnlig var det hyppig Tilfaeldet, at en og samme Mand 
havde Praebender ved flere Domkirker. Ikke sjeldent 
vare de saaledes begunstigede Personer Udlaendinge. Stav- 
angers Kapitel har dog raaaskee i mindre Grad end flere 
andre her i Landet lidt under disse Misbrug. Nogle 
Exempler paa Uregelmaessigheder af denne Art i dette 
Stift kunne naevnes: Arne Aslakss0n, der 1350 valgtes 
til Biskop, havde, som vi have seet, Praebende i Stav- 
anger samtidig med, at ban var Provst i Oslo og Cantsler. 
Noget lignende havde vaeret Tilfaeldet med Biskop Botolf,. 
der f0r sin Oph0ielse var residerende Kannik i Bergen 
og Sinecurist i Stavanger. I 1429 var en Kannik i 



310 



DR. L. DAAE. 



Oslo og Provst i Gjerpen tillige Kannik i Stavanger. I 
1353 finde vi en svensk Geistlig i Linkoping, der af 
Paven faar en Sognekirke i Vesteraas Stift og tillige har 
L0fte paa et Canonicat i Stavanger 1 ; det er neppe 
•tvivlsorat, at det er Lykkes0geren, Biskop Sigfrid, der 
har skaffet ham Udsigt til det sidste. I 1403 har atter 
«n Svenske, Ulf, Praest i Skara Stift, forstaaet at skaffe 
sig Oanonicater saavel i Stavanger som i Bergen 2 . 

Af Fremmede, der virkelig have levet i Stiftet som 
Kanniker, forekomrae Nogle. Adam, der 1268 var Ge- 
sandt i England, og Hugo Vilhjalmss0n, Kannik i Aarene 
fra 1314, have vel vseret Udlaendinge. Fra Sverige ere 
vistnok efter Navnene at d0mme komne Erengisl Peders- 
«0n, der var Kannik og Sognepnest til Vanse 1485 3 , og 
Olaf Botvidss0n 4 , der ogsaa kaldes med Tilnavn Gote 
og i 1512 var Official. 



X. 

Domskolen. 

Ved ethvert af vore Bispesseder er vistnok allerede 
iemmelig snart efter 1152 oprettet en Latinskole for vor- 
dende Prsester, men om Stavangers Skole kan der ikke 
gives fyldigere Oplysninger. At den havde sit Locale 
lige i Nserheden af Bispegaarden, have vi allerede seet. 

Som Skolemester (scholasticus) omtales 1298 Arnulf, 
rimeligviis den samme, der 1305 kaldes Sira Onnulf 5 . 
Kort efter (1299) nsevnes med samme Titel en Steinarus 

1 D. N. VII. No. 244. 

2 D. N. X. No. 101. \ 
8 D. N. VIII. No. 413. 

* D. N. I. No. 1035. 

6 D. N. IV. No. '36. II. No. 77. 



OM STAVANGER STIFT I MIDDKLALDEREN. 311 

eller Steine, der en enkelt Gang kaldes Magister; han 
sees at have v^eret en ivrig Tilhaenger af Biskop Arne 
under dennes Strid med Kannikerne. I Laurentius's 
Saga kaldes Skoledisciplene i Nidaros i Begyndelsen af 
det 14de Aarhundrede „Skoleklerke u (samraenlign Ud- 
trykkene Peblinger og Skoledegne efter Reformationen), 
og det er ikke tvivlsomt, at de fleste af dem have vaeret 
voxne Karle, stundora vel endog indviede til en af de 
laveste geistlige Grader og altsaa virkelige Klerke. 

Der haves nogle Breve, der udentvivl angaa Disciple, 
der have mod Vederlag nydt Kost og havt Bolig i Bispe- 
gaarden. Saaledes betinger sig i 1315 en Salmund Styr- 
mess0n r Klerk" Opfiold paa Bispens Bekostning i 24 
Maaneder mod at afstaa to Maanedsmatsbol i Stfndfjord; 
han forbeholdt sig derhos sex Alen Klrede Da nu den 
samme Salmund Styrmess0n siden gjenfindes 1345 som 
Kannik og 1347 som Chorsbrodrenes Raadsmand, har han 
visselig paa denne Maade tilkj0bt sig Ophold under sin 
Skolegang ». Et lignende Tilfaelde var det, at i 1447 en 
Lagrettesmand afstaar Biskop Gunnar og hans Arvinger 
(altsaa som privat Eiendom) Gaarden Kvelland i Sjerner0 
som „ForIags0re" for sin S0n, der i tre Aar har havt 
Ophold hos Bispen 2 . Endnu Biskop Hoskold anf0rer, 
at han „uden Forlegging" har givet et ungt Menneske 
Ophold i tre Aar 3 . 

I 1320 omtale Kannikerne nogle Presteemner som 
*examinerede tt af dem, men om her skal tsenktes paa en 
Examen i vor Tids Betydning eller alene paa en Under- 



1 B. N. IV No. 109, 303, 335. 

2 D. N. IV No. 900. 

3 D. N. III. No. 11-21. 



312 



DR. L. DAAE. 



S0gelse, om de havde de forraelle Betingelser for Ordina- 
tion (aegte F0dsel o. s. v.), er uvist. Derimod have vi et 
Vidnesbyrd om, at en Mand, hvem Paven gav Slidre 
Kirke, er 1264 bleven i Rom examineret i boglig Kund- 
skab og befunden in literatura competenter idoneajs l . 

Af og til moder man i Stiftet Maend med Magister- 
titel, altsaa et Vidnesbyrd om Studier ved fremmede Uni- 
versiteter. For at fremme Bes0g ved disse bestemte 
Conciliet i Bergen 1435, at den halve Bondelod, altsaa 
en Ottendedeel af Tienden, kunde anvendes til Stipendier 
for disse Studerende 2 . Men fra Stavanger Stift synes i 
de paaf0lgende sidste Menneskealdre f0r Reforraationen. 
i ethvert Fald efter de Matrikler # over Studerende, sora 
hidtil kjendes, kun yderst faa at have s0gt Universiteterne. 
faerre end fra Hamars Stift. 

I 1522 omtales en Hr. Nils Erikss0n som Skole- 
mester i Stavanger, og man seer, at Skolen maa have 
besiddet eget Jordegods, da der er Sp0rgsmaal om dens 
Deel i Gaarden Koines 3 . 

Latinskolernes Tilstand var neppe synderlig god i 
den sidste Tid f0r Reformationen. Erkebiskop Olaf synes 
at have taenkt paa en Gjenoplivelse af Skolerne; thi nogle 
Notitser, der visselig maa hidwe fra ham 4 , pege i denne 
Retning. 



1 D. N. VI. No. 32> Matthaeus Parisiensis omtaler i sin ber0mte 
Kr0nike engelske Geistlige, som ere blevne pr0vede i Bom. 
Dette var i denbedre Tid; senere var der vistnok ved Curien 
alene Sp0rgsmaal om Pengene. Se ogsaa Registret til D. 
N. VII: „Examen u . 

2 D. N. V. pag. 472. 

8 D. N. IV. No. 1081—82. 

4 D. N. X. pag. G28, 632, hvor jeg ikke kan tiltrsede Udgivernes 

Mening om Notitsernes Udspring. Cfr. Kirkehist. Samll. $ 

R. 1. 517. 



OM STAVANGER STIFT I MIDDELALDEREN? 313 

XI. 
Stiftets Landsbygder. 

Disse vare, som vi vide, Rogaland, Agder, Valdres, 
Hallingdal, Eidsfjord. 

Agder h0rer til Norges i Middelalderen mindst frem- 
treedende Landskaber. Peder Clauss0n, selv bosat her, 
kalder det „en maver Egn imod de andre at regne her i 
Riget" l . Ved Slutningen af ellevte og i Begyndelsen af 
tolvte Aarhundrede nsevnes endnu Lendermsend fra Agder, 
af hvilke den sidste, der kjendes, endog blev Jarl paa 
Orkn0erne, men siden m0de vi her ikke en eneste Hov- 
eling eller Ridder, ja neppe en Hirdmand eller Adelsraand. 
Tolga-^Etten fra Ryfylke havde dog Eiendomme paa 0stre- 
Agder og opholdt sig der undertiden, hvorfor et bekjendt 
Mindesmaerke om denne Mi fandtes ved Fjsere Kirke. 
Forst i det femtende Aarhundrede opstaar et adeligt Gods- 
complex paa Lister med Hananger som Hovedgaard, dog 
saa, at Besidderne en Tid lang ikke boede der. 

At 0stre-Agder eller det senere Nedenes Fogderi 
kun udgjorde tre Skibreder, tyder paa en ringere Folke- 
msengde her end i de vestlige Districter, de senere Fog- 
derier Midsyssel (Mandal) og Lister. 

Seer man imidlertid paa den Fortegnelse over Kir- 
kerne, som nedenfor vil blive givet, maa man indr0mme, 
at disses Tal paa hele Agder gjennemgaaende var bety- 
deligt. Navnlig maa Fjeldbygderne, Robyggelaget og de 
vestligere Dale til og med Lyngdalen siges at have vseretpaa- 
faldende vel forsynede med Kirker. Disse Fjeldbygders Be- 
folkning er fremtraedende forskjellig fra de naermere mod 
Seen liggende Districters. Stserkest fremtrseder dette i 



1 Saml. Skr. 319. 

Hist. Tidsskr. 3. R. V. 21 



314 



DR. L. DAAE. 



Otteraaens Dalfore, hvor det selv for en overfladisk Iagt- 
tager let viser sig, at der ved „Guldsmedmoen a (mellem 
Bygland og Evje Praestegjeld) er en skarp ethnographisk 
Graendse mellem den egentlige Sa;tersdal og det nedre 
Dalf0re. Det nuvserende Valle Praestegjeld havde i Mid- 
delalderen 4 Kirker, mod 3 i Nutiden, og Bygland havde 
da som nu 4. I det lille Aaseral var der baade Kirke 
og Capel og i den nedre Mandal de samme Kirker som 
nu. I den egentlige Undal var der 5 Kirker mod 4 
i Nutiden. Kun Kvinesdalen var ganske paafaldende 
kirkefattig, thi der var i den hele lange Dal kun Liknes 
Kirke; Fede ligger nemlig i et andet Dalf0re. Disse 
mange Kirker, af hvilke i hine afsides Egne ingen kan 
skyldes StormaBnds Opofrelser, tyder paa en storre Be- 
folkning i disse Egne, end man almindelig har troet, 
og de Sagn, der haves om en i Fortiden st0rre Bebyg- 
golso tilfjelds, ere visselig ikke helt at betragte som 
opdigtedo l . 

Naar undtages den golde Straekning fra Sireaaen til 
Egersund, har Rogaland ganske vist vaeret rigere og bedre 
befolket end Agder. Jordbunden er frugtbarere paa Jae- 
deren og i Ryfylke, isser maaskee paa dettes 0er. Her 
finde vi ogsaa i Modssetning til Agder i den laengste Deel 
af Middelalderen et ikke ganske faatalligt Aristokrati. 
Don gamle Sole-^t ligger forud for vort Tidsrum. Der- 
imod mode vi senere, at Buknfjordens 0er have viist sig 
at va^re s&rlig indbydende for fornemmere Slaegter. Paa 

1 Mellem FjeldmaMidene og Kystbefolkningen i dette Fylke har 
der altid vwret en vis Auiiuositet, og navnlighave Saetersdoleroe 
havt liden Lyst til at blande sig med de nedre Bygder. Frm 
WM\ haves et Brev (D. N. IX. Xo. 26T) T hvor det omtales, at 
en Mand fra de ovre Bygder (i Xamdalen) brugte som Skjselds- 
ord: ^Du lange Dju pi ending* 4 . 



OM STAVANGER ST1FT I MIDDELALDEREN. 



315 



•pde i Olaf den helliges Tid en Len- 
^n senere Tid finde vi her Herre- 
rmanden Baard boede i Haakon 
er den fomemrae Familie, der 
. 0gmund Finnss0n 1388. Paa 
t ') have vi en ^Et, der endog be- 
ungehuset og med en Gren af det dan- 
v brreven af Halland). Paa Eidsa have vi 
J en Kidderskegt, og paa Byre var der om- 
.cidig fornemme Beboere. Paa Fastlandet .har 
.andaberg lige ved Stavanger, hvor Lender manden 
, Erling Skakkes Svigers0n og falden med ham 1179, 
^rte hjemme. Min Formodning om, at Dronning Mar- 
gretes Gods i Kyfylke var nedarvet fra ham, har jeg 
andensteds fremsat *. Endvidere har aabenbart Hei nines 
i Jelse vseret en Herregaard. Her boede i anden Halv- 
deel af trettende Aarhundrede Arnbj0rn, rimeligviis en 
jEtling af den i Inges Saga forekommende Thorstein af 
Heimnes. Arnbj0rn t0r endog have vseret Lendermand, 
da han udbad sig en Aartid i Stavanger Domkirke som 
T,H0vdingers" 2 . Paa Harde i Sandeid boede Ridderen 
Hr. Harald, som 1288 drsebte Baronen Hr. Gaute i Stav- 
anger. Lendermanden Hr. Ssebj0rn Helgess0n i Begyn- 
delsen af det fjortende Aarhundrede li0rte ogsaa hjemme 
i Byfylke, uden at hans Hjemstavn bestemt kan paavises. 
Ogsaa flere andre Personer af fornem Familie, f. Eks. 



1 Norsk hist. Tidsskr. 3 R. IV 210—211. Man seer, at Hertug- 
inde Ingeborg, Haakon V's Datter, som Enke har havt Besid- 
delser i Ryfylke, hyilke 1340 bestyredes af Hr. Finn 0gmunds- 
s0n (D. N. VIII No. 132). Dette har da vseret en Deel af 
Dronning Margretes Arvegods, som Ingeborg har faaet efter 
sin Fader. 

* D. N. V No. 16. 

21* 



316 DR. L. DAAE. 

Fru Ragna paa Oprestad paa Jsederen \ Ridderenken 
Fru Magnhild Ketilsdatter, h0rte til i Fylket. Den sidste 
Stormand i Ryfylke har vaeret Hr. Olaf Nilss0n til Tolga r 
som drsebtes i Bergen 1455. Hans Familie forlod Norge- 
efter hans D0d. 

Valdres synes efter Kirkernes Antal at doinme at 
have vseret forholdsviis meget godt befolket, og den archaeo- 
logiske Forskning skal ogsaa vise, at dette Landskab 
horer til de tidligst opdyrkede i det indre Norge. Meget 
tyder ogsaa paa, at der endnu langt ned i Middelalderen 
har levet ikke faa Mennesker i visse af Landskabets 
Fjeldegne, der nu alene benyttes til Sseterdrift 2 . Der ga- 
ves i Valdres i Middelalderen ogsaa fornemmere Families 
navnlig paa Gaardene Kviden (Erling, Hertug Skules 
Morfader, der maaskee var Lendermand) og Leirhol. Hal- 
lingdals Befolkning har neppe heller vaeret ganske ringe. 

Det interessante Sp0rgsmaal, hvor stor Folkemsengden 
i Stavanger Stift har vseret i Middelalderen, staar det 
ikke i min Magt at besvare. Man har fors0gt at benyttfr 
de levnede Efterretninger om Bel0bet af Romskatten 
eller Peterspengene som Grundlag for en Beregning af 
Folkemaengden 3 . Efter min Overbevisning bygger maa 
dog her paa Sand. 

Som bekjendt hedder det i Loven, at Romskatten i Norge 
skulde svares med „en talt Penning aarlig af hver Mand 
og Kvinde, som eiede en Vserdi af tre Mark Penge". 
Men det vil indsees, at denne Vurdering af Formuesfor- 



1 D. N. II No. 109. 

2 Adskilligt herom i Herman Euges Valdresia reserata (trykt i 
Budstikken III). 

8 J. E. Sars: „Til Oplysning om Folkemsengdens Bevaegelse i 
Norge fra det 13 — 17 Aarhundrede" i Norsk historisk Tidsskrift 
2 R. Ill 281—387. 



OM STAVANGER STIFT I MIDDELALDEREN. 



317 



holdene altid har beroet paa et teramelig vilkaarligt Skj0n, 
der selvf0lgelig i de forskjellige Sogne har vseret saare 
forskjelligt alt efter Skjonsmaendenes (formodentlig Prse- 
sternes) subjective Opfatning og den storre eller mindre 
Nidkjaerhed hos Indsanilerne. Personer, der i et Sogn 
Tilde have vaeret betragtede som skatskyldige, have slup- 
pet fri i et andet. 

Det er dernsest i hoi Grad rimeligt, at de Bekfb, 
der sees at vaere udforte af Landet som Peterspenge, ikke 
svare til den hele af Menighederne virkelig betalte Skat, 
hvilket selvfolgelig ogsaa maatte forudsaettes, naar man 
skulde benytte Summerne til Beregning af Folkeimengden. 
De opforte Bel0b have sikkert vaeret Netto, ikke Brut to, 
altsaa med Fradrag af os ubekjendte Omkostninger ved 
Opkraevning og Fremsendelse. Vel var det befalet, at 
Praesten aarlig skulde medbringe Pengene fra sin Menig- 
bed, naar han drog til Stiftssynoden, og Loven omtaler 
ikke noget ham herfor tilkommende Salarium, men det er 
ikke sandsynligt, at han altid har undladt at tage et saa- 
dant. Ved mindst en Leilighed har man endog et ud- 
trvkkeligt Vidnesbyrd om, at alle, der have havt Befatning 
med Indsamlingen, have faaet Betaling for sit Arbeide, uden 
at vi dog erfare, hvor stor denne Betaling har vaeret. I 
1438 seer man nemlig, at da Peterspengene for Stavanger 
Stift udbetaltes, „vare f0rst alle depositarii og alle, som 
i denne Sag havde ydet Tjeneste og Arbeide eller gjort 
TTdlaag i Anledning af Indsamlingen, blevne rationabiliter 
tilfredsstillede" K 

Hertil kommer ogsaa, at de runde Summer, der 
oftest naevnes, nodvendigviis yderligere bestyrke Formod- 
ningen om, at de ere Netto- og ikke Brutto-Belpb. Og 



1 D. N. VII pag. 498. 



318 



DR. L. DAAE. 



naar man saa jevnlig seer Summeme anf0rte i fremmede- 
(tydske eller engelske) Myntsorter, indsees, at disse ere- 
erhvervede ved Vexling af den norske, i Udlandet ikke- 
meget velkomne Smaamynt, hvilket n0dvendigviis forud- 
saetter Opgjeld. 

Endelig er der Tegn til, at Lovens Bud om Afgif- 
tens St0rrelse ingenlunde overalt eller altid er efterlevet. 
Da Biskop Eystein af Oslo i 1395 indskjaerpede B0nderne 
i Nedre Thelemarken at betale Peterspenge, forlangte han 
vel „en talt Pening", men med det Tillaeg: „den mind- 
ste som falder af Kongens Stedje". B0nderne have 
neppe ladet sig saadant sige to Grange! „Penningernes* 
Vaerd har da vaeret forskjelligt, og dette bliver naturligviis 
af stor Betydning, isaer naar vi see, at Summen betaltes 
i tilvexlede fremmede Myntsorter. I det sidste Document, 
jeg kjender om norske Peterspenge, et Brev fra Almuen 
i Brynla Len til Henrik Krumraedike, siges der: ^Var 
det gammelt, at vi gave hver to en Penning, nu skulle 
vi give hver en Penning eller blive foruden Paaskerede" 2 . 
Til en Tid har altsaa paa denne Kant af Landet Ydel- 
serne vseret reducerede til det Halve af, hvad Loven fordrede. 

Min Mening er altsaa den, at Grundlaget for Sarss 
Beregning brister. If0lge denne skulde hele Stavanger 
Stift have havt saadan Befolkning: 

1325—1326: 25,200 Merinesker. 

27,600 — 
8,640 

til hvilke Tal jeg altsaa ikke kan tage Hensyn. Paa et 
andet Grundlag, Skattemandtallet fra ca. 1520, beregner 



1329—1332 
1353-1357 



1 D. N. IX pag. 189. 

2 D. N. X No. 585. Forbindelsen med Rom havde i 1529 i 
flere Aar vaeret afbrudt, saa at Geistligheden maa have stukket 
Pengene i sin egen Lomme. 



OM RTAV ANGER STIFT I MIDDELALDEREN. 



319 



Sars Stiftets Folkemaengde til ca. 33,000 Mennesker. 
Unegtelig er dette Mandtal et bedre Grundlag at bygge 
paa, end den formeentlig heelt ubrugelige Romerskat. Men 
selv dette sidste Tal er i mine Tanker for lidet, Dels 
er neppe heller Fogdernes Skattemandtal ganske correcte, 
dels er det ikke muligt med Sikkerhed at kjende alle 
Datidens Forhold, f. Ex. Forholdstallet mellem Husb0nder 
og Tjenestefolk. Overhoved bor vistnok det forhaanden- 
vaerende Materiale til Bestemmelse af tidligere Dages 
Folketal behandles mere skeptisk, end hidtil. Selv de 
aeldre af de virkelige Folketsellinger have neppe vaeret i 
0Dskelig Grad n0iagtige l . 

Kirkerne i Stavanger By ere tidligere opregnede. 
Jeg fors0ger nu en Liste over Landskirkerne 2 . Deres 
betydelige Antal er, som allerede bemaerket, et Vidnesbyrd 
om en ikke aldeles ubetydelig Folkemaengde. I Alminde- 
lighed tor man vist gaa ud fra, at de allerfleste. om ikke 
alle Kirker existerede f0r Manded0den. 

I det nuvaerende Ryfylke Provsti fandtes Kirker paa 
de samme Steder som nu, kun med Undtagelse af de se- 
nere tilkomne Erfjord og Capellet ved Nesflaten. Deri- 
mod var der en nu forsvunden Kirke paa Nese i Nser- 
strand 3 . 

I det nuvaerende Karmsunds Provsti er i vor Tid 
tilkomne Kirker i Kopervik, F0rdesfjorden og vistnok paa 
Utsire. 



1 Se f. Ex. Pavels's Dagb0ger 1815 — 181G (Registret under: 

„Folket*elling"). 

2 Munchs Angivelse om Kirkerne i hans Beskrivelse af Norge i 
Middelalderen er ikke altid at stole paa. I Theol. Tidsskr. 3 
R. II (ogsaa sserskilt) har L. Dietrichson givet en Fortegnelse 
over Norges Kirker. Min korte Oversigt er udarbeidet med 
vaesentlig Bistand af Prof. B,ygh. 

3 D. N. I No. 70. 



320 



DR. L. DAAE. 



Vats Kirke kan ikke paavises i Middelalderen, 
men har maaskee dog existeret. Derimod stod der paa 
Avaldsnes foruden den nuvserende Kirke (det fordums 
kgl. Capel) ogsaa en anden mindre Stenkirke (Sognekirken). 
Ligesaa var der en nu forsvunden Stenkirke paa B0 i 
Torvestad. 

I det nuvserende Stavanger Provstis Landdi- 
strikt ere i nyere Tid tilkomne: Hetland (for den gamle 
Mariakirke i Stavanger), Riskekverven og Fossan. For- 
svundne ere derimod: Vormstr i Strand, Hundvaag 
(endnu Ruiner paa Huseb0), Bru (endnu Ruiner), St. 
Clemens Kirke paa 0erne Aumar (Eime N. 0. for 
Hvitings0), hvilken tilh0rte Munkelivs Kloster i Bergen 
(D. N. XII No. 1, etPavebrevaf 1196) 1 , paa Hogvald- 
stad paa Moster0en (endnu Ruiner). Det nuvserende 
Rennes0 har altsaa foruden sine 5 tilbagevserende Kirker 
endda havt to til. 

I det nuvserende Jsederens Provsti ere i nyere 
Tid nedlagte: Kirkerne paa Njsereini og B0 i Haa, 
i hvis Sted er oprettet et Sogn under Navn af r N»rb0 a 
(aabenbart en uheldig Combination af begge de gamle 
Kirkers Navne), ligesaa Some Kirke i H0iland (siden 
erstattet ved Sandnes), endvidere de gamle Kirker paa 
Sole. Haaland, Tjore, hvorimod er oprettet et nyt 
Haalands Sogn og et Capel ved Tananger. 

I det nuvserende Dalenes Provsti findes nu kun 
en Kirke i Egersund. der i Middelalderen havde to 
(etkgl. Capel og en Sognekirke). Derimod er i vor Tid an- 
lagte Capeller ved Aaensire og ved Ivesdal (i Bjerkreim) 

I det nuvserende Flekke fjords Provsti er tilkom- 
met Fjotland (1670) med det i vor Tid anlagte Capel 



1 Dietrichson forvexler denne Kirke med Kirken paa 0en Bru. 



OM STAVANGER STIFT I MIDDELALDEREN. 



321 



Netlandsnes samt Lunde i Siredalen *. Gylands Kirke 
har ikke vseret at finde i nogen middelalderlig Kilde, 
men jeg er dog bestemt tilb0ielig til at tro, at den dog 
er af catholsk Oprindelse. Om Sagnet om „TolvkJ0rkhel- 
lerens" Kirke 0verst i Siredalen virkelig medf0rer Sand- 
hed, t0r jeg ei afgj0re 2 . 

I det nuvaerende Listers Provsti er Farsunds 
Kirke fra det 18de Aarhundrede, medens der for0vrigt 
foruden de nuvaerende Kirker ogsaa fandtes mindst en til, 
nemlig det kgl. Capel ved Huseby paa Lister 3 . 

I det nuvaerende Mandals Provsti er en Kapel- 
kirke i S0gne ganske ny og Hartmark Kirke vel yngre 
end Reformationen. Aakernes Capel i Aaseral er ganske 
nyt, men denne Fjeldbygd havde i Middelalderen et an- 
det, nu forsvundet Capel paa ikke naermere bestemt 
Sted 4 . Der fandtes ogsaa siden nedlagte Kirker paa 
Hargnarstad i Holme og Foss 5 i S0ndre Undal samt 
rimeligviis ogsaa efter Navnet at slutte paa „Capel0en" 
i Ny Hellesund 6 , skj0nt der for denne sidste ikke haves 
anden Hjemmel end den i Navnet liggende Antydning. 

At Kirker i Christianssand ikke existerede i Middel- 
alderen, f0lger af sig selv. I det nuvaerende Torrisdals 
Provsti er efter Reformationen tilkomne Iveland og Rand0- 



1 Dietrichson opf0rer uden anden Hjemmel end Munchs ubjem- 
lede Angivelse denne i 1817 opf0rte Kirke som middelalderlig. 

2 See mine norske Bygdesagn I (2 Udg.) S. 23. Det er dog ikke 
mere forunderligt, at denne Heller kan have vseret benyttet 
til Gudstjeneste, end at „Michaelskirken" i Thelemarken blev 
det, hvilket sidste er en Kjendsgjerning. 

8 Bergs Kirkegaard i Lyngdal, der naevnes (D. N. VI. Xo. 561), 

er den samme som Aa. 
4 Pavelige Nuntiers Dagb0ger, udg. af Munch S. 24. 
8 Ikke som af Dietrichson antaget identisk med Valle. 
6 Krafts Topogr. Beskr. 2 Udg. Ill S. 313. 



322 



DR. L. DAAE. 



sund. Nedlagt er derimod Sognekirken paa Nomeland 
i Valle (Setersdalen) K I samme Prsestegjeld omtaler 
Sagnet en fordums Kirke paa „Kirkeholmen a i Fin- 
dalen (ubeboet Straekning ved Nidelvens Kilder) 2 . 

I Provstierne Arendal sarat 0stre- og Vestre- 
Nedenes ere naturligviis Bykirkerne i Lillesand, Grimstad, 
Arendal, Barbo, Tvedestrand og Ris0r af nyere Oprindelse. 
Det samme er Tilfaeldet med Landskirkerne Mykland, 
Stokke, ytre S0ndeled, sarat Capellerne Fservik og Nedenes- 
engene. Paa Hiis0en var der i den catholske Tid en 
Kirke, der siden nedlagdes, men i vor Tid er fornyet. 

I Valders ere i vor Tid nye Kirker kun tilkomne 
i „Ba3gnadalen" og Nordre Etnedal, hvorimod mange i 
Middelalderen existerende Kirker ere nedlagte, nemlig: 
S0huus i Skrautvaal (Kraft, 2 Udg. II. 81), Mo i vestre 
Slidre, 0de sammesteds (det er denne Kirke, hvis Sogn 
kaldtes Sollabu; den nedlagdes 1747. D. N. I. p. 272. 
II p. 280. I p. 131. VIII p. 408. X. p. 51. Rede 
Bog 277), Fyrstraa ligesaa i Vestre Slidre (D. N. IV. 
p. 75—76, men der urigtig localiseret) samt endelig den 
bekjendte Thomas kirke paa Filefjeld. Hertil kominer 
maaskee yderligere: Li i 0stre Slidre (Dietrichson om 
Stavekirkerne S. 310), Bro i Vang (Norske Regnskaber 
og Jordeb0ger I. 153), A 1st ad i 0stre Slidre (Budstikken 
III). I Hallingdal fandtes alle nu existerende Kirker 
allerede i Middelalderen, samt desuden to siden nedlagte: 
paa Gulsvik ved Kr0derens nordlige Ende og (ifolge 
Wiel) paa Hovdegaard i Aal. 



1 Pavel ige Nuntiers Regnskabsb0ger S. 24. Asl. Bolts Jorde- 
bog 107. D. N. II No. 904. VIII No. 389. X No. 274. 

* Faye, Norske Folke-Sagn. 2 Udg, S. 137. — For Sangelands 
Kirke (0vreb0\ som Dietrichson kun paa Munchs Aogivelse 
opf0rer, kjendes ingen Hjemmel. 



OM STAVANGER STIFT I MIDDELALDEREN. 



323 



Endelig harte til Stiftet Eidsfjords Kirke i det 
nuvaerende Bergens Stift. Om K,0ldal, der efter Refor- 
mationen var Annex til Suldal, i Middelalderen har h0rt 
til Stavangers eller Bergens Stift, er mig ubekjendt. 



Pnesteskabet ved Land ski rkerne. 

Oni det indbyrdes over- og underordnede Forhold 
inellem Landsbygdernes Praesteskab her i Stiftet vides 
naesten Intet. Man kjender heller ikke, hvilke Kirker 
have vaeret Fylkeskirker. 

I andre Stifter tales der om Hovedpraester 1 , til 
hvilke Praesteskabet ved de smaa Kirker aabenbart have 
indtaget en underordnet Stilling. Saaledes kaldes i Ber- 
gens Stift f. Ex. Praesten paa Stedje i Sogndal 1328 
„Hovedpraest over alt Sogn" 2 , og i 1341 Praesten paa 
Skaale i Kvinnherred ligeledes Hovedpraest 8 . I Nidaros 
Stift kaldes de fornemste Kirker Veitslekirker, og anden- 
stedsfra vide vi, at saadanne overordnede Praester toge 
Tiende i flere Sogne, der dog havde egne Praester. Men 
den Art Oplysninger savnes for Stavanger Stifts Ved- 
kommende. 

At Praesteskabet ogsaa paa Landsbygden oprindelig 
har vaeret meget talrigt, er sikkert. Dette var nenilig 

1 At Ordet „Hovedprsest u endnu har bevaret sig hos Almuen 
lige til vor Tid, derom har jeg selv en Erindring fra Ringe- 
rike. hvor Sognepraesten til Norderhov idetmindste for en 40 
— 50 Aar siden stundom kaldtes „Huepr9esten u . Dengang 
taenkte man vel kun paa hans Forhold til den residerende Ka- 
pellan, men Ordet var sikkert bevaret fra gammel Tid, da. 
Praesten i Hole var Norderhovs Prsest underordnet. 

8 D. N. I No. 197. 

8 D. N. VII No. 178. 



324 



DR. L. DAAE. 



€ii Folge deraf, at enhverKirke oprindelig maatte 
have sin egen Praest. Annexkirker i senere Tiders 
Forstand, det vil sige Kirker uden egen Praest, have fra 
f0rst af i det h0ieste existeret som Undtagelser. I Stav- 
angers Stift lader sig da ogsaa af Documenter paavise 
navngivne Praester ved niangfoldige Kirker, som senere 
bleve og for en stor Deel den Dag idag ere Annexkirker 
eller nedlagte. For her at holde os til Stiftets Hoved- 
bestanddele, Ryfylke (i gainniel Forstand) og Agcjer, finde 
vi egne Praester i f0lgende nu annecterede Sogne : Sonde- 
led, His, Trom0, Fjsere (alle i 1320) \ Birkenes (1344), 
Vegusdal (1348), S0gne (der siden var Annex til Otter- 
nes, 1344), Spangereid, Briseid (=Herred), Spind, Austad 
(alle 1328) 2 , Fede (1362), Hiter0 (1348), Soma i Hei- 
land (1298, 1329), Tjore (1298-1446), Malle (1298), 
Eandeberg (1316, 1322), Hundvaag (1300), Hole (1247, 
1310), Talg0 (1328, 1446), Aakre (1301, 1345), Skaare 
(1305), Bo i Torvestad (1316), Sandeid (1311, 1326), 
Fister (1301, 1332), Sand (1295, 1306). 

Alle disse Angivelser bero paa tilfaeldig bevarede 
Vidnesbyrd, og man kan vaere vis paa, at ogsaa andre 
Kirker, ved hvilke egne Praester nu ikke kjendes, dog 
have havt dem. 

Men den opmaerksomme Laeser vil snart have op- 
daget, at melleni de opregnede 25 Kirker er der kun 3, 
hvor det angivne Aarstal falder efter Mandedoden. I 
det Hele og Store er dette ingenlunde tilfaeldigt, men 
det er ganske klart, at Mandedoden betegner en stor 
Omvaeltning ogsaa med Hensyn til Praesteskabets Talrig- 
hed, og at dette efter det fjortende Aarhundredes Midte 
er blevet sterkt formindsket. Flere Kirker ere efter den 



1 D. N. I. No. 100. 
* D. N. IV. No. 178. 



OM STAVANGER STIFT I MIDDELALDEREN. 



325 



Tid blevne samlede under en Praest, det vil sige blevne 
Annexkirker i vor Tids Betydning *. 

Vi have for Stavanger Stifts Vedkomraende et rnaer- 
keligt Pavebrev af 1357 til Biskop Botolf 2 . Her an- 
fores, at denne liar klaget for Paven over, at den store 
Dodelighed har bevirket den storste Mangel paa Praester r 
saa at en Praest maa betjene tre, undertiden fire 
Kirker. Der gives i denne Anledning Biskoppen Til- 
ladelse til at ordinere fem Personer, fodte af ugifte 
Forseldre 3 , til Praester, et Antal, der forovrigt er ringe 
i Sammenligning med det langt st0rre, der forekommer i 
ligDende Bevillinger for andre Stifter. 

Men det er neppe tvivlsorat, at i mange Tilfaelde 
den Forbindelse mellem flere Kirker under en Praest r 
sora inaaskee fra Begyndelsen af har vaeret betragtet som 
raidlertidig, herefter stadig er vedblevet at bestaa. Saa- 
danne Foreninger ere sikkert ofte komne i Stand uden 
meget Hensyn til, hvad der efter Naturforholde og Be- 
liggenhed vilde have vaeret det bedste. Tilfaeldige og per- 
sonlige Forhold have vist vaeret raadende. Som et Ex- 
empel vil jeg naevne, at de to Kirker 0verstoppe i Lyng- 
dalselvens Dalf0re, Hegebostad og Egen. vare (vistnok 
henge f0r Reformationen) henlagte ikke til Aa, hvad der 
havde vaeret rimeligt, men under Liknes i Kvinesdalen, 
fra hvilken disse Sogne adskilles ved den besvaerlige Kvi- 
neshei. 

Praesteskabets Indtaegter bestode her som andensteds 
i Offer og Accidentser samt Landskyld af en Del af det 



1 See mine Bemserkninger om deune Sag i min Kr0nike om 
Erkebiskopperne S. 123, 124, 132. 

2 D. N. VI No. 234. I 1338 havde Paven tilladt, at en usegte 
f0dt Klerk kunde ansaettes, dog ikke ved Dorakirken, D. N. 
VII No. 148. 



326 



DR. L. DAAE. 



Gods, der maatte vaere henlagt til Kirken eller sserlig til 
Praesten. Et Bidrag til Prsestens Livsophold eller Kir- 
kens Vedligeholdelse ydede mangesteds ogsaa de ,.gan- 
gende" (levende) Kj0r, der vare skjsenkede dertil og saa 
bleve bortleiede *. Dertil kom, som naennere skal omta- 
les, som oftest Brugen af en Praestegaard. I de smaa og 
lidet befolkede Landsmenigheder kan vel Prsestens Stilling 
i Regelen kun have vaeret tarvelig, isser saalsenge hver 
Kirke skulde have sin Praest, og nogle Praester maaskee 
«ndog afgive Noget til en overordnet. 

Praestegaardenes Historie er dunkel. Oprinde- 
lig har sikkert de fleste Praester intet „Aab0le a havt 2 , 
men i L0bet af Middelalderen vare Praestegaarde rime- 
ligviis erhvervede saagodtsoni overalt. Hvad Stavanger 
Stift angaar, har man interessante Oplysninger om H0i- 
lands Praestegaard 3 , der i Slutningen af 14de Aarhun- 
<lrede skjaenkedes til saadan Anvendelse og derfor redde- 
<ies fra at komme ind under vore Dages noksom bekjendte 
Prsestegaardslov. Om Aa Praestegaard i Lyngdal vides r 
at den endnu senere er bleven til. 

Oftere kan man forstaa, at Gaarde, ved hvilke der 
laa Kirker, der senere bleve Annexer, have vaeret Prseste- 
gaarde, saalaenge disse Kirker havde egne Praester. Et 
interessant Exempel er S0ndeled, hvor der oprindelig var 
<egen Praest, men som siden blev Annex til Gjerstad. 
Gaarden S0ndeled, den tidligere Praestegaard, benyttedes 
senere af Gjerstads Sognepraest, men saa lykkedes det en 
Bonde at faa Biskop Eilif, hvem han i den Anledning 



1 D. N. I No. 63. IV No. 50. 

2 0. Rygh: Storthingsforhandl. 1881. D. 3. Prp. No. 19. S. 49 
og E. Hertzbergs nys udgivne Skrift: Om Eiendomsretten 
til det norske Kirkegods. S. 55. 

3 D. N. IV No. 525, 616. 



OM STAVANGER ST1FT I MIDDELALDEREN. 



327 



skjaenkede en S0lvbolle og andre Gaver, til at samtykke 
i et Mageskifte, hvorved Bonden fik Gaarden imod Ve- 
derlag i Gods i Vegaardsheien. Praesterne i Gjerstad 
bleve saare brostholdne herved og fors0gte gjennem et 
belt Aarhundrede at faa Mageskiftet omgjort *. Den for- 
rige Praestegaard ved den forlaengst nedlagte Kirke paa 
Nomeland i Setersdalen erindres som saadan endnu i syt- 
tende Aarbundrede 2 . 

Ofte ere Praestegaarde, maaskee dog isaer i den lu- 
therske Tid, udvidede i betydelig Grad derved, at Prae- 
sterne, skj0nt det stred mod Lovgivningen, der bod, at 
Kirkegodset skulde bortbygsles, tiltoge sig at laegge til- 
st0dende Gaarde af Kirkegodset ind under Prsestegaarden 
eller Ted Mageskifte erbvervede sig Nabogaarde ved Prseste- 
gaarden i samme Hensigt. 

Temmelig hyppig har der vistnok vaeret Strid om, 
hvad der af beneficeret Gods tilkom Praesten (som „Men- 
salgods"), og hvad der tilh0rte Kirken til dens Bygning 
eller Vedligeholdelse (fabrica). Navnlig haves der her 
fra Stiftet Exempler herpaa fra Agdesiden og i Biskop 
Eilifs Tid. Den 1 Mai 1484 var Almuen i Midsyssel 
samlet til Fylkesthing paa Halsaaved Mandal. B0nderne 
forlangte, at alle Kirkeonibudsmaend skulde indstevne 
Praesterne til at m0de paa Kirkegaarden, og at der skulde 
optages Prov om, hvilke Jorder deres Forfaedre bavde 
givet til Kirkerne, og Landskylden heraf saa tillaegges 
disse, thi hvis ikke Kirkerne maa nyde sine Jorder for 
Praesterne, vilde de kalde saadanne Gaver tilbage. Der- 
efter sees Almuen at have taget sig selv tilrette og have 
„selv gjort Breve om Kirkernes Eiendomme og Praesternes 
Rente og Rettighed, som det ei tilkom den at d0mme om u . 

1 J. Aas, Gjerestads Prsestegjeld og Prsester, Ris0r 1869, S. 30. 

2 P. Blom, Beskr. over Valle Prsestegjeld, Gj0vik 1896. S. 119. 



328 



DR. L. DAAE. 



Biskop Eilif havde derpaa blandet sig i Sagen og stevnet 
B0nderne for Erkebispen til Throndhjem samt ladet sig 
tilkjende Kosthold af dem, om de ikke efterkom Stev- 
ningen, hvilket de virkelig ogsaa vovede at gj0re. Sagen 
kom saa fore under et stort Bigsmode i Bergeu 31 Juli 
1486, hvor Erkebiskop Gaute, Biskop Eilif og to Ud- 
sendinge fra Midsyssel vare tilstede. Gaute forligte nu 
Sagen: Kirkerne skulde faa de Eiendomme, sora lovlig 
kunde bevises dem at tilkomme, og Eilif frafaldt For- 
dringen paa Kosthold, dog saa, at Almuens Fremfaerd 
erkjendtes utilb0rlig, og at B0nderne forpligtede sig til 
i Stedet for Kostholdet at yde sin Biskop „en venlig 
Godvilje, som ikke var nogen til Tyngsel tt l . Siden sees 
Eilif 1503 at have bilagt en Tvist mellem 0iestads Prsest 
og Fjaere Kirke 2 . 

Den her omtalte Strid mellem Almuen og Prseste- 
skabet i Midsyssel omfattede ellers ogsaa Betalingen for 
geistlige Forretninger, navnlig for Afd0des Begravelse 
eller Udfserd, en Ydelse, der havde faaet Navn af Te- 
stament. B0nderne i Midsyssel erklserer sig paa det 
naevnte Fylkesthing villige til under Forudssetning af, at 
Kirkerne kom i Besiddelse af „sit u Jordegods, at betale, 
saaledes som Skik var i Ryfylke og ved andre Herreds- 
kirker, som ligge under den samme Domkirke, nemlig 
en bugild Mark efter en voxen Mand, men de kunde 
ikke indsee, at de pligtede at betale mere, end andensteds 
var Skik. Heller ikke kunde de begribe, at de skyldte 
sin Domkirke mere, end der til denne blev ydet i Ry- 
fylke. Vilde ikke Prsesterne n0ie sig med, hvad der b0- 



1 D. N. IV No. 997 og I No. 951. 

2 Dombog for 1585, udg. af Thomle S. 75—76. Saavel Thomle 
som Fr. Brandt (D. Magazin 3 R. V. 359) have Aarstallet 
1303, der naturligviis skal vsere 1503. 



OM STAVANGER STIFT I MIDDELALDEREN. 



329 



des dem, og ikke synge over de Dode, vilde den fattige 
Almue skyde sig under Kongen. Tiende vilde den gjerne 
yde, efter hvad f0r har vaeret Skik o. s. v. Ved det om- 
talte M0de i Bergen fik Erkebispen sat en Tarif for 
„Testamenterne", der blev til Praesternes Pordeel : to Mark 
i Udfaerd efter Bonden og hans Hustru, dog mindre efter 
Fattige, og hvor der var mange B0rn, efter ugift S0n 
og Datter over 16 Aar en Mark o. s. v. I Tilfaelde af Lande- 
plage, Pestilents o. s. v. skulde gj0res Moderation. 

I Begyndelsen af det f0lgende Aarhundrede kommer 
atter Striden om „Testamenter" frem paa Agdesiden. 
En ny Skik havde nu vundet Indgang, nemlig at for- 
lange Kj0r „i Testamente". Nogle Lagrettesmaend fra 
Lister skreve herom et Brev til sin Lensherre, den i 
Danmark fravaerende Hr. Henrik Krummedike. Efter 
f0rst at have klaget over h0ie Lagmandssportler, udtale 
de sig saaledes: „Nu om Testament lade vi Eder for- 
staa, at 0stenfor Gjernaes (altsaa i Oslo Stift) og norden- 
for Aaen Sire tage ikke Praesterne mere end een Ko i 
Testament efter Bonde, Hustru og voxent Mandkj0n' 
men her imellem tage Praesterne ikke mindre end to 
Kj0r" K 

Erkebiskop Eilifs tredie Statut (1320) bestemte 
bl. a., at der aarlig skulde holdes Praestem0der i 
Stiftsstaederne, ved hvilke dog kun de Praester maatte 
indfinde sig, som udtrykkelig dertil bleve opnaevnte; de 
0vrige skulde sidde hjemme og varetage ogsaa sine bort- 



1 D. N. V No. 1013. Udgiverne have fuldstaendig misforstaaet 
Brevet, naar de i Indholdsangivelsen tale om, „ hvad Praesterne 
skulle have for Testamenter". „Udf8erdskoen u vedblev 
laenge efter Reform a tionen at ydes for bedre B0nder og deres 
Koner. 



Hist, Tidsskr. 3 R. V. 



330 



DR. L. DAAE. 



reiste Collegers Forretninger K Tre Gange finde vi i 
Diplomer 2 saadanne Synoder nsevnte i Stavanger, og det 
saa, at man maa antage, at de ere regelmaessigt afholdte. 
Disse tre kjendte M0der sees alle at have fundet Sted om- 
kring Midten af Juni Maaned. De bensevnes „Praestegilde a 
eller almindeligt Pr3estem0de, og i det ene Brev tales om 
tredie Prsesteni0de-Dag. Da maa det i Regelen stille 
Stavanger have frembudt et mere end almindeligt Liv, 
og lidt st0rre Handelsomsaetning har formodentlig ogsaa 
fundet Sted. 

Hvad i0vrigt Prsesternes Liv angaar, vides Lidet. 
Ogsaa her er selvf0lgelig C0libatsloven tilsidst bleven ind- 
f0rt, skj0nt saerlige Oplysninger herorn for Stiftets Ved- 
kommende savnes. Det er ogsaa egentlig kun for Ber- 
gens Stift, at man har noget mere detailleret Kundskab 
om den haarde Kamp, det kostede at faa denne unatur- 
lige Lov efterlevet. Det var i Biskop Ames Tid (1305 
— 1314), at Kampen der stod. Fra Stavanger Stift sees. 
at i 1316 vare to uaegte S0nner af en Praest i Volabu 
(Slidre) setledede efter Fader og Moder 8 . I 1362 bavde 
en Praest paa Fede (Kvinesdal) holdt sin Datters Bryllup 
og udbetalt hende fuld Medgift 4 . Fra Kvinesdal findes 
Exempel paa, at en Farbroder setledede sin Brodors, en 
Praests, Datter og overdrog hende Jordegods 5 . Praeste- 
b0rn omtales i det Hele hyppigt. I Gjerstad haves et 
(1707 optegnet) Sagn om en „Munkepraests" F0lgekone, 

1 Forskrifterne for disse M0der, til hvilke man maatte raedbringe 
sine Preestekleeder, ere, isser for Erkestiftet, meget detaiUerede 
og oplysende. Norges gl. Love III 265, 307 fgg. 

2 D. N. IV No. 538 (1387), II No. 694 (1429) og I No. 817 
(1451). 

8 D. K I No. 148. 
4 D. N. II No. 367. 
6 Min Kr0nike om Kvinesdal, S. 14. 



OM STAVANGER STIFT I MIDDELALDEREN. 



331 



der i Forening med , en Tjenestedreng drsebte sin Herre 
og saenkede ham ned i et Tjern K 

Det var utvivlsomt Regelen, at Stiftets Praesteem- 
beder, naar dertil var Anledning, heist besattes med Klerke, 
udgaaede fra Stiftets Skole og hjemmeh0rende i dette, 
om end just ikke i det samme Landskab, hvor de ansattes. 
Paa den Maade kan det lettest forklares, at stundom en 
Praest sees at have eiet Jordegods i fjerne Egne inden 
Stiftet, f. Ex. Prsesten i Kvinesdal 1373, der havde Gods 
i Valdres 2 . 

Besaettelsen af de geistlige Embeder tilkom, som be- 
tjendt, i Almindelighed Biskoppen, tildels under en Med- 
virkning af Domcapitlet, hvis Udstraekning, som vi have 
seet, neppe er ganske klar. Men fors0mte Biskoppen i 
rette Tid at besaette ledige Stillinger, eller tilsidesatte han 
de canoniske Regler, tilfaldt det Erkebiskoppen at skride 
ind. Kun et eneste Exempel i denne Retning har jeg 
fundet for vort Stifts Vedkommende, nemlig i 1307, da 
Erkebiskop Jorund ifolge sin jus devolutionis besatte 
Holme Kirke 8 . Hyppigere forekom pavelig Provision, 
der regelmaessig ud0vedes for Embeder T ledige ved Cu- 
rien u og ellers til enhver Tid kunde gj0re sig gjeldende. 
En eiendommelig Undtagelse fra Regelen dannede imid- 
lertid de kongelige Capeller. 

Kong Haakon Magnuss0n fik nemlig i 1308 af Pa- 
ven Patronatsret for sine 14 „Capeller". Af disse laa i 
Stavanger Stift ikke mindre end 4: den store af bans 
Farfader byggede Olafskirke paa Avaldsnes, S0rb0 Pe- 
terskirke paa Rennes0 og Laurentiuskirkerne ved Eger- 
sund og Huseby paa Lister. Det forekommer mig sand- 

1 J. Aas, Gjerestads Prrestegjeld og Prsester S. 22. 
8 D. N. II. Pag. 330. 

8 D. N. IV. No. 73. 

22* 



[ 



332 



DR. L. DAAE. 



synligt, at nogle af disse Kirker i sin Tid have tilh0rt 
Kongens Farmoder, Dronning Margrete Skulesdatter \ 
der bevislig har besiddet tre Kirker i Stavanger Stift, 
om hvilke der havde vaeret Strid mellem hende og Biskop 
Askel, men som hun ved Maegling af Cardinal Vilhelm 
af Sabina fik Lov at beholde for egen og S0nners Livstid. 
De skulde da altsaa ved Magnus Lagab0ters D0d 1280 
vsere hjemfaldne til Biskoppen, men det er ei utaenkeligt r 
at Kongemagten ved Hierarchiets paaf0lgende Ydmygelse- 
under Kong Erik atter kan have fastholdt Besiddelsen 
af dem. Desvaerre navngives disse Kirker ikke. En af 
dem t0r have vaeret Peterskirken i Stavanger, fordi hen- 
des S0n Magnus, dengang han skjaenkede den til det nye 
Hospital, kalder den for Odelskirke 2 . Avaldsnes derimod 
har neppe vaeret af disse Dronningens Kirker, da Haakoa 
Magnuss0n i 1305 havde formaaet Biskop Ketil til at af- 
staa sig Patronatsretten saerlig til den. Dronningens 
Kirker have da vel vaeret Peterskirken i Stavanger og to 
af de tre S0rb0, Egersund ogHuseby. Til sine Capeller 
har da Kongen selv kunnet indsaette Praester, der dog: 
synes at have havt lidet at bestille, thi ved Avaldsnes og 
Egersund var der Menighedskirker lige ved og Husebys 
og S0rb0s Naboskab tilh0rte vistnok Vanses og Rennesflfc 
Menigheder. Avaldsnes Capel var endog oprindelig en 
Collegiatkirke med flere Praester 3 , men snart er det vistnok 
gaaet her, som det gik i T0nsberg, at ogsaa den Kirke 
kun fik en Praest. Efterat Kongerne ikke laengere havde 
stadigt Ophold i Norge, tabte Capellerne idetraindste i 

1 D. N. VIII No. 6. 
8 D. N. X No. 12. 

8 En persona ved Mariestuken i Avaldsnes nsevnes 1341, D. N. 
XI pag. 33., ogsaa mcanits sammesteds 1299, D. N. IV pag. 39. 



OM STAVANGER ST1FT I MIDDELALDEREN. 



333 



Landdistrikterne sin Betydning, og deres Indehavere bleve 
Sinecurister. I 1514 skjsenkede Christiern II ved sin 
Xroning S0rb0 Kirke paa Rennes0 til Klosteret, men Bi- 
skop Hoskold s0gte dog at tilegne sig den *. Om Avalds- 
nes erfare vi, at endnu Frederik I disponerede derover og 
gav en Mikkel Jude Livsbrev derpaa 1531 2 . 

En sseregen Stilling blandt Praesteskabet indtog ogsaa 
«de i Norge vistnok saare faa Geistlige, der stode i Tje- 
neste hos H0vdingclassen eller senere Adelen som Huus- 
<japellaner. I Stavanger Stift bar jeg kun fundet et 
eneste sikkert Exempel herpaa, nemlig Magnus Beinkts- 
S0n, der var Capellan hos Drottseten Hr. 0gmund Finns- 
S0n og efter hans D0d hos bans Enke, Fru Katharina Knuts- 
datter paa Hestby, og siden, da denne 1406 kaldtes til 
Danmark som Hovmesterinde hos Dronning Philippa, fulgte 
hende did. Fru Katharina var svensk. og Capellanens 
Navn tyder paa, at han har vseret hendes Landsmand. 
Han traadte efter Fruens D0d i Dronningens Tjeneste 3 . 
I Jelse Sogn er der ved Gaarden Heimnes (Hebnes) et 
Gaardsnavn „Prsestestuen u . Tsenkeligt kunde det vsere, 
at Besidderne af denne Gaard, der i det trettende Aar- 
hundrede vare fornemme Maend, kunne have havt en se- 
nere nedlagt H0gendeskirke. 

Om Geistlige af de lav ere or dines vides meget 
lidet. De fleste af disse skjule sig i Kilderne som oftest 
under Betegnelsen „Klerk". Ved enhver Messe maa for- 
udsaettes en Degn som Deltager, og lige til Nutiden ere 
i det mindste i adskillige Bygder paa Agdesiden Nutidens 
„Kirkesangere u af Almuen benaevnte „Degne" ligesom i 
Danmark og ikke som paa 0stlandet Klokkere. Men 

1 Lange d. n. Klostres Hist. 2 Udg. 

2 N. Registr. I, 4,22. 
8 D. N. I No. G40. 



334 



DR. L. DAAE. 



nogeu nsermere Oplysuing om dem har jeg ei fundet 1 . 
Der er ikke, mig bekjendt, Spor til, at Degne eller „Klok- 
kere" i Stavanger Stift i Middelalderen have havt Gaarde 
udlagte af Kirkegodset, hvilket synes at have vaeret Til- 
fseldet i Oslo Stift, hvor man f. Ex. i Eidsberg finder et 
„Klokkei*ssede u naevnt 1503 2 . 



XIII. 
Klostre. 

I Henseende til Klostre var Stavanger Stift meget 
fattigt. De Sagn eller Formodninger om Klostre i Holme 
ved Mandal og paa Kl0ster i Kvinesdal, som Lange har 
omtalt, ere helt forkastelige. Paa Hiser-Tangen ved 
Arendal omtales i det syttende Aarhundrede under en Besig- 
telsesforretning af Gaardens Bygninger ogsaa ^Klosteret" 8 r 
men imod Peder Clauss0ns bestemte Udsagn, at der paa 
Agdesiden intet Kloster har existeret, vilde det vsere alt- 
for dristigt at tro paa noget Kloster her, hvilket desuden r 
om det havde vaeret til, dog maatte have efterladt sikrere 
Vidnesbyrd. 

Et heldigt Fund har ganske nylig bragt os den 
uventede Oplysning, at der 1236 existerede et Kloster 
i Stavanger. Mellem Vidnerne ved Udstedelsen af en 
Overenskomst mellem Erkebiskop Sigurd og Stavangers 
Biskop Askel forekomme nemlig: „N. Abbas de St. Olao 
apud Stavangeram, E. prior ejusdem loci" 4 . Klosteret har 
altsaa paa een Gang havt Abbed og Prior. Til hvilken 

1 I Stavanger By nsevnes ca. 1299 „Klokkeren" ved St. Martins 

Kirke D. N. IV No. 45. 
8 D. N. II No. 1018. 

8 Kraft, Beskr. over Norge III (2 Udg.)*188. 
4 Regesta Norv. I. No. 440. 



OM STAV ANGER STIFT I MIDDELALDEREN. 



335 



Orden det har h0rt, siges vistnok ikke; men der kan vel 
ei vaere Tvivl om, at det har vseret et Convent for re- 
gulaere Augustiner-Kanniker. Stiftelsestiden er uvis. Skulde 
jeg vove en Gjetning, vilde jeg gaa lige tilbage til Biskop 
Erik, den senere Erkebiskop, fordi denne selv vides at 
have vseret Augustiner af streng Observants i det ber0mte 
Kloster St. Victor i Paris. Maaskee har Biskop Aamunde 
efter at have opgivet Bispestolen vseret dette Klosters For- 
stander. 

Laengere ned i Aarhundredet er dette Kloster flyttet 
til Ut stein, der i sin Tid har vseret Krongods og vel 
altsaa er skjsenket af en Konge. Det udflyttede Kloster 
vides med fuld Vished at have vseret Augustinerconvent. 
Den forrige Klosterkirke i Stavanger, St. Olafs, vedblev, 
som vi have h0rt, at tilh0re de udflyttede Br0dre og be- 
tjentes af nogle af disse, der altsaa stadig opholdt sig i 
Staden eller maaskee skiftedes til at vsere der. 

Klostrets Historie er lidet bekjendt, og desvserre 
er ligesaa lidt dettes, som Bisped0mmets Jordebog bevaret. 
Hvad man h0rer om Utstein, angaar mest Stridigheder 
mellem et Par Abbeder og Biskoppen, der var denne 
Art af Klostres Foresatte. Den f0rste Strid falder i 
naervserende Periode og udbr0d 1333 mellem Biskop Erik 
og en Abbed af samme Navn. Den er udt0mmende for- 
talt af Lange * og skal her ikke gjentages. Abbeden 
synes at have vaeret en mere end almindelig brutal Mand, 
der mishandlede sine Medbr0dre paa det vserste. Han 
tilbragte Naetterne ved Baegeret i Selskab med en fornem 
ung Pige (nobilis juvencula) uden dog ligefrem at be- 
skyldes for at staa i utilladeligt Forhold til denne, hvem 
han sagdes at have laert et hemmeligt Kragemaal, for at 

1 De norske Klostres Hist. 2 Udg. S. 379—382. Documenterne 
ere trykte i Dipl. Norv. IV. 



336 



DR. L. DAAE. 



Ingen skulde forstaa deres Conversation. Hvem den unavn- 
givne unge Dame har vaeret, er naturligviis nu umuligtat 
sige, men da Abbeden skal have ladet hendes Jorder 
dyrke paa Klostrets Bekostning, maa hun have havt sit 
Hjera i Naerheden, og der maa naermest taenkes paa en 
Jomfru fra et af de nserliggende Herresaeder paa Hestby, 
Tolga eller Eidsa. Udfaldet af Sagen er ikke klart; dog 
synes Biskoppen, der vistnok har havt Retten paa sin 
Side, ikke at have vaeret tilfreds med Udgangen. 

Skjgnt Stiftet ikke har havt egne Tiggerklostre, bar 
det dog sikkert tidlig vaeret hjems0gt af Tiggermunke fra 
andre Stifter, vel isser Bergens, og selvf0lgelig have saa- 
vel Maend som Kvinder fra Stavanger Stift ladet sig op- 
tage i Klostre udenfor dettes Graendser. Et Exempel i 
denne Retning er en fornem Aland, Ridderen Hr. Thoralf 
af Eidsa, der i 1309 var bleven Munk i Cistercienserklo- 
steret i Lyse. Hans Hustru, Fra Ragna af Jaastad i 
Bergens Stift, sees, vistnok ikke efter eget 0nske, men 
efter Mandens Forlangende at have maattet aflaegge Kydsk- 
hedslofte og at have taget Ophold i Xonneseter i Bergen, 
dog uden at blive egentlig Nonne x . 

Klostrets senere Historie frembyder ikke stor In- 
teresse, og jeg henviser herom til Langes bekjendte Verk. 
Den Abbed Erengisl, hvis Functionstid Lange ikke kjender, 
er ovenfor omtalt. 

Biskop Hoskolds Sammenstod med Abbed Henrik, 
Vincents Lunges Lyster efter at tilrive sig Klostrets Gods 
og XTtsteins endelige Secularisation ere tidligere berorte. 



1 D. X. I Xo. 123 og 126. 



GENERALMAJOR GEORG REICHWEIN. 

VED 

H. J. HUITFELDT-KAAS. 



Georg (J0rgen) Reichwein f0dtes 1593 i Mar- 
burg i Hessen. hvor Faderen angives at have vseret 
Skrsedder. Naar det i hans Gravskrift hedder, at han 
var f0dt i Cassel, behover deri ikke at ligge- nogen Mod- 
sigelse, da Marburg ligger i Distriktet Cassel 1 . Han har 
aabenbart vseret Student og bestemt for den laerde Stand, 
da han senere viser sig at forstaa baade Latin og Grsesk, 
foruden Fransk og Italiensk. Som hans Lserer nsevnes 
den Marburgske Professor Mag. Rudolph Goclenius, men 
om herraed menes Faderen (1547 — 1628) eller S0nnen af 
samrae Navn (1572 — 1621) kan vsere uvist. Han siges 
en Tid at have vseret en ivrig Calvinist, og dette kan 
rauligens have foranlediget ham til at forlade Studerin- 
gerne under den trediveaarige Religionskrig og gaa i 



i 



At Familienavnet lsenge har vseret kjendt i Hessen t0r maa- 
ske sluttes af en JFortselling, „Den stumme Raadsherre", der i 
Oversaettelse er meddelt i „Aftenbladet u , Chra. 1865 No. 20 
—22, og som, kjendelig efter et Sagn, beretter om, hvorledes 
Vaeveren Gerhard „Richwin" i Wetzlar i det 14de Aarhun- 
drede optoges i Byens Raad tilligemed sin Hund, der i 7 Aar 
havde Ssede, om end ikke Stemme, i Raadet. Efter Wetzlars 
Indtagelse drog R. til Hessen. I Norge blev Navnet i daglig 
Tale udtalt „Reikwin". 



338 



H. J. HUITPELDT-KAAS. 



I 



•Krigstjeneste paa protestantisk Side. Om bans tidligste 
Aar paa denne Bane vides for Tideii intet, da den Lig- 
praediken, sora holdtes over ham i Bergen, og hvorfra 
Conrector Edvard Edvardsen i sin Bergens Beskrivelse 
vistnok har hentet ovennsevnte Efterretninger, ikke er 
bevaret J . Af en Tegning, som G. R. selv har indf0rt i 
Sognepresten til Nes paa Romerige Paul Thranes Album 
(Store kgl. Bibl. i Kbhvn., Thottske Saml. No. 1848 in 
4 to ), tor man muligens slutte, at han har vaeret tilstede 
ved Stralsunds Beleiring om Vaaren 1628. Tegningen 
har til Overskrift: „Abriss der vohrnehmen Handelstatt 
vnnd Seehafens Stralsundt wie dieselbe von Jhrer Rom: 
Kay : May : Feldmarschalck Hans George von Arnheim 
den 12. May Anno 1628 belagertt wordenn auch vnder- 
schiedlieche Sturm gethan, und viell Volck verlohren." 
Under Billedet er anbragt en Forklaring til de paa 
samme anbragte Bogstaver A — P; blandt disse betegnes 
K. (en Del Skibe) som Obrist Hulckis Succurs, 1800 
Man, og O. som Obristen Spars Volck 2 . 

I alle Fald tor det vel antages, at Georg Reich- 
wein er kommen til Danmark med Oberst Henrik Hoick, 
der, efter at vsere fangen ved Bernstein 1627, i det f0l- 
gende Aar vendte hjem og i Mai 1628 med en Del 
Skibe sendtes til Undsaetning for Stralsund, der belei- 
redes af de keiserlige Tropper. Hvis G. R. har deltaget i 
dette Tog, maa han formentlig snart vsere vendt tilbage, 



N. Nicolaysen, N. Magasin II S. 534. 

Dette samme Billede sees nu (med ringe Forandring) reprodu- 
ced i „Danmarks Riges Historie" IV. 1588—1699, S. 201 efter 
et Kobberstik i Cancelliraad Lynges Samling. Et saadant 
maa Or. R. altsaa have eiet og benyttet som Forbillede for sin 
Tegning, der doghartaget Sagen noget lettere og navnlig sl0ifet 
JForgrundsfigurerne. 



GENERALMAJOR 6E0R6 REICHWE1N. 



339 



hvilket Hoick bestemt vides at have gjort, og det tor i 
saa Fald v«re paa dennes Anbefaling, at G. R. 24. Mai 
s. A., maaske endog f0r Tilbagekomsten fra Stralsund,. 
tilligeined flere ansattes sora Capitain ved Landfolket 
(Oplandske Regiment) i Norge, hvor just i dette Aar en 
staaende Haer var bleven oprettet. Han skulde engang: 
om Maaneden monstre, exercere og afrette Folkene til 
Krigsbrug med deres Gevaerer ret at bruge m. m. Ga- 
gen, 200 Rdlr., skulde regnes fra 29. Mai 1628 K 

G. R. har ligeoverfor den omtalte Tegning af 
Stralsunds Beleiring i Hr. Paul Thranes Album anbragt 
en Maengde Citater i forskjellige Sprog, der godtgj0re 
bans Kundskaber paa dette Feldt. De have alle paa 
nogen Maade Hensyn til ham selv og ere, med Ope- 
ning af Abbreviaturerne, saalydende: 

Jesus. 

Ave'yw y,al aTtiyu) 
Corn: Tacit, hist, lib: 2. 

« 

Vespasianus acer militiae anteire agmen, locum cast- 
ris capere, noctu diuque consilio, ac si res posceret,. 
manu hostibus obniti, cibo fortuito, veste habituque vix a 
gregario milite discrepans, prorsus, si avaritia abesset r 
antiquis ducibus par. 

Jdem de moribus Germanorum 2 

Reges ex nobilitate, duces ex virtute sumunt 

jbidem 3 

Cattorum quondam populus & seditione domestic*, 
in eas sedes transgressus in quibus pars Romani imperii 



1 N. Rigsregistr. VI S. 30 f. 

2 Cap. 7. 

3 Cap. 29. 



540 



H. J. HCITFELDT-KAAS. 



fierent, manet honos & antique societatis insigne, nam 
nee tributis contennntur, nee publicanus atterit: exemti 
oneribus & collationibus in usum prseliorum sepositi velut 
tela atque arma bellis reservantur. 

Cavalliero di Metzo 
Deue il capitano esser vigilante, sobrio, continents 
modesto nel vestire & curioso d'hauer buone arme 
essendo questa curiosita di * grand' honore. 
La guerre est juste quj est necessaire et les armes 
raisonables quand on ne peut auoir esperance d'ailleurs. 
Die Gotter haben des JEmilij gebett erhorett weill 
er den Sieg von Jlinen begehret vndt Sie streittendt vndt 
die waffen jn der faust haltendt vmb helff ahnrieff. 

Haec, reverendo ac doctissimo domino Paulo Thranio, 
Ecclesiae Nessensis pastori, ac praeposito Ecclesiarum 
Superioris Ronirigiae. ac Soleuriae fidelissimo, amico ac 
fautori suo semper colendo in amicitiae symbolum pone- 
bam Anno 1629 sole 1. grad. y ingrediente* 

Dero Kon. May. zu Denmarck v. Norwegen be^talter 
Capitain vber Heydmarcken Osterthall Sollor 
v. Ober-Rommerig 

George Reichwein 
Catto Cassiliensis. 

Forelobig var han altsaa ansat i Agershus Len, 
hvor bans Compagni laa langs de Svenske Graendser i 
Solor, 0sterdalen og paa 0vre Romerige ? og paa sine 
hyppige Jagttoure blev han vel kjendt i disse Graendse- 
trakter, hvor han senere kom til at faerdes i Krigen. 



i 



Ordet synes rettet hertil fra: capiendL 

I 1629 gik Solen ind i forste Grad af Tyrens Tegn omtrent 
ved Midnat mellem 19. og 20. April, ny Stil. (Yelvillig Med- 
delelse af Professor H. GeelmuvdenV 



GENERALMAJOR GEORG REICHWEIN. 



341 



I denne Tid har han da gjort Bekjendtskab med Hr. 
Paul Thrane, der i Aarhundredets Begyndelse havde 
reist meget i Tydskland og andre fremmede Lande, og i 
April 1629 skrev og tegnede nu Georg Reich wein de 
ovenomtalte Ting i hans Stambog. Ikke laenge efter er 
han „aftakket" og kvitterer 24de Juli 1629 paa Akors- 
hus for sin Gage for 1 Aar og 2 Maaneder 1 og blev 
derpaa forflyttet til Bergen for at bringe den nye mili- 
taire Ordning istand i Byen og Lenet samt paa Slottet 2 . 
Her har han klarlig vundet Anerkjendelse hos Lens- 
manden, Kantsler Jens Bjelke. thi i Brev af 19. Mai 
1636 underretter Kongen denne ora, at han efter hans 
Begjaering har forordnet ,.os elskelige" J0rgen R. at 
vaere Vagtmester paa Bergenhus og at have god Ind- 
seende raed alting, at ligge i Slotsloven i Lensmandens^ 
Fravserelse samt at exercere og afrette Bonderknegtene 
i Leuet, saa de kunde bruge deres Gevser, om noget 
paakom 3 . Fra dette Aar findes endnu bevaret en hoist 
interessant Gjenstand, der har tilhort R., nemlig en stor 
Rytterpistol med Revolvermechanisme, der i Aaret 1834 
blev indkj0bt for Universitetets Oldsamling fra Kjobmand 
Thales Schou i Christiania. Den har No. 656 i Sain- 



1 Agersh. Lensregnsk., Beviser til Garnisonsregnsk. etc. i N_ 
Rigsarch. 

2 Georg Reichweins Erklaering af 3. Mai 1651 i Dan. Rigsarch. 
(Afskr. i Kildeskriftfondets Saml. No. 132). 

8 N. Bigsreg. VII. S. 215 f. Kort efter maa han vsere bleven 
Major, thi i Anders Lauritsen Leeks Optegnelser (Persh. 
Tidsskr. 2 R. I. S. 20 f.) hedder det: 1636. 22 Juni, Skikked 
Kgl. Mait. dette Aar fra Danmark en Major ved Navn Georgij 

. (o:G-us?)Rickwin hid til Bergen, som skulde aarligen exercere og 
recomendere Borgerskabet etc., som siden blev gjort tilOberst- 
lieutenant udi nsest f0lgende Svenske Feide. Og efter hannem 
kom siden Major Christian Brant. 



342 



H. J. HUITFELDT-KAAS. 



lingen og beskrives i Professor R. Keysers Katalog saa- 
ledes: „En Pistol af gammeldags kunstig Indrctning og 
af sserdeles smukt Arbeide; Lsengde i det Hele omtr. 
23 Tomraer; Piben IIV2 T. ; ovenfor denne en Jern- 
cylinder, 2V 2 T. lang og nsesten 3 T. i Gjennemsnit raed 
8 Huller, bestemte til deri at lsegge ligesaa mange Lad- 
ninger; ved Cylinderens 0vre Ende er paa Ydersiden 
ligesaa mange Faenghuller anbragte, hvert dsekket raed en 
staalknappet Messingplade, der efter Behag kan skydes 
over eller bort fra Hullet; Cylinderen er indrettet til at 
dreies rundt, saaledes at dens Huller, det ene efter det 
andet, kan f0res ligefor Piben og komme til at danne 
Et med den, paa hvilken Maade 8 Skud har kunnet gj0- 
res med Pistolen strax efter hinanden. Skjseftet er vel 
8 x / 2 T. langt; yderst en kugleformet Knap, i hvis 0ver- 
ste Ende en cirkelrund S0lvplade er paanaglet med ind- 
ridset: Georg Reich wein 1636. Skjseftet og det 
^vrige Trseverk er rigt og smukt indlagt med Elfenben 
og Perlemor. Laasen er i Ustand; ligeledes har Trse- 
verket paa sine Steder lidt noget. Ladstokken er borte." 
Hertil kan endnu f0ies, at Pistolen har Flintelaas, og at der 
over Navnet sees en Vindrueklase, sigtende til Rs 
Vaabenmserke. Den er afbildet i 0verlands Norges 
Historie IV S. 980 og i W. Coucheron Aamots „Det 
norske Folk paa Land og Sj0 u , S. 95. 

12. Decbr. 1637 tilkjendegiver Kongen Jens Bjelke, 
at „os elskelige" J0rgen R., der for nogen Tid siden er 
beskikket at vsere Major paa Bergenhus, skal, som da 
4bestemt, fremdeles have sin meste Pension (300 Rdlr.) af 
Kroermsendenes Afgifter i Bergen, skj0nt disse have 
besvseret sig derover *. — Af en Reguleringsforretning. 



N. Rigsreg. VII S. 369. 



GENERALMAJOR GEORG REICHWEIN. 



343 



dateret Buntebol 28, Novbr. 1638, sees, at det Hus med 
Vaaninger og Tilbeh0r, sora beboedes af „erlig og mand- 
haftig" Major J0rgen R., blev Bergenhus Slots Eiendom 
efter den Forpligtelse, sora 3 Bergenske Borgere ud- 
stedte angaaende sine Grunde i Buntebol; Contracten fik 
kgl. Confirmation den 25. Mai 1639. Samme Dag til- 
kjendegiver Kongen i et Brev til Jens Bjelke sit Bifald 
til Majorens Overslag paa noget Landfolk at bruge til 
Byens og Lenets Defension *. 

Efter at Jens Bjelke 21. Marts 1641 havde mod- 
taget Kongens Befaling, dat. Koldinghus 21. Decbr. 1640, 
om at anordne en dygtig Person til Oberstlieutenant 
over et Regiment Knegte i Bergenhus Len, forordner 
han dertil 3. April 1641 Majoren paa Bergenhus, „erlig, 
velfors0gt og mandhaftig Mand" J0rgen Reichwein, der 
skal commandere dem og ved sine Underbefelhebere af- 
rette dem i deres Gevser og Krigs-Exercitier og til 
Defension og Offension instituere. Sit Tractamente, 600 
Rdlr., skal han oppebaere af Commissarie-Tolden. Dette 
stadfaestedes af Kongen 20. Octbr. 1641. Hans Compagni- 
distrikt var 1641—43 i S0ndhords Fogderi med Halsn0 
og Lysekloster. De nsevnte Data stemme ikke med det 
i Norske Mag. II S. 328 aftrykte Document, hvorefter 
Borgermestere og Raad i Bergen 11. Februar 1641 i 
Henhold til et Brev fra Oberstlieutenanten i Lenet G. 
Reichwein, dat. Schierhavn (i Evindvik?) 8. Februar, be- 
skikke Raadmand Ove Jensen til Commissarius i Byen 
for at drage Omsorg for alt, hvad der tiltramges gjort 
til Sikring af Byen mod fiendtligt Overfald. Formentlig 
er Maaned eller Aar feilskrevet; i Novbr. 1641 laa R. i 
Slotsloven paa Bergenhus i Henrik Thotts Fravaer 2 . 

1 N. Rigsreg, VII S. 551 f. og 558. 
' Personalhist. Tidsskr. 2 R. IV S. 133. 



344 



H. J. HUITFELDT-KAAS. 



Ved Kongebrev, dateret Kjobenhavn 12. Marts 
1642, fik J0rgen R. og Lagmanden Jacob Hansen Befa- 
ling at levere Henrik Thott Bergenhus Slot, naar Jens Bjelke 
overleverer Slottet l . I 1644 forestod han Slotsloven paa 
Bergenhus i nsevnte Lensherre, Henrik Thotts, Frava^relse, 
og i denne Tid falder formentlig Afslutningen af den 
Contract mellera R. og Diderik Busch om at levere 100 
Tylvter Bolverks-Tommer for 300 Rd., som omtales 1654, 
da Betalingen skulde erlaegges 2 . 

Da den Svenske Feide („Hannibalsfeiden u ) udbr0d 
i Aaret 1643, blev Gr. R. kaldt til Christiania, da Stat- 
holder Hannibal Sehested fik Kundskab om, at han var 
vel kjendt paa Grsendserne siden den Tid, han i 1628 
med sit Compagni havde ligget paa disse Kanter. Han 
begav sig i Hast afsted og var allerede i Februar 1644 
i Christiania, hvorfra han strax skikkedes til Midtskog 
Leir for „at commandere Magnors, 0st- og Yestmarkens 
Skandser samt at gj0re Fienden saa megen Afbraik og 
Anfald, som han kunde, hvilket han ogsaa med st0rste 
Flid efterkom og derudover mangen ond Nat og besvaerlig 
Time havde med det Agershusiske Regimente". Oberst 
Henrik Bjelke, der kjendte R., fik ham strax til sin 
Oberstlieutenant og begjaerede, at han vilde hverve nogle 
Soldater, hvilket han ogsaa strax gjorde uden Capitulation 
og Betaling, da han „ havde (Gud ske Lov) selv Middel 
at forskyde" ; han skrev til Bergen og lod der hverve 
Folk, som kom til Christiania med hans S0nner og andre 
Underofficierer. Han lod ogsaa hverve i Stavanger, Flek- 
ker0en, Skien, T0nsberg, Bragernes, Moss, Halden og 
Christiania, hvorsomhelst der var Folk at bekomme, saa 



1 N. Rigsreg. VIII S. 114 ff. og 1 40. 
8 Ibid. XI S. 221. 



GENERALMAJOR GEORG REICHWEIN. 



345 



hans Coinpagni i Marts var over halvt og i Juli complet, 
da han fik sit TJdlaeg (160 Rd.) erstattet uden at begjaere 
noget yderligere derfor af Obersten. Eolkene laa nu i 
Christiania under hans forrige Lieutenant Frederik Pe- 
dersen, medens han selv stadig var paa Grsendserne, und- 
tagen naar der var Frygt for, at der skulde komrae 
Skibe til Christiania, da han indfandt sig med 4 a 500 
Mand. Hans „Tractament og Gage" begyndte i Marts 
1644 K 

Der er bevaret et Par Ordres fra dette Tidspunkt 
fra Statholder Hannibal Sehested; den f0rste af disse er 
antagelig af 25. Marts 1644 og paalsegger Krigscommis- 
sarius Nils Lange at beskedige Oberstlieutenanterne Cress 
og „Reichewiin" med ham at overveie og erklsere sig, 
hvorledes man bedst kan anstille Marschen til Magnede 
(o: Magnor) Bro og videre ind i Sverige, enten med 
„Streif" til Carlstad eller at ruinere det Bergverk, som 
ligger henimod Tolvmileskoven, eller marschere langs den 
Svenske Grsendse gjennem Marker og forbi Vennern at 
korame til „vores Corpus", som skal gaa „herfra tl (o: 
Agershus) til Vigen gjennem Smaalenene, medens det 
andet sker „deroppe". Der 0nskes Specification over 
Marschordenen og Styrken, Artilleri og Munition, Provi- 
ant etc. for 3 Maaneder til 6000 Mand at logere i 
Vigen og ved Bahus samt Fourage til 1000 Heste etc. 2 . 

Den anden Ordre, der er dateret Agershus 29. 
Marts 1644, paalsegger Oberstlieutenant „Reichewiin" 
strax imorgen tidlig at begive sig herifra (o: Agershus) 
op til Edskov, hvor det Agershusiske Regiment ligger, og 



1 G. Reichweins ovennsevnte Erklsering af 3. Mai 1651 (Afskr. i 
Kildeskriftfondets Saml. No. 132). 

2 Danske Rigsarchiv. „Norske Sager" (f0r i Adelsbrevene fasc. 55 
No. 42). 

Hist. Tidsskr. 3. B. V. 23 



346 



H. J. HUITFELDT-KAAS. 



der m0nstre alt det Folk, som af de udskrevne Knegte 
en ten i Skandsen eller der omkring er liggende, og tage 
rigtig Rulle paa, hvormange der ere, og fra hvad Steder, 
og under hvad Officierer; samt tage skriftlig Underret- 
ning af Capitainen der, hvorraange af hans Compagni 
ere blevne liggende ved Passene paa Tolvmileskoven. 
Han skal derhos lade vide, ora Regimentet er complet, 
og om de Knegte, som senest „mutineret u (o: gjorde 
Mytteri), ere komne tilbage, og alt flittig erfare og for- 
hore ; udi lige Maade recognoscere Skandsens Beskaffenhed 
og Passene ved Graendserne over Magnor Bro, og hvad 
Kundskab han videre kan faa om den Svenske Styrke 
og Armatur samt Passagen til Carlstad, om nogen Arinee 
er samlet nogensteds, og om Graendserne ere saaledes 
beskafne, at nogen Transport kan ske og noget realiter 
mod „dette Sted" (Agershus) tenteres med Artilleri etc. til 
Angreb paa Fsestningen. Han skal S0ge at erfare, r om 
der klages af Knegtene paa noget, om der er Forraad 
paa Proviant, hvormange Folk der maa efterlades til 
Passenes Forsikring, naar „vi" med vores andre Folk 
ville marschere ned til Vigen, og om han mener, noget 
frugtbarligen kan foretages til et Indfald i Sverige, at 
han da vil det iligen avisere og give speciel Anvisning. 
— Det Tonsbergske Regiment skal marschere „herifra u 
(Agershus) til Smaalenene og fordeles paa Moss og Fre- 
derikstad med det Stavanger Folk, som allerede er be- 
falet der at indkvarteres. Det Compagni, som ligger paa 
Halden og h0rer til Bahusiske Regiment, skal marschere 
ned i Vigen og en Del lsegges i Oddevald og Roderne ved 
Bahus efter Statholderens Ordre til Kantsler (o: Jens 
Bjelke). Om R. ved gode Kundskaber (o : Speidere) kan 



GENERALMAJOR GEORG REICHWEIN. 



347 



selv udrette noget frugtbarligt, skal han „tage sin Tid og 
fors0ge sin Lykke" *. 

Det er efter dette tydeligt, at han har deltaget i 
Affairerne ved Gammel-L0d0se, Vennersborg og flere 
Steder 2 , og selv beretter han (ligesom ogsaa Jorgen 
Bjelke 3 ), at han 19. Novbr. 1644 indtog Morast Skandse, 
rhvorved Hovedpassagen til Sverige s0ndenfjelds blev 
aabnet. Han blev nu med sit Folk liggende der, og 
Statholderen sendte ogsaa Livregimentet til Midtskov 
Skandse til hans n^ermere Succours, indtil- den 0vrige 
Armee kunde samles, som skeede i December. Derpaa 
rykkedes der ind i Vermeland, hvpr der Lille Juleaften 
forefaldt „en skarp Rencontre paa Isen paa Byer S0", 
hvor navnlig Fyrr0rerne faa det Skudsmaal, at de holdt 
sig saa vel, soin om de havde vaeret 0vede i 10 Aar. 
Der var et betydeligt Mandefald paa begge Sider, og navn- 
lig led Oberstlieutenant* Judelsbachs Folk, men Fienden 
traengtes dog ud af sin Stilling, og Nordmaendene indtoge 
hans Kvarter. Livregimentet under R. og Oberstlieute- 
mant Creetz med en Esqvadron Ryttere efterlodes i Eda 
-Sogn, og Yinteren udover holdtes det nu gaaende med 
Skermydsler med Fienden naesten daglig, hvad enten man 
marscherede eller laa stille, saa at mange paa begge 
►Sider „bed i Sneen og kr0b under Isen il4 . 

4. Januar 1645 omtaler Statholderen, at Oberst- 
lieutenant R. med 200 Fyrr0r og 300 Snaphaner laa 
hos ham i Hovedkvarteret (Siller0d Prestegaard i Bahus 



1 Dan. Rigsarch. Norske Sager (f0r i Adelsbrevene fasc, 55 No. 43). 

» Jfr. (Norsk) Hist. Tidsskr. 3 R. II S. 158. 

8 Geuerallieutn. J0rgen Bjelkes Selvbiografi, udg. af I. A, Fri- 
dericia, S. 23. 

A Reichweins ovennsevnte Erkl. af 3. Mai 1651 og J0rgen Bjel- 
kes Selvbiografi ved Fridericia S. 26 f. 

23* 



348 



H. J. HUITFELDT-KAAS. 



Len) „vel fortificeret og med en flydendes Elv nsest hos u r 
ligesom han 8. Janr. siges at ligge med 2 Compagnier 
Fyrr0r og 2 Compagnier Snaphaner ved Prestegaarden, 
som baade af Naturen og ellers med Bulverk og 10 Peldt- 
stykker er saaledes forvaret med en aaben Elv omkring r 
som sjelden fryser forend efter Kyndelmesse, at han der 
ligger sikker, og haver Commissarium Preben v. Ahnen 
hos sig at tractere med B0nderne, som sig givet under,, 
om Contributionen etc. 1 . 

27. Januar 1645 giver Statholderen Befaling tit 
Oberst Henrik Bjelke, om at R. med Livregimentet og 
de 3 Compagnier Eyrr0r, Cress med Statholderens Ryt- 
tere og Judelsbach med hans Officierer og Artilleriet og. 
Munitionet (Ammunitionen), som bliver tilovers, skullfr 
marschere til Halden der at refraichere og recruteres, 
indtil man naermere ser Fiendens Intention, til at vsere 
fserdig til at mode hannem paa begge Veie, Syder elier 
Nord, og fornemlig at forsikre Norge. — 29. Januar 
befaler Statholderen Oberstlieutenanterne Cress og Reich- 
wein at forblive liggende paa Dal i Rolands Sogn og 
omliggende for at indfordre Contributionen, hvorved Al- 
muen ikke paa nogen Maade maa molesteres o. s. t. 
De skulle derhos soge at hindre Fiendens Tilbagegang r 
om han nu allerede er i Vigen, og forovrigt secundere 
Oberst Bjelke, om fornodiges. — 2. Februar udgaar Un- 
derretning til R. fra Statholder Hannibal Sehested om 
alle trufne Dispositioner. Cress og Reichwein skulle af- 
brsende Nyssemark, Torskog og omliggende Sogne, om 
det som Exempel nodvendiggjores, hvorhos de skulle 



1 Saml. t. d. norske Folks Spr. og Hist. II S. 538 og 544. 



GENERALMAJOR GEORG REICHWEIN. 



349 



secundere Livregimentet og Agershusiske Regiment 1 . — 
6. Febr. 1645 hedder det, at et Bud, som skulde have 
Y»ret hos R. med Brev og Medicamenter, var nu fundet hos 
€apitain Gait og strax afsendt. Naar den Dag er forbi, 
da Almuen paa Dal skulde have m0dt paa Halden, skulle 
Cress og Reichwein komme til Sehested ved 0yer 8. eller 
10. Febr., niedtagende Prester og de bedste B0nder; en 
Del af Ordren er skreven paa Latin. Naar C. og R. 
komme til Leiren, skal Oberst Bjelke angribe Venners- 
borg Skandse, hvortil en Mortier m. m. skal blive sendt 
fra Bahus. Angrebet blev uden Virkning, og da Cress 
gjorde forskjellige Vanskeligheder og „Allarm a , befalede 
Oberst Bjelke dem at marschere til Hovedkvarteret i 
Bahus Len, hvilket derpaa skede. 14. Febr. skriver 
Hannibal Sehested, at han har h0rt oni deres Ankomst, og 
at der har vseret „Allarm" samt Vagt og Kundskab fra 
Pienden 2 . — Efter at vsere kommen tilbage fra Sverige 
laa Reichwein i Marts og April ved Halden, hvorfra dog 
-adskillige Indfald bleve gjorte i Sverige. 

12. Juni 1645 paalaegger Statholderen Oberstlieute- 
nant Reichwein at befale Oberstlieutn. Judelsbach og de 
Officierer, der have Kjendskab til Morastskandsens 
Overgivelse, strax at indfinde sig og imidlertid selv com- 
mandere Judelsbachs Folk. — 14. Juni siger Statholderen, 
at han i Porening med Jens Bjelke og Reichwein er be- 
skjaeftiget med at trseffe Foranstaltninger med Hensyn til 
Graendserne, og sidst i Juni forte R. sit Regiment, som 
han havde completeret i Christiania ved Hverving, til 



1 Breve af 27. og 29. Janr. samt 2. Febr. 1645 fra Hannibal 
Sehested, se Saml. t. d. norske Folks Spr. og Hist. IT S. 581 
og III S. 66, 68, 70, 75 ff og 79 f. 

8 Saml. t. d. norske Folks Spr. og Hist. Ill S. 81 f., 84, 86' 
92 f. J0rgen Bjelkes Selvbiografi ved I. A. Fridericia. S.29 f. 



350 



H. J. HUITFELDT-KAAS. 



Bahus og afleverede samme, hvorefter han selv igjen blev 
liggende paa Halden og dannede nu et nyt Regiment, 
som kaldtes det Nordlandske og bestod af udskrevne 
fra Bergenhus og Stavanger Lene samt Agdesiden og 
forstaerkedes med Folk fra Livregimentet og fra Dan- 
mark. R. havde endnu 1651 i denne Anledning 75& 
Rdl. tilgode. — I Slutningen af Juni 1645 paalagde- 
Statholderen OberstR. at udvaelge dera af Gunde Langes; 
tidligere Officierer, der skulde beholdes. — 1. Juli 1645- 
skriver Statholderen fra Agershus: „ Reich wein er Obrister 
og marscherer nu op med Folkene, Officierer og et An- 
tal ungt Folk til Grsendserne" ; Oberste H. Bjelke 
maatte nemlig ofte vaere fravaerende paa Bahus l . — 
4. Juli foresp0rger George R. sig fra Christiania om 
Completeringen af sit Regiment (o: Nordlandske), og 
hvor de Folk skulle ligge, som ikke tiltraenges ved Grsend- 
seme, og samme Dag svarer Statholderen fra Agershus,. 
at nogle hundrede Bergens, Stavangers og Nordlands 
Knegte • skulle sendes tilvands til Svinesund; Halvparten 
af hans Folk og af Almuen skal ligge ved Morast og 
Halvparten ved Halden (Bergstigen), han selv og nogle 
Capitainer paa det ene Sted, Oberstlieutenanten og Ma- 
joren paa det andet, og begge Passer skulle noiagtig 
tages vare. — 6. Juli skriver Statholderen, at R. har 
faaet 1500 Rdl. udbetalte paa Livregimentet, hvorpaa 
han er sendt til Halden for at takke af og sende de 
sunde Knegte til Bahus. Han har faaet 300 Bergens- 
Knegte, 500 B0nderkarle af Agershus Len og 300 Stav- 
angerknegte, der skulle ligge paa Halden tilligemed 



1 Saml. t. d. norske Folks Spr. og Hist. IV S. 462 f. og 478. 
Reichweins Erkl. af 3. Mai 1651 og J0rgen Bjelkes Selvbiogiv 
S. 33. Statholderskabets Extractprotoko! 1642—52, S. 234 
og 268. 



GENERALMAJOR GEORG REICH W El N. 



351 



Smaalenenes Almue, og selv skal han reise „til og fra at 
forsikre alting u . Samme Dag skriver Sehested til Kon- 
gen, at Reichwein med 1000 Knegte og nogle Dragoner 
ligger digt for Skandsen (Morast) og haaber snart at 
tage den igjen efter den forrsederske Overgivelse (ved 
Capitain Thomas Leon) *. 

Da Gunde Lange og G. Reichwein havde klaget 
over den Smaalenske Almues Uvillighed med Hensyn til 
Landvagten, paalaegger Hannibal Sehested Kantsleren 
(Jens Bjelke) i Skrivelse, dat. Agershus 17. Juli 1645, 
at begive sig derned for at bringe den til Lydighed. — 
24. Juli befaler han fra Kvistrum G. Reichwein at tage 
Capitain T. Leon med til Magnildbro (Magnor) og an- 
vende ham i en desperat Attaque mod Pienden, om han 
sig dertil vil lade bruge, eller og lade ham deroppe hals- 
hugge og ssette Hovedet paa en Stage, andre til Exem- 
pel; dog at han bevogtes vel, saa han ikke overl0ber til 
Fienden. — 27. Juli faar Oberst Bjelke, „forrige Oberst- 
lieutn." Reichwein og Major Wackerbart Paalseg om at 
levere rigtig Extract og Fortegnelse paa alle Leverancer 
til Statholderens Livregimente. — 8. August hedder det r 
at Reichwein ligger med sit Regiment paa Halden ved 
Svinesund og Vinger oppe mod Mora (Morast) 2 . — 21. 
August paalaegger Statholderen fra Marstrand Oberst 
Reichwein, Taylor og Cress at holde sig stille paa sina 
Poster paa Grund af Vaabenstilstanden (13. August), 
men give flittig Agt, forhindre fiendtlige Indfald og un- 
derrette ham, om saadant sker. En lignende Ordre, dat. 
Bahus 23. August, udgik til Reichwein m. fl. fra Stat- 
, holderen. — 29. August hedder det, at 800 Mand a* 

' Saml. t. d. norske Folks Spr. og Hist. IV S. 486 ff., 490 flV 

og 494. Jfr. (Norsk) Hist. Tidsskr. 3 R. II S. 159. 
8 Saml. t. d. norske Folks Spr. og Hist. V S. 198, 204, 207 og 224 



352 



H. J. HUITFELDT-KAAS. 



det Nordlands Folk under Reichwein ligge ved Morast. 

— 4. Septbr. esker Statholderen fra Marstrand K.s Er- 
klaering angaaende et Indfald paa Dal, hvorom General 
Kagge har skrevet l . — I Septbr. d. A. begjseres Oberst- 
erne Langes og Reichweins Attester paa Thingsvidnerne 
angaaende Almuens store Armod og Ruin ved Svenskemes 
Indfald i Vinger Prestegjseld 2 . — 2. Octbr. 1645 befa- 
ler Statholderen fra Agershus Folkene fra dette Len 
strax at drage bjeni, men dem fra Bergen, Throndhjem, 
Xiister, Mandal, Nedenes og Stavanger at oppebie Reich- 
weins Ankomst. — 6. Octbr. befaler han fra Os (ved 
Halden) Officiererne, med Undtagelse af Blair, Taylor og 
Heichwein, at skulle forf0ie sig til Christiania til Afreg- 
ning med Generalkrigscommissairen Nils Lange. — 12. 
Octbr. paalfegger Statholderen fra Halden Oberst Bjelke 
at befale Oberst Reichwein med Wackerbart og Bruch- 
dorflf at gjare Regnskab for Regimentet (Livregimentet). 

— Fra Agershus 29. Octbr. paalaegger han Oberst Bjelke 
tilligemed Reichwein, Cress og Mackensee at foreslaa de 
Officierer, der skulle beholdes ved Regimenterne. — 22. 
Novbr. fra Agershus befaler Statholderen de 3 sidstnaevnte 
at sidde i en Krigsret angaaende et Drab paa en Officier. 

— 25. Decbr. 1645 befaler han fra Agershus Nils Lange 
at gJ0re Afregning med Officiererne, saa de til Jul kunne 
komme til de Steder, hvor de skulle vaere, deriblandt E- 
i Agershus Len 3 . 

Ved den svenske Feides Slutning skede st0rre Re- 
duction eriHaer en, og navnlig afskedigedes mange fremmede, 
hvervede Tropper, men ogsaa inden den aeldre staaende 



1 Sainl. t. d, norske Folks Spr. ogHist.V S. 263, 268, 281, 302. 
8 Statholderskabets Extractprotokol 1642—52, p. 250. 
8 Saml. t. d. norske Folks Spr. og Hist. V S. 389, 393, 399 
*5, 437 og 455. 



GENERALMAJOR GEORG REICHWEIN. 



353 



Armee foretoges adskillige Forandringer. Georg Reich- 
wein blev Oberst over det Agershusiske Regiment, hvis 
Pornyelse bliver at regne fra 1. Novbr. 1645, da Gagen 
skulde begynde at lobe, skj0nt Capitulationen og den af 
Statholderen udfaerdigede Rulle over Officiererne f0rst er 
dateret 16. Januar 1646. Fra dette Datum har R. be- 
gyndt en Protokol, der er fortsat til Udgangen af April 
1657 og er en Forening af Journal og Copibog for 
Agershusiske Regiment, udgj*0rende 106 Blade og for det 
meste skreven med hans egen Haand 1 . Regimentet be- 
stod af 2000 Mand, fordelte i 10 Compagnier, foruden 
Officierer og andre Betjente i et Antal af henved 60 
Personer. Blandt disse Officierer findes flere, der dels 
allerede ere kjendte fra den foregaaende Krig og dels 
senere naevnes i en Raekke af Aar med storre eller 
mindre Berommelse. 17. Januar 1646 udsteder R. paa 
egne og sine Officierers Vegne fra Agershus Revers og 
Loffce til Statholderen om at forholde sig efter Skyldighed 
med Hensyn til Bonderne, Udskrivningen, Skydsfserd, 
Fripasse etc., og 24. Janr. s. A. udbeder han sig fra 
Christiania Statholderens naermere Resolution og For- 
klaring paa hele 26 Poster 2 , hvilken han ogsaa erholder 
raeddelt. Blandt disse kan maerkes den ovennaevnte Be- 



1 Den opbevares nu i Danske Rigsarchiv (Norge under Frederik 
III No. 1) og er benyttet af L. Holberg i hans Fr. III.s 
Historie, (f. Ex. 3 Udg. S. 139 og 148), idet han maa have 
havt den tillaans fra den bekjendte Bogsamler N. Foss, hvem 
den da tilh0rte, og hvis Bibliotheksmoerke den bserer. Den 
vil paa Grund af sit for Krigshistorien vigtige Indhold blive 
trykt i „Meddclelser fra det Norske Rigsarchiv", II Bind, 
der nu er under Pressen. Hvor ingen anden Kilde citeres, 
hidr0re Efterretningerne i det f0lgende indtil 1657 fra denne 
Protokol. 

* Der findes dog ingen Post 10 indf0rt i Protokollen. 



354 



H. J. HUITFELDT-KAAS. 



stemmelse om Gagens Begyndelse fra I. Novbr. 1645 r 
om Indkvarteri'ngen hos B0nderne, Proviant, Mandtal r 
Udskrivningen, Fanerne, Exercitie i Agershered og Asker 
Sogn m. m. Han 0nsker at tage Bolig paa Hedemarken f 
som baade er naer hans Regiment og den Svenske 
Grandse, hvilket bifaldes af Statholderen. Hans Gage 
var 800 Rdlr. 

I Juli 1646 holdtes Herredag paa Ageishus, ved 
hvilken Leilighed Kong Christian IV. for sidste Gang 
bes0gte Norge. I denne Anledning tilskriver Statholder 
Hannibal Sehested 12. Juni Oberst It. om at s0rge 
for, at 3 k 400 Mand af de allerbedste Knegte, der An- 
des i de nsermeste Fogderier, til sidste Juni marschere 
ind i By ens Garnison, medbringende 8 Dages Kost. 
Hos Commissarii- eller Toihusskriveren skal han forfare f 
hvad der findes af „Liberikjoler tt (Uniformer) at klsede 
dem med til M0nstringen *. Obersten skal tage sin Re- 
putation og Statholderens Contentement vel i Agt, saa 
at hvad der indkommer af Officierer eller Knegte, kan 
tjene til „et Model af vores Norske Troupper". De 
skulle kun tjene som Vagt for Kongen under Herredagen, 
og under Livsstraf maa ingen blive hjemme eller forlebe. 
Det er et betydeligt Tillidshverv, Statholderen her betror 
R., som han altsaa anser istand til at forskaffe et saa- 
dant Elitecorps. — 27. Juni paalsegger Statholderen ham 
at forhandle med Major Hess om Anordningen af Vag- 
ten mellem Slottet og Byen under Herredagen, saa at 
alt kan gaa ordentligt til, navnlig Skydningen fra Slottet 
og Byens Void ved Kongens Ankomst, hvilket alt b0r 
optegnes og meddeles Statholderen, saa at denne kan 



1 2. Juli s. A. kvitterer ban for Modtagelsen af blaa Uniformer 
til sit Regiment. 



GENERALMAJOR GEORG REICHWEIN. 



355 



vide Besked, om hvorledes der bliver at forholde med Slots- 
compagniet, Landregimentet og Byens Knegte til Parade for 
Kongen samt med den daglige Vagt. — 28. Juni begjaerer 
G. Reichwein Statholderens Resolution med Hensyn til 
Deserteureme og Uniformerne. Han har nemlig hidtil 
kun faaet 141 af de r0de Kjoler, ligesom en hel Hob 
Soldater kun have „runde Luer som Natluer u , medens 
der er en Beholdning af 290 graa Hatte. 

6. Juli udgik Statholderens Memorialordre til Oberst 
Eeichwein og Majorerne Juell og Hess, der kasserer 
en tidligere given, og n0iagtig bestemmer Troppernes 
Opstilling ved Kongens Ankomst, og hvor mange Kanon- 
skud og Salver der skal gives, naar Kongen kommer til 
de naermere angivne Steder ved og paa Faestningen. - — 
Samme Dag begjaerer Statholderen af Oberst R. en For- 
tegnelse paa alle de Capitainer, Lieutenanter og Fsend- 
riker samt Lieutenanter, Cornetter og Corporaler tilhest, 
„som ere vel personerede og klaedte til at bsere Mad for 
Kongen" ved Gjaesteri paa Slottet eller i Byen. 

12. August 1646 begjaerer Oberst R. Statholderens 
Resolution paa forskjellige Punkter, navnlig angaaende 
Officierernes Betaling for resterende Gage, Forholds- 
regler for Exercitien, Arinaturs AnskafFelse, Reparation 
og Bevarelse, Antagelse af en Capitain des armes og en 
Trommeslager ved hvert Compagni, Fremgangsmaaden 
mod dem, der ere blevne borte med Uniform og Vaaben, 
samt endelig angaaende et Par Officierers personb'ge For- 
hold. — 14. August tilkjendegiver Statholderen samtlige 
Oberster og Oberstlieutenanter, at Kongen paa hans 
Andragende har bevilget, at alle Over- og Underofficierer 
i Norge maa faa samme Ltfnning som i Danmark, hvor- 
om Generalcommissarius har faaet Ordre 1 . 



1 Jfr. N. Rigsreg. VIII S. 435. 



356 



H. J. HUITFELDT-KAAS. 



2. Januar 1647 paalsegger Commissarierne Jacob 
Ulfeldt og Peder Vibe i Henhold til Statholderens Be- 
faling Oberst R. at S0rge for, at 300 k 350 Mand af 
Agershusiske Regiment, fordelte i 3 Compagnier, med 
dertil forn0dne, dygtige Officierer blive indf0rte til Chri- 
stiania og der indkvarterede for at holde Orden under 
<Jet tilstundende Marked. — 30. Januar s. A. paalsegge? 
Peder Vibe, i sine Collegers Fravaerelse, Oberst R. at 
anbringe den nyudnaevnte Lieutenant og Faendrik ved 
Capitain Persins Corapagni. — I et udateret Brev, 
antagelig fra Februar 1647 *, fik Oberst Reichwein og 
Oberstlieutenant Esaias Fleischer Statholderens Ordre 
til at overvsere den Duel, som ved Krigsraads Kjendelse 
var bevilget at finde Sted mellem Oberstlieutenant (Fre- 
derik) Willumsen (Rosenvinge) og hans Capitainlieu- 
tenant, og som kun maatte fortssettes, til den ene var 
bleven kvaestet, eller til de nogle Gange havde vaeret 
sarnmen uden at saare hinanden, da Bevillingen kun fandt 
Sted „formedelst deres begges Reputations Erholdelse og 
ikke til nogen endelig Ulykke". — 5. Marts udgik Paa- 
lseg fra Jacob Ulfeldt og Peder Vibe til Oberst R. ora 
at saette Vagt ved alle Indgange til Byen (o : Christiania), 
i Portene og paa Volden nu i Markedstiden for at af- 
vaerge alle Uordener. — 18. Marts fra Agershus paa- 
lsegger Statholderen Oberst R. at anbringe den nu ud- 
nsevnte Lieutenant ved J0rgen Bjelkes Compagni i Gud- 
brandsdalen istedenfor den nylig afd0de. — 23. Marts 
bekjendtgJ0r Statholderen fra Agershus for Armeens Of- 



1 Det staar i Protokollen mellem Breve af 30. Januar og ^ 
Marts 1647. Se herom Saml. t. d. norske Folks Spr. og Hist. 
V S. 459 ff. og 690. jfr. m. II S. 552 f. og Nye Danske Mag. 
Ill S. 56. Capitainlieutenanten hed Georg Berom og var en 
Tydsker. 



GENERALMAJOR GEORG REICHWEIN. 



35T 



ficierer, at den under sidste Herredage fastsatte Gage 
med Afskaffelse af Skydsfaerd og Gaardes Udlaeggelse ved 
naermere Overveielse har vist sig uhensigtsinaessig efter 
Landets Leilighed, hvorfor den i Capitulationerne angivne 
Gage skal forblive staaende, men med Indr0mmelse af Fri~ 
skyds, hvorhos Gaarde ville blive udlagte, naar Leilighed 
dertil gives. — Samme Dag fik Oberst Reichwein gjen- 
nem Generalcommissairerne Statholderens Befaling til at 
afgive skriftlig Betaenkning, angaaende hvorledes For- 
svaret bedst burde ordnes langs Agershus Lens Grsendse 
mod Sverige lige til Svinesund, og Mandskaberne af hans 
Regiment opsaettes og indkaldes, da lignende Foranstalt- 
ninger skulde foregaa i Throndhjems Len efter Aftale 
mellem Lensherren Frederik Urne og Oberst B. Cress. 
— Allerede 25. Marts afgiver R. fra Christiania sin ud- 
f0rlige Erklsering, idet ban dog beklager, at han paa 
Grund af Tidens Korthed i Forhold til saa vigtige Sager 
ikke har kunnet gj*0re det, som han havde 0nsket. Han 
giver f0rst en Betaenkning om Regimentet i 14 Punkter 
og derpaa en lignende om „Graendsernes Forsikring mod 
Sverige" i 13 Afdelinger, hvori han navnlig omhandler 
Veie og Passer samt deres 0delseggelse og Forhugning 
eller Forsvar, tildels ved Anlseg af Befaestninger, saaledes 
ved Magnorbro, Vinger, Nes Kirke etc. Forholdet med 
Idre og Serna Sogne naevnes. — Paa alt dette giver saa 
Statholderen, der staar paa Reisen til Danmark, sine Re- 
solutioner 27. Marts. Reichwein skal selv lade concipere 
en saadan Instrux og Ordre, som han anser n0dvendig 
for Vedligeholdelsen af sin Autoritet og Commando. — 
Denne bliver derpaa udfaerdiget under Statholderens 
Haand og Segl, dat. Agershus 29. Marts 1647, hvori det 
paalaegges samtlige Indbyggere i Lenet at vaere Reichwein 
behjaelpelige i de Foretagender, ban til Landets Forsvar 



358 



H. J. HUITFELDT-KAAS. 



agter n0dvendige. Smaalenene, som det forst var paa- 
tsenkt ogsaa at henlaegge under hans Commando, blive nu 
undtagne. — 29. Marts tilskriver R. Commissariet om 
TJdbetaling af 19 Maaneders Gage for Fsendriken Eilerich 
Jensen (Wisborg) ved J0rgen Bjelkes Compagni af 
Agershusiske Regiment, da han skal reise udenlands for 
at 0ve og fors0ge sig i fremmed Krigstjeneste 1 . 

3. Mai tilskriver Hannibal Sehested Oberst R. fra 
Kj0benhavn, at han har modtaget en Klage fra Marsilius. 
over at han med Hensyn til Udskrivningen har exten- 
deret Statholderens Ordre over dens Indhold lige overfor 
de Bergverkerne underlagte B0nder, hvorfor det paakeg- 
ges ham strax med Fogderne at remedere saadant og 
holde sig efter Verkernes Privilegier, om han ikke vil 
drages til Ansvar for den Skade, der kan blive forvoldt 
Det paalaegges ham derhos at mode Statholderen paa 
Bahus 20. Juli 2 til Forhandling angaaende Militien i 
Agershus Len. — Under Statholderens Fravserelse var 
der opstaaet nogen Uenighed mellem Generalcommissai- 
rerne og R. angaaende Ansaettelsen af de til Agershusi- 
ske Regiments Completering n0dvendige Officierer, som 
R. havde ment at kunne antage paa egen Haand. H. 
Sehested resolverer imidlertid fra Kjobenhavn 17. Mai 
1647, at han f0rst efter Forhandling med Commissarierne 
juaa constituere de n0dvendige Officierer, men ingen fast 
ansaette f0r Statholderens egen Hjemkomst. 

22. Juni 1647 fra Bahus befaler Statholderen 
Oberst R. skriftlig at erklsere sig angaaende hans Yirk- 
somhed ved det Agershusiske Regiments Oprettelse samt 
om Grsendsernes Defension der i Lenet m. m. Hans og 



1 N. Rigsarcb., Commissariatsregnsk. Lit. E. Contracted 

2 Formentlig Skrivfeil for Juni, se nedenfor. 



GENERALMAJOR GEORG REICHWEIN. 



359 



bans Hustrues private Ans0gning til Hove er leveret 
Secretairen Nicolaus (Povelsen) til Expedition og kan 
hos ham affordres 1 . — Samme Dag afgiver R. fra Kong- 
elf sit Svar paa Statholderens Memorialer af 3. og 17. 
Mai, hvori han paaviser det ugrundede i de Klager, der 
ere f0rte over ham. Det Agershusiske Regiment er paa 
det naermeste oprettet og vilde vaeret helt faerdigt, om 
han ikke havde faaet Befaling at forf0ie sig til Bahus, 
dog vil Resten kunne udf0res paa en otte Dages Tid. 
Statholderens Ordre er paa ingen Maade extenderet, idet 
han ikke alene har forskaanet Bergverkerne paa Hede- 
marken og andensteds for Udskrivning efter deres Paa- 
beraabelse af Privilegierne, som dog ikke ere ham fore- 
viste, men ogsaa hele Eidsvold er reserveret til Stathol- 
derens Hjemkomst, da Marsilii Fuldmaegtige gjorde Paa- 
stand paa Fritagelse. Han undrer sig derfor over, at 
Marsilius har turdet understaa sig at molestere H. Ex- 
cellence med saadan nichtig Snak, saa meget mere som 
hans Klage er dateret en Maaned, f0r R. begyndte sin 
Udskrivning ved Verket. — R. oplyser ligeledes, at han 
ikke har ansat Officierer uden Communication med Ge- 
neralcommissairerne, og at han altid har afventet naer- 
mere Ordre af Statholderen. Efter disse Oplysninger 
resolverer H. Sehested: 7; Denne hidindtil beskrevne Mis- 
forstand er dermed slettet." — R. melder, at Regimentet 
kun kan bringes op til 2500 Mand med den nuvserende 
Laegdsinddeling, hvorhos Gevaerer mangle, da B0nderne 
kun have deres smaa Flinter. Han foresp0rger videre 
om Vaabnenes Opbevaring i dertil byggede Huse og om 
Capitains des armes til Opsyn dermed, beretter om sin 
Inspection af Grsendserne fra 0sterdalen til H0land, 



1 Se herom nedenfor ved Aar 1048. 



360 



H. J. HUTTFELDT-KAAS. 



hvorover han har optaget et Kart, begjaerer en Ingenieur 
til Hjaelp ved Bygningsarbeider, foreslaar Biveies og 
Stiers Forhugning, Anlaeg af en Redoute i Elven ved 
Vinger og et Materialhus ved Nes (Romerige), Officie- 
rernes Forstraekning med Penge samt anmoder om Fri- 
pas til Graendsernes Befaring og et Compagni for sin S0n, 
naar nye oprettes ; han takker derhos for god Befordring 
til Hove 1 og erholder paa sine Andragender gunstige 
Resolutioner af Statholderen. 

Inden disse forskjellige Forhandlinger fandt Sted T 
var der 13. Juni 1647 fra Kj0benhavn udgaaet et Kon- 
gebrev til Hannibal Sehested, der blandt andet indeholdt, 
at da „os elskelig Georg Reich wein, vor Mand, Tjener 
og bestalter Landoberst i Agershus Len", imod For- 
straekning af rede Penge i forleden Feide har faaet ud- 
lagt tvende vores og Kronens Gaarde, Ager og Disen 
paa Hedemarken, og nu begjaerer, at de maa forundes 
ham til egen Odel til hans Residents og des bedre In- 
spection paa Landet, da de ere saa naer beliggende ved 
den Svenske Graendse, og paa samme Gaarde nyde ade- 
lige Friheder, saaledes som os elskelige afgangne Mogens 
Svale, Landoberst sammesteds, har besiddet dem, hvilket 
Hannibal Sehested paa kgl. Ratification havde bevilget 
ham, og hvori Kongen nu samtykker; Confirmation kan 
senere erholdes i det kgl. Cancelli. — I Henhold til 
dette Brev udfaerdiger nu Statholderen Adkomstbrevet fra 
Bahus 29. Juni s. A. Heri omtales R.s store Bekost- 
ning paa Gaardens Bygning og Reparation samt Forbe- 
dring med Inddigning og Daemning udi Mj0sen til et 
Stykke „Maskeland u uden nogens Praejudits. 2. August 
s. A. udstedtes saa den kgl. Ratification fra Frederiks- 



1 Se herom nedenfor ved 13. Juni og 30. August 1648. 



GENERALMAJOR GEORG REICHWE1N. 



361 



borg Slot. Ny Confirmation herpaa gaves atter af Kong 
Prederik III ved Brev, dateret Agershus 30. August 1648, 
efter derom af G. R. under Hyldingen gjort Ans0g- 
ning 1 . 

24. August 1647 meddele Coramissarierne J. Ul- 
feldt og P. Wibe Oberst Reichwein, at Statholderen har 
ansat Christian Andreas Kremberg som Regiments Se- 
cretarius med Henvisning til ham ora at accomraodere 
ham. ved Agershusiske Regiment. — 9. Octbr. 1647 fra 
Agershus meddeler Hannibal Sehested i Kongens Navn 
edle og mandhaftige Georg R. Bestalling som Oberst 
over det Agershusiske Regiment. Gagen skal vaere 1200 
Rdlr. at regne fra 1. Mai s. A. 2 . — 12. s. M. takker 
R. Statholderen for Befordring til Hove. Samme Dag 
fra Agershus paalaegger Statholderen Generalcommissari- 
erne at forhandle med Overofficiererne ved det Agers- 
husiske Regiment om at give noget i en Soldatblok af 
deres Kvartalssold til Underholdning for de i sidste Peide 
kvsestede og lemlsestede Soldater, der intet kunne for- 
tjene til Livsophold. — 14. s. M. sender Jacob Ulfeldt 
fra Coramissariatshuset paa Agershus Oberst R. Rullen 
over Regimentet til Underskrift, f0r han selv undertegner 
de enkelte Bestallinger, samt en Copi af Statholderens 
Resolution om Regimentets Commando. Derpaa er ind- 
f0rt Rullen over Officiererne ved Regimentet, der bestaar 
af 4 Esqvadroner, hver paa 4 Compagnier, hvorved ingen 
af Reichweins S0nner nu findes staaende. 



1 Gaardene angives h0rende til Idde og Marker Len, skj0nt de 
ligge i Vang Sogn paa Hedemarken. N. Rigsreg. VIII S. 
538 f. og 556 f. samt IX S. 145, jfr. m. Saml. t. d. norske 
Folks Spr. og Hist. Ill S. 370—74 og (Norsk) Hist. Tidsskr. 
1 R. I S. 34. 

3 N. Rigsarch. Commissariatets Regnskaber. 

Hist. Tidsskr. 3. R. V. 24 



362 



H. J. HUITFELDT-KAAS. 



7. Januar og 6. Februar 1648 tilskrive de to oven- 
nsevnte Commissarier Oberst R. angaaende Afgang og 
Befordring ved Regimentet samt Compagniernes skiftende 
Indcommandering til Garnison ; og 22. Februar paalaeg- 
ger Statholderen fra Agershus Oberst R. paa Grund af 
indkomne Klager n0ie at paase, at Officiererne ikke be- 
svsere B0nderne med Skydsfserd, Indkvartering, Service 
etc. — 16. Marts fra Agershus befaler Statholderen Ge- 
neralcommissarius Ulfeldt og Oberst R. i Anledning af 
de i Valders indkvarterede Officierers Klager over Almuens 
store Insolents mod dem med Void, Plunderi, Hug og 
Slag strax at begive sig derhen og undersoge Forholdene,. 
for at Sagen kan bringes i Orden, inden Statholderen^ 
Bortreise. — I Anledning af denne paalsegger han fra 
Agershus 18. Marts Generalcommissarius Ulfeldt og 
Oberst R. i disse vanskelige Tider at holde sig ude i 
Landet i Naerheden af Grsendsen og n0ie observere, hvad 
der passerer paa begge Sider af samme, deriblandt For- 
holdet mellem Officiererne og Undersaatterne ; Ulfeldt 
skal .opmuntre Almuen og R. sit Regiment, om noget 
Indfald skulde ske; de skulle baade conferere indbyrde& 
og med Generalcommissair P. Wibe og Oberst Knobels- 
dorff, om hvad der tjener til Landets Forsvar, om Faest- 
ningsgarnisoner og Troppernes Fordeling etc., men dog 
omgaaes Almuen varlig og undgaa at vsekke Uro baade 
hos Undersaatterne og Naboerne. — Gjennem Breve fra 
Kj0benhavn af 27. April 1 , 19. og 26. Mai 1648 stneber 
Statholderen at bilaegge Uenigheden mellem Officiererne^ 
Borgerne og Almuen og at skaffe alle Barter Betaling, 
tildels ved Anvisning paa hans egne Midler, hvormed 



1 Brevet er i Protokollen urigtigt dateret 27. August, da Han- 
nibal Sehested ikke var i Kj0benhavn. 



GENERALMAJOR GEORG REICHWEIN. 



363 



Generalcommissarierne, Oberst Reichwein og Johan Gaar- 
mand skulle S0ge at gj0re deres Bedste. — 2. Juli 1648 
fra Agershus oversender Statholderen til Oberst R. en 
Copi af Kongebrev af 30. Mai 1 ora Forbud mod, at ud- 
skrevne Knegte forlade Lenet eller Landet, hvilket han 
skal meddele sine Officierer, men dog ingen Execution 
foretage paa nogen Knegt uden Statholderens Vidende. — 
Et Par Dage senere befalede Statholderen Oberst R. at 
tilstille ham en Designation paa de Compagnier, der i 
Agershus Len ligge naermest den Svenske Graendse, deres 
Styrke og Officierer, Sognenes Navne og de vigtigste 
Passe, som i N0dstid kunne bessettes af disse udskrevne 
Compagnier, assisterede af Almuen. — Da der sidst i 
Juli Maaned f0r Bededagene 2 skulde m0de 150 Knegte i 
Christiania til Exercitie, Yagt og Arbeide, indtil Hyl- 
dingen var overstanden 3 , og Statholderen gjerne saa, at de 
maatte vaere „anseenlige og efter Leiligheden exercerde at 
parere for Herren udimod hans Ankomst", skal Oberst R. 
lade ham vide, hvorledes de bedst kunne skaffes fra de 
nsermeste Pogderier, der ikke grsendse mod Sverige, dog 
saa at det ikke vsekker Uvillie hos de andre; en Tredie- 
del skal vsere Piquenerer og gives nye Klseder, naar de 
indkomme, og Generalcommissarierne s0rge for deres Ind- 
kvartering. Senere (5. eller 6. Juli) forandrede Stathol- 
deren Ordren derhen, at 250 Mand i 2 Compagnier 
skulde indforskrives. Denne sidste Besked faar Reichwein 
ogsaa fra Generalcommissair J. Ulfeldt 7. Juli; Polkene 
skulle have deres Kvarter ; ,paa Kirkegaarden her for 



1 N. Rigsregistr. IX S. 17. 

' l Disse holdtes 2. — 4. August, se N. Rigsregistr. IX S. 3 f. 

3 Hyldingen var fastsat til 24. August, men Kongen var allerede 

d. 13. paa Agershus, hvorfra han reiste 2. Septbr. N Rigsreg. 

IX og Sarnl. t. d. norske Folks Spr. og Hist. I S. 13—22. 

24* 



364 



H. J. HUITFELDT-KAAS. 



Fsestningen", og Johan Gaarmand skal sorge for deres 
Underholdning. — 10. Juli skriver TJlfeldt fra Commis- 
sariatshuset til Oberst R., at det vel har vseret Stathol- 
derens Mening, at de 250 Soldater ikke skulde indkomme 
f0rend sidst i Maaneden, men da der er meget at gjore 
i Anledning af Hyldingen, hvilket af Mangel paa Folk 
ikke kan overkonimes, beder han R. at mage det saa, at 
de snarest muligt kunne komme, for at alt i Tide kan 
blive faerdigt til Hans Excellences Contentenient. — 7. 
August meddeler Statholderen Oberst R., at der klages 
stserkt over nogle af hans Officierers Forhold mod de 
udskrevne Knegte, saaledes fra Faaberg, 0ier og Gusdal, 
hvorfor 2 Knegte endog skulle have taget sig selv af 
Dage. Fra Fit Sogn klages der over, at nogle af B0n- 
dernes Drenge have maattet gaa til Agershus, medens 
andre ere blevne fritagne ved at betale en Rigsort af 
hver Fuldgaard, i Askim Sogn en „S0f" (Saud), hvorfor 
det paalaegges ham at S0ge Forholdet oplyst og at afgive 
sin Erklsering til Statholderen *. — 9. August udfaerdiger 
denne til Major Hess det vidl0ftige Salutreglement, der 
skal iagttages ved „Herrens u Ankomst ved Dag eller 
Nat, ved Hyldingen, eller naar han reiser fra eller til 
Slottet; med Oberst R. skal aftales om »Salver af Mus- 
qvettader" mellem Canonaderne, eftersom han mener, 
Knegtene bedst kunne komme tilrette dermed. Soldaterne 
skulle staa paa begge Sider af Veien, hvor Herren kj0rer 
fra Vandbryggen op til den 0verste Fsestningsplads, og 
prsesentere med Gevaererne, ^dog ingen Salver". — 23. 
Aug. udgaar Statholderens udf0rlige Ordre om Saluten 
og Troppernes Opstilling ved Hyldingen den f0lgende Dag 



1 Reichweins Erkleering omtales nedenfor ved Novbr., da den 
afgaves. 



GENERALMAJOR GEORG REICHWE1N. 



365 



paa Slottet og ved „Palladset" (Hyldingstribunen) samt 
paa Veien mellem disse Steder. 

Det var under Kongens Ophold paa Agershus, at 
Oberst Reich wein 30. Aug. 1648 fik det ovenfor nsevnte 
Confirmationsbrev paa Gaardene Ager og Disen 1 ; samrae 
Dag fik han efter Ans0gning endnu en anden Bevilling, 
hvortil ovenfor er hentydet 2 , idet han „for villig og tro 
Tjeneste" fik Brev paa Kronens Anpart af Tienden af 
Tanum og Kville Sogne i Viken (Bahus Len), der for 
rum Tid siden (1632 og 1635) var bevilget afgangne 
Nils Toller og hans Hustru Karen Lugt, med hvem 
Georg Reichwein nu er gift, at beholde for begges Livs- 
tid 3 . Det var nemlig i fefrste Halvdel af Aaret 1647 
(eller muligens lidt for), at R. indtraadte i JEgteskab 
med Enken efter den 8. Janr. 1642 afdode, rige Borger- 
mester i Christiania Nils Toller. Hendes Fader David 
Luft (eller Lucht) havde vseret Tolder i Helsing0r, og af 
hendes S0stre var Dorothea gift med den ovennaevnte Major 
paa Agershus Henrik Hess (begr. i Christiania 24. Decbr. 
1648), medens Bente L. havde vseret forlovet med Kong 
Christian IV.s uaegte S0n Christian Ulrik Gyldenl0ve 
(f 1640) 4 . Ved dette ^Egteskab har Reichwein erholdt 
nogen Pormue, bl. a. den af Nils Toller 1637 opf0rte 
store Murgaard i Byens s0ndre eller 2det Kvarter 
(„Thord Pedersens Kvarter"), senere „Elephantapotheket" 
i Toldbodgaden (nedrevet 1874), hvilken Gaard R. eiede 
endnu 1661, da den beboedes af Gabriel Marselius og 



1 Se ovenfor S. 360 f. 

2 Se ovenfor S. 359. 

3 N. Rigsregistr. IX S. 144, jfr. m. VI 430 og 512 samt VII 
S. 91 og (Norsk) Hist, Tidsskr. 1 R. I S. 34. 

4 Kong Chr. IV.s egenhsendige Breve IV S. 190—93, jfr. m. 
ni S. 128. 



366 



H. J. HUITFELDT-KAAS. 



vurderedes til 3,500 Rdlr., hvilken Vserdi kun tillsegges 
2 andre Eiendorame i Byen, medens en anssettes til 
4,000 Rdlr 1 . Reichwein maa imidlertid have vseret gift 
en Gang f0r, medens han endnu opholdt sig i Tydskland, thi 
han havde i det mindste 3 S0nner, der vare f0dte lsenge 
f0r iEgteskabet med Karen Lucht og hvoraf, som ovenfor 
nsevnt, 2 ved den Tid allerede vare Underofficierer. Om hail 
havde B0rn med hende er ubekjendt, i alle Fald ere de 
vistnok ikke blevne voxne ; JEgteskabet var ogsaa kortvarigt, 
idet hun allerede d0de sidst i 1648 eller f0rst i 1649; huu 
iblev nemlig begravet 14. Januar 1649 i Hellig Trefol- 
-digheds Kirkes Chor i Chris tiania, uden Tvivl i sin f0rste 
Mands Gravsted. 

1. Septbr. 1648 faar Major Hess Befaling at lade 
'de hjemmevserende, fordige Soldater af Slotscompagniet 
f0lge Kongen paa Skibet til Jylland, hvorfra Capitain- 
lieutenanten atter skal f0re dem hjem. Dersom nogle 
Soldater mangle, tages der af Oberst R.s Landfolk til 
Udfylding. — 4. Septbr. befale Ulfeldt og Wibe, at Nils 
Thrane mod Oberst Reichweins Bevis skal skaffe saa 
meget Malt, som beh0ves for 8 Dage til de 110 Mand 
Landsknegte, der vogte Slottet, medens dettes egen Be- 
soetning er i Danmark. — 5. Septbr. paalsegge de Oberst 
R., • da Statholderen hastig maatte reise med Kongen 
uden at faa givet Besked, at skaffe de nsevnte 110 Mand 
til Garnison, — 10. Septbr. befaler Hannibal Sehested 
fra Agershus Oberst Reichwein efter Middagen at m0n- 
stre de udskrevne Knegte og tilkjendegive. hvormange 
der ere hjeml0bne; deres Gevser afleveres paa T0ihuset, 
men Liberi-Klsederne, som ere dem forserede, maa de 
beholde og reise hjem. — 14. Septbr. paalsegger H. 



1 Personalhist. Tidsskr. 2 E. IV S. 183 og 202. 



GENEBALMAJOR GEORG REICHWEIN. 



367 






<i, Agershus Generalcommissair J. Ulfeldt, 

^ieuren Geelkirch og Voldmesteren Ca- 
den f0lgende eller naestfolgende Dag 
rakring Faestningen og Byen med 
jrtification og Defension, hvor- 
id og den graa Mur ved Stranden 
og udvides, saa der inden Voldene 
.e Plads for rette grundmurede Huse, og 
Aiement kunde trsekkes fra Byvolden til Etei- 
iifor Byen (mon Hammersborg ?) til at laegge et 
Verk paa til f0rste M0de mod en Fiende og derpaa 
oiutte det til Volden igjen paa den anden Side, saa at 
alle i Waterland, Pibervigen og Gr0nland kunde bygge 
med „Bryl" (Bol? Tegl?) som i en Forstad og de for- 
muende bebygge Toraterne inden Byen med Mur. Herpaa 
skal gjores Tegning med Beskrivelse, og da Fsestningens 
Forsvarsevne er svsekket ved Nedrivning af den 0verste 
Void og den nederste Ports Udvidelse, skulle de give 
Forslag til at raade Bod herpaa, om noget fiendtligt 
forefaldt i den kommende Vinter, samt med Hensyn til 
Defension, alt inden Statholderens Nedreise til Danmark. 
— 28. Septbr. paalaegger denne fra Bragernes Oberst R. 
at accommodere „naerv3erende Michel Bern" til Lieute- 
nants Plads under det Agershusiske Regiment. 

I Novbr. 1648 giver Reichwein Svar paa de oven- 
for under 7. August omtalte Klager fra Fit og Askim 
Sogne over Officiererne ved hans Regiment angaaende 
Bestikkelse. Almuen benegter at have klaget, og if0lge 
roedsendte Thingsvidner skal Klagen vaere falsk og kun 
hidr0re fra en enkelt Mand. Vedkommende Capitain, 
nemlig Obitz, 0nsker Angiveren naevnt for at kunne s0ge 
ham ved Retten, hvorom R. udbeder sig Statholderens 
Villie meddelt. — Han foresp0rger derhos om Forstaa- 



368 



H. J. HUITFELDT-KAAS. 



elsen af visse Begunstigelser med Hensyn til Exercitien r 
hvorom B0nderne forevise Statholderens Brev, men som 
give Anledning til forskjellige Misbrug og Omgaaelser. 
-*- Med Hensyn til Michel Bemb, da er der ingen Lieute- 
nants Plads ledig, men da ban og hans Kone, som f0r 
har havt en Lagmand tilsegte, dagligen overl0be ham og 
vistnok lide N0d, foreslaaes at give ham en Fsendriks Gage 
og et Kvarter paa Landet. Han forestiller derhos Offi- 
cierernes elendige Vilkaar og beder Statholderen om nogle 
Penge til dem, „thi Gud ved, det de er ikke betroet 
salva reverentia et Par St0vler, og somme gaar H0gen 
og suiter, saa at det er at erbarme". Selv har han s0gt 
at hjaelpe dem, saalangt han formaar, men nu har han 
ikke mere. — 13. Decbr. 1648 paalagdes det Georg 
Reichwein tillige med flere h0ie Officierer at begive sig 
til Throndhjem og sidde i Krigsretten over Oberst Bendix 
Cress (Oreetz), der i tidligere Dage havde vaeret R.s 
Krigskamerat, for hans begangne Misgjerninger, idet han 
havde drsebt to og lemhestet en menig Soldat. Ret- 
ten, hvis Prsesident var Generalcommissarius Jacob Ul- 
feldt, d0mte ham til D0den 30. Januar 1649, og Dommen 
exeqveredes den f0lgende Dag med Svserd x . 

1. Januar 1649 fik Georg Reichwein af Kong 
Frederik III ny Bestalling som Oberst tilfods over Agers- 
husiske Regiment med 1200 Rdlrs. Gage i Fredstid 2 . — 
6. April 1649 udgik kgl. Befaling til Generalcommissa- 
rius Nils Lange til Frits0 og Oberst R. at m0de de 
Svenske Oommissarier paa Grsendsen ved Herdalen 3. 
Juni s. A. for at unders0ge, om Idre og Serne Sogne 



1 N. Rigsregistr. IX S. 180 ff., jfr. m. 0. A. Overland, „Thrond- 
hjemmerne og den gale Oberst". Det var, som ovenfor nsevnt, 
just ved denne Tid, at Reichweins Svoger og Frue d0de. 

2 N. Rigsregistr. IX S. 263 f. 



GENERALMAJOR OEORG REICHWEIN. 



36* 



efter sidste Fredsfordrag kunde agtes at ligge paa den 
Svenske Side af Fjeldene eller ei. En udf0rligere In- 
strux udfaerdigedes under 9. April for de Norske Com- 
missarier, der i 4 Dage skulde vente paa de 3 Svenske, 
om disse ikke vare komne i rette Tid. Da denne var 
inde, var Nils Lange syg, men Reichwein indfandt sig til 
fastsat Tid ved Grsendsen, hvor han dog ingen af de- 
Svenske forefandt, skj0nt han sendte Bud efter dem langt 
ind i Sverige. Han maatte derfor med uforrettet Sag 
vende tilbage til Christiania, hvor han allerede var 15. 
Juni og afgav en skriftlig Beretning om sin Reise r i 
hvilken han bl. a. oplyste, at Sernafolkets Klaededragt 
og Bygningsmaade var Norsk, og at der tales god Norsk 
og ikke et Svensk Ord, hvorhos Ingenieuren Selgen Pe- 
derss0n havde optaget Kart over Grsendsen mellem Her- 
jedalen samt Idre og Serna. Senere paastodes det fra 
Svensk Side, af M0det skulde have vseret holdt 3. Juli r 
til hvilken Tid de Svenske Commissarier modte uden at 
trseffe de Norske, og Sp0rgsmaalet bortfaldt nu forel0bigt r 
ligesom heller ikke senere Vindicationsfors0g f0rte til 
noget andet Resultat 1 . — 20. April s. A. sender Stat- 
holderen til Oberst Reichwein en Mand ved Navn J0rgen 
Jahrn at ansaette som Sergeant ved Agershusiske Regi- 
ment og Capitain Brugmands Compagni; og 21. April 
begjaerer han af R. en Betcenkning den f0lgende Dag 
angaaende Grsendsernes n0dvendige Defension i Tilfaelde 
af Ufred under hans Eravserelse. Forst 28. April afgiver 
Oberst R. udf0rlige Betaenkninger, en i 1 1 og en i 4 
Punkter, under Henvisning til tidligere Erklseringer af 
25. Marts og 22. Juni 1647 og med gjentagen Anbefaling. 



1 N. Rigsregistr. IX S. 329 f. (Norsk) Hist, Tidsskr. 1 K. Ill 
S. 208 ff. Holbergs Damn. Hist. Ill S. 48 f. 



370 



H. J. HUITFELDT-KAAS. 



af Befaestningsanlaeg ved Vinger og Nes Kirke; den 
sidste angaar isaer Regimentets Armering. — 30. April 
afgiver Statholderen fra Agershus sine Ordres i Anled- 
ning af Oberst R.s Erklaeringer og Forslag. Endnu 15. 
Juli sender Hannibal Sehested fra Agershus Oberst R. 
Underretning ora, at Commissarius Mechlenburg og Con- 
tributionsforvalter Johan Gaarmand have Ordre til af. 
forste Termins Contribution at undsaette og contentere 
Agershusiske Regiments Officierer med Penge. — 28. 
Septbr. s. A. befaler Statholderen fra Kj0benhavn Oberst 
R. i Forening med W. Mechlenburg og Johan Gaarmand 
at iverkssette den Reduction af Agershusiske Regiment, 
som Kongen har bestemt skal angaa fra 1. Decbr. forst- 
konimende, da man skal aftakke dem, der ikke antages 
at beh0ves i Fredstid, hvorhos Obersten kan give Speci- 
fication paa de Officierer, han begjaerer at beholde ved 
Regimentet uden Persons Anseelse. Breve derom udgik 
ogsaa samme Dag til de to nysnaevnte Maend, der ved 
Skrivelse af 3. Novbr. oversendte Oberst R. Copier deraf 
og paalagde ham 12. s. M. at mode paa Commissariatet 
paa Agershus med Regimentets Underofficierer. Ligesaa 
oversendtes en Designation, om hvad der aarlig fra 1. 
Novbr. 1649 skulde anvendes paa Agershusiske Regiments 
3 Esqvadroner under Oberst R., Oberstlieutenant Flei- 
scher og Major Obitz, tilsammen 7612 Rdlr. Oberstens 
aarlige Gage var som for 1200 Rdlr. 

15. Januar 1650 befaler Statholderen fra Agershus 
Oberst R. yderligere at reducere Agershusiske Regiment, 
saa at det alene udgjor 8 Compagnier, ligesom ved Bahus, 
Throndhjem og i Danmark, samt at indgive Betsenkning 
om, hvorledes der herefter skal forholdes med Landva?rn 
og Garnisonstjeneste. Derpaa findes indf0rt en Rulle, 
dat. Christiania 1. Janr. 1650, over samtlige de Over- 



GENERALMAJOR GEORG REICHWEIN. 



371 



og Underbefalingsmaend ved Regimentets 8 Corapagnier, 
der efter Reductionen blive i Tjeneste, og hvis Gage ud- 
gjor 7904 Rdlr., beregnet fra 1. Decbr. 1649. Stathol- 
deren erkjender Modtagelsen heraf 17. Janr. og giver 
nogle nsermere Bestemmelser angaaende Completering og 
Lonning. — Allerede 17. Janr. sender R. fra Christiania 
den af Statholderen forlangte Betsenkning om Grsendser- 
nes Forsvar, Passernes Forhugning, Opbud og Provi- 
antering under Henvisning til tidligere Besvarelser af 25. 
Marts og 22. Juni 1647 og til Erfaringerne fra Feiderne 
i 1566, 1612 og 1640-Aarene, bvorhos han foreslaar An- 
lseg af de for naevnte Forskandsninger (Vinger og Nes) 
sarat af Magazin, Molle, Bageri og Bryggeri. 

4. Februar 1650 sender R. til Statholderen en Del 
Henstillinger og Sp0rgsmaal, inddelte i 17 Punkter an- 
gaaende forskjellige hensigtsmsessige Anordninger med 
Hensyn til Lonning, Deserteurer, Soldater, der ere blevne 
Kroblinger eller lide af smitsomme Sygdomme, Indkvar- 
tering m. m., og slutter med at anmode om Penge til 
Regiraentet, da Officiererne have ringe Lon, og alt for 
Tiden er saa kostbart og knapt erholdeligt. — 16. Fe- 
bruar paahegger Statholderen ham at antegne visse Ar- 
tikler, som synes ham fornodne til den Norske Milities 
Dnderholdning, for at derefter en trykt Ordinants kan pu- 
bliceres i Kongens Navn. En saadan Krigsordinants 
blev ogsaa forfattet af R. og overleveret Statholderen; 
den omfattede Udskrivning, Armering, Monstring, Romning, 
Giftermaal, Gaardfseste, Leiermaal, Slagsmaal, Rettergang, 
Skatter, Adelstjenere, Garnisoner, Indkvartering, Dragoner, 
Heste, Klovsadler m. m. — 26. April fra Christiania 
anholder R. i denne dyre Tid, da alt koster dobbelt, 
atter hos Statholderen om Penge til Regimentets Officie- 
rer, der siden Hyldingen kun har erholdt udbetalt et 



372 



H. J. HU1TFELDT-KAAS. 



Kvartals L011; de maa leve paa Credit, som de fleste 
neppe kan erholde, .,de drikke klart Vand og aede Ma- 
skebr0d etc.". — 3. Mai paalsegger H. Sehested, medens 
han selv er fravserende, Oberst R. at have noiagtig Op- 
syn med Grsendserne og Regimentet og for0vrigt at 
handle i Forstaaelse med Commissarius Mechlenburg, 
Oberstlieutenant Hans Jacobsen Schi0rt og Lagmand 
Nils Hansen i de dem specielt overdragne Sager. — 31. 
Mai underretter han fra Kj0benhavn Oberst R. om, at 
Commissarius Mechlenburg har Befaling at holde Gene- 
ralmonstring over det Agershusiske Regiment, hvorfor 
Obersten maa paase, at det sker med al Flid. 

Fra Hannibal Sehesteds Statholdertid er intet mere 
indf0rt i Georg Reichweins „Krigsprotokol", der f0rst 
atter paabegyndes i Aaret 1652 i Hr. Gregers Krabbes 
Tid. I Protokollen findes imidlertid 6 Blade udskaame r 
hvorpaa muligens den nedennaevnte Erklaering af 3. Mai 
1651 kan have staaet. 

De Commissarier, der beskikkedes til Unders0gelse 
af Statholder Hannibal Sehesteds Forhold under hans 
Functionstid i Norge, nemlig Hr. Sten Bilde, Hr. Nils 
Krabbe og J0rgen Bjelke, forelagde i 1651 Armeens Of- 
ficierer en hel Del forskjellige Sporgsmaal, hvorpaa deres 
Svar begjseredes. Georg Reichwein modtog Qvsestionerne 
28. og 29. April, og hans Erklaering, der er dateret Chri- 
stiania 3. Mai 1651, er afgjort gunstig for Statholderen. 
Den er udf0rlig og skreven med Dygtighed og Sagkund- 
skab, selv med Hensyn til Ting, der have ligget bans 
Befatning fjernere, og giver helt igjennem Indtrykket af 
sjeldne Indsigter i Militairvaesenet og en udviklet D0m- 
mekraft i Almindelighed. Da han under Besvarelserne 
ogsaa kommer ind paa tidligere Forhold og navnlig Kri- 
gen (Hannibalsfeiden), bliver denne hans Erklaering et 



GENERALMAJOR GEORG REICHWEIN. 



373 



vigtigt Bidrag til hans egen Historie og et interessant 
krigshistorisk Aktstykke 1 . Det eneste, han beklager sig 
over, er Vanskeligheden ved efter Krigen at erholde sin 
Gage, der ofte kun betaltes med „Restsedler u , hvoraf 
man har „faaet nok og altfor mange", en Skjebne, han 
dog deler med samtlige Officierer. Selv maa han aarlig 
forrente 5000 Rdlr., saa han hdilig tiltrsenger Penge, om 
han ikke „snart totaliter skal ruineres". 

26. Septbr. 1651 fik Statholderen Hr. Gregers Krabbe 
kgl. Befaling at h0re Oberst Reichweins Forklaring og af- 
give sin Erklsering til Kongens Oancelli i Anledning af 
Capitain Jost Bruggemands Klage over Obersten, for at 
Resolution derover kan afgives 2 . 

19. Februar 1652 paalsegger Gregers Krabbe Oberst 
R. at commandere de udskrevne Soldater af Landfolket 
fra Heggen og Fr0land samt 0vre og Nedre Romerige, 
tilsammen 200 Mand, at m0de paa Agershus f0rstkom- 
mende L0verdag, medtagende 8 Dages Proviant. — 14. 
Marts paalsegger Statholderen ham at s0rge for Udskriv- 
uiug i de Fogderier, hvor han ikke selv kan komme, 
navnlig til Completering efter dem, der ere gifte eller 
have fsestet Gaarde, da disse skulle l0sgives. I denne 
Anledning foresp0rger R. sig 20. Marts om Forholds- 
regler, navnlig med Hensyn til Udskrivning af Herre- 
maends B0nder og andre priviligerede, f. Ex. ved Berg- 
verkerne, Kongens Sagbrug m. m., hvorpaa Statholderens 
Resolution afgives 22. Marts. — Samme Dag (20. Marts) 
udbeder Oberst R. sig ogsaa Statholderens Resolution 
paa en Maengde forskjellige Punkter, navnlig med Hensyn 



1 Den findes i Danske Bigsarchiv og agtes trykt i „Meddelelser 
fra det Norske Rigsarchiv" II. 

2 N. Rigsregistr. X S. 294. 



GENERALMAJOR GEORG REICHWEIN. 



375 



iver henlagte Gaarde, Oprettelsen af et Landvaern paa & 
4000 Mand, Anlaeg i Christiania, Frederiksstad og paa 
riahus af Magaziner for Proviant og Ammunition o.s. v. *. 
- Fra Bahus 22. Februar 1653 beretter Iver Krabbe- 
Jberst R., at da han kom hjem til Slottet fra Halden r 
uefandt han J0rgen Bjelke, som da ogsaa underskrev 
^res nysnaevnte Betaenkning, der strax blev sendt til 
Congen. J0rgen Bjelke medbragte en Instrux om for- 
Kjellige Ting, hvorom han skal forhandle med Lensmaen- 
uaendene til Laidets Defension; han er nu reist til 
Vgershus, hvor han formentlig selv taler med R., hvem 
Crabbe beder om Underretning, hvis han horer noget fra 
..vores Naboer"; selv har han intet fornummet. — 7. 
Marts tilskrive Statholder Gregers Krabbe og Jorgen 
Bjelke fra Agershus Oberst R., at de have faaet en kgl. 
Befaling angaaende Passernes Defension, hvorfor de 0nske 
at conferere med ham og at faa en Fortegnelse over 
samtlige Passe ved Gnendserne der i Lenet med Speci- 
fication over, hvilke Sogne kunde forordnes at forsyne 
Passene med Vagt. — I to Erklaeringer fra Christiania 
af 9. og 19. Marts giver saa B,. meget udf0rlige Svar 
paa disse Sp0rgsmaal med fuldstaendige Forsvarsplaner og 
Fordeling af Tropperne under fern forskjellige Forudsset- 
ninger med Hensyn til Stedet for det fiendtlige Anfald, 
ledsaget af Fortegnelse paa Vardernes Anordning fra 
Eidskogen til Gjelleraasen. Paa disse R.s Erklaeringer 
og Forslag hviler igjen i det vsesentlige Hr. Gregers 
Krabbes og J0rgen Bjelkes Betaenkning, dat. Agershus 
14. April 1653 2 . — 6. Juni 1653 fra Agershus paa- 



1 Uddrag findes hos 0. Munthe i Efterretn. om vort JForsvar 
1645—57 i N. railit. Tidsskr. GO. Aarg. S. 78 f. 

2 Aftrykt hos 0. Munthe, 1. c. S. 81—92. 



376 



H. J. HUITFELDT-KAAS. 



logger Statholder G. Krabbe Oberst R. at supplere Major 
Obitz's og Kapitain Pauls (o : Michelets) Compagnier, af 
hvilke en Del Knegte ere sendte til Danmark, sarat for- 
^vrigt at foretage Udskrivning, hvor det tiltraenges; Pre- 
sterne have faaet Befaling at give Underretning om de 
unge Karle, der findes i deres Sogne. — I Novbr. s. A. 
-sendte Oberst R. Statholderen efter hans Begjaering en 
Memorial ora Ankeg af et Magazin ved Eidsvold, hvorfra 
Proviant m. m. let kan f0res til Vinger, der er et Ho- 
Tedpunkt i Agershus Len. » 

4. Januar 1654 afgiver Reichwein fra Christiania 
efter Statbolderens Paalaeg en Betsenkning, om hvor Sko- 
vene sserlig b0r spares for i Krigstid at kunne fceldes til 
Forhugning ved Passene, hvilke han naevner som flere 
Gange tidligere, og mener, at en almindelig Befaling b0r 
udgaa om at skaane Skovene i flere Pavnes Afstand fra 
Passene. — 24. Juni 1654 underskriver Georg Reichwein 
paa Saxlund tilligemed sin Svigerfader Oluf Christophersen 
(Rytter) og sin Svoger Hans Bjelke til Saxlund et af 
<len sidstnsevnte udfaerdiget Mageskiftebrev x . 

8. Juni 1654 fra Agershus paalaegger Stafbolderen 
Oberst R. at lade det Compagni, der f0rst skal ind til 
Vagthold paa Agershus, mode der 22. Juni i et Antal 
af 100 Mand og lade vedkommende Poged sorge for 
nogle Dages Proviant underveis. — 19. Juni gjor Obr. 
R. fra Christiania en Henstilling til Statholderen angaa- 
-ende forskjellige Poster, saasom Regimentets Complete- 
ring, Legdsrullernes F0relse, Adelens og Postb0ndernes 
Drenge, Finnerne og deres Forhold ved Grcendserne, 
hvor ogsaa Veie og Passe, Skove og Braater m. m. maa 
tages n0ie i Agt. Herpaa erholder han saa Resolutioner 



1 N. Bigsarch., Adelens Jordeb0ger, Pakke I. 



GENERALMAJOR GEORG REICHWEIN. 37? 

af Statholderen 25. Juni s. A. — 24. Juli paalsegger 
Statholderen Obe-rst R., da Major Pauls Compagni, som 
nu er kommet ind til Vagt og Arbeide paa Agershus, er 
meget svagt, at indcommandere endnu et Compagni for 
Sommeren, heist Oberstens eget, om det er samraes Tour, 
da deri findes gode T0mmerm3end. Ligesaa beder han 
ora Copier af de Fortegnelser, han har ladet gJ0re, paa 
den af B0nderne paa Hedemarken lovede og gjorte Con- 
tribution til Landsknegtene paa Agershus i forleden Pest- 
tid, da Statholderens Skriver snart skal reise til Danmark 
med Regnskaberne. — 21. Septbr. s. A. beder han Oberst 
R. at indcommandere til Agershus det Compagni, hvem 
det nu tilkommer, til Afl0sning af Capitain Frantz's 
(o: HornesV) Compagni, hvis Tid udkfber 12. Octbr. — 
23. Novbr. udgik lignende Paalseg til ham om til Hellig 
3 Kongers Dag at indcommandere 25 Mand af Resten af 
hans eget Compagni tillige med en Underofficier. — Han 
maa i denne Tid, da en staerk Pest grasserede, have op- 
holdt sig i Christiania, idet en Tjenestepige hos ham be- 
gravedes her i Novbr. 1654, ligesom hans seldste Barn 
af 3die ^Jgteskab er dobt her i Juni s. A. 

18. Octbr. 1655 opnaaede Georg Reichwein den 
Anerkjendelse, hans betydelige Fortjenester af Norges 
Militairvaesen vistnok maatte siges at give ham berettiget 
Krav paa, idet han ved kgl. Patent blev optagen i Adel- 
standen. Brevet lyder saaledes: (Frederik III etc.) 
G. A. V. at efftersom det altiid billigen haffuer weret 
iagttaget, at de som dieris herre och federne Land tie- 
neste beuist haffuer, och derfore tilb0rligen andre till Ex- 
empel till at gi0re det samme schulle befordres och for- 
frerames, Da effterdj Wj osz well haffuer ladet befalde, 
Osz Elsk. J0rgen Reichwins, hans hiidindtill osz 
och Riiget beuiste Thieneste, baade imod Riigens fiender 

Hist. Tidsskr. 3. R. V. 25 



378 



H. J. HUITFELDT-KAAS. 



saauelsora vdi andre giffuene occasloner, ehr och derfor- 
uden om hans Person naadigst jnforraeret at han vdi 
samrae intention sig altiid frembdeles skall forblifue oc 
willig lade finde, till Woris och wore Riigis thieneste 
wiidere at fortsette, da haffue wj med Wore Elsk: Dan- 
marchis Riiges Raads Raad villie och Sambt0che for got 
anseet bemte J0rgen Reichwiin den Naade at beviise at 
vi hannem och hans ecte b0rn med den hustru sora hand nu 
haffuer, will haffue wndt och giffuet, saasom Wj och med 
dette Wort aabne breff [wnder och giffuer] hannem och 
hans Ecte Barn och Rette afkonime f0dde och wf0dde ved 
den frue hand nu haffuer som forschreffuett staar, frj 
frelsze och saadanne adelige privilegier och Friheder som 
andre Ridder och Suenne haffuer, udj Wore Riiger Dan- 
mark och Norge, med schioldt och hielm som ehr En 
Vebnet Arm holdendes en R0ed Viindrue Klaeze udj et 
blaaet feldt, och offuen paa det aaben Hielm trende R0de 
Palmer med en huid Kaarsz, aff huilcke de tuende yderste 
ere gandske vdslagen mens det mellemste och tridie oc 
som stander liige op ehr sammenvicklet, ellersz er farff- 
uerne omkring dette Vaaben, bloet och guld, efftersom 
det udj dette wort aabne breff mahlet stander Thj for- 
byde wj alle ihuo de heist eh re eller were kunde sserdeles 
vore fougder Embedtzmend och alle andre for»e j0rgen 
Reichvin eller hans Ecte Liffsz arffuinger och affkomme 
som forschreffuet staar herimod till euig tiid at hindre 
eller udj nogen maade forfang at giore wnder wor hyl- 
dest och Naade 1 . 

Dette Adelspatent skiller sig ikke lidet fra de mange 



1 Efter Concept i N. Rigsarchiv, f0r trykt i N. Rigsregistr. XI 
S. 403 f. — Af dette Concept sees, at det f0rst har vaeret Me- 
ningen paa Hjelmen at ssette en vsebnet Arm med en r0d 
Vindrueklase mellem to r0de Faner med hvidt Kors. 



GENERALMAJOR GEORG REICHWEIN. 



379 



senere, efter Souverainitetens Indforelse udgivne, idet det 
bestemt udhsBver den adledes Fortjenester baade i Krigen 
og ved andre Leiligheder, ligesom de tre Danebrogsfaner, 
der ere satte paa Hjelraen istedenfor den Gjentagelse af 
Armen med Vindrueklasen, ban tidligere havde brugt, 
vistnok ogsaa sigter til hans militaire Meriter. Naar 
Lovverkets Farver angives til blaat og Guld, maa den 
vaebnede Arm, hvis Farve ikke angives i Patentet, anta- 
ges at vaere gylden. Nobilitationen har ellers den Maer- 
kelighed, at den kun skulde gjselde hans aegte B0rn og 
rette Afkom med den Frue, ban da havde (o: Inger Rytter, 
soin ban, selv 60 Aar gl., havde segtet i Aaret 1653), 
Ivorved hans B0rn af tidligere iEgteskab altsaa ikke 
skulde medtages derunder. Da S0nnerne imidlertid bleve 
Officierer, opnaaede den lsengstlevende Rangadelskabet for 
2 Generationer efter Forordn. af • 1 1 . Febr. 1679, og 
videre fortsattes ikke denne Linie. 

28. Octbr. 1655 fik Statholder Gregers Krabbe 
kgl. JBefaling at lade udbetale til Laurits Knudsen af 
Agershus Lens Skatter 100 Edlr.. som os elskl. Oberst 
Georg R. har afstaaet til ham af sin Besoldning 1 . — 6. 
Novbr. s. A. resolverer Statholderen, at Oberst Reichweins 
Bonder, saamange som give Havningspenge, maa vsere 
forskaanet for „ denne Maaneds" Vagt og Arbeide paa 
Faestningen. 

24. Decbr. 1655 afgik Statholder Gregers Krabbe 
ved D0den paa Agershus. Da ban havde paataget sig 
at sorge for Completeringen af de to af Oberst R.s Oom- 
pagnier, der commanderedes af Oberstlieutenant Fleischer 
og Capitain Frantz Homes, foresp0rger R. fra Christiania 
2. Februar 1656 hos Vincents Bildt til Nes, som da laa 



1 N. Rigsregistr. XI S. 410. 

25 



380 



H. J. HUITFELDT-KAAS. 



i Slotsloven paa Agershus, om han vil overtage Arbeidet 
eller paalaegge R. eller nogen anden at udf0re det. V. 
Bildt svarer 5. Februar, at han 0nsker, at R. vil udf0re 
Sagen for Oberstlieutenant Fleischers Compagni (paa 
Oplandene), medens han antager, naar dette er bes0rget r 
selv at kunne vrere med at completere Capitain Frantz's 
Compagni. — 4. April 1656 underretter Vincents Bildt 
Oberst R. om, at da velbr. Johan Urne har Kgl. Maits. 
Missive paa f0rste ledige Compagni under Agershusiske- 
Regiment, og da Oberstlieutenant Fleischer nu er d0d ! r 
har han i Forventning af Statholder Nils Trolles videre 
Ordre befalet Johan Urne at overtage naevnte Compagni r 
hvorfor Oberst R. anmodes om at levere denne Rullen 
over sammes udskrevne Knegte. -— Oberstlieutenant Hans 
Jacob Schiort underrettede Oberst R. i et udateret Brev, 
som denne modtog 14. Mai paa Nes (Hedemarken?), om 
at Vincents Bildt er afreist (fra Agershus), og at der er 
kommen Ordre til at gjtfre alle Slags Forberedelser til 
Hyldingen 2 , deriblandt „Theatrum", hvorfor han anmoder 
R. om at lade Hedemarkske eller Hallingdalske Compagni 
(det, hvori der er flest T0mmerfolk) indkomme til Agers- 
hus; der maa arbeides med 4 a 500 Mand, da Tiden er 
kort. — 13. Juni s. A. fra Agershus beder Schiort Oberst 
R. at lade sit Hedemarkske Compagni indkomme til 
Slottet 2. Juli. — 24. Juli 1656 paa Agershus fik „os 
elskelige J0rgen R. M Kongebrev paa Kronens Tiende af 
Tanem og Kville Sogne i Vigen under Bahus Len for 
sig og sin Hustru Inger Rytter i deres Levetid 8 . Som 
ovenfor omtalt, havde han allerede i 1648 erholdt denne 

1 D0d 15. Marts 1G56, begr. i Biri Kirke, se Dan. Magazin, 
f>. R. Ill S. 257. 

2 Prins Christians (V) 21. Juli 1656. 

3 N. Rigsregistr. XI S. 588. R.s Ans0gning af 22. Juli findes- 
bl. „Indl8eg u for 1656 i N. Rigsarch. 



GENERALMAJOR GEORG REICBWEIN. 



381 



Bevilling for sig og sin Hustru Karen Lucht, men ved 
Bahus Lens Afstaaelse til Sverige i 1660 har den selv- 
folgelig tabt sin Virkning. 

Den nye Statholder Nils Trolle befaler fra Agers- 
hus 30. Juli 1656, at to af Oberst R.s Compagnier skulle 
indkomme for at arbeide en Maaned paa Slottet, nemlig 
€apitain Frantz Hornes's, som skal vsere complet tilstede 
3. August, og afgangne Oberstlieutenant Fleischers Com- 
pagni, der skal komme snarest muligt. — 17. Septbr. paa- 
laegger Statholderen ham at indcommandere Major Obitz's 
hele Compagni til en Maaneds Arbeide og at vaere til- 
stede 13. Octbr. — 10. Novbr. s. A. fik Hr. Iver Krabbe, 
Vincents Bildt, Brostrup Gedde og Oberst Reichwein 
Kongebrev at indfinde sig med det forste paa Aastedet 
for at domme i en Tvistighed mellem Jens Bjelke og 
Knud Skinkel 1 . 

10. Februar 1657 oversender G. Reich wein fra 
Agger (o: hans egen Gaard i Vang Sogn paa Hedemar- 
ken) til Statholderen Hr. Nils Trolle Designation over, 
hvor Almuen i Agershus Len skal have sit Rendezvous, 
om noget fiendtligt paakommer, ligelydende med den, 
han overgav Gregers Krabbe og Jprgen Bjelke, af Dato 
19. Marts 1653. — 16. Marts s. A. fra Agershus an- 
nioder Statholderen Oberst R. om at komme til ham 
med det f0rste, da han formentlig ogsaa vil traeffe Hr. 
Iver Krabbe og Kantsler Jens Bjelke, for at de i For- 
cing kunne raadslaa om forskjellige Anliggender. — 23. 
Marts begjaere Nils Trolle og Iver Krabbe fra Agershus 
at faa Oberst R.s Erklaering om, hvorledes man skal op- 
drive Officierer til de paataenkte nye Compagnier, da der 
liidtil ikke engang er nok for de nu bestaaende, hvorhos 



1 N. Rigsreg. XI S. 667. 



382 



H. J. HUITFELDT-KAAS. 



der ogsaa skal oprettes Couipagnier i nogle Len sanden- 
fjelds, hvor der nu ingen udskrevne Knegte findes. 

Reich weins Svar er dateret Christiania 24. Marts 
1657 og tilraader at accordere med de ^efornierede 14 
Capitainer (d. e. dem, der ved sidste Reduction bleve 
aftakkede?) samt at give Compagnier til de fleste Lieute- 
nanter, blandt hvilke der er nogle, som have Midler, og 
derpaa lade dem drage ud paa forskjellige Steder, hvor 
hver er bedst kjendt: til Holland, Brabant, Embden, Groe- 
ningen, Hamborg, Lubeck, Rostock, Danzig, og lade hver 
antage Underofficierer til 2 Compagnier; Majorer og 
Oberstlieutenanter bliver der vel Raad til. Om Capi- 
tainer skulle s0ges hvervede, maa ogsaa en hoiere Officier 
udsendes, forsynet med Blanketter til Capitulationer. Der- 
paa nsevner han nogle Officierer af sit Regiment, som 
han anser skikkede til Befordring. — Samme Dag faar 
R. fra Agershus Paaheg af Iver Krabbe, der er udnaevnt 
til Generalmajor, om at underrette ham om bans Regi- 
ments Tilstand og Bevasbning samt mulige Mangier der- 
ved. — Oberst R.s Erklsering er dateret Christiania den 
folgende Dag (25. Marts) og forklarer, at Gevaererne ere 
de Musqvetter, der anvendtes under Krigen 1644—45 og 
siden blevo reparerede, hvorefter de have vseret brugte i 
10 Aar til Exercitie, saa de nu ikke ere at forlade sig 
paa og desuden af forskjellige Calibres; kunde man faa 
Halvdelen fra nyt, fik man udvselge de bedste af de 
gamle, der vare af samme Calibre. Da han i sin Tid 
protesterede mod denne Forskjellighed, blev der svaret, 
at man kunde hjaelpe sig dermed i Fredstid til Exercitie, 
men da der nu bliver Alvor, maa det remederes. Der- 
naest gjtfres Rede for, hvad der tiltraenges af anden Slags 
Armatur samt Trommer og Faner, hvorhos nogen 0velse 
i Skarpskydning tilraades. — 31. Marts fra Agershus paa- 



GENERALMAJOR 6EORG REICHWEIN. 



383 



loegger Iver Krabbe Oberst R. at tilholde sine Officierer 
flittig at exercere Compagnierne og at lade dem skyde 
raed skarpt, at holde Armaturen i Orden og stadig vaere 
faerdig til at marschere etc. samt at s0rge for hyppig 
Underretning fra Graendserne, om hvad der forefalder, 
og hvad Naboerne foretage sig. — 1. April 1657 afgiver 
G. R. fra Chra. efter Begjaering af Statholderen og Hi*. 
Iver Krabbe en Memorial i 21 Poster angaaende Com- 
pagoiemes Completering, Finnernes mulige Anvendelse, 
Landdragoners Oprettelse, om Erhvervelse af nogle Un- 
derofficierer fra forrige Feide, om hyppigere Hovedmon- 
string, Skarpskydning, lige Calibre, Braatehugning, Ved- 
varder, Officierer til Landvagt, Postheste paa Graendse- 
veiene, betimelig Brodbagning. Maltning, Formaling, om 
Salt, Fserger, Veies Reparation, om Opsyn med Land- 
l0bere ved Gramdsen, om Nddvendigheden af Conducteu- 
rer etc. — 4. April 1657 fra Agershus paabyder Stat- 
holderen ny Udskrivning til Completering af Agershusiske 
Regiment over hele Oplandene, kun med Fritagelse for 
enkelte Distrikter fcr Bergverkernes Skyld, nemlig Less0 
Sogn og halve Vaagc samt Vang i Valders, hvorimod 
dette nu er afskaffet for 0sterdalens og Postbondernes 
Vedkommende. Forovrigt gjaelde de saedvanlige Frita- 
gelser for Adelens Saedegaarde, Sognepresterne, Fogderne, 
Skriverne, Bondelensmaendene og SkydsskafFerne. Endelig 
skulle 16 Mand af hvert Compagni nedsendes til Kjobenhavn 
inden 12. Mai. — 15. April s. A. paalaegger Statholde- 
ren Oberst R. snarest muligt at indsende endnu et udelt 
Compagni paa 300 Mand til Arbeide paa Slottet, da 
man ikke kan hjselpe sig med det Gudbrandsdalske Com- 
pagni. Derhos begjaerer han at vide, om den paabudne 
Bipost til Hedemarken er kommen i Gang. Dette Brev 
naaede f0rst Oberst R. i Vardal 25. April og besvares af 



384 



H. J. HUITFELDT-KAAS. 



ham fra „B,0diies" i Land 28. April. Han har faaet 
lavet det saa, at det Thoten-Valderske Oompagni skal 
komme til Agershus 3. eller 4. Mai. Hvad den om- 
skrevne Bipost angaar, da har han med Fogdens Fuld- 
msegtig i Vardal anordnet, at den skal f0res derfra til 
Hederaarken, og naar han selv kommer did, vil han be- 
stille en 0degaardsmand paa Nes, som skal fore den til 
Hammer eller Ager, naar der i Christiania bliver gjort 
en liden Vseske med et saerskilt Mserke paa, saa den i 
Vardal kan skilles fra den ordinaire Vseske. Han bliver 
just samme Dag faerdig med Udskrivningen til det nsevnte 
Compagni og advarer i den Anledning Statholderen mod at 
agte paa de mange Ans0gninger, der ville indbabe fra 
Personer, der ville fremvise Bygselsedler, der kun ere 
gjorte pro forma, ligesom der i det hele drives meget 
Bedrageri i denne Anledning. 

Med dette Brev si utter den Reichweinske Copibog; 
om den har havt nogen Fortssettelse, vides ikke, om det 
end er sandsynligt; i ethvert Fald er nogen saadan for Ti- 
den ikke kjendt. Dens Forhold til Georg Reichwein og 
hans Andel i Ordningen af Landets Forsvarsvaesen gjen- 
nem en lang Rsekke af Aar har hidtil ikke vseret be- 
mserket eller paavist. En Del af hans militaire Fortje- 
nester have vistnok tidligere vseret kjendte, men hans 
Virksomhed viser sig nu at rare af langt st0rre Betyd- 
ning og Raekkevidde, end man hidtil har havt Anledning 
til at formode. 



22. April 1657 havde det danske Bigsraad samtyk- 
ket i at indlade sig i den skjebnesvangre Krig med 
Sverige, der begyndte i Juni s. A. Allerede 20. Juni 
berette Indbyggerne i Lima Sogn i Dalarne til Lands- 
h0vdingen Lorentz Creutz, „huru den norske Ofversten 



GENERALMAJOR GEORG REICHWEIN. 



385 



Greckwild (o: Reichwein) later fora kruut oc bly up 
under Tolf-Mijlskogen, som loper hijt til Lijma, oc Cap- 
teen Paal (o: Michelet) hafuer warit in til Christiania, 
at sancka meera folk ifra Slottet hijt up till Hedemar- 
ken, och latit ga uth ord, at han will genora wester Da- 
lerne och ath Kopparberget" ; dette have mange af B0n- 
derne li0rt, og de have intet af Vaaben og Forraad etc. 
— I et Brev, dateret Eda Feldtleir 11. Aug. 1657, rael- 
der Generalmajor Grev Gustaf Oxenstierna Landshovdingen 
Erik Flemming, Kopparberget, at de Norske Tropper, 
der have ligget i Feldt ved Vinger, skulle vsere afmar- 
scherede, dels til Bahus og dels til Oddevald, og i deres 
Sted er „Generalmajor Rackewin" ankominen did 1 . — 
Kort forud, nemlig 7. Aug., var der udgaaet et Kongebrev 
til Statholderen Hr. Nils Trolle sanit til Hr. Iver Krabbe, 
at Vincents Bildt som Generalkrigscommissarius samt 
Obei*sterne Fircks, Reichwein og Schade efter deres For- 
slag maa sidde i Krigsraadet 2 . Det maa have vseret 
kort derefter, at J0rgen Bjelke 0nskede Reichweins Hjaelp 
til et Indfald.i Dalarne og senere til Undsaetning for 
Hr. Iver Krabbe paa Bahus, hvilket dog af Statholder 
Nils Trolle dengang blev afslaaet 8 . Ikke desto mindre 
skulle 7 Compagnier af R.s Regiment i Novbr. 1657 have 
voeret med blandt den Styrke, der samledes ved Oddevald, 
medens Svenskerne stode ved Venersborg. Sygdom og 
Desertion reducerede betydelig den Norske Haer, og da 
Svenskerne 10. Januar 1658 faldt ind i Bahus Len, havde 
Krabbe Dagen forud forladt Oddevald, efterladende 2 

1 Svenske Bigsarchiv; Handlingar ur Falu Lans Arkiv, ror. 
fiendtligheterna om Norska gransen 1652 — 58. (Afskr. i Kilde- 
skriftfondets Saml). 

2 N. Rigsreg. XII S. 92. 

3 J0rgen Bjelkes Selvbiografi S. 104 ff. 



386 



H. J. HUITFELDT-KAAS. 



Compagnier og 3 Kanoner, der faldt i Svenskernes Hin- 
der. Krabbe havde retireret til Kvistrum Bro; den der 
liggende Skandse blev opgivet 17. Januar, og Tilbage- 
toget fortsattes videre nordover under stadig Fort0lgelse 
af Svenskerne, med hvem flere Skjermydsler forefaldt. 
Imidlertid fik Krabbe 3. Pebruar en Forstaerkning 
paa 8 Compagnier tilfods og 2 tilhest, hvilke Reichwein 
havde hentet ved Halden; dette satte Nordmsendene, der 
imidlertid havde lidt meget af Kulden, atter istand til at 
rykke frem og tilbageerobre Oddevalds Skandse, hvis tal- 
rige Bessetning 12. Febr. 1658 maatte overgive sig med 
6 Kanoner, hvoriblandt de 3, som Nordmsendene for 
havde efterladt der, hvorefter .Fienden forfulgtes lige til 
Venersborg og videre ind i Vermeland, hvor Eda Skandse 
indtoges. I Jemteland var J0rgen Bjelke rykket ind, 
saa de Norske Tropper i Virkeligheden overalt stode paa 
Svensk Grund, da de i Marts 1658 fik Underretning om 
den sorgelige Roskildefred (26. Februar) 1 . 

Af Krigsregnskaberne sees, at Oberst Georg Reich- 
wein havde Afl0nning „paa Feldtfod" fra 1. Juli 1657 
til 1. April 1658, og at han igjen sattes paa Feldtfod 
fra 1. Septbr. 1658. I dette Aar stillede han 2 Gerust- 
Heste af sit Gods paa Hedemarken. 

En Folge af Freden var det, at Georg R. og Rein- 
hold v. Hoven 26. Juni 1658 fik Kongebrev om at mode 
de Svenske Commissarier for at fastsaette Graendserne for 
Trondhjems Len 2 , der ved Roskildefreden tilligemed mere 
var afstaaet til Sverige. Sagen var imidlertid ordriet, 



1 Vaupell, Den dansk-norske Haers Hist. I S. 51 ff. Saga I S. 
G9— 77. Overland, Norges Hist. IV S. 107G f. Brev fra Joa- 
chim Schuttenhielm til Magnus Gabr. de la Gardie i Svenske J 
Rigsarchiv. 

2 N. Kigsregistr. XII S. 189. 



GENERALMAJOR GEORG REICHWEIN. 



387 



inden Brevet naaede sin Bestemmelse, idet Gnendserne 
vare opgaaede ved Forretninger af 27. April, 28. Mai, 
28. Juni og 5. Juli 1653 *. Skj0nt Lenet egentlig fra 
1. Mai skulde betragtes som Svensk, og den Svenske Be- 
saetning var kommen til Throndhjem i Begyndelsen af 
Mai, var man f0rst i Juni Maaneds Slutning faerdig med 
Krigsforraadets Bortf0relse fra Byen, ligesom de Norske 
Tropper, der havde vaeret i Jemtland, vendte endnu senere 
tilbage. Sora Landshdvding fungerede fra 10. Mai Fri- 
herre Lorentz Creutz, indtil den udnaevnte Gouverneur 
Priherre Claes Stiernskold indtraf tilsos 11. August, hvor- 
efter Creutz afreiste 26. August, og Carl Gustavs Hol- 
ding foregik 1. September. 

Da Carl Gustav, misforn0iet med Roskildefreden, i 
August 1658 atter begyndte Krig med Frederik III, var 
J0rgen Bjelke, som netop var udnaevnt til Generallieute- 
nant over den Norske Ha&r. nylig ankoramen til Norge 
for at s0rge for Landets Forsvar, idet man stadig havde 
ventet, at Freden kun vilde vaere af kort Varighed. 
Saasnart Efterretningen om Fredsbruddet naaede ham i 
Norge, udarbeidede han en Generaldisposition, offensiv 
nordenfjelds og defensiv stfndenfjelds, og udstedte i For- 
ening med Statholder Nils Trolle og sin Fader, Kantsler 
Jens Bjelke, almindelige Opfordringer til at bidrage til 
Landets Forsvar og specielle til Indybggerne i de afstaaede 
Landsdele om at vende tilbage under det gamle Herre- 
dorame. Til Gjenerobringen af Throndhjems Len samle- 
des i kort Tid to militaire Afdelinger, hvoraf den ene 
sondenfjelds, der stilledes under Oberst Reich wein, og 



1 Trykte hos Y. Nielsen, Kampen om Throndhjem 1057 — 60 i 
Festskr. t. Throndhjems Jubilseum 1897 S. 1G7— 76, jfr. m 



S. 99 og 101. 



338 



H. J. HUITFELDT-KAAS. 



den anden i Bergenhus Len, hvor J0rgen Bjelkes Broder 
Ove B. var Befalingsmand ; denne commanderedes af 
Generalcommissarius Ludvig Rosenkrantz og Oberst Rein- 
hold v. Hoven. 

Det S0ndenfjeldske Corps samledes ved Agershus og 
paa Oplandene og rykkede ad flere Veie mod Nord, 
Reichwein selv og Capitain Jacob Michelet overR0raas, hvor 
J0rgen Bjelke havde indledet Forbindelse med Kobber- 
verkets Hovedeier Dr. Jochum Irgens. Paa Elver urns 
Prestegaard blev den tidligere Gouverneur i Throndhjem, 
Baron L. Creutz, tagen til Pange og f0rt til Christiania 1 . 
Efter at have besat R0raas, rykkede Reichwein videre 
mod Throndhjem, medens en Del af hans Folk gik gjen- 
nem Kvikne. Hans Compagnichefer vare Majorerne Paul 
Michelet og Henning Koch samt Capitainerne Georg 
Reichwein den yngre, Georg Kribell, Johan XJrne, Jacob 
Michelet og Reichweins Capitainlieutenant J0rgen Giinther. 
Den hele Styrke skal have udgjort c. 1000 Mand foruden 
Bondeopbudet fra 0sterdalen og Gudbrandsdalen under 
Fogderne Jens Jacobsen Bang og J0rgen Philipsen, 
hvortil nordenfor Dovre endnu en Afdeling fra Opdal 
sluttede sig ; i alt udgjorde den samlede Hser af regulaire 
og irregulaire Tropper antagelig noget over 2000 Mand. 
Ikke mindre talrigt var det Bergenske Corps, hvorraed 
fulgte de tidligere Throndhjemske Officierer og Soldater, 



1 J0rgen Bjelkes Selvbiografi S. 117, 119, 121, 131, jfr. m. Y. 
Nielsen, Kampen om Throndhjera S. 116. I et Brev fra Joa- 
chim Schiittenhielm til Rigsskatmester de la Gardie, dat. Stock- 
holm 29. Septbr. 1658 (i Svenske Rigsarchiv) hedder det: H. 
Landshofdingen Creutzen ahr uthi Elfrums Prastegardh af en 
benembd Reichwin och een fogde Johan Bangh widh nambn, 
medh heele tit folie till fangen tagen och till Christiania fordh 
worden den 1. Septembris, sidstledne, skall lijkwal hofligen af 
dee Danske tracteras. 



GENERALMAJOR GEORG REICHWEIN. 



389 



som vare blevne sendte til Bergen, da Throndhjems Len 
overleveredes til Svenskerne; disse Tropper kom tils0s 
fra Bergen til Throndhjem, og til deru havde endnu slut- 
tet sig c. 300 Mand Nordlandske Soldater under Preben 
v. Ahnen. 1. Octbr. besatte en Del af Reich weins Trop- 
per Stenbergene ved Throndhjem, og Byen var nu paa 
alle Sider omringet af Nordmaendene. 

Den Svenske Konge var snart bleven underrettet 
om den Fare, der truede hans Troppeafdeling i Thrond- 
hjem, og han udstedte i den naermeste Tid derefter en 
Msengde Befalinger, sigtende til at skaffe den Undssetning 
fra Sverige. Imidlertid spildte Nordmsendene ikke Tiden ; 
Major Eilerik Jensen Wisborg sendtes til Vserdalen, hvor de 
Svenske Tropper under Oberstlieutenant Erik Drachenberg 
maatte vise sig, naar de vare komne over Fjeldet, og 
deres Fortrop blev her saa grundigt slagen tilbage af 
Eilerik Wisborg med c. 400 Mand i Begyndelsen af 
Octbr., at Drachenberg skyndsomst vendte om og derved 
paadrog sig Carl Gustavs store Vrede. 

Antallet af Svenskernes Tropper i Throndhjem synes 
at have udgjort mellem 7 a 800 Mand med hen ved 40 
Kanoner; samtlige Norske Beleirere have formentlig vseret 
henved 4000 i Tal, hvoraf dog en stor Del U0vede B0nder ; 
Udfaldene fra Byen vare ikke mange, men Beskydningen 
fra Beleirernes Side var til sine Tider meget stserk, som 
det synes, mest mod Slutningen af Beleiringen, da Georg 
Reichwein efter Jorgen Bjelkes Befaling selv var an- 
kommen derhen i sidste Halvdel af Novbr. ; indtil da 
havde Reinhold v. Hoven havt Overbefalingen. Stor Sy- 
gelighed herskede baade i Byen og blandt Beleirerne; 
paa 3 Oompagnier af Reichweins Afdeling omtales 140 
syge. Denne synes ikke at have villet ofre noget paa et 
st0rre Anfald, da han formentlig har anseet Overgivelsen 



390 



H. J. HUITFELDT-KAAS. 



for en selvsagt Ting, efter at den Svenske Undsaetning 
var slaaet tilbage. Byens Indvaanere bleve derhos utaal- 
modige, og deres Holdning n0dte tilsidst Stiernskold til 
at indlede Underhandlinger med Reichwein, der varede 
fra 7. til 11. Decbr., da den endelige Capitulation af- 
sluttedes, undertegnet af de to 0verstbefalende, Claes Stiern- 
skold og Georg v. Reichwein 1 . Svenskerne tilstodes fri 
Afgang med militair Honneur samt fri Befordring og 
Kvarter til Grsendsen under Norsk Escorte. Den af 
dem i Throndhjera stiftede Gjseld skulde dsekkes med Or- 
logsskibet Lammet, der overgaves til Nordmaendene ; de 
syge maatte frit blive tilbage, og Svenskerne ikke ntfdes 
til at gaa over Fjeldet i Uveir. 17. Decbr. forlod Stiern- 
skold og hans Folk Throndhjem under Salut af 9 Skud 
og Parade af 2500 Norske Soldater. Escorten bestod af 
6 Compagnier Infanteri og 2 Corapagnier Dragoner. 5. 
Januar 1659 var Stiernskold atter i Herjedalen, 13. Ja- 
nuar laa der 81 syge Svensker igjen i Throndhjem, og i 
Begyndelsen af Februar var Antallet sunket til 56 2 . 

1 I et Brev fra Statliolder U. F. Gylden]0ve til Kong Chr. V, 
dat. Agershus 14. Septbr. 1677, for tselles f0]gende: „Da Trund- 
heym in letzten Krieg recuperirt, wolten die feindliche sich an 
niemand als an einen General ergeben, und weiln der Obriste 
Reichwein damahls einen. groszen Muscowitschen bahrt nebenst 
eine barbarsche mine (hatte), wehlte er sich selbst zum Gene- 
ral, und der feind ergab sich etc." (Meddelt af Jaegermester 
C. E. A. Sch0ller til Margaard efter Orig. i Dan. Rigsarchiv). 

2 Til Fremstillingen at* Throndhjems Lens Tilbageerobring er 
isser benyttet Y. Nielsens „Kampen om Throndhjem 1657 — 
1660" i Festskr. t. Throndhj.s 900 Aars Jubilaeum 1897 S. 81 
— 156, og de der S. 145 citerede Kilder, navnlig D. N. Bechs 
Afhandl. i Morgenbladet 1850 No. 256 og 258, Handlingar ror. 
Skandinaviens Hist. XXVIII S. 135—74 og XXX S. 225-78, 
„Saga u I S. 79, 84—92, J0rgen Bjelkes Selvbiogr. ved Fridericia 
S. 132. Det var i denne Tid, at Jorgen Bjelke ligeoverfor 
Svenskerne foregav, at Reichwein var kommen til Bahuslen og 
Throndhjem opgivet (1. c. 129ff.). 



GENERALMAJOR GEORG RE1CHWEIN. 



391 



Det var Reichwein af Vigtighed snart at bringe 
Sagerne i det Throndhjemske i Orden for atter at kunne 
drage sydover, hvor hans Naervaerelse paa Gnendserne 
var staerkt paakraevet, og allerede i Begyndelsen af Ja- 
nuar 1659 var han igjen paa Nedmarsehen. 5. Februar 
(Dagen efter Anfaldet paa Halden) kom Reichwein der- 
hen raed en af Statholder Nils Trolle sendt Forstserk- 
ning paa 800 Mand, der skulde aftese de Tropper, som 
i laengere Tid havde holdt Stand mod de Svenskes 
Anfald paa denne Kant og nu blev lagt omkring i 
Kvartererne. Jorgen Bjelke var misforn0iet med den af 
Statholderen sendte Forstaerkning, der ikko medforte Pro- 
viant, og som han derfor befalede at marschere tilbage 
til denne med et skarpt Brev, der frembragte yderligere 
Spending mellem dem. Uagtet der var Mangel baade 
paa Mad og Klaeder, fik Jorgen Bjelke dog sin Afdeling 
provianteret og overfdrt til Vigsiden efter et heftigt Sam- 
raenstod med Generalcommissarius J0rgen L0venclou, i 
hvis Sted han medtog Nils Hanssen Meng. Af det S0n- 
denfjeldske Landopbud, der i et Antal af nogle 1000 
Mand var samlet ved Halden, udvalgte Reichwein de 
bedste til Forstaerkning af sine Folk og fulgte formentlig 
samtidig med de 0vrige Tropper ind i Bahus Len, hvor 
Svenskerne nu retirerede til Venersborg, efter at General 
Stake havde afbraendt Kvistrum Bro og 0delagt Odde- 
valds Skandse. Da J0rgen Bjelke kort efter kom til 
Oddevald, befalede han Generalmajor Reichwein at for- 
blive der med Oplandske Regiment tilligemed Major Nils 
Ringkj0bings Dragoncompagni og at commandere de for- 
nodne Vagter paa Passene, isjer 300 Mand ovenfor Kvi- 
strum Bro 1 , hvorhos en Del andre Tropper fordeltes i 



1 J0rgen Bjelke8 Selvbiografi S. 135—39. r Saga u I S. 98. 



392 



H. J. HUITFELDT-KAAS. 



Omegnen. Senere anmodede flere af Officiererne, hvori- 
blandt Reichwein, om at marschere fra Kvartererne i 
Anfasterod og ind paa Indland, hvilket J0rgen Bjelke 
indvilgede. Da denne tidlig om Morgenen kom til Odde- 
vald, fandt han Reichwein meget bekymret over at have 
tilraadet Indkvarteringeu paa Indland; Stake havde nem- 
lig faaet Succours, og de vare nu nsesten omringede af 
Fienden. J0rgen Bjelke traf imidlertid Foranstaltninger 
og lovede Generalmajor Reichwein i den Oddevaldske 
Borgermesters Paah0r at vaere for Stake i Venersborg, 
hvorhen Svenskerne da atter maatte retirere 1 . Flere 
Sammenst0d forefaldt nu, tildels med heldigt Udfald for 
Nordmsendene, der dog kort efter synes at have forladt 
Bahus Len, hvor et nyt Indfald atter fandt Sted om 
H0sten sarame Aar, efter at Reichwein 8. Octbr. 1659 
havde faaet Be" stalling som Generalmajor 2 . 

11. Octbr. 1659 udgik et Kongebrev, dat. NykJ0bing 
(paa Falster), hvori Carl Gustav paalsegger Landsh0v- 
dingen Harald Stake ikke at agte paa, hvad der fra Ca- 
pitainen ved Bergs-Regimentet paa Vermlandsgnendsen 
er ham berettet 23. og 24. Septbr. om Istandssettelse og 
Brobygning paa den Vei, der f0rer fra Norge til Mora- 
skandse, og at Statholder Nils Trolle og General „Rech- 
quin" personlig have taget den i 0iesyn, da det er usand- 
synligt, at Fienden der vtl tentere noget, men ,.mera will 
giora een feinte at divertera Eder" ; der skal navnlig 
tages Vare paa Elven mellem Venersborg og Gotheborg, 
ligesom paa disse Byer selv 8 . 

Faa Dage efter, nemlig 14. Octbr., gjorde allerede 



1 J0rgen Bjelkes Selvbiografi S. 140 ff. 
■ Bestallingsprotokol i Danske R-igsarchiv. 

8 Svenske Rigsarchiv, Rigsregistraturet 1659. 4. fol. 2951 v. (Af- 
skr. i KUdeskriftfoudets Saml.). 



GENERALMAJOR GEORG REICHWEIN. 



393 



Generallieutenant J. Bjelke med 5000 Mand til Hest 
og Fods atter et af disse Streiftog ind t Bahus Len, af 
hvilke det ene har saa meget tilfaelles med det andet, at 
de ere vanskelige at skjelne fra hinanden, ligesom de og- 
saa have den Lighed, at de ere ganske resultatl0se for 
Krigens endelige Udfald. 20. Octbr. indtog han Kvi- 
strum Skandse, som Svenskerne forlode om Natten, efter- 
ladende Kanoner og Bagage. Svenskerne retirerede ind 
ad Sverige, eftersatte af Generalmajor Reichwein med 
1500 Mand. — Carl Gustav, der ikke kunde folge Be- 
givenhederne saa hurtigt, som de udviklede sig, tilskrev 
Hr. Harald Stake fra Nykj0bing 23. Octbr. 1659, at da 
en Del af Nordmaendene er gaaet over Svinesund og en 
Del over Grsendsen ved Enningdalen og har sat sig ved 
et Pas ved Navn Vettelandsbro, hvor „Bjelken och Rek- 
win hafwa motz ath u , skal han disputere Fienden Pas- 
set ved Oddevalla og Kvistrum Bro, saa lsenge han kan; 
maa han traekke sig tilbage, skal han gaa til Venersborg 
og tage Elven vel i Agt, saa Fienden ikke kommer der- 
over, „dy fienden uthur Norige respectere Wij intet", men 
Opmaerksomheden maa fsestes paa Flaaden. Lignende Be- 
faling udgik endrm 28. Octbr. — 31. Octbr. indtog J. 
Bjelke Skandsen ved N0desand, og endnu i Begyndelsen 
af Novbr. blev der foretaget flere Indfald fra Norge af 
Obersterne Schade, Budde og Brochdorff samt Major Peder 
Olnfsen Normand, ligesom Admiralen over Skjaergaards- 
flaaden Matthias Bj0rnsen i October havde foretaget et 
Togt til Marstrand 1 . 

1 Sv. Rigsarchiv, Eigsregistraturet 1659. 4. fol. 3118 v. 3120 v. 
3228. Saga I 83 ff., hvis Beretning tilh0rer Aaret 1659, ikke, 
som der antaget, 1658, hvilket allerede fremgaar deraf, at 
Beretteren, Tolderen i T0nsberg Laurits Hanss0n, f0rst op- 
naaede denne Stilling 14. Juli 1659, se N. Higsregistr. XII 
S. 259, jfr. m. J. Bjelkes Selvbiografi S. 138. 
Hist. Tidsskr. 3. R. V. 26 



394 



H. J. HUITFELDT-KAAS. 



4. Novbr. 1659 befaler Carl Gustav Hr. Harald 
Stake, da Fienden er avanceret til Kvistrum Bro, at 
; ,ssette sig" paa et beleiligt Sted, hvorpaa han skal faa 
nogen Forstaerkning. Fienden, der nu grasserer i Bahus 
Len, vil neppe kunne udrette synderligt. Stake skal 
proviantere Oddevald og bessette Skandsen vel. — 6. 
Novbr. giver Kongen fra Korsor Befaling om Forstaerk- 
ning til Stake. Fienden har neppe stor Krigsraagt i 
Bahus Len. Endnu 26. Novbr. og 2. Decbr. stode dog 
Nordmamdene ved Oddevald. Fra Kronborg opfordrer 
Carl Gustav 2. Decbr. Grev Lars Kagg til at understette 
Harald Stake til et Anfald paa Nordmsendene ved Odde- 
vald for at fordrive dem derfra; Kongen venter stadig 
Indfald over Graendsen i Vermeland og giver forskjellige 
Befalinger i denne Anledning, ligesom der samles Folk, 
Ammunition og Proviant i Msengde ved Carlstad 1 . 

Efter at Carl Gustav var kommen til Gotheborg, 
dreves Rustningerne mod Norge med stor Iver. Det 
blev nu Nordmaendenes Tour at traekke sig tilbage; 14. 
Decbr. gav J0rgen Bjelke Reichwein Ordre til at indfinde 
sig hos ham ved Kvistrum Bro* og begyndte allerede den 
f0lgende Dag Retraiten til Norge, da han erfarede, at 
Feldtmarskalken Lars Kagg havde samlet et storre Ar- 
meecorps, hvormed han, secunderet af Harald Stakes Af- 
deling, havde i Sinde at afskjsere Nordmsendene Tilbage- 
toget. Paa dette blev Arrieregardeu, som Generalmajor 
Reichwein f0rte, anfaldt af Svenskerne, hvorfor Jorgen 
Bjelke paa Reichweins Anmodning vendte tilbage fra 



1 Sv. Rigsarchiv, Bigsregistraturet lGr>9. f\ fol. 3320. 3344. 3492. 
3533. 3537 v. 

2 J. Bjelkes Selvbiografi S. 140— 4.\ Chronologien er her tern- 
raelig forvirret; Beretningen s^jringer fra Febniar og lige til 
14. Decbr. 1659. 



GENERALMAJOR GEORG REICHWEIN. 



395 



Avantgarden og hjalp til at afslaa Angrebet. Bjelke 
indtraf Juleaften 1659 paa Halden, som imidlertid af 
€ommandanten Oberst Tonne Huitfeldt var sat i god 
Forsvarsstand, og forblev der til 11. Januar 1660, men 
lod Reichwein strax raarschere videre for at spare Ma- 
gazinerne paa Halden. Forst gik denne op paa Graend- 
sen i Idde og Marker Len med 6 Compagnier af Op- 
landske Regiment, 1 Compagni Ryttere og 2 Compagnier 
Dragoner for at forsvare Grsendsepasserne, men senere 
(omtr. 12. Januar) sluttede han sig til Generallieu tenant 
Bjelke ved Hafslund, efterladende Rytteriet, af hvilket 
Major Ringkjobing og hans Afdeling bleve fangne af 
Svenskerne, da de ikke tidsnok efter Reichweins Ordre 
tunde samles og retirere samtidig med ham selv. Der~ 
paa begav Reichwein sig til Tune Kirke og 3 Februar 
til Borge Kirke 1 . 

Carl Gustav udkastede under sit Ophold i Gothe- 
borg store Planer til Norges Erobring; f0rst skulde Hal- 
den indtages, derpaa Vinger Skandse, Frederiksstad, Chri- 
stiania og Agershus, Befaestninger skulde anlaegges paa 
begge Sider af Dr0baksundet o. s. v. 2 . 14. Januar 1660 
meddeler han fra Gotheborg Grev Lars Kagg, at efter 
Beretning fra Hr. Harald Stake antages Generallieutenant 
Bjelke at ligge „i Hall" og Generalmajor M Re(juin" med 
sit Polk i Lessedalen (Tistedalen?), dog have de nu vel 
retireret til Frederiksstad, som Kagg skal s0ge at ind- 
tage. 18. Januar ytrer han til ham: „Jag fruchtar at 
sedan Recquin kan wara kommin till Fredrichstadh, eder 
da larer mota storre difficulteter an som oro den orthen 
genast hade blifwit attaquerat eller berendh". Frederiks- 

1 J0rgen Bjelkes Selvbiografi S. 145 — 50. N; Rigsregistr. 
XII. 415. 

2 (Norsk) Hist. Tidsskr. 3 R. II S. 200. 

26* 



396 



H. J. HUITFELDT-KAAS. 



stad b0r beskydes og Hall bloqveres; Forstaerkning skal 
blive sendt (Dalekarle samt Wester- og 0sterbotns Knegter 
fra Jemtland). Kongen 0nsker at vide, hvor stserk Fi- 
enden er ved Hall, om han har Ryttere og Dragoner r 
hvorhen Requin har salveret sig, og, hvor staerk Fienden 
er i Frederiksstad. — 19. Januar tilskriver Kongen ham r 
at han har erfaret, at Requin har begivet sig til Frede- 
riksstad og der sammendraget hele Alniuen, hvorfor Fi- 
enden ikke mere kan afskjaeres Passagen til at retirere 
did. Frederiksstad skal derfor forel0big ikke attaqveres r 
men al Vegt lsegges paa at erobre Hall 1 . 

22. Januar 1660 skriver Kongen fra Gotheborg til 
Feldtmarskalken Grev Lars Kagg, der har berettet, at 
Generallieut. Bjelke og Recquin skulle have vendt sig 
raed sine Ryttere og Dragoner „fran Gambleby (o: Sarps- 
borg) ath Moss ofwer Glommen, in ath Christiania", hvor- 
for der befrygtes en Diversion mod de Svenske Tropper ved 
EdaSkandse; hvis hverken Feldtt0imesteren Gustaf Horn 
eller Harald Stake kunne undvseres, skal Kagg sende 
Oberst Drake med 5 k 600 Heste til Eda. — 29. Janr. 
skriver Kongen, at om Hall endnu ikke er tagen, bor 
han imidlertid gj0re en „ Cavalcade" til Frederiksstad at 
recognoscere Ortens Tilstand, da Kongen finder det lidet 
hensigtsmaessigt, navnlig naar Dalekarlene korame, at lade 
hele Hseren ligge for at bloqvere dette lille Sted, medens 
Styrken maa vaere tilstraekkelig til ogsaa at indtage Vin- 
ger Skandse og Frederiksstad, om man f0rst bemsegtigede 
sig Blokhuset paa den lille Holme i Elven. — 31. Ja- 
nuar lyde Kongens Ord mindre fortr0stningsfulde : Hvis 
de naevnte Ting ikke kunne ske snart, er det bedre belt at 



1 Sv. Kigsarchiv, Rigsregistraturet 1660. 1. fol. 328 v. 336. 
338 v. 



GENERALMAJOR GEORG REICHWEIN. 



397 



retirere for at bevare Tropperne, blandt hvilke der her- 
sker megen Sygdom og D0delighed 1 . 

Noget tidligere havde Jorgen Bjelke udsendt et 
Parti for at unders0ge Svenskernes Stilling, da han 
taenkte paa at rykke mod dera ved Halden for at s0ge 
den allerede 13. Januar begyndte Beleiring hsevet, og 
Generalmajor Reichwein havde da opfordret til strax at 
saette sig i Bevaegelse. Imidlertid havde J0rgen Bjelke 
fra sin Faders Foged paa Veden Gaard faaet et Brev, 
der bragte ham paa den Tanke, at den Svenske Konge 
med sin Armee var kommen ind i Norge, hvorfor han 
vilde oppebie naermere Besked gjennem de udsendto Folk, 
der ogsaa indtraf med den Besked, at Svenskerne ryk- 
kede frem mod dem. „Oberst u Reichwein fik Befaling 
at forblive paa Kirkegaarden, medens J0rgen Bjelke gav 
de andre Befalingsmaend Ordre at angribe. Da han var 
kommen til Borge Kirke, raabte Reichwein, at der var 
skeet Forrsederi, idet Kanonerne ikke kunde affyres; 
dette blev dog snart remedieret. Svenskernes Anfald 
paa den Norske Leir ved Borge Kirke skede 6. Februar 
1660 2 med en st0rre Del af den ved Halden liggende 
Styrke, der efter en Kamp fra Kl. 1 til 4 3 Eftermiddag 
nodtes til at traekke sig tilbage med et Tab af 200 d0de og 
saarede, hvorefter de besatte et Pas inellem Leiren og 
Frederiksstad, hvilket de dog om Natten atter forlode og 
droge tilbage til Halden, hvor imidlertid de beleirede 
havde benyttet Leiligheden til at gJ0re et vellykket Ud- 
fald, der skaffede dem en Del nodvendig Forsyning. Da 
Speidere 8. Februar meldte, at et nyt Angreb forestod^ 



1 Sv. Rigsarchiv, Rigsregistraturet 1G60. 1. fol. 341. 344. 350. 

2 Jfr. N. Mag. ved N. Nicolaysen II S. 444. 



Efter en anden Angivelse Kl. 9 til 3. 



398 



H. J. HUITFELDT-KAAS. 



besluttede man i Krigsraad at retirere; i Frederiksstad, 
hvis Faestningsverker havde en altfor liden Bessetning 
(kun 250 Mand), indlagdes 900 Mand og, efter at have 
dimitteret B0nderne, der manglede Proviant, dannede X 
Bjelke af Resten et Corps og tog tilligemed General- 
major Reich wein atter Post ved Tune Kirke paa Raden 1 
og huggede Herbraate i Forventning af yderligere Hjaelp 
fra Statholder Nils Trolle. Det var, medens de Norske 
Tropper laa ved Tune Kirke, at J0rgen Bjelke indbildte 
nogle fra Svensk Side udsendte Spioner, der forovrigt 
vare af bans Faders, Kantsler Jens Bjelkes, B0nder un- 
der Os og Veden, at „den Polske General" (o: Stephan 
Czernecki, der forresten da var hjemme i Polen) var 
kommen fra Jylland til Norge med hele sin Armee og na 
i Forening med Generalmajor Reichwein samt Obersterue 
Gersdorff og Schade skulde fange de Svenske Anf0rere 
og gjore det af med deres hele Styrke etc. 2 . 

Imidlertid fortsattes Beleiringen af Halden, hvor 
Svenskerne 13. Februar (Carl Gustavs Dodsdag) foretoge 
sin alvorligste Storm paa Byen, der dog blev afslaaet. 
I et Brev af 14. Febr. 3 skrives der efter Omtalen af det 
mislykkede Anfald: „Recqvin stehet annoch 2 Meil von 
uns in seinem verretrenchementirten Kirchhoff und last 
sich darauff nicht blicken" etc. — og i et andet Brev 
sainmestedsfra af 16. Febr. hedder det: „Gleich itzo 



1 I 1661 oplyser Landcommissionen, at en Del af Tune Sogn 
og Rolfs0en, hvor R.s Leir med Rytteri og Fodfolk havde 
vseret, vare „udmattede af Krigsfolket". (Meddel. fra d. n. 
Rigsarch. I S. 115). 

2 Saga I S. 100 ff. J0rgen Bjelkes Selvbiogr. S. 155. 159-63. 
• Jfr. (Norsk) Hist, Tidsskr. 3 R. II S. 187 ff. 

3 Fra P. Chamber til Rigsskatmesteren M. G. de la Gardie 
„a\issm Lager vor die Schantzen urab Hall" i Sv. Rigsarchiv. 



GENERALMAJOR GEORG REICHWEIN. 



399 



werden 2 bawren gefangen eingebracht, so berichten das 
Recqvin welcher ein Zeitlang auff 2 Meilen von unss in 
einem Kirchhoff rait einer anseehnlichen force umb diese 
Stadt zu secundiren gelegen, in diesen tagen auffgebrochen 
und wieder zu Rug iiber Gloraen gegangen seye, wass 
er nun hin fiihro tentiren werde, wirdt die Zeit erofnen". 

Kong Carl Gustav d0de i Gotheborg 13. Februar 
1660; 23. Februar blev Haldens Beleiring hsevet, og in- 
den Maanedens Udgang vare alle Svenske Tropper ude 
af Norge; 27. Mai s. A. blev Freden sluttet, og Dagen 
efter udgik Kong Frederik TII.s Brev om Indstilling af 
alle Fiendtligheder. 

Hermed var Georg Reichvveins Krigerliv til Ende. 
I de nsermeste Aar beboede ban nu som Chef for Op- 
landske Regiment for det raeste sin Gaard Ager i Vangs 
Sogn paa Hedemarken. Hans Gage paa Fredsfod angives 
endnu 1660 til 1200 Rdlr. 

Efter Begjsering af Statholder Nils Trolle forklarer 
R. i et Brev, dateret Christiania 25. August 1660, hvad 
der forefaldt mellem Statholderen og Generalproviant- 
commissair L0wenklou paa Agershus Slot, da Fienden 
sidst i Januar 1659 var i fuld Marche mod Norge: L. 
sagde, at han vilde reise op til Vinger Skandse, medens 
Statholderen forlangte, at han skulde drage til Frederiks- 
stad, hvor der var mere at bestille; hvad angik Vinger, 
skulde Trolle selv, som f0r, bes0rge det forn0dne, men 
L. vedblev sin Mening og gik sin Vei, hvorpaa Reich- 
wein ytrede, at han forundrede sig over hans store Dri- 
stighed og Statholderens Patience. R. horte da ikke 
mere, men han ved, at L. drog til Vinger og ikke kora 
til Armeen, for Fienden var dreven ud af Landet 1 . — 



1 N. Rig8arch.s Dan. Afskrifter (Herredagsstevninger etc. lOfil). 



400 



H. J. HUITFELDT-KAAS. 



27. August 1660 meddeler R. fra Christiania Foged og 
Capitain Jens Bang Attest om hans Forhold under Kri- 
gen og om de af ham commanderede Dragoner. 

30. April 1661 udgik en kgl. Befaling til Oberst 
H. J. Schiort, Generalmajor Reichwein og Willum Meck- 
lenborg angaaende Modtagelse og Opbevaring af Proviant 
(til Agershus). En tidligere Befaling til dem derora 



naevnes 1 , 



15. August 1661 ved Arvehyldingen i Christiania 
var Georg Reichwein en af de 8 fornemme Herrer, der 
bare en r0d Fteiels Himmel over Kronprins Christian (V) 2 . 
— 17. August s. A. fik Generalmajor Georg Reich- 
wein og Henrik Willumsen Rosenvinge til Lystager 
kgl. Befaling at m0de paa Grsendserne mellem Bahus 
Len og Smaalenene for sammen med de Svenske Coni- 
missarier at fastsaette Grsendserne mellem de nsevnte 
Lene. 30. August s. A. udgik kgl. Befaling, at Oberst 
T0nne Huitfeldt skulde tiltnede Commissionen, „eftersom 
han Stedens Leilighed sammesteds som Lensmand for- 
menes vel bekjendt at skal vsere". 10. Septbr. s. A. 
satte et Kongebrev Johan Frederik Marschalk i Rosen- 
vinges Sted, da han var forhindret fra at m0de. De 3 
tilbagevaerende fik samme Dag Befaling n0ie at anstille 
Unders0gelser om Graendseskjellet og navnlig bestraBbe 
sig af yderste Evne for at bevare Enningdalen for Norge, 
^eftersom det erfares at vrcre Gnendse-Passerne over til 
Salden". Sognet h0rte nemlig under Idde og Marker 
Len, men havde i lang Tid havt Prest tilfaelles med Na- 
yerstad Sogn i Bahus Len. Om nogen fik Forfald, 



1 Dan. Rigsarch., Rentek. Prot. Norske Ordres, foL 70. 

2 L. Holberg, Dannemarks og Norges Beskr. (Kbhvn. 17*29) S. 
-116 og Dannemarks Riges Hist, III (3. Udg.) S. 542. 



GENERALMAJOR GEORG REICHWEIN. 



401 



skulde Nils Hansen Meng paa Halden tilkaldes. De 
Svenske Commissarier, Johan Ornevinge til Hogsboholm 
etc. samt Gerhard Leyoncrantz til Tolero, indfandt sig 
imidlertid ikke til den fastsatte Tid, 5. Octbr., da G. 
Reichwein, J. F. Marschalck og T0nne Huitfeldt modte 
paa 0rebakke og Berby, og Sainmenkorasten blev derfor 
udsat til 14. Octbr., da T0nne Huitfeldt var forhindret 
og Nils Hansen Meng m0dte i hans Sted. Grsendserne 
bleve endelig fastsatte 26. Octbr. 1661, og Enningdalen 
forblev Norsk 1 . — 7. Novbr. s. A. fik Generalraajor R. 
kgl. Ordre til som Praeses (istedenfor den beskikkede 
Raadmand i Christiania) strax efter Martini at examinere 
den Gudbrandsdalske Almues Klager (over Fogderne etc.) 
og i Forening med en uvillig Sorenskriver og 6 Maend at 
unders0ge og paakjende Antegnelser og Forseelser i Jor- 
deb0ger og Skattemandtal og navnlig paase Kongens In- 
teresse. — 23. s. M. fritages han imidlertid atter h erf or, 
da Laurits Christiansen, som ikke lsengere var forhindret, 
har paabegyndt Sagen 2 . 

19. Mai 1662 var der udgaaet Kongebrev til Ge- 
neralmajor Georg Reichwein og Borgermester Anders 
Madsen i T0nsberg ora at d0mme mellem Fiscalen og 
Almuen i Gudbrandsdalen samt Fogderne Jorgen Philip- 
sen og Jens Madsen, ligesom 26. s. M. til Iver Krabbe, 
Ove Bjelke, Wittekind Huusz og Claus Andersen at d0mme 
mellem J0rgen Philipsen og den Gudbrandsdalske Almue, 
men 30. Mai 1663 tilbagekaldtes forstnaevnte Befaling, 
da begge Commissarier vare besvogrede med Angiveren 
Nils Toller, hvorfor der exciperedes mod dem; fire nye 



1 En noget udf0rligere Fremstilling findes i (Norsk) Hist. Tids- 
skr. 3. R. II S. 213 ff. Jfr. E. J. Jessen-Schardeb0ll, Det 
Kongerige Norge S. 203 f. 

* Dan. Rigsarch., Rentek. Prot., Norske Ordres, fol. 103 No. 209. 



402 



H. J. HUITFELDT-KAAS. 



Coramissarier bleve da samtidig udnaevnte, nemlig Amt- 
maendene Hans Juul og T0nne Huitfeldt samt Lagmsen- 
dene Hans Hansen (Smit) og Wittekind Huusz 1 . — 29. 
August 1662 fik Iver Krabbe, Erik Banner, G. Reich- 
wein og Joh. Fr. Marschalck kg]. Befaling at foretage 
Drabssagen mod Johan Christian L0venklow, der 8. Juni 
paa Gaden i Chris tiania havde ihjelstukket Studenten 
Laurits Frantzen, endelig at d0inrae deri og indsende 
Dommen til kgl. Resolution. Dodsdom afsagdes 2. Octbr. 
s. A., men ledsagedes af Anbefaling til Benaadning 2 . — 
Ved Kongebrev af 20. Septbr. s. A. udgik kgl. Befaling 
til Generalmajor Georg R. om at vsere Medlem af Com- 
missioner! for Udkeg af Gods til Ryttere i Norge i Ste- 
den for Ove Bjelke, der samtidig fritoges. Fra Septbr. til 
Decbr. 1663 omtales det derfor oftere, at General Claus 
Ahlefeldt, Generalcommissarius E. Banner og General- 
majorerne Reichwein og Fircks have truffet Bestemmelse 
om de gevorbne Rytteres Indkvartering 3 . — 29. Novbr. 
1662 udgik Statholder Iver Krabbes Brev og Begjaering 
til Generalmajor og Oberst over Oplandske Inf. Reg. 
G. R. til Agergaard om at vsere tilstede paa Skappel 
paa Ringsager ved Skiftet efter Mogens Hansen Han- 
dingmand til Fossergaard mellem hans Hustru og B0rn. 
Dette fandt Sted 22. Decbr. s. A. i R.s Naervaerelse 4 . 
— Da Generalmajor Johan Fircks havde berettet Rygter om 
Svenskernes Foretagender med Sammendragning af en 
Krigsmagt paa de Norske Graendser, udgik der 26. Decbr. 



1 N. Tegn. 1662 fol. 76 b— 77 a. N. Reg. XI 81. (Norsk) Hist. 
Tidsskr. 3 R. II S. 221. 

2 N. Reg. XI fol. 95 b. N. Saml. in 8vo II S. 480. 

3 N. Rigsaroh., Statholdersk.s Supplicationsprot. 1662 — 69 fol. 
112 b. 120 b. 125 a. 

4 Hedemarkens Skiftepr. i N. Rigsarch. (Retsprot. 631) fol. ooff. 



GENERALMAJOR GEORG REICHWEIN. 



403 



1662 en Rentekammerordre til Iver Krabbe om at deli- 
berere med Generalkrigscommissario og de tvende Gene- 
ralmajorer, om hvorledes den i saa Fald i Norge, navnlig 
til Hall, Frederiksstad og Agershus, ligeledes sammen- 
trcekkende Militie kan skaffes beh0rige Livsmiddel. 

I Aaret 1663 erhvervede Reich wein en sttfrre Del Jor- 
degods, der tilh0rte Kronen, og som ved Pantebreve, udstedte 
28. April, 31. Mai og 18. Aug. 1659 af Statholder Nils 
Trolle, var stillet ham til Pant for gjort Forstraekning 
under Krigen. I Henhold til Kongebrev af 6. April 
1662 havde nemlig Statholder Iver Krabbe tilbudt ham 
Godset for Pantesummen, og da intet h0iere Bud kunde 
erholdes, blev det overdraget Reichwein ved Statholde- 
rens Skj0de, dateret Agershus 11. Juni 1663. Godset 
bestod af folgende Gaarde: i Stange Sogn paa Hedemar- 
ken Arestad af aarlig Skyld 2 Skippund Bygmalt og 1 
Skpd. Rugmel ; Enger 0degaard derunder 2 Album Land- 
skyld, l*/ a Hud; Togstad 4 Huder. I Thoten Preste- 
gjeld: Rongstad med Hoel og Hassel derunder 2 Skpd. 
Rugmel og 2 Skpd. Bygmalt. I Frons Annex paa Fol- 
loug 1 1 Skpd. Blandmalt og 2 l / 2 Bismerpd. Sm0r. I 
Vang Sogn i Valders: Berge l ! /2 Hud og 3 Skind. Nok 
i Stange Sogn: Kjonerud skylder aarlig 3 Huder og 
Liustad 2 Huder. I Nes Sogn paa 0vre Romerige: 
Tharterud 3 Fjerding Blandings Tunge med Bygsel og 
al anden Herlighed 2 . 

23. August 1664 ans0gte Generalmajor G. Reich- 
wein fra Christiania paa (Svigerfaderens) velbyrdige Oluf 
Rytters Vegne om kgl. Confirmation paa et Mageskifte 
angaaende Gaarden Venneberg af Hospitals Gods 3 . — 

1 Gaardens Navn er udeladt i Skj0deprotokollen. 

2 Norske Rigsarchiv, Skj0deprot. 1662—08, S. 402 ff. 

8 N. Rigsarcb. Statholdersk. Suppl. Prot. 1602-69 (No. 341 for 1664). 



404 



H. J. HUITFELDT-KAAS. 



26. Novbr. s. A. udgik fra Kjobenhavn kgl. 1 Ordre til 
Generalmajor R. om i General Claus v. Ahlefeldts Fra- 
vserelse at meddele Michel Mortensen Tuni, Capitain ved 
den Nordlandske Esqvadron, som Kongen bar forkfvet af 
Krigstjenesten, Pas og Afsked, naar han bar leveret 
Oompagniets Roller fra sig, og igjen beskikke Jacob 
Persin til Capitain for samme Esqvadron 1 . 

12. Mai 1665 udgik kgl. Befaling til Ulrik Fr. 
Gyldenl0ve, Claus v. Ahlefeldt, Erik Banner, General- 
majorerne Reichwein og Fircks samt Willum Mechlen- 
borg angaaende Militiens Underholdning i Norge og 14. 
s. M. en lignende til de samme, med Undtagelse af W. 
Mechlenborg, angaaende et Rytterregiments Underhold- 
ning sammesteds. — 17. Mai s. A. udgik Ordre til U. 
F. Gyldenlove og de 2 nsevnte Generalmajorer om nogen 
Misregning mellem Hr. Claus v. Ahlefeldt og Erik Banner 2 . 

Ved egenhsendigt Brev, dateret Aggersgaard d. 20. Mai 
1665 (indkommet 17. Juni s. A.), indsendte Generalma- 
jor G. Reichwein den paabudne Designation paa sit Jorde- 
gods tilligemed bekrseftet Afskrift af sine Adkorastdocu- 
menter, Hannibal Sehesteds Skj0de af 29. Juni 1647 
med den kongelige Confirmation af 30. August 1648, 
livilke ovenfor ere omtalte. Hans charakteristiske Skri- 
velse lyder saaledes : 

Eftersom Hans Excell. h0isedle Hr. Statholders 
Ordre, dateret Aggershuus den 10. Martij udi nservaerende 
Aar, mig er anvist, hvorudi, efter Kongl: May: naadigste 
Missive og Befaling af den 5. January sidst forleden, 
manderes al Adelen her udi Norge ufort0vet at tilstille 
velb. Hans Excell. og H. Cantsler velb. Ove Bjelke rig- 



1 N. Rigsarch. Saml. af Kongebreve (i Afskr.). 

2 Dan. Rigsarch. Rentek.s. Exped. Prot. VIII. p. 425, 427 
og 431. 



GENERALMAJOR GEORG REICHWEIN. 405 

$% Designation paa hvis adelige Sajdegaarder og dertil 
havende Ugedags Tjener, ingen undtagen, sora de Anno 
1646 ved de ny fangene Privilegier i fyrretyve Aar havt 
og imidlertid ei vseret udi andres end Adelsmaends Vaerge 
til Kj*0b eller Pant etc. og det ved rigtige Skj0der at 
bevise. Saa er derpaa min underdanigste Erklsering: at 
jeg haver en Residentz nemlig Aggersgaard med hoslig- 
gende Avlsgaard Dijsen, hvilke begge Gaarder raig af 
Hans Kongl : May : hoilovlig Ihukommelse Kong Christian 
den 4. naadigst saa som forseret ere og derhos med ade- 
lige Friheder benaadiget, hvilket ogsaa af itzige Kongl : 
May: allernaadigst confirmeret er, soin hosf0iede Copie 
af mit Skjode derpaa udviser. Om det andet kan jeg 
ikke videre svare, end at Hans Kongl: May: in Anno 
1655 mig naadigst haver nobiliteret, og formener derfor, 
at sarame Friheder sig lige saa vidt strsekker som deres, 
som haver havt dem i 40 Aar og mere, hvilket jeg dog 
altsammen henstiller til Hans Kongl: May: naadigste 
Villie og Clementz: derhos med den Romaniske General 
Mario uadaf sin Oration hos Sallustium 1 sigende: Nova 
Mihi Nobilitas. Et non possum fidei caussa imagines, 
neque triumphos,aut consulatus majorum meorum ostentare: 
at si res postulet, Hastas, Vexillum, Phaleras, aliaque 
militaria dona, preterea cicatrices adverso corpore. Hae sunt 
meae imagines Hsec Mea Nobilitas, non hasreditate 
relicta, sed que ego plurimis laboribus et periculis quaesivi. 

Ellers haver jeg til forbte tvende Gaarder tilkjobt 
og tilforhandlet mig efterf0lgende i Sognet, som skulle 
vaere Ugedagstjenere, som dog snart ikke vyrdig er at 
naevne. 

Hubred — — 1 Skipp. Rugniel og 1 Spand Sm0r. 



1 Bellum Jugurthinum, cap. 85. 



406 H. J. HUITFELDT-KAAS. 

Liberg — — 1 Skipp. Rugmel. ' t 

Quaeche — — 2 Huder. 

Rorbeche */ 2 Skipp. Rugmel. 

Olsrud — — 3 / 4 Skipp. Rugmel. 
Dette er som jeg haver her udi Sognet, hvis jeg ellers 
haver, som ikke er udi dette Sogn og ei kan regnes for 
Ugedagstjener, udviser mit Jordebog. 

G. Reichwein 1 . 

I Statholder U. F. Gyldenloves Forslag, dat. Agers- 
hus 1. Febr. 1666, tilraades bl. a. ogsaa, „at Hans Maj. 
Ministri, som Gen. Krigscommissarius Banner, Gen. Ma- 
jor Reichwein, Gen. Auditeur og deslige, som ingen Com- 
mandantskab eller saadant haver at beobagte, maatte tilhol- 
des at bo i Christiania for adskillig paakommende Forfald 

Skvld 2 . 

«> 

Omtrent ved samme Tid blev imidlertid Reichwein 
udnsevnt til Stiftsbefalingsmand i Bergen, hvorhen ban 
kom 1666 12. Marts Kl. 9; 22 Aar vare da fortebne, 
siden han i 1644 havde forladt Stedet efter 15 Aars 
Ophold i Bergens By og Stift. Kun lidt over et Aar 
levede han her, og der er derfor ikke bevaret ret mange 
Spor af hans Virksomhed i hans nye Stilling. 14. Septbr. 
1666 fik han Brev om, at Kongen havde antaget Grego- 
rius Glubas (eller Gloubo) for hans Dygtigheds Skyld til 
at bruges ved Galleierne i Bergen med en maanedlig Lon 
af 15 Rdlr. af Soetatens Midler, og Rentemester Mogens 



1 Orig. findes i N. Rigsarch., Adelens Jordeb0ger, Pakke I. F0r 
trykt tilligemed Kongeskj0det i Saml. t. d. norske Folks 
Spr. og Hist. Ill S. 370—74. — Om St0rrelsen af hans 
Jordegods 1661 kan ogsaa findes Oplysning i Meddelelser fra 
d. norske Rigsarchiv I S. 93. 

* Meddel. fra d. n. Rigsarch. I S. .350. 



GENERALMAJOR GEORG REICHWEIN. 407 

IViis fik Paalieg om at sende Reichwein Penge hertil 1 . 

— 22. Septbr. s. A. fik han Underretning om, at Anders 
Nilsen og Cort Mercker maa oppeboere Kongens Rettig- 
hed af Finne-Godset, som afgangne Selius Marselius har over- 
ladt dem. — 5. Novbr. s. A. fik han Befaling at skaffe Anders 
S0frensen (Heiberg), Sorenskriver i Sogn, Skifte- og Thing- 
bog 2 . — 18. Novbr. s. A. fik han kgl. Befaling at rette 
sig efter den til Ulr. Fr. Gyldenlove 17. Novbr. ud- 
gangne Ordre om de Hollandske Skibe i Bergen under 
Henrik Achirons Commando 8 . — Den sidstnsevnte fik 12. 
Janr. 1667 Befaling til at overlade Gouverneuren Gene- 
ralmajor Reichwein saa meget Krudt fra Skibene, som 
han inaatte begjaere til Bergens Bys Slots Defension 4 . 

— 6. Februar 1667 fik R. og de andre r Lensmaend" 
Kongebrev om at forkynde Forbud paa Sofolket, og 7. 
Marts s. A. fik han og Bispen i Bergen Brev, at Hr. 
Hans Blix skal have Mangers Kald og Peder Hansen 
det f0rste ledige Kald i Bergenhus Anit 5 . — I Stathol- 
derskabsarchivet i N. Rigsarch. findes et egenhaBndigt 
Brev til Statholder U. F. Gyldenlove fra G. Reichwein. 
dat. Bergenhus 26. Febr. 1667, foranlediget ved forst- 
naevntes Skrivelse af 15. Febr., i hvilket R. gj*0r Rede for Ti- 
endeydelsen i Bergenhus Stift, Krudts Modtagelse fra 
K. Maits. Skibe og fra Hollsenderne, for de Skotske Fan- 
ger fra en Kaper, der med deres egen Villie ere anbragte 
paa Kongens Skibe, for Proviantskattens Erlreggelse, Ud- 



1 N. Tegn. XI fol. 3TG a og Sjaell. Tegn. XXXVII fol. 591. 

2 N. Tegn. XI fol. 341 b— 42 a (Afskr. i N. Bigsarch.). 

3 N. Tegn. XI 343 f. Han kaldes ogsaa Hacro ellrr Hacron. 
Garde, Efterretn. om den dan. og norske S0magt I S. l(i. r > 
nsevner Henrik Hacro som Eqvipagemester 1C07. 

4 Ibid. XI fol. 347 b— 48 a. 

8 Sjtellandske Tegn. XXXVIII fol. 23. N. Tegn. XI fol. 353 f. 



408 



H. J. HUITFELDT-KAAS. 



skrivningen til Hser og Flaade, Lonning og Proviant, Fo- 
retagender tils0s etc. 1 . — I April s. A. omtales det, at 
R. har ladet befale, at Kirketienden i Stiftet skal betales 
med Penge (og ikke i Korn) til Magaziners Forn0den- 
hed*. 

Dette er sidste Gang, hans Virksomhed er fundet 
omtalt; en Maanedstid senere afgik han ved Doden. Saa- 
vel Mich. Hofnagel som Conrector Edv. Edvardsen nrcvne 
15. Mai som hans Dadsdag og 24. eller 25. Mai som Be- 
gravelsesdagen 3 . Han d0de Kl. 10 om Aftenen og bier 
24. (eller 25.) Mai Kl. 10 Aften indsat i Domkirken 
„raed stor Proces". 16 Studenter bare hver 2 brsendende 
Voxlys foran Liget og 12 bagefter ligeledes 2 hver, og 
de fornemste Borgere bare ham. Senere blev hans Lig 
af S0nnen (o: Capitain Georg Reichwein) fort til Chri- 
stiania 4 og nedsat i Trefoldighedskirken, hvor hans tidli- 
gere Hustru Karen Lucht var begraven. J£irken brsendte, 
som bekjendt, i Aaret 1686, og da Tomten i 1860-Aarene 
ryddedes for Opf0relsen af Johanneskirken, fandtes den 
noget beskadigede Indskriftplade fra hans Kiste og over- 
droges senere til Rigsarchivet. Incriptionen lyder saa- 
ledes : 



1 Brevet er forseglet med Ringsignet, indeholdende det adelige 
Reichweinske Vaaben med Fanerne paa Hjelmen. 

2 N. Rigsarch., Stath. Suppl. Prot. 1662—69 No. 1267. 

3 Ligesom formodentlig ogsaa ved hans Ankomstdag maa her 
vsere regnet efter ny Stil, thi Lagmanden Hans Hansen (se- 
nere Lilienskiold) angiver i et Brev af 7. Mai (gl. Stil), at han 
d0de af Slag sidstleden S0ndag (o : 5. Mai gl. St.) efter at 
vsere bleven syg 8 Dage forud. 

4 Norske Magasin ved N. Nicolaysen, II S. 227 og 534. Det 
er her Edv. Edvardsen giver de ovenomtalte Oplysninger om 
hans Ungdom. 



GENERALMAJOR GEORG REICHWElN. 409 

D. 0. M. A. 

Her huiler Mandom self den store Martis Son 
Med Georg Reichweins Nafn af sedel Sleet oc Ki0n 
Huis Dyd oc Tapperhed ham giorde her saa stor 
At han af Konge-Mact til General Major 
I Norge blef ophoyt ia oc til Gubernor 
[For BJergen By oc Slot den JEre Troskab b0r 
Til Cassel var hand fod oc Lifvet ftfrst raon se 
Der mand skref tusind Aar fern hundred niti tre 
[Hans i]dzig Kieriste Fru Inger Rytter schion 
[Fik] hand i Ectestand af adlig Blod oc Kion 
Oc hende med stor Lyst i Ecteseng mon see 
[D]er mand sk(r)ef tusind Aar sex hundred femti tre 
[Tilsanimjen lefde de i tretten samfuld Aar 
[Sex(?) D0]ttre midlertid oc tuende S0nner faar 

[Nu] er han va[nd]red hort til Grafvens m0rke Steder 
[Ha]ns D0cl vor Berg[en Sta]d med Such oc Vee 

[begjrseder 1 . 

Det var et langvarigt og for det nye Faedreland 
rigt og gavnligt Krigerliv, som her fandt sin Afslutning. 
Forst gjennem en god boglig Leerdom og senere gjennem 
praktisk Op0velse under den f0rste Trediedel af Tredive- 
aarskrigen havde Georg Reichwein, allerede dengang han 
f0rst kom til Norge, ikke lidet forud for de allerfleste 
Officierer i den netop oprettede Norske Haer, og hans 
Evner og Indsigter bleve snart tagne i Brug, navnlig 
synes Statholder Hannibal Sehested at have havt et aa- 
bent 0ie for hans Dygtighed og derfor stadig at have 
benyttet ham til at afgive Erklseringer i militaire Anlig- 
gender og til at udkaste Planer for Landets Forsvar, 
hvilke ogsaa bleve fulgte; hans ovenfor omtalte, forst for 



1 Personalhist. Tidsskr. 1 R. I S. 254. 
Hist. Tidrakr. 3 R. V. 27 



410 



H. J. HU1TFELDT-KAAS. 



nylig naermere unders0gte Copibog afgiver her et meget 
vserdifuldt Materiale og viser, at han i den f0rste Men- 
neskealder af den staaende Hsers Historie i Norge spiller 
en meget vigtig Rolle, ja at han til enkelte Tider har 
vaeret den ledende baade med Hensyn til Armeens Orga- 
nisation og GraBndsernes Defension. Hans militaire Dis- 
positioner vise et hurtigt og klart Blik, for hvad der i 
0ieblikket tiltraengtes, og et sjeldent Kjendskab til Lan- 
dets Topografi og Beskaffenhed, navnlig i Graendsetrak- 
terne. 

Fra sin Studietid havde G. Reichwein beholdt en vis 
videnskabelig Interesse; af hans Antegnelse i Paul Thra- 
nes Stambog (ovenfor S. 340) sees, at han vistnok for- 
stod at gj0re en astronomisk Tidsberegning, ligesom der 
oftere er givet Pr0ver paa hans Fserdighed i at skrive 
Latin og flere nyere Sprog. Ogsaa for Botanik nzerede 
han megen Interesse; E. Pontoppidan i sin Norges na- 
turlige Historie I S. 205 kalder ham „den in Botanicis 
sserdeles curieuse Hr. Oberste Reichwein- og meddeler 
der og S. 201 Uddrag af et Brev, som R. har skrevet 
fra Christiania 24. August 1661 paa Tydsk til den be- 
kjendte Laege Dr. Simon Pauli, og hvilket i Latinsk 
Oversaettelse „in gratiam exterorum" er aftrykt i Thoma 
Bartholini Acta medica & philosophica Hafniensia Tom. 
II p. 127 s. R. meddeler i sit Brev Oplysning om den 
giftige Selsnsepe og Storgrsesset (Benbnek), der foraar- 
sager Benskjorhed hos Kreaturene, hvorimod skal an- 
vendes som Middel knusto Ben af et Dyr, der er dodt 
af denne Sygdom. Kantsler Joh. Fr. Marschalck retter 
dog senere (i 1670-Aarene) i Brex til Dr. Simon Pauli 
sal. Generalmajor Reichweins Angivelse derhen, at de til 
Lsegemiddel brugte Ben ikke just behove at hidr0re fra 
et af Benskjorhed dodt Dyr. (Ibid. p. 232). Reichwein 



GENERALMAJOR GEORG REICHWEIN. 411 

oplyser selv i sit ovennsevnte Brev, at han i sin Ungdom 
ivrig dyrkede Botaniken og stod i Bekjendtskabsforhold 
til en Maengde Laeger, og at det er Laesning i Simon 
Pauli Herbarium, der har foranlediget ham til at give 
Tiam Meddelelse om de naevnte Norske Planter, hvoraf 
han senere lover ham Tegninger eller muligens levende 
Exemplarer. Simon Pauli kalder R. en anden Dioskorides 
(Naturforsker og Lsege fra Lilleasien i det f0rste Aar- 
hundrede efter Christus) og mener. at han kunde blevet 
-en ligesaa dygtig Mediciner som han var Kriger. R. om- 
taler ogsaa, at Botaniken endnu paa hans gamle Dage 
•er ham en Kilde til Forn0ielse og Recreation, og at han 
har underholdt sig derom med Kantsler Jens Bjelke, der 
gav Storgrsesset Navnet gramen ossifragum, 

Til R.s Charakteristik har C. Deichman 1 bevaret 
«en Anekdot, hvori Begivenheden maa tsenkes at vsere fore- 
rgaaet i Tiden 1664—65, da Gyldenl0ve f0rste Gang var 
opsendt til Norge. Deichman beretter f0rst om Parti- 
gjaengere og Duellanter fra Gyldenl0vefeidens Tid, navnlig 
Polckersahm og Systerfleth, og fortssetter herpaa saaledes : 
Disse Tiders militairiske Vassen og Opforsel gjorde de 
^este Samkvemme ubehagelige ; thi det gik sjelden af 
jiden brouillerie, isaer da der blev altid drukket et stserkt 
<rlas Vin. Gyldenl0ve, som selv var en martialsk Herre, 
Tar ingen Hader af denne Levemaade. Den, som ikke 
(var) de andre voxen, maatte gjerne blive fra disse Com- 
pagnier, isser naar nogen vilde distinguere sig enten ved 
Klaededragt eller paa anden Maade, paafandtes adskillige 
Inventioner, enten med at kaste sig i Graverne, Peruque 
og Klaeder paa Ilden etc. (vide Ostersons Glossar. sub 
voce: Feilemarket p. 267). Generalmajor Reichvin, 



1 Univ. Bibls. Mscr. Saml, No. 396 in fol. S. 226. 

27* 



412 



H. J. HDITFELDT-KAAS. 



som brugte Moustache, hvilken Gyldenteve vilde gjerne* 
skille ham ved, fandt altsaa paa, at alle skulde lade sig: 
barbere; da det kom til Reichwein, satte han sig ned r 
men trak f0rst Kaarden ud og heldte sig paa, sigende 
til Feldtskjaeren : Begynd kun og rag mit Skjseg, men 
dersom du r0rer et Haar af disse — pegende paa sine 
Knebelbarter — saa skal denne — nemlig Kaarden — 
sidde i dig. Barberen forrettede det skjaelvende, og torde 
ikke fuldf0re den ham givne Ordre, ei heller blev der 
talt mere om, thi denne Mand var ikke at sp0ge med. 
Beretningen synes at staa i god Sammenhseng med Gyl- 
denl0ves ovenfor (S.390) omtalte Skildring af Reichwein med 
sin 7 ,Muskovitiske Bart og sin barske Mine". 

Af Generalmajor G. Reichwein existerer et Portrait 
hos hans Efterslaegt af Familien Gr0nvold i Bergen, hvor 
det fandtes paa den historiske Udstilling i 1898 (Katalog 
S. 8); skj0nt saare ilde medtaget, kunde hans Udseende- 
dog sees at svare til Gyldenl0ves Beskrivelse. 

Georg Reichwein overlevedes af sin tredie Hustru r 
Inger Rytter, med hvem han var bleven gift i 60-Aars 
Alderen 1653; hun var en Datter af Oluf Christophersen 
Rytter til 0stby og Brandsthorp i Skjeberg, der endna 
levede 1664, og hans Frue Marine Mogensdatter (Rosen- 
svserd) 1 og var selvf0lgelig meget yngre end Reichwein, 
sandsynligvis f0dt omkring 1630 eller lidt for; de fik i 
sit J3gteskab 2 S0nner og mindst 6 D0tre. 

Til at forrette Skifte efter „Hans Excellence Hr. 
Generalmajor velb." Georg Reichwein mellem hans EnkeFru 
Inger Rytter paa den ene Side og „edle og mandhafte* 
Capitain Georg Reichwein og hans umyndige S0skende 



Ikke, som det ogsaa har vgeret sagt, af dennes Broder Peder 
Christophersen Rytter til Fosser og Elisabeth Olufsdatter Teiste. 



GENERALMAJOR OEORG REICH WEIN. 



413 



^hendes egne Born) paa den anden Side havde elter 
Capitain R.s Ansogning Oberst Hans Jacob Schiort i 
Statholderens Fravaerelse 5. Octbr. 1667 paalagt Lag- 
manden over Hedemarken og Oplandene Jens Bang og 
Fogden i Gudbrandsdalen Frederik Davidsen at mode 
paa Ager Gaard i Vang 17. og 18. Januar 1668, som 
var den af alle aftalte Tid ; paa Fru Inger Ry iters Vegne 
skulde to af hende begjaerede Msend vsere tilstede, lige- 
som Foged Beril Jensen og Sorenskriver Christen Peder- 
sen med 6 Lagrettesmamd paa deres Bestillings Vegne 
modte til naevnte Tid og Sted, men da hverken Fruen 
-eller hendes Commissarier indfandt sig eller sendte Bud 
om Forfald, maatte de andre igjen reise fra hverandre 
efter at have kjendt Capitain G. Reichwein fri og und- 
skyldt, om nogen Ulykke ved Ildebrand eller Tyvehaand 
senere maatte indtneffe 1 . 26. Mai 1668 blev Skiftecon- 
tract og Forening oprettet og underskrevet paa Ager af 
Fru Inger Rytter, Capitain Jorgen Reichwein, Anders 
Bildt tilNes, Oberstlieutenant Knud v. Hadelen, Jens Bang, 
Lagmand i Oplandene, og Frederik Davidsen, Foged i Gud- 
brandsdalen, som Skilteforvaltere, men Forretningen er ikke 
indfort i Distriktets Skifteprotokol, da den altsaa forret- 
tedes af Commissarier, og kjendes kunaf senere Oratale 
under de langvarige Arvestridigheder mellem Fru Inger 
og hendes Born, tildels vistnok foranledigede ved hendes 
andet Giftermaal, der ikke kunde vaere dem behageligt. 

Fru Inger Rytter var, da hun blev Enke, endnu 
ikke 40 Aar gammel, og da hun var velstaacnde, fik hun 
snart Friere; en Officier af gammel dansk Adel, velbyr- 
dige Major Knud Jorgensen Urne, mente saaledes alle- 
rede at have faaet hendes Lofte, hvilket hun imidlertid 



1 N. Rigsarch., Hedemarkens SkifteproJ;. (Retsprot. No. 031) fol. 126. 



414 H. J. HUITFELDT-KAAS. 

benegtede,idet hun omHosten 1668 androg for Statholderen r 
at Knud Urne havde ladet hende overlevere en Stevning ved 
to Cavalliers, foregivende at vaere offentlig forlovet med 
hende; uagtet han heri gj0r hende Uret, har hun svaret r 
at naar han stiller Caution for Omkostningerne, skal huD 
svare ham ved Lov og Ret. Da det ikke angaar nogens 
jEre, hvilket ageres til Overhofretten uden anden Proce- 
dure ved Underretten, begjserer hun, at han ikke maa 
erholde nogen Overhofretsstevning. Statholderen resol- 
verer imidlertid 4. Novbr. 1668, at Sagen kan forhandles 
efter alraindelig Landslov og Ret 1 . Sagens senere Gang 
er for Tiden ikke kjendt. — Imidlertid havde vistnok Fru 
Inger Rytter faaet en ny Frier, der har behaget hende 
mere end den h0ibyrdige Danske Adelsmand, uagtet han 
med Hensyn til F0dsel stod langt under denne; i Virke- 
ligheden var et Giftermaal med ham en betydelig Mesalliance 
for Georg Reichweins Enke. Det var en Prestes0n fra 
Fyen Nicolaus Lauritss0n Helvaderus, der blev den ud- 
valgte; Faderen Laurits Nilss0n H., en S0n af den be- 
kjendte Forfatter Nicolaus Helvaderus, dode 1677 som 
Sogneprest til Nicolai Kirke i Svendborg og Jubellaerer. 
S0nnen Nicolaus var formentlig af Faderens f0rste J3gte- 
skab med Bodild Nilsdatter og f0dt i Begyndelsen af 1630- 
Aarene, da han blev Student ved Kjobenhavns Univer- 
sitet 26. April 1651 *. Hans senere Dddannelse er for 
Tiden ikke kjendt; kun maa det ansees givet, at han har 
vaeret en stor Ynder af Musik og tillige uddannet i denne 
Kunst, da han ved sin D0d efterlod en betydelig Samling 
musikalske Instruraenter, saavel som et efter Tidens Lei- 



1 N. Rigsarch. t Statholderskabets Suppl. Extr. Prot. 1602—69 
(No. 139, 1608). Jfr. Dan. Magazin 5 R. Ill S. 263. 

2 Wiberg, Dansk Prtestehist. Ill S. 233. Treschows Jubellserere 
S. 301. Kbhvns. Univ. Matr. I S. 228. 



GENERALMAJOR GEORG REICHWEIN. 



415 



lighed ikke ganske ubetydeligt Bibliothek, der dog muli- 
gens snarest kan vasre samlet af G. Reichwein. 12. Juli 
1662 blev han udnsevnt til Veimester nordenfjelds og fik 
17. s. M. kgl. Anbefalingsskrivelse som Generalveimester 
til Amtmsend, Fogder, Sorenskrivere og Lensrasend. 20. 
April 1667 fik Statholder U. F. Gyldenl0ve Befaling at lade 
udferdige Bestalling for ham paa Veimesters Bestilling s0n- 
denfjelds 1 . 1668 eller senest 69 synes han at vsere ble- 
ven gift med Fru Tnger Rytter, og maa formentlig ved 
denne Tid vsere bleven Capitain i Smaalenske Regiment, 
ligesom han ogsaa opnaaede Stillingen eller Titelen som 
Generaladjutant, hvormed han benaevnes, da han ved 
Skj0de af 1. Mai 1670 solgte G. Reich weins tidligere Eien- 
dom Ager med underliggende Disen i Vang Sogn til 
Oberstlieutenant til Hest velb. Matthias Diderich v. der 
Rech 2 , der 1. August s. A. erholdt kgl. Confirmation 
paa de G. Reichwein 2. Aug. 1647 og 30. Aug. 1648 
meddelte kgl. Bevillinger paa nrevnte Gaarde 3 . Formo- 
dentlig siden Generalraajor Reichwein reiste til Bergen i 
1666, var hans Gaard og Gods bleven bestyret af en 



1 N. Registre XI fol. 553—56. N. Tegn. XI fol. 362 f. (Afskr. 
i N. Rigsarch.). 

2 N. Rigsarch. Hedemarkens Skiftepr. for 1712 (Retspr. 634) 
fol. 393. 

3 Med M. D. v. d. Reckes Enke Anna Maria v. Gersdorff kom 
Gaardene til Hannibal Friherre af Degenfeld, Edler og JBan- 
nier-Herre af Dyrnaw, H0ylybach og Nyhuusen (D. Biogr. Lex. 
IY S. 228 f.), der 4. Febr. 1678 solgte dem til Oberst til Hest 
Jacob Bulow og Hustru Anna Catharina Thrane (f 1712), ef- 
ter hvem S0steren Elisabeth Thranes Mand, Justitsraad Gjord 
Andersen (Biogr. Lex. I S. 227) 20. Decbr. 1712 solgte dem 
til Oberst J0rgen Otto Brockenhuus og Hustru Barthe Mag- 
dalena Brockenhuus. (Hedemarkens Fogedregnsk. 1713, Be- 
viser, i N. Rigsarch). 



416 



H. J. HUITFELDT-KAAS. 



Mand ved Navn Thomas Pedersen, som havde gjort Fm 
Inger Rytters anden Mand Regnskab derfor, men i 1672 
beklager sig for Statholderen over, at han ikke kan faa 
det for ham udstedte Cautionsbrev tilbage, hvilket dog 
pan Statholderens Begjsering ora Forklaring af Forholdet 
bliver ham lovet, naar han betaler, hvad der staar til 
Rest paa deres Mellemvserende. Thomas Pedersen mener 
at have Modfordringer og beder Sagen afgjort ved Gjse- 
steret, da han i 1670 laa 5 Uger i By en for at faa Sa- 
gen klaret. Statholderskabet anbefaler mindeligt Forlig; 
i modsat Fald henvises til Lov og Ret 1 . 

17. Octbr. 1671 blev Generaladjutant Nicolaus Helva- 
derus, formentlig gjennem de Forbindelser, han ved sit 
-<Egteskab havde erhvervet, optagen i Adelstanden under 
Navnet Silberstein. Vaabenet er beskrevet i Lexicon 
over adelige Familier etc. II S. 207, men naar han der 
kaldes Nicolaus Liuder Helvaderus, maa her vel finde en 
Feilskrift Sted for Lauritss0n. 

Efter Salget af Ager og Disen kjobte N. Hel- 
vaderus 8. Marts 1672 af Jeremias B0yesen Gaarden 
Kobbervigen ved Str0ms0 med en Del underliggende 
Gods. I dette og det f0lgende Aar begjaere en hel Del af 
Jeremias B0yesens Creditorer Arrest paa de Penge, 
der tilkomme denne hos Silberstein, hvorpaa Stathol- 
deren tildels gaar ind og tildels forlanger Legitimation 
ved Dom 3 . 



1 N. Kigsarch., Statholderskabets Suppl. Prot. 1671 — 82 No. 2«8. 
Angaaende Reichweins Landbonde Olc Disen, som ban 1GG;> 
havde maattet staevne for forskjellige „Mishandlinger u med 
Gaarden, se Retsprot. No. 587 fol. 27 i N. Rigsarch. 

■ N. Rigsarch., Statholdersk. Suppl. Prot. 1071—82 No. 229, 237, 
437, 440, f)07, 521, 019, 680. 802, 904. 



GENERALMAJOR GEORG REICHWEIN. 



417 



3. Juli 1676 andrager N. Silberstein for Stathol- 
deren, at en Person ved Navn Holger Jensen, som har 
vseret hans Borns Praeceptor, er bortr0mt af Tjenesten 
med en stor Del Penge. Han havde citeret ham for 
Consistoriet til Strafs Lidelse, men da han endnu ikke 
havde bekommet sine Testimonia fra Academiet, er Sagen 
remitteret til verdslig Ret. Han begjserer derfor Befaling 
til 0vrigheden at tilholde ham at stille Caution eller selv 
vaere Borgen til Sagens Uddrag. Magistraten paalsegges 
5. Juli at vsere Silberstein behjaelpelig efter Loven. I 1676 
staar Silberstein i forsteKlasse blandt Yderne af Krigsstyr 1 . 
Som det synes, d0de Generaladjutant Silberstein i 
Begyndelsen af Aaret 1678 uden at efterlade B0rn, saa 
hans nyerhvervede Navn og Adelskab altsaa gik i Graven 
med ham. — Som Enke ans0gte Fru Inger Rytter i Mai 
1678 Statholderskabet om Arrest paa Oberst Gersdorffs 
Formue, l0st og fast, da hun har betroet ham en Del af 
sine umyndige B0rns Penge paa Rente, og han desuden 
er Cautionist for andre (Oberst M. D. v. der Rech), saa 
han ikke kan skille sig derved, for disse Bornepenge ere 
betalte; det forlyder nemlig, at han er reist af Landet. 
De committerede i Statholderskabet begjsere 31. Mai 
hendes Erkhering, om hun anser Obersten insufficient at 
svare til hendes Praetensioner 2 . 

Fru Inger Rytters Enkestand blev temmelig urolig, 
idet for det f0rste et meget langvarigt Skifte efter hendes 
anden Mand optog de naermeste 8 Aar efter hans Dod 
og f0rte til adskillig Uenighed med Bornene, der delvis 
endte med Processer; dernsest begyndte samtidig en 
meget ubehagelig Sag mellem Datteren Inger Reichwein 



1 Stath. Suppl. Prot. 1671—82 No. 1694. N. Saml. 8. II S. 472. 
* Stath. Suppl. Prot. 1671—82 No. 1999. 



418 



H. J. HU1TFELDT-KAAS. 



og hendes Mand, Capitain L. B. Silbernagel, hvori Mo- 
deren i alle Fald tildels blev inddragen; foretebig skal 
her gjores Rede for Skiftets indviklede Gang *. Den vidt- 
loftige Registering foretoges paa Arvetomten Kobber- 
vigen 25. Septbr. 1678. F0rst anvistes en Jordebog un- 
der den sal. Mands Haand over det til Odel indkj0bte 
Jordegods nemlig: 
Agers Hered : Huseby skylder med Bygsel — Tunge 2 l / 4 

Skippd. — Hellerud m. B. — Tunge 5 Lispd. — 

Ljabro m. B. — T. 2 x / 2 Lispd. 
Folloug Fogderi: Holm uden B. — Tunge V2 Skippd. 

— Messio m. B. — T. 1 / 2 Skippd. — Annoldtz 
Slotte, 0de Engeplads — Salt 18 Lispd. 

Horum: Solberg u. B. — Salt 15 Lispd. 

B,0gen Sogn: Breraserud 111. B. — Salt 1 / i Skppd. 

0vre Romeriges Fogderi, Nes Sogn: Tatterud m. B. — 

Tunge 15 Lispd. 
Thotens Fogderi: Hammerstad m. B. — Tunge 4 Skppd. 

— Siufuersin m. B. — Tunge 1 Skippd. 
Vardals Prestegjseld : Dal m. B. — Huder l 1 ^ 
Valders Prestegjseld : Berger m. B. — Skind 9. 

Hedeniarkens Fogderi. 
Vang Sogn: Store Hubr0d m. B. — Tunge 1 Skippd. 

Sra0r 1 Spand. 
Stange Sogn: Ousby u. B. — Huder 1. — Schorum m. 

B. — Huder 1. 
Ringsager Sogn: 0de Moed m. B. — Huder 1. 
Loiten Sogn: Hestevold m. B. — Huder 1. — Hofuind 

m. B. — Huder 3. 



1 Det findes indf0rt i Jarlsbergs Grevskabs Skifteprot. for 1679 
—86 (Retsprot. No. 1437 i N. Rigsarchiv) fol. 221—67. Der 
er aabent Rum for Intimationen, saa Dagen for dets endelige 
Afslutning og Ind&rsel, formentlig i April 1686, ikke kan sees. 



GENERAUMAJOR GEORG REICH WEIN. 



419 



Gudbrandsdalens Fogderi, Faaberg Sogn : Ketteleie m. B. 

— Huder 1. 
0sterdalens Fogderi, Tryssel Annex: Lunde m. B. — 

Huder 1. — Eltousz m. B. — Huder 1. Maar- 

skind 1 I 4l . — S0rby m. B. — Huder 1. Skind 4. — 

Sorby m. B. — Skind 10. — Et andet S0rby — 

Huder 1. 
Summa: Tunge 12 Skippund 15 Lispund k 100 Rdlr. = 

1275 Rdlr. — Salt 2 Skppd. 3 Lpd. k 80 Rdlr. 

= 172 Rdlr. — Huder 15. Skind 5. k 50 Rdlr. = 

770 Rdlr. 3 JC 8 p. — Maarskind \U 10 Rdlr. 
I Grevskabet Tonsberg, kjobt af Mons*" Jeremias B0yeszen 
for 4000 Rdlr. : Kobbervigen m. B. Salt 15 Lpd. med under- 
liggende Heinsrud m. B. — Mel 1 Skpd. — Norby m. B. 
Salt 1 Skpd. — Nedre Knive m. B. Salt l 1 /* Skpd. — 
Koller 0degaard m. B. Salt 15 Lpd. 
Desuden i samme Grevskab: Nordre Fjeld ra. B. Tunge 
1 Skpd. — : Lindom m. en Andel B. Salt 12 Lpd., Tunge 
24 Bis^r. 

Jordegodsets Beteb i Penge ansaettes til c. 6469 Rdlr. 

Boets L0s0re: 2 Heste, 5 Kj0r, 18 voxne Faar; 
Solv (2 Kander, 2 puklede Bsegere, 6 Skeer, 1 Salserchen, 
1 Valbirkskande, beslagen med 40 Lod S0lv), Kobber r 
Tin, Messing, Jernboskab (deribl. 8 Kakelovne), Gevaer 
(15 Musqvetter, 1 Snaplaas B0rse, 5 Fyrlaasb0sser, en 
Polsk Musqvet, 1 Slagsvserd, 6 gl. Soldaterkaarder, 3 
Bardisaner, 5 Korsgevaer), Trseboskab (deribl. Skabe med 
Bildhuggerarbeide), Sengklaeder, Sal. Silberstens ifarne 
Gangklaeder (deribl. en r0d Skarlagens Kjol, underforet 
med gul Taft, skrammereret med brede Guldkniplinger 
og med Guldtraadknapper, 50 Rdlr., et Par sorte Silke- 
grofgr0ns Boxer, underforet med Olmerdug, 3 Rdlr.), til- 
sammen c. 673 Rd. (deri. ogsaa et Hus i Holniestrand, 



420 



H. J. HUITFELDT-KAAS. 



160 Rdr.). De ovrige Gangklaeder havde Fruen leveret 
sin S0n Monsr. Hans Hen rich Reich wein, da han reiste 
til ,.Nordlandene tt at paafordre Gjeeld. — 6 Obligationer 
fra forskjellige, tilsammen paa 2842 Rdr. Derhos velb. 
Anders Bildts paa 3000 Rdr. og sal. velb. Oberst Reches 
paa 2000 Rdr., for hvilke Oberst Gersdorff stod som Cau- 
tionist ; disse havde Monsr. Hans Henrich Reichwein raed 
sig til Stavanger for at indkraeve, hvorora Fru Inger R. 
lovede naermere Besked ved hans Hjemkomst. — Monsr. 
Nils Povelsen (Fuldmsegtig for Silbersteins Arvinger) 
frenilagde en Lodseddel, dat. Svendborg 26. Juni 1677, 
paa sal. Silbersteins Arv paa Skiftet efter Faderen, sal. 
Hr. Laurits Nilsen Helvaderus, fordum Sogneprest til 
Nicolai Sogn i Svendborg, til Bel0b af c. 107 Sletdlr. 
(c. 71 Rdr.). 

28. April 1679 comparerede atter efter Fru Inger 
Rytters Vedtagelse paa Kobbervigen Skriver og Lagrette 
i Naervaer af Amtsforvalteren Sr. Claus Royem, li0ia?dle 
og velbaarne Ove Lange til Falkensten, Amtmand over 
Eger Amt, som Fru Inger R.s Lagrarge efter Stathol- 
derens Bevilling, Fruens S0nner, velbaarne Hans Henrich 
og Frederich Christian Reichwein samt Silbersteins Ar- 
vingers Fuldmaegtig Monsr. Nils Povelsen. Fru Inger 
Rytter redegjorde nu yderligere for Boets Pengemidler, 
hvorefter den hele Masse udgjorde c. 15954 Rd. Heri 
indestod endnu Bornenes Arv efter Faderen og to af- 
d0de Sostre, Gertrud Cathrine og Sophia Amalia Reich- 
wein 1 ; liver af de 2 Br0dre Hans Henrich og Frederich B. 
tilkom c. 2418 Rd. og hver af S0strene ? velb. Jomfru Maria 
MagdalenaR., velb. Inger R., gift for 2 Aar siden m. Capitain 
Lorentz Baltazar Silbernagell, vb. Jomfr. Georg Elisabeth 



1 Renter siges at beregnes fra 2f>. Februar 1072. 



GENERALMAJOR GEORG REICHWEIN. 



421 



R., v. Jfr. Christiana R., v. Jfr. Sophia Amalia R. 1 c 
1209 Rdr. Fruens Stifson, Major Georg Reichweiiu 
fordrede efter en Overhofretsdom af 1. Marts 1678 med 
Renter og Omkostninger c. 52572 Rd. Bornenes hele Til- 
godehavende var c. 11470 Rd. For Gjaeld, der hvilede 
paa Boet, fremlagdes Obligationer paa over 4000 Rd. r 
deriblandt Sal. Silbersteins paa 2000 Rdr. til Admiral 
Christian Bjelke, 1500 med Pant i Kobbervigen og 500 med 
Pant i Hammerstad og store Hubrod. Derpaa opsattes 
Skiftet til 16. Juni 1679, da man atter modtes paa Kob- 
bervigen. 

Som Stotte for den af Fru Inger Rytter paastaaede 
Morgengave paa 1000 Rd. med Udlaeg i Boets bedste 

9 

Mobilier fremlagdes en Missive fra Anders Bildt til Nes r 
dat. 3. Juni 1679, der clog ikke fandtes at danne til- 
straekkeligt Bevis, da Fordringen ikke var omtalt i Com- 
missariernes Forretning (af 1668). Ogsaa nu fremkom 
Krav paa Boet paa over 200 Rdlr., men Gjaeldens St0r- 
relse kunde ikke endelig bestemmes, da flere Poster be- 
stredes. Til at registrere den afdodes B0ger havde Fru 
Inger endnu ikke kunnet finde nogen skikket Person, og 
da Amtmand Ove Lange ikke havde indfundet sig, kunde 
man ikke udrette videre. Monsr. Nils Povelsen begjaerede 
det passerede beskrevet, som tilstodes. 

Anno 1682, 11. og 12. December, skulde der efter 
Fru Inger Rytters Anmodning vaeret Skiftesamling paa 
Kobbervigen for at gj0re Udlaeg til Creditorerne efter 
sal. Generaladjutant Silberstein i Henhold til Registre- 
ringen af 1678, men da ingen m0dte paa hans Arvingers 
Vegne, kunde intet foretages for 13. Decbr., da deres 
Fuldmsegtig Nils Povelsen indfandt sig. Arvingerne vare: 



1 Senere omtales hun ikke og maa vel da vsere d0d. 



422 



H. J. HUITFELDT-KAAS. 



Hr. Hans Lauritssen, Sogneprest i Svendborg i Fyen T 
Hans Nilssen Drostrup til Skousgaard i Jylland paa bans 
Hustru Else Lauritsdatters Vegne, Peder Lauritssen 
Hellevad af Jylland, Herman Lauritssen af Fyen og Hr. 
Anders Seyerssen, Sogneprest til Dalby Neder l paa bans 
Hustru Boel Lauritsdatters Vegne. Birkeskriveren Oluf 
Pedersen Abel optog nu samme Dag Skiftet til Slutning, 
men da Creditorerne ikke havde faaet tilstrsekkelig Var- 
sel og B0gerne (44 Folianter, 41 Qvarter og 206 Octaver 
og lign.) endnu ikke vare registrerede, blev Skiftet efter 
Fruens Begjaering stillet i Bero til f0rstkomniende Marts 
Maaned. 

Derpaa folger en Fortegnelse paa 12 Sider over Bo- 
gerne (nu 28 in fol., 42 in 4to, 125 in 8vo og 49 in 16mo) 
af classisk, theologisk, juridisk og historisk Indhold, deribl. 
nogle Haandskrifter af gamle Norske Lovboger, Gron- 
landiske Beskrivelse, item Bergens Byes og Cantors gamle 
Friheder, Incendium quod Bergis Noricorum evenit, Sta- 
tua triumphalis Nicolai Trolle, B0ger af Halvard Gunnars- 
«0n, Ambrosius Rhodius, Jens Bjelke, Erasmus Laetus 
etc., tilsammen vurderede for c. 132 Rd. — Af musi- 
<5alske Instrumenter fandtes en Maengde: en stor og en 
liden Harpe, en Marinetrompet, et Clavicordium, en Luth, 
^n Guitarre, en Zither og en Violon de brazo (Bratsch), 
vurderede tilsammen for c. 1572 Rdlr. 

21. Marts 1683 var der atter M0de i Skifteretten 
paa Kobbervigen ; blandt forskjellige Fordringer paa Boet 
var ogsaa en Obligation under Nicolai Helvaderus's Haand 
til Broderen Peder Lauritsen paa c. 278V2 Rdlr., dat 
20 Septbr. 1666. Atter blev Skiftet udsat, og da Sr. 
Ole Pedersen Abel, Sorendommer og Birkeskriver, dode 



1 Wiberg, Aim. Dansk Prestehist. I S, 259. 



GENERALMAJOR GEORG REICHWEIN. 



423 



i Begyndelsen af 1684, og Generalgevaldiger Gottfried 
v. Sorgen, der var bleven gift med Fru Inger Reichwein, 
nu optraadte med Fordring paa hendes Fsedrenearv, blev 
der intet M0de paa Kobbervigen f0r 17. Novbr. 1684. 
Atter skede Opsaettelse paa Grund af Amtmand Ove 
Langes Ophold med at indbetale B0rnepenge, som han 
sad inde med. I Januar 1685 indkaldte nu Fru Inger 
Rytter sin Lagvajrge velbr. Ove Lange til at indfinde sig 
i Stervboet, og endelig fandt saa Udlodningen til Arvin- 
gerne Sted paa Kobbervigen 24. Novbr. naevnte Aar i 
Overvser af Amtsforvalteren Sr. S0fren Herculis samt 
Lensmand og Lagrette af Skouger Annex, men endnu 
savnedes Oplysning om de i Boet indestaaende Arvemid- 
ler, tilhprende Fruens Born i f0rste jEgteskab. 25. Novbr. 
fortsattes Forretningen; Fru Inger Rytter fremsatte For- 
dring paa, at en Del i Jordebogen af 1678 anfort Gods 
skulde udgaa imod Kobbervigen med underliggende Gods, 
men det af hende fremlagte Skjode af 8. Marts 1672 fra 
Jeremias Boyesen gav ingen Oplysning derom eller om 
Prisen for Kobbervigen. Skiftet opsattes derefter til 12. 
Januar 1686, da det atter foretoges paa Kobbervigen. 
Velsedle og mandh. Capitain Conrad Schl0sser, der nu er 
gift med velbr. George Elizabeth Reichwein, havde Fuld- 
magt fra velbr. Hans Henrich R. og Frederich Christian 
R., dateret Kbhvn. 26. Decbr. 1685. For velbr. Maria 
Magdalena Reichwein, som havt(!) velbr. Christopher von 
Hulshorst tilsegte, fremlagdes hans Kvittering, dat. Kob- 
bervig Sobod 7. Juni 1681 for Modtagelsen af hendes 
Arvepart. Generalgevaldiger Gottfried v. Sorgern(!) paa 
sin Frues, Inger Reichweins, Vegne krsevede hendes Part 
og et Skrin med en Del Boskab, som henstod hos hen- 
des Moder, hvorom denne nu som f0r erklserede sig uvi- 
dende. — Forretningen fortsattes 13. og 14. Janr. 1686, 



424 h. J. HUITFELDT-KAAS. 

da Registreringen og Jordebogen blev gjennemgaaet paa- 
nyt og en Del Forandringer foretagne i Vurderingen, 
saaledes angaaende Solberg i R0gen Sogn; Hofvin i 
L0iten Sogn, der kun var Pantegods og siden gjentest; 
Kietteleie i Gudbrandsdalen, der ved sal. velbr. Oluf 
Rytters Gavebrev af 20. Marts 1656 var givet i Fadder- 
gave til sal. Jfr. Maria Magdalena Reichwein og efter hendes 
D0d atter givet til Jfr. Gertrud Cathrine R. 1 , som og 
er afgaaet ved Doden; Lindom i Skougbygd, som ei 
havde kunnet hjemles. Fra den tidligere opf0rte Sum for det 
f0rst anf0rte Jordegods afgik nu 271 Rd., saa at den 
hele Sum kun udgjorde c. 1921 Rd., men Summen for Kob- 
bervigen med de dertil h0rende Gaarde som f0r 4000 Rd. 
— Alt i alt beregnedes Boets Masse til c. 20676 Rd. 
De prioriterede Fordringer udgjorde tilsammeu c. 14171 1 /* 
Rdlr. — Alt hvad der blev tilovers var da c. 149672 Rdlr. r 
hvoraf Inger Rytter skulde have den ene Halvpart (c. 
748 Rd.) og N. Silbersteins Arvinger den anden. 

Flere Aar f0r Afslutningen paa Skiftet efter sin 
anden Mand havde Fru Inger Rytter udbetalt Faedrene- 
arven til de fleste af B0rnene. Saaledes meddeler Son- 
nen Friderich Christian R. hende Afkald, dat. Thosegaard 
20. Novbr. 1681. I Forbindelse hermed staar utvivlsomt 
Fru Ingers sainme Dag fra Frederiksstad daterede Pant- 
ssettelse af Gaarden Gretnes af aarlig Skyld 3 Skpd. 
Bygmel med Bygsel, Grundleien af et Hus ved Sande- 
sund paa sammes Grund samt 0degaarden Sundlokken 
af aarlig Skyld 1 Hud med Bygsel, begge i Borge Sogn, 



1 Navnene ere uden Tvivl feilskrevne; i Henhold til flere andre 
Opgivender skal her formentlig staa: Gertrud Catharine R. og 
Sophia Amalia R. 



GENERALMAJOR GEORG REICBWEIN. 



425 



til hendes S0ster, velb. Fru Anne Rytter, sal. Hans 
Bjelkes, for 400 Rdlr. Pantet skal staa uindl0st i 9 Aar 
og i alle FaJd i Fru Amies og eh af hendes D0tres 
Levetid, ligesom Fru Anne og hendes B0rn skulle vaere 
naermest til at kjobe Godset, om Fru Inger vil sselge 
samme, da de, som hun, ere odelsbaarne dertil. Fru 
Inger har forseglet med et Ringsignet, der aabenbart 
har vaeret brugt af hendes anden Mand, f0r han blev 
adlet; det viser en sraal Tverbjelke, hvorunder en Kugle 
eller anden rund Gjenstand, paa Hjelmen 2 Veselhorn, 
ved Siden af hvilke Bogstaverne N. H. — 21. Januar 
1691 erklaerer Jomfru Vibeke Bjelke fra Christiania, at 
hendes Moders0ster, Fru Inger Rytter, har indfriet Pan- 
tebrevet, soin derfor casseres 1 . 

For0vrigt fortsattes gjennem Fru Inger Rytters 
hele Levetid Stridighederne og Processerne mellem bende 
og flere af hendes B0rn ; navnlig skaffede hendes jeldste 
Sen Hans Henrich Reichwein hende mange Fortraedelig- 
heder og Besvaerligheder og det ikke alene i 0konomisk 
Henseende. I Februar 1692 s0gte og erholdt hun af 
Vicestatholder Just H0eg nogle Dages Opssettelse med at 
m0de for Overhofretten i en Sag med ham angaaende 
hans Arveprsetensioner, da hun ikke havde sine Docu- 
menter vedHaanden 2 . Dommen faldt 7. Marts s. A. og 
gik hende imod. Ogsaa Stifs0nnen Georg Reichwein og 
Svigers0nnen Major Conrad Schl0sser f0rte Processor med 
hende om den dera tilkommende Arv. 

Med Strandsidderne paa Kobbervigtangen sees hun 
ligeledes at have ligget i Uenighed. 12. Septbr. 1685 fik 
Statholder U. F. Gyldenl0ve kgl. Befaling til at forordne 



1 Papirbrev, indlaant til Rigsarch. fra flafslunds Fsellesbrug 1875. 

2 Stath. Suppl. Prot. i N. Rigsarch. 1692 No. 67. 

Hist. Tidsskr. 3 R. V. ?8 



424 



da Registreringen . 
nyt og en Del 1- 
saaledes angaaend< 
L0iten Sogn, der , 
Kietteleie i Gudbi 
Rytters Gavebrev a: 
gave til sal. Jfr. Mai i 
Ded atter givet til 
er afgaaet ved Do 
havde kunnet hjemli-- 
fgrst anforte Jordeu- 
hele Sura kun udgjot 
bervigen nied de dfi 
— Alt i alt bereg 
De prioriterede For 
Rdlr. — Alt hvad d 
hroraf Inger Eyttc 
748 Rd.) og N. Si 
Flere Aar fi 
anden Mand havdt 
arven til de fleste 
nen Fridericb Ohri 
20. Novbr. 1681. 
Frii iDgers samn 
s.-ettelse af Gaa 
Bygmel med Bj 
sund paa samn 



■i Ikieil : its 
CT"i- (& ifffl. .» 

j-h: oi ifteaa P*- 

T^.*"'j! J1LS IJEShb- 

; ™ ijH :;Sl*i &*■ 
.!- "~sx Sfstboioer- 

■i - ^UHtod 

■^ z^rasii Has 

- 1--: That »* 
. .-.-faninii* 
i. . ~iwi * » 
...... i .fesfflewB 

... .-_ tf ineris 

j . ■ ^,er * 5W 

.. .,. -t iB.il ** 
.... .,,-- 3hw) 



LASTYKKER. 



lal og Landskrone. 

lern hid rarer, som bekjendt, Lands- 

pkomBt, og man vil en dog hos en 
i demie Stad ben«VDt Eriketad'. 
ik skjsenket den nye By det masrke- 
nemlig Bet til at drive Handel veil 
hvorverl her fremstod en liden by- 
i lange Tider k aid tea „de danake 
: var i det mindre et For hold, der 
kernes Bettigheder i Oslo og Tffns- 
i.jel, at disse trsengte sig ind i aeldre 
rgere nede, medene Landskrone- Bor- 
d paa et Sted, hvor (0r ingen By 
naturligriis, ligesom Hanseaterne. 
ijubsvende og Fuldnuegtige. Det er 
et var Msndalselvena ypperlige Laxe- 
ette Etablissement. 
'ilegiet fretiidcles bested endnu i det 
Peder CI an* eon omtaler det i sin 
man seer heraf. at Landskrone-Folkel 
t kjpbe Baltet Lax, hvilken de bragte 
le forsynede Egnen med de Varer, 

lb Claim, i Ymc 
15.35. dette Pri* 
Fisteri udi Haw 
hare. Danske 
■»lev op Molleni] 
■At: Skrifter, ndg. 



428 



SMAASTYKKER. 



som den tiltrongte. Skaanes Historieskriver, Cronholm, oply- 
ser, at det af Kongen begunstigede Christiansands Anlseg- 
(1641) voldte Tab for Landskrone. Da den skaanske By i 
Krigen 1643 — 1645 havde lidt store Tab, klagedes der ogsa* 
over Christiansand, som i Mandal efter Rettergang og Dora 
havde tilegnet sig flere Landskroneborgeres Gods, og i en 
*Forestilling til Kongen udtaltes, at Haabet om bedre Dage 
beroede paa Skibsfarten og den norske Handel 1 . Lands- 
krones Privilegier ere naturligviis helt oph0rte med Skaanes 
Afstaaelse til Sverige 1658. Endnu ned i det attende Aar- 
hundrede seer man, at Navnet „Mandals Boder" vedblev at 
bruges om det ved Landskronefiskeriet i sin Tid fremkaldte 
Handelssted. 

Naturligviis maatte det indtrafFe, at Andre fors0gte at 
drive Handel i Mandal og derved kom i Conflicter med 
Landskrones Borgere. I 1553 seer man, at Tydskere fors0gte 
at indtrsenge sig i Mandal, men i 1569 finde vi en Mor- 
ten Baad, over hvem der fra Landskrone f0rtes heftige 
Klager, fordi han, der havde nedsat sig i Mandal, drev Han- 
del, Kj0bmandskab og Fiskeri der. Der udgik derfor Konge- 
brev til Lensherren, Erik Brockenhuus, om at forsvare 
Landskrones Borgerskab i dets Ret 2 . Men Morten har ikke 
ladet sig fordrive, og vi finde ham fremdeles 1578 bosat i 
Mandal 3 , og i 1584 gjentages Klagen over ham fra Lands- 
krone, og .ny Henvendelse skeer fra Regjeringen til Henrik 
Brockenhuus 4 . 

Tilffflldigviis er for en Tid siden fremdraget nogle sam* 
tidige Optegnelser af en fynsk Pr®st, Christiern Brun, der 
under Aaret 1584 meddeler f0lgende Oplysninger om Laxe- 
handelen fra Norge, hvorved tydelig sees, at der narmest 
sigtes til Mandal : 

n Nota. Der gaar 28 Bismer Pund Lax udi Norrig 
udi en hiel T0nde, naar man Salter den der, og fordi at vor 
Bismer Pund her i Danmark er noget st0rre, da er det vel 



1 Abr. Cronholm, Skanes Politiska Historia, I. S. 529. 

2 Norske Registr. I. S. 616. 

3 Norske Herredags-Domb0ger 1 R. I. S. 18 fgg. (En Sag «*- 
gaaende hans Eone Marine, der var beskyldt for utilladefigt 
Forhold til hans Tjener). 

4 Norske Registr. II. S. 505. 



SMAASTYKKER. 



429 



tilsammen regnet efter vor Bismerpund, vi have her i Dan- 
mark, 24 Pund, som gaar i en T0nde. 

„Item af disse norske Bismerpund kan man faa fern 
Pund for en Daler, thi de Norske sffilger saadan Fisk i 
Pundetal. 

„Morten Baad i Norge, som er Skipper, der 
seiler aarligen i Tydskland og andensteds med norsk 
-Gods, han f0rte et Aar henved 14 Laester saltet Lax af 
Norrig og i Tydskland og fik for hver T0nde 14 gamle 
Daler. 

„Naar de Norske nu saelger Spegelax, da sselge de dem 
efter slig Vilkaar, som nu sagt er ul . 

Som det vil sees, har samme Morten Baads Forret- 
singer ikke vaeret saa ganske ubetydelige. 

L. Daae. 



Nogle Benaerkninger on norske Forhold fra det attende 

Aariraadrede. 

1. Nordmanden Magnus Theiste, der senere blev Amt- 
mand i Nordre Bergenhuus Amt og efter at vaere afsat fra 
dette Embede dtfde i Kj0benhayn 1791, bereiste i Aarene 
1761 — 1763 Norge med kongelig Underst0ttelse. Xogle af 
hans Reisebemaerkninger ere trykte i Fr. Thaarups Magazin 
for Danmarks og Norges topographiske Beskrivelse. II. 
(Kbhvn. 1802—1803) S. 45—77, idet Udgiveren lorede 
„Forts»ttelse en anden Gang*. Denne r anden Gang* kom 
aldrig for Thaarup, men da Theistes Haandskrift er beraret 
i det store kgl. Bibliothek, kan jeg supplere r MagazinetK^ 
Udtog med de folgende Smaating: 

B De fleste S k J0 d er skrives fra Fjeld til Fjare og med 



1 Efter et Haandskrift i Vp*a:as Bfr/iiothrfc, n.f*l'W.t af B, F. 
R0rdam i Samlir. srer t:l Yrz.% Hisu/rie <>% ToyjgrApi.i, VIL 
S. 277— 27& 



430 



SMAASTYKKER. 



Here saadanne ubestemte Talemaader. Deraf komme mang* 
kostbare Aastedssager og megen Tidsepilde. 

General -Forstamtet, som koster Kongen 15,00(y 
Rdl. aarlig og Landet ligesaa raeget, kunde koste langt 
mindre. 

Mellem Fogden og Sorenskriveren ex officio 
Jalousi. Fogdens Fortrin for Skriveren: 1) hans Bestalling 
skrives paa 2 Rdl. dyrere Papir, 2) har Presidium pa* 
Thinget. 3) Har Befalingsret. 4) De kgl. Forordninger 
sendes ham, men ikke Sorenskriveren, som skal d0mme efter 
dem. Denne maa laane dem af Fogden, mens han lseser den* 
op paa Thinget, men saa levere dem tilbage. 5) Fra Amt- 
manden sendes til Fogdens Erklrering, men ikke til Soren- 
skriverens. Derfor faar tit en Bonde beneficium paupertatis,. 
hvilken Erklaering Sorenskriveren ikke turde give, da haa 
har Panteb0gerne. 

I Holland skal vaere 30/m Familier, som har dere* 
Capitaler i Sauger a 20 — 30/m Rdl , og som derfor ikke kan 
undvaere vore Bjelker. De udnytte hvert mindste Stykke- 
Tr® til sit saBrdeles Brug. Hvorfor gj0re vi det ikke selv? 

Christiansand. 4 a 500 Huse. 180 Borgere. fr 
Laug. Byen beklager, at Fredriksvaern ei blev her og giver 
S0etaten Skyld. Andre beskylder Stiftamtmandens Mignon r 
som frygtede at miste en Kran. Den fattige Skole 1 er ganske ny 
af 12 Drenge og 12 Piger. 2 Navigations Skoler. Fabriker: 
1 Reberbane, 2 Tobaksspinderier, 1 H0rhegl (Place). H0r 
ca. 8 Sorter fra 5 — 24 ft. pr. Pund og Stry 3 Sorter. 
Ingen Corduban. Ca. 30 Skibe, 3 paa Stabelen. Stundom 
engelske Priser. Bjelker til England. Fransoser kaldes her 
Radesot, o: den vederstyggelige Syge. u 

2. I Geheimearchivet (Afleveringer fra Cancelliet No. 
96) findes en anonym Forestalling om den norske Embeds- 
stand. Haandskriften forekommer mig at ligne den oven- 
omtalte Amtmand Theistes og i ethvert Fald at hidr0re 
fra anden Halvdel af forrige Aarhundrede. Noget deraf kan 
her anf0res: 

u — Landets indf0dte B0rn synes at skulle vsBre de- 
bekvemmeste, f0lgelig de naBrmeste at beklsede de 0vrigheds 
Betjeninger, som i Landet findes. Udi denne Post har ei 



1 o: Almueskolen. 



SMAASTYKKER. 



431 



Lykken alle Tider favoriseret Landets B0rn, hvilket ikke 
alene har opvakt stor Sorg og GreBmmelse hos redelige Ge- 
mytter, men og betaget mange duelige Folk Mod og Lyst 
til at gj0re sig mere bekvemme. Ja, de som virkelig have 
gjort Kongens Tjeneste upaaklagelig, men derhos har vaeret 
fattige og uden Talsmsend har saalsenge forgjaeves solliciteret 
og til dels endnu s0ge om Br0d, at de ere bragte til den 
yderste N0d og Fattelse. — — 

At dette forholder sig i Sandhed, vil den Ulighed 
mellem de danske og norske Betjenteres Tal i Norge, 
som og paa de Steder her nede, hvor norske Sager bliver 
ventileret, kunne bevise. 

En af de A ar sager, som fornemmeligst anf0res for, at der 
i Norge bliver saamange danske Betjente employeret, er 
denne. 

At det tildels holdes for en N0dvendighed, at der 
kommer Fremmede til Norge, saasom man kjender bedst de 
samme hernede og deraf mest kan fidere paa deres Beret- 
ninger, ifald der noget skulde forefalde at rapportere eller 
erklaere sig over til Landets Nytte, ligesom man ikke kunde 
have fuld Tillid til de norske Indf0dte. 

Hvor vel grundet denne Aarsag er, kan let erfares, 
naar man betragter, at de fremmede, som ere ukyndige i 
Landet, maa jo udi Begyndelsen laane sin Kundskab til Er- 
klaering af andre, og naar de med Tiden selv bliver kyndige 
om Landets indvortes Tilstand og seer de store Leiligheder, 
der gives dem i Norge fremfor i Danmark til adskillig Egen- 
nytte uden synderlig Hazard, da vides ikke, om de samme 
nogen Tid har erkl»ret sig derimod eller projecteret noget 
til at forbedre Landet ved samme Egennyttes Afskaffelse. 

Og ifald man havde Fortegnelse paa de Betjente i 
Norge af Amtmsend, Fogder og Sorenskrivere, som enten 
kunde eller burde actioneres for ubillig Behandling mod Un- 
dersaatterne eller slet B^gnskab for de kongelige Intrader og 
for Myndlinges Penge ved forefaldne Skifter, da vilde der 
desvffirre nok ikke blive anden Forskjel imellem dem, end 
det blotte Navn af Dansk og Norsk. 

Den uforsvarlige Omgang, som Sorenskriverne i Norge 
bruge med Skifternes Behandling, er saa utilladelig og al- 
mindelig, at den fortjente en Unders0gning i den allerh0ieste 



432 



SMAASTYKKER. 



Grad for at tvinge dem til at slutte de Skifter, som i 10, 
12 ja flere Aar have henstaaede. 

At erholde en fuldstaendig Underretning, om hvorledes 
Proportionen imellem de danske og norske Betjenteres Tal 
forholder sig, saavel i Norge som paa de Steder, hvor norske 
Sager indl0be, kunde bekvemmelig skee ved en fra det kgl. 
danske Cancelli og Bentekammer udgiven Nations Liste over 
alle de kg], civile Betjentere i Norge og over de samme fra 
de committerede af til Fuldmaegtigerne inclusive, som be- 
findes i Collegierne og Commissariaterne, besynderlig i de 
norske Districtscontoirer eller hvor norske Sager gjennem- 
gaaes og afhandles, hvortil ogsaa Skriverkarlenes Navne og 
F0dested kunde hosf0ies af dem, som bruges paa bemeldte 
Steder 1 , paa hvilke Lister disse 2de Bubriker kunde ogsaa 
anf0res, nemlig om Tjenesterne ved Capitulation med Ante- 
cessor ere erholdte eller ei, saa og, hvad den kgl. Betjent 
havde vseret den Tid, han til Embede allernaadigst blev pro- 
moveret. 

Til at forekomme Nordmsendenes tardife fortune i 
Anledning af de foranf0rte Aarsage, scilicet man ei kjender 
dem hernede saa godt som de danske, der blive Betjente i 
Norge, som og til at vise, hvorledes man her paa Stedet 
kunde faa god Leilighed til at kjende dem, og Personerne 
selv ved samme Leilighed baade kunde og maatte blive gode 
og nyttige Betjentere, da ere mine enfoldige Tanker disse. 

Der kunde af ethvert Stift i Norge uds0ges 2, 3 eller 
flere gode Subjecta, som allerede enten hos Amtmaendene, 
Fogderne eller Sorenskriverne havde tjent for Skriverkarle i 
2 a 3 Aar. — — Disse Folk kunde her employeres til 
Skriverkarle paa Bentekamret i de norske Districts-Contoirer, 
som og paa Commissariaterne og i Collegierne, hvor norske 
Sager forekomme. Naar nu Vacancer forefalde ved Fuld- 
maegtig Pladser paa Kammeret eller andensteds, kunde de 
avancere til Benteskrivere, Amtsskrivere, Fogder, Sorenskri- 
vere, ifald nogen af dem imidlertid havde sustineret den an- 



1 Nogen saadan Statistik vides aldrig at vsere optagen, f0rend 
da (J. A. Hielm i) Nationalbladet (t. Hefte, 1815, S. 161 ojr 
3. Hefte, 1816, S. 65) fors0gte derpaa. Hans Lister, som dog 
ikke medtog Militseretaten, vise 158 Danske i Norges civile og 
geistlige Embeder og 208 Nordmamd i lignende Stillinger i 
Danmark. 



SMAASTYKKER. 



433 



ordnede examen juridicum. Fogedembedet i Norge udfordrer 
h0ist n0dvendig, at en Foged ikke alene maa veere en god 
Eegnskabsf0rer, men ogsaa en god Oeconom, som baade maa 
kjende Jordbruget og Skovene. Togdernes T<0n i Norge, som 
dem paa Amtsstuen godtgj0res, er altfor liden imod Embedets 
Yigtighed. (Fogderne b0r have Rang med Kammerraader)." 

L. Daae. 



3. 
De kongelige Byanlaeg i Norge i Middelalderen. 

Det har lsenge vssret hsBvdet af Historikerne, at de 
norske Kj0bst8eder har opstaaet lidt efter lidt enten af Mar- 
kedspladse eller Havne eller tillige af Fiskeleier (Munch, 
Nicolaysen), som da senere Kongerne har ophjulpet ved Pri- 
vilegier, ved Bygning af Kongsgaarde og Kirker og ved 
Gaderegulering. Denne Theori er optaget og videre udviklet 
i Alexander Bugges Doktorafhandling, udgivet som Tillssgs- 
hefte til dette Tidsskrift. Forf. hsevder her S. 4 — 7, at 
naar de vigtigste norske Byer (Tunsberg, Bergen, Oslo, Ni- 
daros, Borg, Konghelle) siges at vsere anlagt af Kongerne, 
maa det ikke forstaaes som nyere Byanlaeg. Han henviser 
til, at f. Ex. „f0r Bergen blev til, var den, ved vi, en s0gt 
Havn, hvor der stod Huse og N0st" (med Citat af Munch) ; 
„Oslo var, som Munch har paavist, laange f0r Harald Haard- 
raades Tid en Markedsplads, hvor Romerikes og tildels Hede- 
markens Befolkning havde sine Skibsn0ster og sine Pak- 
boder" ; n Byen Konghelle var en gammel Markedsplads, hvor 
Tikinger m0dtes. Allerede paa Harald Graafelds Tid var 
det, mener Munch, en By med Gader" o. s. v. Jeg finder 
det her n0dvendigt at pege paa, at det Grundlag, hvorpaa 
Munch byggede og nu senere Nicolaysen og A. Bugge frem- 
deles bygger, er meget skr0beligt eller rettere sagt ganske 
svigter. Da Munch skrev (omkr. 1850), troede man endnu 
paa de islandske Familiesagaer som rent historiske Kilder for 
Norges Historie, medens man dog nu vel er enig om, at de 
indeholder en Msengde Anakronismer, at den livlige Skildring 
isaer af Lande udenfor Island har bragt Sagaforfatterne til 



m 



SMAASTYKKER. 



at ikltade Fort idea Samtidens Billede. Munchs Paast&nd, 
At Itargtu allerede i lOde Aarhundrede var en 80gt Han- 
deWplads, stammer fra Hord Grimkelss0ns Saga ; her fort«lles r 
At S*g**us Kelt i Harald Graafelds Dage (c. 960— 70) lan- 
ded* i B*rg*u ^viS BjQrgvin), tog aig Herberge der, kom 
pa* Gadtu i Slagsmaal med Kongens Fehirde og Hirdmaend 
vv^ ttlk&ldt* andre I she u dinger i Byen til Hjselp, — aldeles 
hvvux l?4»ttdiu|f*r kunde ujore i 13de eller 14de Aarhundrede, 
uaav de kvutt i rieUighed i en nor*sk By. Denne Saga for- 
udsaMttr- s**l*d*s Bwren som en fuldt udviklet Kj0bstad 
UK* Aar tW Ola* KxTres Anbeg. men kan naturligvis intet 
Wv^*x da Sa$»a*tt ikk* er histonsk og ristnok stserkt over- 
arKuxWl* Xaat Muuch d*raf fbnnodede, at Bjorgvin er op- 
vtiM^I $v>m Uav triads K^r Koag^gaarden Alrekstader inde ved 
tuM^^A^uxt^AttvW^ maa dew arrises som urimeligL Naynet 
^VvM^\iu duvt<^ oiW h*r i L&ndet som GaardsaaYn og netop paa 
^HUik* Ok^v^v $&a At r>onrrin har T»ret en serrstJEndig 
ViAiit^x tvrvttvl d*t dU*t Br. tikks Hava for Alrekstader. — 
^^ -^ttvud.^ Ma*.w stamttwr Munchs Formorimuig. at Oslo 
hav m«**^ H.tvo^^ittvi^ rur twawnfoi* eiler eadog Hedemar- 
^va.x Bviv.uk uai^, tr* *t St^i t F^ilssaga^ ^om\ iMppe engang 
vu- tt^u^ ^**>ttxrt. Fit^r Rap. rj^ s«uer Egil Skailagrimsean 
vN£ t Vy ivustvt»i biU*k^*>tt tr^ Fn^tami *et«r til Yikem og stjrer 
u^ SktWu^ tbvi v OKiai.*v>rd««i : i«r hjrrdft Tfarstets Gaarde 
^►ih,* t*t* t Ativk ^ bt^&aa maaittur b.eit oppe paa Ratma- 
u^v v iv^iui *t Xvnv^t : Vti iu^tr ak hfiiiia skipina ia* ah i 
V^Ox4i*jvKvV ^**' iU * ^r*<mua bit ,* ami opp ok sra ima alt 
.1 K*uuiAMk>>. MuiKa bar m awar. at Sagaaie Oni T iad i 
Oka^vku^ bvH\ut?i- ^'uatjr^t » Os^oi,;orti«a* vL «. til 0^L&» idet 
bv^a *iwiH?t'* At t^KH^ttjtu^ HovtMisanw *r paa Kirnnarifrr aaa 
s'v Sa^Hcu Nkuiuti b^csk»tvt> vmi bCots* m* Osioi^artittiifi' Baad 
.^ u; btiuuiuu*;vtf. Xe»i ^4A >>r ;kkt* rut»u»: «£bsr Kaav 6? 
u^'iotis^it l K4*ut> thv>i*^it;tu^ ^adw* iiirik ^in» Fiwiii— e 
amci *. V^u*. ^ jt?r m 4 jjo^a bans- S?*a ThorsttHB. iiKap. 
\\ »V, » v '*. *'*ivt»steut>. ,>^u bar .uts** LiggsC « Sted 
iiv.<? i C^Cijomta vt*** it»tu^^ -*sR*>uitj* awo ^HavniBL^ Otek> 
oi 1^ "^iior^^v t-i^vtuUer ^tuj^svtjm ^ J^ioiiortiftn** • tiir T Fol- 

^v^u> * -"»>»»i.ttia<*4.ia -x M.tuiittitic ise *rt* ITuttt mtr l^ias 
V >vi*|gtom*-P**stuiiuitf M^w^e ^um* '^t vei J«?**Aattni GLnucltf^>~ 
er bxj* \;^»i< ^k** b>i> r > njvm(rtiigb«i 3ar Am« 



SMAASTYKKER. 



435 



udenlandske Skildringer er meget tvilsom; man erindre f. Ex r 
at den lader Gunnar af Lidarende c. 965 herje paa B,eval r 
som er en By fra det 13de Aarhundrede! Efter denne Saga 
bor Harald Graafeld i By en Konghelle, og hans Moder 
Gunhild har sin Bolig i en „Stenhall", som har et ^Loft"" 
i 2den Etage, — altsaa under ganske uhistoriske. Forhold r 
eller rettere Bygningsforhold fra Bergen i 2den Halvdel af 
13de Aarhundrede er uhistorisk overf0rte paa Konghelle i 
lOde Aarhundrede. Der bliver efter dette ingen paalidelige 
Vidnesbyrd tilbage for, at Byer som Bergen, Oslo eller Kong- 
helle var Havnepladse eller Markedspladse, f0rend de af 
Kongerne blev udseet til Byanlaeg. 

Det sarame anser jeg ogsaa — og det i udpraeget 
Grad — at v®re Tilfaelde med Nidaros. Her har Dr. Bugge 
imidlertid eu yirkelig historisk Kilde for sig, naar han haev- 
der, at den allerede f0r 997 var en Markedsplads. Tjodrik 
Munk siger virkelig, at Olav Trygvess0n Aar 995 efter Haa- 
kon Jarls Flugt „drog til det Sted, som kaldes Nidaros, hvor 
der dengang var nogle faa Kj0bmandsboder (profectus est in 
locum, qui dicitur Nidrosiensis, ubi tunc quidem pauculse- 
domus negotiatorum habebantur). Tjodrik taler her vistnok 
ikke, som Bugge mener, „om Byens Grundlaeggelse", men 
han forudsaetter, at Byen var til, og at der ved denne som 
ved senere Kongehyldinger holdtes 0rething (ibi ad eum 
confluxit multitudo populi, post haec in regem levatus). Tjod- 
rik kjender nemlig ikke den rige islandske Tradition om det 
gjentagne Kj0bstadsanl8Bg i Nidaros (ved de to Olaver), men 
forudsaetter, at der allerede dengang var en Kjpbstad ved 
Nidelvens Munding; ligeoverfor Snorres n0iagtige Beretning* 
maa Tjodriks Vidnesbyrd staa tilbage, og vi maa her hsBvdo 
en lignende Anakronisme som i de islandske Familiesagaer. 
Nidaros er et kongeligt Byanlaeg, ligesom Oslo, Bergen og 
Konghelle, for ikke at naevne de fleste andre Byer. 

Jeg vil ikke naegte, at enkelte norske Byer som Tuus- 
berg og Konghelle har begyudt som Markedspladse r, men for 
de flestes Yedkommende kjender vi ingen saadan Oprindelse. 
Bergen og Oslo har if0lge sit Navn vaeret Gaarde, som Kon- 
gerne har udseet til Byanlaeg, og om Nidaros har vi en ud- 
trykkelig Efterretning om, at der paa Nidarnes'et var f0r 
Byanlaegget kun en „einb0le a (Enkeltgaard) ; alle tre har 
vaeret kongelige Gaarde, thi deres Huseiere betaler endnu i 



436 



SMAASTYKKER. 



16de Aarhundrede Grundleie („Tomteleie u ) til Kongen Bom 
GrundeDs Eier. Om disse Byer maa det saaledes bestemt 
fastholdes, at de er grundlagte af Kongerne fra f0rst af. 
Xongerne har altsaa her ikke benyttet tidligere Havne- eller 
Markedspladse, men har udseet bekvemme Pladser til sine 
Byanleeg, i det throndhjemske ved eller lidt ovenfor Mun- 
-dingen af Nidelven (Nidaros), paa Vestlandet og i Folden- 
fjorden ved Bredden af en liden Bugt (Bergen) eller ved 
Bunden af en Fjord (Oslo). Et Vidnesbyrd om, at dette er 
nye Ordninger, udgaaede fra State n, er deres Fsellesskab i 
jdre Udstyr; de anlaegges alle som Kj0bstseder med Brygger 
langs Elv eller Strand, med en Parallelgade til Bryggen 
(„Stra3te u ), med Tvergader fra Gade til Bryggen (Almenninger), 
med et Torv ved Stratet, med en eller flere Kirker og med 
«n Kongsgaard. Udgangspunktet er her tydeligvis Nidaros, 
som 01 av Trygves0n grundlagde i 997 efter engelske For- 
billeder ved en Flodmunding; derfra er M0nsteret laant til 
Oslo af Harald Haardraade, men benyttet med den Frihed, 
som Forholdene her tillod, og til Bergen af Olav Kyrrre. 
Man finder, at samme M0nster ogsaa er benyttet af Sigurd 
Jorsalfare ved Byanlsegget i Konghelle, som ellers snart faldt 
tilbage i sin forrige Ubetydelighed, og det samme M0nster 
iindes ogsaa efterhaanden fulgt i Tunsberg og i Stavanger 
samt i de ringere Byer. 

G. S. 



4. 
Om de saakaldte „Formaend u i det gamle Bergen. 

Der har i nyere Tid vaeret fremsat den Laere, at 
der i det gamle Bergen, f0r Baadmsendene blev indf0rte i 
det 13de Aarhundrede, fandtes en tidligere kommunal Insti- 
tution ved Navn „Forma3nd; denne Mening er, saavidt jeg 
ved, f0rst hsevdet af Y. Nielsen i „Bergen" (1877), derefter 
optaget af Dr. Fappenheim (1888) og nu nylig nsermere udvik- 
let af Dr. A. Bugge. St0ttepunkterne for denue Laere, som 
jeg anser for urigtig, er de samme hos de tre Forfattere, 



SMAASTYKKEtt. 



437 



men da den fyldigst findes hos den sidste, skal jeg tage den. 
for mig. Bugge har f0lgende to Argumenter: 

„1) I 1198, da Kong Sverre krasver Hjaelp af Bymaen- 
dene i Bergen mod Baglerne, optreeder der paa Borgerne^ 
Vegne en Mand, som kaldes Finnr forrcedi eller forrcedis- 
madr. Forrcedi eller forrcedismadr betyder en Mand, son* 
har Bestyrelsen af et eller andet. Denne Mand, der optrae- 
der som Borgernes Repraesentant ligeoverfor Kongemagten, 
hvad andet kan vel han have bestyret end netop Byen og 
dens Anliggender ? 

2) I Magnus Lagab0ters Bylov, der egentlig er Ber- 
gens Bjark0ret, forekommer I § 4 f0lgende Passus: ok sva 
ef formenn efla raflsmenn koma eigi til pings sein bok segir. 
Disse ,.Formaend", som ellers ingensteds naevnes, synes her 
at stilles ved Siden af Raadmaendene og at have havt den 
samme Virkekreds. De har med andre Ord vaeret et Slags- 
Raadmaend og reprassenterer et seldre Trin i Bergens kom- 
munale Udvikling." 

Man vil se, at Lauren om denne Institution hviler paa 
Antagelsen, at Tilnavnet „forraedi" og Ordet „formenn" be- 
tegner det samme. Men Forklaringen af det sidste Ord anser 
jeg for ubetinget urigtig. Hertzberg har i Glossariet til de 
gamle Love (S. 202), gjort opmaerksom paa, at Ordet „ for- 
menn" paa det eneste Sted, hvor de naevnes, betyder Lag- 
thingets Ledere (Lagm»nd, Sysselmsend m. v.), og en naer- 
mere Betragtning af Sammenhaengen vil vise, at han har 
ubetinget Bet heri. I Thingfarebalken (Kap. 2) , bestemmes 
B0der for Raadmsend og Nsevndermaend ved Lagthinget, og 
derefter siges: „Nu er Gjaldkere og Sysselmaend og Kongens 
og Biskopens Ombudsmoend og alle Baadmsend skyldige at 
komme til Lagthinget, og hvis de bliver borte uden lovligt 
Forfald, skal de b0de 3 Mark S0lv eller mere, efter som Kon- 
gen vurderer deres Br0de". Om disse B0ders Fordeling giver 
nu Kap. 4 nsermere Bestemmelser : ;; Af alle Thingb0der i 
Bergen til 5 Mark, eller mindre, skal Kongen have to Trodje- 
dele, men Bymaendene en Tredjedel, og ligeledes om For- 
maend eller Baadmsend ikke kommer til Things, som Bogen 
siger". Den naturlige Forklaring er dog her, at Henvis- 
ningen „som Bogen siger" gaar tilbage til Kap. 2, og da 
bliver det evident, at ^Formsend" i Kap. 4 svarer til det 
mere fuldstsendige i Kap. 2 „ Gjaldkere, Sysselmsend og 



438 



SMAASTYKKER. 



Kongens og Bisk opens Ombudsmsend" og er et Fallesudtryk 
for disse. Dette er saa meget mere evident, som Lovregelen 
kun gives for Lagthinget, som er indf0rt i den nye Bylov 
«f 1276, medens denne Institution ikke fandtes efter den 
gamle Ordning. 

Tilbage staar da Tilnavnet forrcedi paa Manden fra 
1198. r ForraB9i" kan ganske vist betyde r Bestyrelse", men 
kan ogsaa forklares ,.Raadighed a eller „Myndighed u e. 1. 
Dr. Bugge anser Ordet for at vaere Mandens Titel, men det 
kan jo lige saa godt eller vel saa godt vaere hans personlige 
Tilnavn, givet ham for hans myndige Optreeden. Det er 
filers at mserke, at Sagaen, som omtaler Finn paa to Steder 
(Kap. 146 og Kap. 150), paa f0rste Sted kun kalder ham for- 
raaSi, medens ban paa 2det Sted i to senere Kaandskrifter 
<Flat0bogen fra c. 1390 og Skalholtbogen fra c. 1450) kal- 
■des foiT8e5isma5r; den sidste Laesemaade maa alt saa betragtes 
fiom luegte og Fortolkningen holde sig til den f0rste. Finn 
,.Forr8ede u har, kan man se, vaeret en af Huseierne ved 
Bryggen, og hans Gaard har ligget paa Str0get mellem 
Korskirken og Mariakirken, saa den seldre Formodning, at 
^,Finnegaarden u er opkaldt efter ham, synes mig meget natur- 
lig. Han optraeder paa Bym0det mod Kongen og taler fra 
Bymsendenes Standpunkt, men det er kanske formeget at 
«ige, at han taler „paa Bymsendenes Vegne", hvis der heri 
fikal ligge, at han er deres Repreesentant og Vaerge. Denne 
Opfatning er aabenbart fremkaldt ved Formodningen om, at 
^forraeflismaflr" er det samme som „forma5r u , men naar denne 
Lighed svigter, b0r man vel ikke laegge st0rre Betydning i 
Navnet, end at Finn var den mest formaaende Huseier i 
Byen og derfor vovede at svare Kongen for sine Kol- 
leger. 

Hypothesen om w Form»ndene u som et „®ldre Trin i 
Bergens kommunale Udvikling" b0r efter min Mening ganske 
forlades. 

Or. 8. 



SMAA8TYKKER. 



5. 



439 



Haakon Haakonssens Borg i Oslo. 

I sidste Kapitel af Haakon Haakonss0Ds Saga, som i Udga- 
yen her er trykt efter Codex Frisianus, berettes blandt Kongens 
Bygningsforetagender i Oslo, at han „lod gj0re en Borg paa Val- 
kabjorg og flyttede did Nikolaskirke i Oslo". Det har vseret 
forstaaot saaledes, at Kong Haakon har bygget en Borg paa 
Aakeberg-h0iderne, som dengang og senere laa udenfor de 
bebyggede Dele af Oslo, og at han flyttede Nikolaskirke n 
i Oslo fra dens Plads nser Broen (Geitabru) op i eller ved* 
Borgen paa Aakeberg. Denne Mening har hidtil ikke fundet 
Modsigelse, uagtet det vel kunde synes besynderligt, at Kongen 
flyttede en af Byens Menighedskirker ud af Byen og ud paa 
Landet, og uagtet man af Oslo Stifts Jordebog kunde se, 
at Nikolaskirken fremdeles var Menighedskirke for den syd- 
lige Del af Oslo — hvilket ogsaa stemmer med en Rsekke Di- 
plomer fra Oslo, som fremdeles n»vner den blandt Oslo Kirker. 

Forklaringen bliver let, naar man f0lger Flat0bogen, 
som istedenfor pangat (did) har r sidan til", hvorved Menin- 
gen bliver en ganske anden. Denne Lsesemaade bekrseftes 
af Sagaens gamle Haandskrift i Stockholm (ikke benyttet ved 
Udgaven i Fornmannasogur) ; der staar: n hann let giora 
borg a Valkabiorgum ok let sidan fcera til Nikolaskirkiu 
i Oslo." 1 d. e. han lod bygge en Borg paa Valkabjorg og 
lod den (Borgen) siden flytte til Nikolaskirke i Oslo. 

Meningen er aabenbart, at Kongen siden har forladt 
det begyndte Borganlseg paa Aakeberg og har benyttet 
de til Borgen hugne Sten til et nyt Borganlseg i selve Byen. 
Situationen angives ganske n0ie ; det har vseret ved Nikolas- 
kirken, altsaa lige ved Broen over Oslo-elven. Sagaens Skil- 
dring af Slaget i Oslo 21de Apr. 1240 giver os her vigtige 
Oplysningor baade om Tiden og Anledningen til det nye 
Borganlseg. Det var netop fra 0st over Geitebruen, at Kon- 
gen foretog sit Angreb paa Hertug Skule i Oslo; dengang 
var der ingen Borg ved Nikolaskirken, thi Kongen rykker 
over Broen, naar uden Hindring til den nserliggende Kirke 
og marscherer derfra opad Gaden 0strestra3tet til Halvards- 
kirken. Borganlsegget kan altsaa dateres som yngre end 
1240, og uEndringen af Planen skriver sig sikkerlig fra Kon- 
gens personlige Erfaring, at der ved Broen maatte Oslo for- 

1 Vigfussons Lfipsning er un0iagtig; jeg har selv efteraeet Stedet, 
da Membranen blev i 1898 laant hid fra Stockholm. 



440 



SMAASTYKKER. 



svares, om Byen skulde modstaa et Anfald ; derfor har Koii- 
gen bygget sin nye Borg der. Samtidig har han indseet, at 
BorganlaBgget ovenfor Byen ikke kunde beskytte Byen og har 
derfor opgivet dette. Ligesom BorganlaBgget i Byen er yngre 
end 1240, maa omvendt Anlsegget paa Aakeberg v®re seldre 
end 1 240. altsaa fra et af Kongens tidligere Ophold i Oslo ; 
nsermest ligger det vistnok at antage, at Anlaegget paa Aake- 
berg er ivserksat efter Bibbungekampene, da Oslo flere Gange 
var udsat for Angreb nordfra, maaske snarest enten Vinterea 
1226—27 eller 1229—30. 

Borgen paa Aakeberg har saaledes havt en ganske 
kortvarig Tilvaerelse, er maaske ikke bleven fsardigbygget, og 
den omtales da heller aid rig i de historiske Kilder. Naar 
der senere naavnes eller forudssettes en Borg i Oslo, maa 
dette vsere Borgen ved Geitabru. I Forordningen af Febr. 
1273 (NgL. II 430) opregnes de davaerende Borge paa 
0stlandet, hvortil Forbrydere skulde sendes i Fsengsel; blaudt 
disse nwvnes en Borg i Oslo, altsaa Borgen ved Geitebruen. 
Og naar Halkel Kr0kedans i 1286 i et Brev kaldes „castel- 
lanus in Asloia tt (D. N. V. No. 15), antydes fremdeles det 
samme „Kastels u Tilvaerelse. Senere har Kastellet eller Bor- 
gen oph0rt at existere som kongelig (hertugelig) Borg, thi 
kort efter anlagdes den stoerkere Borg paa Akershus. Men 
man har dog et sikkert Vidnesbyrd om, at Borgen i Oslo 
ikke var belt nedlagt, om den end blev brugt paa en anden 
Maade. Der findes nemlig en Gaard i Oslo ved Navn Tur- 
nen („Taarnet tt ), hvis Eier i 1310 var Haavard „i Turnn- 
ennum" og i 1331 Thord „i Tunnaanom" 1 . Dette „Taarn u 
kan ikke godt vsere andet end den gamle Borg, som nu var 
anseet som overfl0dig og derfor blev overladt eller var solgt 
af Kongen til fredelig Bebyggelse. En Borg paa dette Sted 
havde heller ikke nogen Berettigelse, efterat Bebyggelsen i 
Oslo i Haakons Hertugtid, som man af mange Ting kan se, 
var voxet 0stover og gaaet over paa Elvens 0stre Bred. 

Navnet „Turnen u viser ellers, hvad der vel var selv- 
f0lgeligt, at denne Borg ved Broen har varet et Stentaarn, 
et Brohoved uden Ringmur. 

G. S. 



1 D. N. III. No. 87 og II. No. 179. 



REGISTER, 



Hi»t. Tidnkr. 3. R. V. 



29 



REGISTER. 



Agdesiden, 269. 270. 276. 327. 

329. 334. 350. 
v. Ahlefeldt, Claus, General, 402, 

404. 
v. Ahnen, Preben, Commissarius, 

348. 389. 
Aker, Gaard i Vang, Hedemar- 

ken, 360. 305. 381. 384. 399. 



Aa Kirke, Lister, 321. 325. — 

Prestegaard, 326. 
Aaensire Kapel, 320. 
Aakernes Kapel i Aaseral, 321. 
Aaklangen (Acklanger), Inds0 i 

Eidskogen, 136. 
Aakre Sogn, Ryfylke, 324. 
Aall, Niels, Statsraad, 75 — 78. 

134. 135. 138, 141. 144. 197. | 402. 404. 405. 413. 415. 416. 
Aamunde, Biskop af Stavanger, I Akersherred, 354. 

224. 335. Akershus, 44. 51. 90. 128. 132. 
Aaseral Prestegjeld, Lister og j 137. 143. 245. 248. 272. 270. 

Mandals Amt, 314. 341. 345. 346. 350—354. 356. 

Aasolv Aarmand, 301. I 357. 361— 3G7. 370. 373—377. 

Abel, Oluf Pedersen, Birkeskriver, \ 379—384. 387. 390. 395. 399. 

422. j 400. 403. 404. 406. 440. 

Absalon, Erkebiskop af Lund, | Akershus Len, 340. 350. 352. 357. 

225. I 358. 360. 363. 376. 379. 381. 
Abt, Nils Clausen, Lagmand i j Albredus de Berwo, Kj0bmand 

Stavanger, 270. fra Gotland, 154. 155. 

Achiron, Henrik, 407. | Alexander I, Keiser af ftusland, 

Adam, Kannik i Stavanger, 310. ' 19. 20. 
Adlercreutz, Carl Johan, Greve, | Alf Thorgardss0n, Biskop af Stav- 

svensk General, 87. j anger, 256. 257. 262. 294. 302. 

Adolf IV, Greve af Holsten, 148. i Alreksstader Kongsgaard, 434. 
Agder, 228. 231. 238. 313. 314. j Alstad i 0stre Slidre, 322. 

324. — 0stre, 301. 313. , Amerika, 42. 

29* 



444 



REGISTER. 



Amund Jonss0n, 258—260. — 

Sigurds80n, se Bolt. 
Anckarsvard, Mich., Greve, 20. 
Anders Madsen, Borgermester i 

T0nsberg, 401. — Nilsen, 407. 

— Seyerssen, Sogneprest til 
Dalhy Neder, 422. 

Andor Hallsteiiiss0n, Sogneprest 

i Vansyn, 301. 
Andorn Jensen, Mag., 260. 
Andres, Archidiaconus i Stav- 

anger, 303. — Laurentss0n, 

Prest paa Lister, 269. 
Anfasterod, Gaard i Ljungs Sogn, 

Bohuslan, 392. 
Anker, Bernt, Kammerherre, 182. 

— Carsten, Statsraad, 184. 18."). 

196. — Peder, Statsminister, 

197. 198. — Peter, Guvern0r, 
8. 194. 

Ankerske Fideikommis, 186. 191. 

203. 
„Annoldtz Slotte", Bngeplads i 

Folio Fogderi, 418. 
Arendal, 185, 322. 
Arendals Provsti, 322. 
Arnaldus Crouse, Kj0bmand, 162. 
Arnbj0rn af Heimnes, 293, 315. 

— Jon8s0n, Lendermand, 226. 
Arne (I), Biskop af Stavanger, 

227. 280. 281. 283. 289. 293. 
304—307. 311. — Kannik i 
Stavanger, 227. 300. — (II) 
Aslakss0n, Biskop af Stavanger, 
232. 237. 309. — cuculla, Prest 
i Stavanger, 228. — Magnus- 
s0n, 219. 283. — Sigurdss0n, 
Biskop af Bergen, 330. — Vade, 
Erkebiskop af Nidaros, 235. 
v. Arnheim (Arnim), Hans Georg, 
Feltmarschal. 338. 



Arnt Klementss0n, Biskop af 

Bergen, 262. 
Arnulf, Kannik i Stavanger, 257. 

— Scholasticus i Stavanger, 310. 
Arnvid Arnvidss0n i Eidsfjord, 

301. 
Arstad, Gaard i Ottestad Sogn, 

Stange, Hedemarken, 403. 
Aschehoug, T. H., Professor, 181. 

216. 217. 
Askel fra Norge, Kj0bmand, 1.36. 

— Jonss0n, Biskop i Stavanger, 
220, 262. 280. 281. 298. 3l>3. 
332. 334. 

Askeldus, Archidiaconus i Bergen, 

226. 
Asker Sogn, Akershus Amt. 3">4. 
Askim Sogn, Smaalenene 1 ; 364, 

367. 
Aslacus fra Gotland, Kj0bmand T 

159. 163. 164. 171. 
Atkinson, 184. 
Audfinn Sigurdss0n, Biskop af 

Bergen, 229. 
Audun, Biskop af Stavanger, 242 

—249. 251—253. 256. 201. 262. 

293. 294. 300. 307. — Hugleiks- 

s0n af Hegranes, 227. 
Augustinus de Gutlond, Kj0b- 

mand, 154. 155. 
Aumar, (Eime), St. Clemens Kirke 

paa, 320. 
Austad, Gaard ved Drammen, 192. 
Austad Sogn, Lister, 324. 
Austin, Charles, 215. — John, 

Professor juris, London, 2K». 
Avaldsnes, 288. — Kirke, 320. 

— Kongsgaard, 238. — St 
Olafs Kirke paa, 274. 320. 331 
—333. 

Avignon, 232, 234—237. 



REGISTER. 



445 



Baad, Morten, Handelsmand, 428. 

429. 
Baahus Len, Baahuslen (Bohus- 

len), 167. 171. 173. 177. 349. 

38.\ 390—394. 400. — Slot, 

236. 260. 34f>. 346. 349—351. 

;tt8— 360. 370. 374. 375. 381. 



38 



Baard, Prest i Avaldsnes, 306. 

— i Hestb0, 315. 
Bagge, Stig, Foged i Lister, 274. 

275. 
Baglerne, 226. 437. 
Bang, Jens Jacobsen, Lagmand 

paa Oplandene, 388. 400. 413. 
Banner, Erik, Generalkomraissaer, 

402. 404. 406. 
Barbu Kirke, Nedenes, 322. 
Baring Brothers, Firma i London, 

217. 
Basel, 255, 257. 
Bech, Else, Frk., 194. — Frederik 

Julius, Biskop, 193. 
Bem(b), Michel, Lieutenant, 367, 

368. 
v. Bennigsen, Levin Aug. Theo- 

phil, Greve, rassisk General, 21. 
Bentham, Jeremy, 215. 
Bentinck, William, Lord, 215. 
Berby, Gaard i Enningdalen, 401. 
Bergs Kirkegaard (Aa, Lister), 

321. 
Berge, Gaard i Yang, Valders, 

403. 
Bergen, 149. 155. 157. 170—173. 

175. 177—179. 190. 222—224. 

226. 228. 232. 234. 237. 247. 

253. 254. 256. 258. 260—262. 

265—269. 271. 273. 274. 277— 

280. 284. 285. 290. 293. 294. 

300. 310. 312. 316. 328. 329. 



338. 341—344. 350. 352. 374. 
389. 406. 407. 409. 415. 433 
—438. — Apostelkirken i, 230. 
257.261. — „Brattrinn", Gaard 
i, 161. — Buntebol i. 343. — 
Domkirken i, 273. 408. — „Ei- 
narsgaarden" i, 172. — „Fin- 
negaarden" i, 438. — „Guld- 
skoen", Gaard i, 159. 171. — 
Kongsgaarden i, 265. 267. 268. 
270. — Kristkirken i, 237. — 
Munkeliv Kloster i, 228. 249. 
251. 292. 320. — Nonneseter 
Kloster i, 336. — Peterskirken 
i, 237. — St. Mariae Kirkegaard 
i, 227. 

Bergen, Biskopsm0de i, 229. 

Bergens Stift, 233. 261. 264. 290. 
298. 323. 330. 336. 406. — Vaag, 
171. 

Bergenhus, 270. 271. 276. 277. 
341—344. 407. — Amt, 407. -* 
Len, 343. 350. 388. — Stift, 
407. 

Berger, Gaard i Valders, 418. 

Bergstigen ved Frederikshald, 350. 

Beril Jensen, Foged, 413. 

Bernardus Barran, Kj0bmand, 
178. 

Bernstein, Slag ved, 338. 

Berom, Georg, Kapteinlieutenant, 
356. 

Bilde, Eske, Lensherre paa Ber- 
genhus, 270—278. — Sten Erik- 
sen, 372. 

Bildt, Anders, til Nes, 413. 420. 
421. — Vincents, til Nes, Gene- 
ralkrigscommissarius, 379 — 381. 
385. 

Bircherod, Jens, Biskop i Chri- 
stianssand, 219. 



446 



REGISTER. 



Birgittinerordenen, 249. 
Biri Kirke, Thoten, 380. 
Birkenes Sogn, Nedenes, 324. 
„ Biskopsstolen" paa Katteraas- 

Heien, 296. 
Bjalland, Gaard i Gestal, 298. 
Bjelke, Christian, Admiral, 421. 

— Hans, til Saxlund, 376. 425. 

— Henrik, Oberst, 344. 348— 
352. — Jens Aagess0n, Kans- 
ler, 341—344. 346. 349. 3.")1. 
381. 387. 398. 411. — J0rgen, 
Generallieuteuant, 347. 356. 3. r >8. 
372. 374. 375. 381. 385— 398. 

— Ove, Befalingsmand paa Ber- 
genhus, 388. 401. 402. 404. — 
Vibeke, 425. 

Bjelker0en i Sund, 264. 
Bjorgvin (cfr. Bergen), 434. 
Bj0rn, Sogneprest i Oddernes, 

267. — Thorgards80n, Kan- 

nik i Hamar, 256. 
Bjornstjerna,Magnus Fr. F., svensk 

Generalmajor, 46. 67. 71 — 75. 

77. 78. 80—99. 103—106. 127. 

129. 131. 134. 135. 138. 141. 

144. 
Blair, Laurents, Oberst, 352. 
Blix, Hans, Sogneprest til Man- 
ger, 407. 
Bodekinus de Gutlond, Kj0bmand, 

154. 155. 
„Boder, De danske", i Mandal, 

279. 427. 428. 
Bodild Nilsdatter, 4! 4. 
Bod0sagen, 195. 
Bogstad, Gaard i Vestre Aker, 

197. 198. 204. 
Bokenes, Gaard i Gand, 293. 
Bolt, Ainund Sigurdss0n, 247. — 



Aslak, Erkebiskop af Nidaros, 

242. 247. 252. 253. 284. 302. 
Bore, Gaard i Bore Sogn, Jjede- 

ren, 246. 
Borg (Sarpsborg), 433. 
Borge Kirke, Smaalenene. 395. 

397. 
Borgesyssel, 256. 
Borregaard i Tune, 182. 191. 
Boston i England, 149. 152. 154. 

156. 162. 
Botolf (Bothulf) fra Gotland, 

Kj0bmand, 156. 157. 160—164. 

168. 174. — Asbj0rnss0n, Bi- 

skop af Stavanger, 218. 237— 

239. 258. 261. 309. 325. — Byr- 

kin, gotlandsk Kj0bmand. 151. 

153. 
Boulton & Baker, Forretningshus 

i London, 183. 
Brabant, 382. 
Bragernes, 344. 367. 
Brandt, Christian, Major, 34!. 
Bredevandet ved Stavanger. 281. 

287—289. 
„Bremserud a (o : Grimsrud?),Gaard 

i R0ken, 418. 
Briseid (Herred) Sogn, Lister, 

324. 
Bro Kirke i Vang, Valders, 322. 
Broch, Oluf, cand. theol., 217. 
Brockdorff, Ditlev, Oberst. 352. 

393. 
Brockenhuus, Barthe Magdalena, 

415. — E^ik, Lensherre i Mau- 

dal, 428. — Henrik, Lensherre 

i Mandal, 428. — J0rgen Otto, 

Oberst, 415. 
Bromley i Kent, 183. 184. 199. 
. 200. 212. 



REGISTER. 



447 



Bra, i Moster0 Herred, 284. 
285. — Kirke paa, 320. 

Brugge, 147. 168. 178. 179. 

Briiggemann, Jost, Kaptein, 369. 
373. 

Brun, Christiern Nielsen, Sognc- 
prest i Nyborg, 428. 

Brynla Len, 318. 

Bud i Romsdalen, 276. 

Budde, Frederik Otte, Oberst, 
393. 

Bulow, Jacob, Oberst, 4 If). 

Bukufjorden, 314. 

Busch, Diderik, Boiler i Bergen, 
344. 

Byer S0, Vermland, 347. 

Bygland i Ssetersdalen, 314. 

Byre, Gaard i Fister Sogn,^Ry- 
fylke, 315. 

Baegnadalen, Kirke i, 322. 

B0, Gaard paa Fogn, Finn0 Her- 
red, 293. — Gaard i Haa, Jk- 
deren, Kirke paa, 320. — (Sog- 
gendal), 267. — Sogn (Torve- 
stad, 324. — (Torvestad), Kirke 
paa, 320. 

Calinger de Gutlond, Kj0bmand, 
159. 163. 165. 

Campbell, Th., engelsk Digter, 
215. 

Camps, Louis de, svensk Gene- 
ralmajor, 41. 43. 47. 48. 50. 54. 
58. 

Canning, George, britisk Premier- 
minister, 199. 200. 

v. Cappelen, Didrich, 187. — Pe- 
der, 192. 

r Caroline Mathilde*', Skib, 191. 

Carstens, Hoteleier i Christiania, 
186. 

„Cayserinne-<, Skib, 156. 



Cederhjelm, Germund Ludv., Ba- 
ron. 0verste-Kammerj unker, 87. 

Chamber, P., 398. 

Chislehurst, 200. — Camden Place 
i, 200. 

Christen Pedersen, Sorenskriver, 
413. 

Christian III, Konge af Danmark 
og Norge, 271. 276. 277. 427. 

— IV, Konge af Danmark og 
Norge, 354. 405. — V, Konge 
af Danmark og Norge, 380. 
390. 400. — Frederik, Konge 
af Norge, 8—11. 15. 22. 27. 29 
—31. 33. 34. 36. 40. 43—47. 53. 
54. -58— 71. 73—75. 77. 78. 82 
—86. 88. 92. 95. 96. 103—106. 
111. 123. 127. 129. 130. 133— 
135. 140. 184. 185. 

Christiania, 15. 21. 22. 27. 43. 44. 
51. 52. 59. 70. 83. 99. 109. 128 
—130. 133. 137. 139. 140. 143. 
182. 186. 190. 191. 193. 194. 
196. 197. 203. 344. 345. 349. 
350. 352. 353. 356. 357. 363. 
369—372. 375—377. 382—385. 
388. 395. 396. 399—401. 403. 
406. 408. 425. — Aakeberg i, 
439. 440. — Elefantapothekets 
Gaard i Toldbodgaden i, 365. 

— Gr0nland i, 367. — Hammers- 
borg i, 367. — Hellig Trefol- 
digheds Kirke i. 366. 408. — 
Johanneskirken i, 408. — Pi- 
perviken i, 367. — „Thord Pe- 
dersens Kvarter u i. 365. — 
Vaterland i, 367. 

„ Christiania Intelligentssedler" , 

100. 
Christianssand, 185. 191. 219. 321. 

428. 130. — Kathedralskole 309. 



448 



REGISTER. 



Christiem I, Unionskonge, 254. 
256. 257. 260. 280. 281. — II, 
Unionskonge, 260. 261. 263— 
269. 272—275. 299. 333. 

Christopher af Bayern, Unions- 
konge, 248. 254. — af Olden- 
burg, Grev, 276. 

Claus Andersen, Foged i Thele- 
marken, 401. 

Clemens VI, Pave, 235. 305. 

CoJlett, Jonas, Statsraad, 75—78. 
134. 135. 138. 139. 141. 144. 

— Marthine Johnette, Fru, 190. 

— Otto, Kj0bmand, 196. 
Conradus Carpentarius, Kj0b- 

mand, 160. 163. 164. 
Cowehyj. W., 186, 200. 
Creutz, Lorentz, Baron, Lands- 

h0vding, 384. 387. 388. 
„Cristofre", Skib, 177. 
Czernecki, Stephan, General, 398. 
Dacia, Kirkeprovins, 232. 
Dal (Dalsland), 348. 349. 352. — 

Gaard i Hunn Sogn, Vardal, 

418. 
Dalarne, 385. 
Dalene, 268. 320. 
Dalve, Gaard i Naerstrand, 297. 
Danmark, 12—14. 17. 21. 60. 116. 

118. 119. 123. 124. 148. 149. 

183. 204. 205. 219. 225. 240. 

254. 264. 277. 287. 305. 329. 

333. 338. 341. 350. 3ft5. 357. 

366. 367. 370.. 374. 376—378. 

428—430. 432. 
Danskerne, 59. 
Danzig, 167. 382. 
Darwin, Charles, 215—217. 
Degenfeld, Hannibal, Friherre af, 

415. 
Deichman, Carl, Assessor, 411. 



Dekin, Laurentius (Magni), Foged 

i Stavanger, 291. 
de la Gardie, Magnus Gabriel, 

Greve, Eigsskatmester, 386. 38$. 

398. 
„Den 8tumme Haadsherre", For- 

taslling, 337. 
Dennewitz, Slag ved, 197. 
Denovan, Francis Garden, engelsk 

Forretning8mand, 195. 
Deventer, 162. 
Disen, Gaard i Vang, Hederaarken, 

360. 365. 405. 415. 416. 
Dominicus de Aula, Kj0bmand, 

159. 
Dortmund, 162, 
Dovre, 388. 
Drachenberg, Erik, svensk Oberst- 

lieutenant, 389. 
Dragsmark Klostcr, 173. 
Drake, Erik, svensk Oberst, 390. 
Drammen, 44. 51. 128. 186. 189. 

191. J 92. 
Drostrup, Hans Nilsen, til Skous- 

gaard, 422. 
Dr0bak, 136. 137. 142. 
Dr0baksund, 395. 
Duborgh, A. H. Ch., Fru, 190. 
Eda Skanse, 385. 386. 396. - 

Sogn i Vermland, 347. 
"Edvardsen, Edvard, se Eiben. 
Edward I. Konge af England, 

148. 149. 180. — II, Konge 

af England, 148. 149. 163. 177. 

— Ill, Konge af England, 

163. 
Egdafylke, 222. 

Egeberg, Westye, Grosserer, 196. 
Egen (Eiken) Kirkc, Lister, 325. 
Egil Skallagrimss0n, 434. 
Egersund, 267. 309. 314. 320. 



REGISTER. 



449 



Eiben, Edvard Edvardsen, Kon- 

rektor, 338. 408. 
Eidsa i Ryfylke, 315. 330. 
Eidsberg i Smaalenene, 244. 334. 
Eidsfjord Sogn i Hardanger, 222. 

296. 301. 313. — Kirke, 323. 
Eidsfos Jernverk, 192. 
Eidskog, Sol0r, 345. 375. 
Eidsvold, 183. 185. 198. 370. — 

Rigsforsamlingen paa, 44. 45. 

98. 120. 133. 140. — Sogn, 359. 
Eikundasund, 220. — Lafranz- 

kirkja i, 331, 332. 
Eiliv Arness0n, Erkebiskop af Ni- 

daros, 229. 294. 329. — Jons- 

s0n, Biskop af Stavanger, 258 

—260. 202. 203. 295. 320—328. 
Eime, Kirke paa, L'51. 320. 
Einar gotneski, 172. 178. — Kongs- 

maag, 220. 
Eivind, Biskop Auduns Fader, 

244. — Peersen, Kannik i 

Stavanger, 277. 
Elias clericus de Norwev, 161. 
Elof Smerelichir, Kj0bmand, 100. 
Eltos, Gaard i Tryssil, 419. 
Elverum Prestegaard, 388. 
Ely, Bispesrede i England, 152. 

154. 
Emden, 382. 
Endride Erlendss0n af Losna, 245 

—247, 290. 
Engelbrekt Engelbrektsson, Rigs- 

h0vedsmand, 247. — Erikss0n 

„tii Helle", 252. 
Enger, 0degaard under Arstad, 

Stange, Hedemarken, 403. 
v. Engestrom, Lars, Gveve, svensk 

Udenrig8minister, 13. 
England, 148. 150—156. 103.-160 



183. 184. 188. 192. 194. 190— 
201. 205. 209—215. 223. 220. 
240. 430. 434. 

Englamderne, 140. 149. 107. 177. 
178. 214. 

Enningdalen, Smaalenene, 393. 
400. 401. 

Erengisl, Abbed i Utstein, 330. 
— Peder8s0n, Sogneprest til 
Vanse, 310. 

Erfjord Kirke, Ryfylke, 319. 

Erik (Eirik), Abbed af Utstein, 
230. 204. 335. — (II), Biskop 
af Stavanger, 229. 230. 264. 
297. 335. — biskoppelig Official 
i Stavanger, 299. — af Pom- 
mem, Unionskonge, 245 — 248. 
255. 259. 279. 290. 308. 427. — 
Prest i Gand, 300. — alspak, 
Lendermand, 434. — (I) Ivars- 
s0n, Biskop af Stavanger, sen. 
Erkebiskop af Nidaros, 224. 
225. 303. 335. — Magnuss0n, 
Konge af Norge, 227. 280. 300. 
332. — Ogmundss0n, Kannik 
i Stavanger, 229. — Ormss0n, 
Vaebner, 203. 200. 270. 

Erikstad (Landskrone), 427. 

Erlend, Abbed i Utstein, 242. 

Erling paa Kvidin, 310. — Orms- 
s0n Skakke, Jarl, 315. 

Ernaldus le Gaut (le Quyte) de 
Northbergen, Kj0bmand, 1 59. 
103. 104. 174. 

Esmark, Jens, Professor, 190. 

v. Essen, Hans Henrik, Greve. 
svensk Feltmarschal, 1 — 17. 1 1 0. 
118. 119. 

Estland, 102. 108. 

Eswaldus, Kj0bmand fra Gotland, 



—169. 171. 173—170. 178. 179. 154. 155. 



450 



REGISTER. 



Etnedal, Nordre, Valders, Kirko 

i, 322. 
Eton Skole, 183. 212. 
Eugenius IV, Pave, 247. 
Europa, 23. 118. 153. 160. 170. 
Everth, John, engelsk Kj0bmand, 

195. 
Evje Gaard i Rygge, 259—201. 

— Prestegjeld, 314. 
Eynerus fra Gotland, Kj0bmand, 

159. 103. 171. 172. 175. 
Eystein Aslak«s0n, Biskop af Oslo. 

31vS. — Erlendss0n, Erkebiskop 

af Nidaros, 224. 
Faaberg i Gudbrandsdalen, 304. 
Fakstad, Gaard i Sand, 304. 
Falsen, Alette, Fru, 194. — Chr. 

M., Sorenskriver, 90. 118. 
Falsterbod, 108. 
Farsunds Kirke, 321. 
Fauchald, Peder, Storthingsraand, 

207. 
Fede Sogn, Lister, 314. 324. 330. 
Fet Sogn, Romerike, 304. 307. 
Finder de Gutlond, Kj0bmand, 

154. 155. 
Finn forraedi, 437. 438. — Hal- 

dorss0n, Kapelmagister i Ber- 
gen, 229. — Ogmundss0n af 

Hestb0, 315. 
Finnerne, 376. 383. 
Finn0 Sog-n, Ryfylke, 207. 277. 

293. 304—300. 309. 315. 
Fircks, Johan, Generalmajor, 385. 

402. 404. 
Fister Sogn, Ryfylke, 324. 
Fjeld, Nordre, Gaard i Skoger, 

Jarlsberg, 419. 
Fjotland Kirke, Lister, 320. 
Fjsere Kirke, 313. 328. — Sogn, 

Nedenes, 324. 



Flamhenderne, 140. 151. 179. 
„Flanderfar", Skib, 157. 108. 
Flandern, 150. 108. 174. 175. 
Fleischer. Esaias, Oberstlieutenant, 

350. 370. 379—381. 
Flekkefjords Provsti, 320. 
Flekker0en, 344. 
Flemming, Erik, Landsh0vding r 

385. 
Folckersahm, Frants Wilhelm, Ge- 
neralmajor, 411. 
Folden, 434. 430. 
Folkesbygden (Hafslo i Sogn), 
, 204. 
Forenede Stater, Nordaraerikas, 

205. 200. 208. 
Fornebo, Gaard i Bajrnm, 198. 
Foss i S0ndre Undal, Kirke paa, 

321. 
Foss, Niels, Etatsraad, 353. 
Fossan Kirke, Ryfylke, 320. 
Foster, Augustus John, britisk 

Diplomat, 23. 
Frankrig, 205. 211. 263. 
Franskmsendene, 179. 180. 
Frederik I, Konge af Danmark 

og Norge, 266. 267. 270. 273— 

275. 333. — III, Konge af Das- 

mark og Norge, 301. 368. 377. 

387. 399. — Davidsen, Foged, 

413. — Pedersen, Lieutenant, 

345. 
Frederiksborg Slot, 301. 
Frederikshald, 29. 117. 186. 191. 
Frederiksstad, 29. 30. 32-34. 46. 

72. 73. 89. 120. 127. 131. 138. 

144. 180. 346. 375. 395—399. 

403. 424. 
Frederikssten, 29. 30. 33—35. 47. 

89. 96. 120. 128. 131. 136. 1#- 
Frederiksvsern, 430. 



REGISTER. 



451 



Friis, Mogens, Rentcmester, 407. 

— Peder Clauss0n, Sogneprest 

til Undal, 2l8. 237. 244. 251. 

278. 279. 291. 294. 296. 313. 

334. 427. 
Friserue, 151. 179. 
Frogner, Lille, Gaard ved Chri- 

stiania, 194. 
Fron Sogn, Akerhus Amt, 403. 
Frostathingsloven, 282. 
Fullarton, John, 213. 
Fyrstraa i Vestre Slidre, Kirke 

paa, 322. 
Faervik Kapel, Arendals Provsti, 

322. 
Fser0erne, 240. 
F0rdesfjordens Kirke, Karmsunds 

Provsti, 319. 
Gaarmand, Joban, Landcommis- 

sarius, 363. 364. 370. 
Gahn af Colquhoun, Carl Pontus, 

svensk Generalmajor, 25. 70. 
Gait, Peder, Kaptein, 349. 
Galton, Douglas, 185. — Herbert, 

1 85. 
r Gamleby" (Sarpsborg), 396. 
Gammel-Lodose, 347. 
Gan Brug i Fet Sogn, 182. 
Gardermoen, 198. 
Gauldalen, 259. 

Gausdal i Gudbrandsdalen, 364. 
„Gaut u , Skib, 156—160. 165. 174. 
Gaut Jons80n af Mel. 226. 
Gaute EFlingssi3n af Tolga, 227. 

286. 293. 304. 315. — Ivarss0n, 

Erkebiskop af Nidaros, 260. 

328. 
Gedde, Brostrup, Oberberghaupt- 

mand, 381. 
v. Geelkerck, Isak, Ingenieur, 

367. 



Gerhard I, Greve af Holsten, 148. 
v. Gersdorff, Anna Maria, 415. 

— Christoffer Frederik, Oberst r 

398. 417. 420. 
Gerthrud Eilivsdatter, 259. 
Gilbart, James William, 213. 
Gjelleraasen ved Christiania, 375. 
Gjernes i S0ndeled, 329. 
Gjerpens Prestegjeld, Bamle, 310. 
Gjerstad Sogn, Medenes, 326. 327. 

330. 
Gjord Andersen, Justitsraad r 

415. 
Glommen. 34. 35. 89. 90. 131. 

132. 136. 138. 142. 144. 396. 

399. 
Glubas (Gloubo), Gregorius, 406. 
Goclenius, Rudolph, Professor i 

Marburg, 337. 
„Goldscobusce u , Skib, 159. 171. 

172. 
Gonoricus Wadder, Kj0bmand T 

162. 
Gotland, 148. 150. 151. 153. 155. 

157. 163. 165. 166. 168—175. 

255. 
Gotlsendingerne, Guterne, 1 46 — 

148. 150—153. 155. 160. 163. 

166— 168. 170. 171. 173. 174. 

178-180. 
„Graagraasen u , Jordeb0ger for 

Stavanger Stift, 218. 219. 239. 
Greifswald, 257. 
Gretnes, Gaard i Borge Sogn, 

Smaalenene, 424. 
Grini, Gaard i Beerum, 194. 
Grjotheim, Gaard i Randeberg 

ved Stavanger, 297. 
Groeningen, 162. 382. 
Grote, George, Historiker, 215. 
Gr0nvold, Familie i Bergen, 412. 



452 



REGISTER. 



Gudbrandsdalen, 356. 388. 401. 

Gudrun Hallsteinsdatter, 239. — 
Koks, 289. 

Giinther, J0rgen, Kapteinlieute- 
nant, 388. 

Gulathingsloven, 222. 282. 

Guldsmedmoen, 314. 

Gulsvik, Kirke paa, ved Kr0deren, 
322. 

Gunnar Erikss0n, Biskop af Stav- 
anger, 253. 254. 261. 280. 289. 
311. — Erikss0n, Sogneprest 
til Hauskeid, 254. — Haakons- 
s0n, Sacrista i Stavanger, 300. 

— af Lidarende, 435. — de 
Norbergh, Kj0bmand, 161. — 
Thorgardss0n, Biskop af Ha- 
mar, 256. 257. 259. 

Gunnbj0rn Arnsteinss0n, 254. 
Gunne Brat fra Bergen, 161. — 

brattr, Raadmand i Oslo, 161. 

Bret (Gunor Baret) de Tones- 

berwe, Kj0bmand, 161. 
Gunnerus Prat, Kj0bmand, 161. 
Gunnhild, Erik Blod0xes Dron- 

ning, 435. — Gunnarsdatter, 

293. 
Gunnvor Olafsdatter, 297. 
Guttorm, Biskop Alf Thorgards- 

s0ns Frsendc, 258. — Paalss0n, 

Biskop af Stavanger, 230. 231. 

261. 
Guttormus Evindi, scolaris Osloen- 

sis, 244. 
Gylands Kirke, Lister, 321. 
Gyldenl0ve, Christian Ulrik, 365. 

— Ulrik Frederik, Statholder, 
390. 404. 406. 407. 411. 412. 
415. 425. 426. 

Gyldenl0vefeiden, 411. 



Gyldenstjerne, Mogens Henriks- 
s0n, Befalingsmand paa Akers- 
hus, 272. 

Gyrd Asless0n, Biskop af Stav- 
anger, 235—239. 261. 

Gyrid Oddsdatter, 297. 

Gotaland, 165. 166. 

Goteborg, 19. 20. 185. 392. 394 
—396. 399. 

Haakon (I), Biskop af Stavanger, 
228. 229. 289. — Erkebiskop af 
Nidaros, 227. — fra Norge, 
Kj0bmand, 156. — Erlings- 
s0n, Biskop af Bergen, 230. 

— Haakons80n, Konge af 
Norge, 226. 227. 280. 281. 315. 
439. — Haldor8s0n, Kannik i 
Stavanger, 228. — (II) Ivars- 
80n, Biskop af Stavanger. 240 
—243. 261. 301. — Magnuss0n 
den seldre, Konge af Norge, 
177. 178. 281. 288.331.440.- 
Sigurdss0n Ladejarl, 435. — 
Sverre880n, Konge af Norge, 
225. — Valthjovss0n, Prest i 
Tveid, 301. 

Haaland, Kirke paa, Jaederen, 

320. — Sogn, 320. 
Haalogaland, 234. 
Haastein, 0, Jaederen, 279. 
Haavard, Biskop af Bergen, 303. 

— i Turnen, 440. 
Hacro(n), se Achiron. 

v. Hadelen, Knud, Oberstlieute- 

nant. 413. 
Haderslev, 156. 168. 
Hafslund Brug i Skjeberg, 47. 

182. 192. 194. 195. 395. 
Halden (cfr. Frederikshald), 344. 

346. 348—352. 374. 375. 386. 

391. 395—401. 403. 



REGISTER. 



45a 



Halland, Gaard i Erfjord, 293. 
Hallgeir Asmundss0n, Biskop af 

Stavanger, 239. 240. 
Hallingdal, 222. 29G. 313. 316. 

322. j 

Hallkel Kr0kedans, 440. 
Hallvard Graatop, 247. — af 

Harde, 228. 315. — Thordss0n, j 

Archipresbyter i Oslo, 244. 
St. Hallvard, 170. , 

Halsaa ved Mandal, 327. i 

Halsn0, 343. j 

Hamar, 222. 230. 231. 235. 237. I 

239. 245. 257. 261. 266. 267. 

278. 284. 291. 384. — Stift, 

230. 312. 
Hamburg, 162. 382. 

« 

Hammerstad, Gaard i Thoten, 

418. 421. 
Haraon Gaut de Norwagia, Kj0b- 

mand, 158. 163—165. 174. 
Hana, Gaard i Gand, 293. 
Hananger, Gaard i Vanse, 313. 
Handingmand, Mogens Hansen. 

til Fossergaard, 402. 
Hannibalsfeiden, 344. 372. 
Hans Hansen, se 1) Lilienskiold, 

2) Smit. — ' Knudsen,^ Decan, 

270. — Tausen, 272. 
Hanseaterne, 145. 146. 148 — 153. 

163. 166. 168. 173. 178—180. 

290. 427. — i Bergen, 249. 256. 

258. 
Hansestsederne, 147. 151. 168. 175. 

178. 238. 
Harald Erikss0n Graafeld, Konge 

af Norge, 433 — 435. — Mag- 

nuss0n Gille, Konge af Norge, 

223. — Sigurd880n Haardraade, 

Konge af Norge, 433. 436. 
Harde, Gaard i Sandeid, 315. 



Hargnarstad i Holme, Kirke paa r 
321. 

v. Hantmansdorff, August, 197. 

Hartmark Kirke, Mandals Fog- 
deri, 321. 

Harwich, 185. 

Hassel under Bognstad, Balke- 
Sogn, 0. Toten, 403. 

Haug (Eker), 255. 

Haxthausen, Frederik Gottschalk, 
Generallieutenant, 8. 138. 193. 

Hedemarken, 128. 340. 354.. 
359. 374. 377. 383—386. 433. 
434. 

Heftye, Familien, 192. 

Heggen og Fr0land, Smaalenene v 
373. 

Heiberg, Anders S0freRsen, So- 
renskriver, 407. 

Heimnes i Jelse, 315. 333. 

Heinsrud under Kobbervigen ved 
Str0ms0, 419. 

Helge Saebj0rnss0n, Hr,, 293. 

Helle, Gaard i Strand, Byfylke(?), 
252* 

Helleland Sogn, Dalene, 301. 

Hellerud, Gaard i Aker, 418. 

Det Helbge Land, 223. 

Helsingborg, 241. 

Helvaderus (Hellevad), Boel Lau- 
ritsdatter, 422. — Else Lau- 
ritsdatter, 422. — Hans Lau- 
ritssen, Sogneprest i Svendborg, 
422. — Herman Lauritssen, 
422. — Laurits Nilss0n, Sogne- 
prest i Svendborg, 414. 420* 
— Nicolaus, Kalendariograf, 
414. — Nicolaus Lauritss0n, 
se Silberstein. — Peder Lau- 
ritssen, 422. 

Henricus de la Porte, Kj0bmand T 



454 



REGISTER. 



162. — de Wyland, Kj0bmand, 

162. 
Henrik, BiNkop i Stavanger, 226. 

— Ill, Konge af England, 150. 

153. — Benediktss0n, Abbed, 

263. 261). 284. 336. — L0ve, 

Hertug at' Braunschweig, 148. 
Herbertus de Alemannia, Kj0b- 

mand, 157. 
Herjedalen, 368. 369. 390. 
Hermund Bergss0n, 175. 
Herred Sogn, Lister, 324. 
Hesnes i 0stre-Agder, 273. 
Hess, Henrik, Major, 354. 355. 

364—366. 
Hessen, 337. 
Hestby, Gaard paa Finn0, 315. 

336. 
Hestvold, Gaard i L0iten Sogn, 

Hedemarken, 418. 
Hetland Sogn, Jsederen, 267. 
Heuch, Peter Andreas, Kj0b- 

mand, 187. 
Heyricus fra Bergen, Kj0bmand, 

158. 
Hielm, Jonas Anton, H0iesterets- 

advokat, 190. 432. 
Hildebrand fra Heuhofen, Kj0b- 

mand, 1 75 — 1 77. 1 79. — Sunder- 

mann, Kjpbmand, 175 — 1 77. 179. 
Hiser-Tangen ved Arendal, 334. 
His0 Sogn, Nedenes, 324. — Kirke, 

322. . 
Hitter0 Sogn, Lister, 298. 324. 
Hjaltland, 172. 
Hofnagel, Michael, 408. 
Hogvaldstad paa Moster0en, Kirke 

paa, 320. 
Hoi under Rognstad, Balke Sogn, 

0. Thoten, 403. 426. 
Holberg, Ludvig, 353. 



Hoick, Henrik, Oberst, 338. 339. 
Hole Bisped0mme, Island, 230. 

— Sogn, Ringerike, 323. 
Holger Jensen, Praeceptor, 417. 
Holland, 273. 382. 430. 
Hollamderne, 146. 179. 180. 
Holm, Gaard i Folio Fogderi, 

418. 
Holmboe, Chr. A., Professor, 216. 
Holme Sogn, Mandal, 334. — 

Kirke, 307. 331. 
Holmengraa, Slag ved, 224. 
Holmestrand, 419. 
Holstein, Huset, 8. 
Holsten. 21. 
v. Holten, Carl Henrik, Stats- 

sekretser, 127—130. 132. 134. 

138. 
Holter, Peder, Generalkrigskoin- 

missaer, 182. 
Hommedal Sogn, Nedenes, 295. 
Hord Grimkels80n, 434. 
Horn, Gustaf, svensk Feltt0i- 

mester, 396. 
Homes, Frantz, Kaptein, 377. 

379—381. 
Hoskold Hoskolds80n, Biskop af 

Stavanger, 262—264. 266— 278. 

283. 284. 311. 333. 336. 
Hount, Peter, Provst, Sogneprest 

til Berg, 31. 58. 
Hovdegaard i Aal, Kirke paa, 

322. 
v. Hoven, Reinhold, Oberst, 386. 

387. 389. 
Hovin, Gaard i Lpiten Sof?n> 

Hedemarken, 418.424. — Sogn 

i Smaalenene, 89. 90. 131. 131 

136—138. 142. 144. 
Hubred, Gaard i Vang Sogu, 

Hedemarken, 405. 418. 421. 



REGISTER. 



455 



Hugo de la Bachalarie, Kj0bmand. 

158. 159. — Vilhjalmss0n (Wil- 1 

lelmi), Kannik i Stavanger, 228. | 

310. j 

Huitfeldt, Familien, 420. \ 

Huitfeldt, Ingeborg Christine, I 

Fru, 426. — T0nne, Oberst, 395. | 

400—402. — V. W. H., Ge- 1 

neralmajor, 420. i 

Hull, 149. 152. 155. 100— 102. j 

100—109. | 

v. Hulshorst, Christopher, 423. 
Hundvaag Kirke, 320. — Sogn, 

324. 
Hnseby, Gaard i Aker, 418. — 

paa Lister, Laurentiuskirken 

ved, 321. 331. 332. 
Huseb0. Gaard paa Hundvaag0, 

320. 
Huu8z, Wittekind, Lagmand, 401. 
Hvitings0, 250. 251. 
Hsegebostad Kirke, Lister, 325. 
H0eg, Just, Vicestatholder, 425. 
H0iland Sogn, Jsederen, 309. — 

Prestegaard, 320. 
H0ivik, Gaard i Jelse, Ryfylke, 297.. 
H0land, Nedre Romerike. 359. 
H0le Sogn, Ryfylke, 324. 
H0vik, Gaard i Bserum, 195. 
Idde og Marker Len, 361. 395. 

400. 
Idre og Serna Sogne, 357. 308. 

309. j 

„Incognito u , L0kke ved Christi- j 

ania, 190. 
Indland i Bohuslen, 392. 
Ingeborg Haakonsdatter, Hertug- j 

inde, 315. — Magnus Haakons- 

80ns Dronning, 289. 
Ingedal Sogn, Smaalenene, 19. 



Ingenumd i Skagen, Kannik, 289. 
300. 308. 

Ingeniundus Bratteri, Borger i 
Stavanger, 291. 

Innocents VI, Pave, 305. 

Ipswich, 152. 

Irerne, 109. 

Irgens, Jochum, Dr., 3S8. 

Irland, 109. 

Isak Gautessou af Tolga, 228. 

„Isakesbusce", Skib, 158. 

Ise-Bro (over Glommen), 89. 131. 

Island, 225. 433. 

Italien, 205. 

Italienerne, 152. 179. 180. 

Ivar paa Aas, 297. 298. — Ivar 
Skrauthanke, 224. 

Iveland Kirke, Ssetersdalen, 321. 

Ivesdal- Kapel, Bjerkreim, 320. 

Jacobus Eyst(e) de Gutlond, KJ0b>- 
mand, 159. 162— 10J. 

Jakob de Albo, Kj0bmand fra 
Gotland, 151. 153. — Hansen, 
Lagmand i Bergen, 344. 

Jarlsberg Grevskab, 419. 

Jemteland, 380. 387. 390. 

Jens Madsen, Foged, 401. 

Jereraias B0yesen, 410. 419. 423. 

Jersin, Jacob, Biskop, 219. 

Johah I, Greve af Holsten, 148. 

Johannes Dillimann, Kj0bniand, 
160. — Gaut, Kj0bmand, 157. 
1C0. 103. 104. 174. — Hilde- 
brandi, Confessor, 251. — Kan- 
naman, 291. — Leng, Kj0b- 
mand, 100. — Lung de Nor- 
wagia, Kj0bmand, 158. 172.— 
le Minstre de Gutlond, KJ0b- 
mand, 157. 103. 104. — de 
Pounche, Kj0bmand, 102. — 



456 



REGISTER. 



le Sayteleue, Kj0bmand, 162. 

— Thomae, Sacrista i Stavan- 
ger, 300. — de Walton, Kj0b- 
mand, 178. — AVhyte, Kj0b- 
mand, 160. 

Jon Bes8ess0n, Kannik i Stavan- 
ger, 22«. — Birgerss0n, Erke- 
biskop af Nidaros, 224. 294. — 
Eilivss0n „af Ryfylke", 260. 261. 
265. ■— Eilivss0n, Vsebner, 259. 

— Elofsen, 265. — Gautss0n af 
JSnes, 226. — Guttormss0n, 
Superintendent i Stavanger, 
279. — Haldorss0n, Biskop af 
Skaalholt, 229. — Haldorss0n, 
Kannik i Bergen, 229. — Raude, 
Erkebiskop af Nidaros, 227. — 
fra Rott, 238. — Thorbergss0n 
af Randaberg, 315. 

le Jovene, Arnaldus, Kj0bmand, 

162. 
v. Judelsbach, Johan, Oberstlieu- 

tenant, 347—349. 
Juel, Claus, Major, 355. 
Justiniani, Paulus, Biskop af 

Bergen, 265. 
Juul, Hans, Amtmand, 402. 
Jylland, 226. 366. 398. 
Jsederen, 272. 314. 320. 
Jarta, Hans. Landsh0vding, 12. 

115. 
J0rgen Hanss0h, Befalingsmand 

paa Bergenhus, 265. 266. 273. — 

Jahrn, Sergeant, 369. — Phi- 

lipsen, Foged, 388. 401. 
j0rund, Erkebiskop af Nidaros, 

228. 306. 331. 
Kagge, Lars, Greve, Feltmarschal, 

352. 394—396. 
Kallings paa Golland, 165. 



Kalteisen, Henrik, Erkebiskop af 

Nidaros, 254. 262. 298. 
Kampen i Holland, 151. 
Kane, Anna Ottesdatter, 26U. 
Kapel0en i Ny Hellesund, 321. 
Karl X Gustaf, Konge af Sve- 
rige, 387. 389. 392—395. 398. 

399. — XIII, Konge af Norge 

og Sverige, 28. 30. 36. 65. 

66. 69. 72. 93. 95. 96. 99. 101. 

102. 1 16. — XIV Johan, Konge 

af Norge og Sverige, 18. 19. 

21. 23. 25—33. 36. 37. 40. 46. 

47. 52—58. 60. 61. 63—70. 72 

—76. 79—82. 85. 87. 88. 92-97. 

99. 101—103. 105. 106. 111. 116. 

117. 119. 122. 123. 126. 127. 

134. 138. 144. 185. 197. - 

Knutsson Bonde, Konge af 

Sverige, 257. 
Karlstad, 345. 346. 394. 
Karmsund, 238. 273. — Provsti, 

319. 
Karm0en, 219. 
Kassel, 337. 409. 
„La Katerine", Skib, 160. 174. 
Katharina Knutsdatter paa Hestby r 

Fru, 333. 
Katteraas-Heien, 296. 
Kent, Grevskab, 212. 214. 216. 
Ketil »de Agadum", Biskop af 

Stavanger, 228. 297. 305. 306. 

332. 
Keyser, Jens Jacob, Professor, 

196. — Maria Frances, Fru, 190. 
Kiel, 20. 122. 124. 
Kielerfreden, 17. 22. 93. 107. 110. 

112. 114. 115. 119. 124. 
„Kietteleie" (Kjetlien) i Faaberg, 

Gudbrandsdalen, 419. 424. 
Kingelstad, Gaard paa Finnp, 297. 



REGISTER. 



45» 



Jmgston upon Hull, 152. 
Kinservik Sogn, Hardanger, 300. 
„Kirkeholmen« i Findaleu, 3*22. 
Kjerulf, Andreas Charles, Prest 

i London, 190. 
Kjonerud, Gaard i Ottestad Sogn, 

Stange, Hedemarken, 403. 
Kj0benhavn, 10. 11. 13. 14. 100. 

148. 228. 246. 247. 254. 256. 

263. 204. 272. 290. 344. 358. 

300. 362. 370. 372. 383. 404. 

423. 429. 
Kj0benhavns Universitet, 414. 
Kj0lberg-Bro (over Glommen), 89. 

131. 
Kl08ter i Kvinesdal, 334. 
Knive, Nedre, Gaard i Skoger 

Sogn, JarLsberg, 419. 
Knobelsdorff, Oberst, 362. 
Knudtzon, Broder, 184 r 200. — 

J0rgen, 184. 
Kobbervigen, Gaard ved Str0ms0, 

416. 418—424. 426. 
Kobbervig-Tangen, 425. 426. 
Koch, Henning, Major, 388. 
Koln, 151. 152. 
Kolding,' 246. 
Koldinghus, 343. 

„Koller u 0degaard i Skoger, 419. 
Koines, Gaard i Haaland, 312. 
Kongelf, Konghelle, 230. 359. 

433 -430. 
„Kongespeilet u , 149. 179. ; 
Kongsvinger, 26. 7Q. 90. 128. 132. 

136. 142. 
Konstantinopel, 13. 
Koperok Kirke, 319. 
Kopparberget, 385. 
Korsegaarden, Gaard i A as Sogn, 

Smaalenene, 136. 137. 142. 
Kors0r, 394. 

Hiat. Tidsskr. 3. R. V. 



Kraakstad Sogn, Akershus Amt, 

136. 137. 142. 
Krabbe, Gregers, Statholder* 372 

—376. 379.381. — Iver, Gene- 

ralmajor, Statholder, 374. 375',! 

381—383. 385. 386. 401—403. 

— Jens Steffensen, Biskop af 

Skaalholt, 255. — Nils, 372. 
Kragerud, Gaard i Os Sogn, Rak- 

kestad, 136. 142. 
Krager0, 187. 
Krebs, Samuel Andreas, , Oberst- 

lieutenant, 26, 70. , 
Kremberg, Christian Andreas, Re- 

gimentssekretser, 361. 
Kretz, Bendix, Oberstlieutenant^ 

345. 347—349. 351. 352. 357.358. 
Kribell, Georg, Kaptein, 388. 
Krieger, A. F., 216. 
Krolvkleven, 197. 
Kronborg, 394. 
Krummedike, Henrik, 259. 268. 

318. 329. 
Kr0yer, Henrik, Adjunkt i Stav- 

anger, 282. 
Kvelland, Gaard i Sjerner0, 31 h 
Kviden, Gaard, i Valders, 316. 
Kvikne, 388.. 

Kville Sogn i Pohuslen, 365. 380, 
Kvinesdal, 292. 314. 330. 331. 
Kvinesbieien % 325. 
Ivvistrum Bro^ Skanse, 351. 386i 

391. 393. 394. 
Kvseka, Gaard i Vang jSogn, 

Hedemarken, 406. 
„Lac Runde" (?), 43. 
. Ladegaards0en ved Christiariia, 

197'. 
„Lammet il , svensk Orlogsskib, 390. 
Landskrone, 279. 427. .428. 
Lange, Gunde, til Aggersvold, 

30 



458 



REGISTER. 



'350—352. J- Nils, til Frits0, 

Generalcommissarius, 345. 352. 
: 368. 36& — Ove, til Falken- 

steh,Amtmand, 420. 421. 423. 
Lassoh, Kaja, 194. • 
Laurifcs Christiansen, Raadmand 
;i Ohristiania, 401. — Frantsen, 

Student, '402. — Hansen, Tol- 
- der i T0nfeberg, 393*. — Knud- 

sen, 379. • • 

Leek, Anders Lauritsen, 341. 
Leirhol, Gaard i Valders, 316. 
„Lemberi", Skib v 160. 
-Leon, Thomas, Kaptein, 351. 
Lesje Sogn, Gudbrandsdalen, 383. 
„Lessedalen u (?), 395. 
Leyoncrantz, Gerhard, til Tolero, 

401. ■ •• 

Li i 08tre Slidre, Kirke paa, 32*2. 
Liberg, Gaard i ' Vang Sogn, 

Hedemarken, 406. • • 

Liknes Kirke, Kvinesdal, 314. 

325. 
•Lilienskioldi Hans Hansen, ' Lag- 

mand, 408. . 

.Lima Sogn i Dalarnfe, 384. 385. 
Lincolnshire, 152. 
Lindesnes, 238. 273, 
Lindum, Gaard' i Skoger Sogn, 

Jarlsberg, 419. -424. 
Linkoping, 248.- 300, 310. 
.Lister, .267. 273, 301. 313. 329. 

352. — Len, 218. 271. -^ Prov- 
. sti, 321, 

Lister og Mandal Amt, 222. 
„Liustad" (o: Linstad?), Gaard i 
. Stange Sogn, Hedemarken, 403. 

* 

Liverpool, Robert Banks Jenkin- 
. son, Lord, britisk Premiermini- 

ster, 8. 9. 
Ljabro, Gaard i 0stre Aker, 418. 



Ljan, Gaard i 0stre Aker, 182. 

London, 152. 154. 155. 175. 176. 

• ' 179. 183. 188. 190. 214. 

Lothar af Suplinburg, tydsk Rei- 
ser, 148. 

Loyd, Samuel Jones, Lord Over- 
stone, 213. 215. 

Lubbock, Sir John, 215, 

Ludekynus- de Haren, KJ0bmand, 
161. 

Liibeek, 151. 162. 179. 382^ 427. 

Lugt (Lucht, Luft), Bente, 365. 

— David, Tolder i Hel- 
sing0r, 365. — Dorothea, 
365. — Karen, 365. 366. 381. 
408. 

Lund, 224. 286. 

Lund, Gaard i Sjerner0erne, 258. 

Lunde, Gaard i Tryssil, 419. — 

— Kirke i Siredalen, 321. 
Lunge, Vincents, 268—273. 330. 
Lyngdalen, Lister, 313. 
Lyngdalselven, 325. 

Lynn (King's Lynn), 149. .152. 

155—157.161. 166—169. 171- 

180. 
Lyse Kloster, 336. 343. 
Lodose, 166. 347. 
L0venklou, d0rgen; Generatcom- 

misfiarius, 391. l 399. 
•L0venklow, Jolian Christian, 402. 
L0venskiold, Severin,- Statholder, 

194. 198. • 
MacCulloch, -John JRamsay, 215. 
Mackensee, Jost, Oberstlieutenant, 

352. 
Magnhild Ketilsdatter, Fru, 25*. 

308. 316. 
^Magnildbro* (Magnor), 351. 
Magnor • Skanse, 344—340. 351. 

357. 



REGISTER. 



45% 



Magnus Beinktss0n, Kapellan, 333. 

— Erikss0n, Konge af Nprge 
og Sverige, 164. 235. — Er- 
lingss0n, Konge af Norge, 224. 
280. — Haakonss0n Lagab0ter, 
Kouge af Norge, 149. 227. 287. 
288. 304. 332. — Nicolai (de 
Vesgocia), Kannik i Stavanger, 
242. — Sigurd 9 s0n Blinde, 
Konge af Norge, 224. 

MaUe Sogh, JsBderen, 324. 
Mandal, 269. 279. 
Mandalen, 301. 314. 427. 428, 
Mandal? Len, 218. 268. 313. 352. 

— Provsti, 321. 
Mandalselven, 427. 
Manded0d, Den store, 231. 
Manger Sogn, Nordhordland, 407. 
Marburg i Hessen, 337. 
Margreta Audunsdatter, 252. — 

Skulesdatter, Haakon Haakons- 
80n8 Dronning, 332. — Thor- 
gardsdatter, 258. — Valdemars- 
datter^ Dronning, 240. 315. 

Mariboe, Ludvig, Kaptein, 195. 

Marine, Morten Baads, 428. 

Marker, 345. 

Marschalk, Johan Frederik, Kans- 
ler, 400—402. 410. 

Marselius, Gabriel, 358. 359. 365. 

— Selius, 407. 
Marstrand, 257. 35L 352. 393. 
v. Martens, Friedrich, Baron, 

preussisk Major, 11. 14. 23. 
Martin V, Pave, 241. 244. 
Martin, John, Parlamentsmedlem, 

200. 
Martinus fra Gotland, Kj0bmand, 

157. 163. 164. 173. 
Mathiesen, Haagen, Generalkrigs- 

kommissser, 186. 



Matthias, Abbed i Tuter0ens Klo- 

ster, 263. — Bj0rnsen, Admi- 
ral, 393. — de Guttelpnd, Kj0b- 
- mand, 161. 163. 164. — de 

Tyndale, Kj0bmand, 161. 
Matrand, Kamp ved, 25—27. 70. 

71. 
Maurer* Konrad, Professor, 216. 
Mechlenburg, "Willum, Commis- 

sarius, 370. 372. 404. 
Meinhard, Biskop af Moster (?), 

223. 
Meng, Nils Hanssen, President 

paa Frederikshald, 391. 401* 
Mercker, Cort, 407. 
Metternich, Fyrst, 19. 
Meyer, Jacob, Grosserer, 196. 
Meynard fra Jtamburg, 159. 
„Michaelskirken u i Thelemarken, 

321. 
Michelet, Jacob, Kaptein, 388. -»■ 

Paul, Major, 376. 377. 385. 388. 
Midsj0, Gaard i Ski Sogn, 418. 
Midsyssel (Mandals Len), 218. 

268. 269. 313. 327, 328. 
Midtskog Leir, 344. — Skanse, 

347. ' 

Mikkel Jude, 274. 333. 
Mill, James, 215. 
Mill, John Stuart, 215. 
Mj0sen, 360. 
Mo i Vestre Slidre, Kirke paa, 

322. 
Mogens Lauritss0n, Biskop af 

Hamar, 275. 276. 278. 
„Monkereth", Skib, 156. 
Mon(ni)kered(e) i Vest-Flandern, 

1 56. 
Moop, Johannes, Prokonsul i 

Visby, 164. 
Moper (Morp), Johannes, Kj0b- 

30* 



460 



REGISTER. 



mand, 159. 163. 164. -- Simon, 

Kj0bmand, 159. 160. 163. 

164.171. 
Morast Skarise, Verm land, 347. 

349—352.392. 
Morgenstierne, Bredo Henrik von 

Muntbie af, Kancelliraad, 190. 
Morier, John Philip, britisk 

Understatssekretser, 23. 
Moss, 7. 20. 26.71.73.82.86.88. 

89. 92. 95. 103. 122. 124. 125. 

130. 131. 133—136. 138—141. 

144. 186. 344. 346. 396. 
Moss, Konventionen i, 1 — 4. 8. 9. 

18. 20. 24. 31. 32. 43. 47. 50. 

52. 55. 56. 74. 75. 91—99. 101. 

102. 108. 113—115. 117. 120. 

122. 123. 132. 134. 135. 138. 

139 f 
Moster, 223. 
Miitjster, 159. 164. 
„Munkered w , se ,,Monkered". 
Munkerod, se Monnikerede. 
Muus, Anders, Biskop af Oslo, 

262. — Anders, Provst, 259. 

— Jens, 262. — Lasse, Foged 

i Gauldalen, 259. — Nils, Vseb- 

ner, 259. 
Myers, Myer, 186. 189. 190. 197. 
Mykland Kirke, Nedenes, 322. 
Namdalen, 314. 

Narve, Biskop af Bergen, 227. 
Naverstad Sogni Bohuslen, 400. 
Nedenes, 325. — Amt, 222. — 

Fogderi, 313. — Vestre, Provsti. 

322. — 0stre, Provsti, 322. 
Nedenesengene Kapel, Nedenes, 

322. 
Ne&erlsenderne, 148. 149. 152. 

167. 169. 273. 
Nes, Hedemarken, 380 (?). 384. — 



Skanse, Romerike, 357. 360: 

370. 371. 
Nese Kirke i Nserstrand, 319. 
Nesflaten Kapel, Ryfylke, 319. 
v. Nesselrode Carl Robert, Grevc, 

russisk Statssekretser, 19. 
Netlandsnes Kapel, Lister, 3*21. 
„Neuberie", Skib, 156. 
Ney, Marschal, 197. 
Nicolaus, Biskop af Gr0nland T 

298. — V, Pave, 254. — Effyn, 

Kj0bmand, 162—164. — de 

Gutlond, Kj0bmand, 154. 155. 

157. 160. : 163. 164. 174. 

— Pommerensis, 291. — Povel- 

sen, Sekretaer, 359. — Rusare, 

Erkebiskop af Nidaros, 240. 241. 

262. — Thore, Kj0bmand, 160. 

174. 
Nidames, 435. 
Nidaros, 224. 230. 234. 240. 241. 

243. 255; 256. 282. 286. 292. 

304—306. 311. 433. 435. 436. 
Nidaros Stift, 252. 296. 323. 
Nidelven (Nedenes), 322. — (S. 

Throndhjems Amt), 435. 436. 
Nielsen, Jacob, Agent, 196. 
Nikolas Arnes80n, Biskop af Oslo, 

225. 
„Nikolay og Anna", Skib, 191. 
Nils Clauss0n, Lagmand, 289. — 

Erikss0n, • Hr., Skolemester i 

Stavanger, 312. — Hanseflj 

Lagmand, 372. — Povelsen ? 

420. 421.- i 

Njaal, Biskop af Stavanger, 225; 

226. 
Njsereim i Haa, Jaederen, Kirk^ 

paa, 320. 
Nomeland i Ssetersdalen, Kirkd 

paa, 322. 327. r 



REGISTER. 



461 



Nordby, Gaard i- Skoger, Jarls- 

berg, 419. 
-Norderhov, Ringerike, 323. 
Nordin, Johan Magnus af, Lands- 

li0vding ? 20. 
Nordland, 350. 352. 
Nordmaendene, 22. 27. 34. 35. 39. 

44. 46. 47. 59. 66. 71. 95. 102. 

111. 118—120. 128. 130, 133. 

146. 149. 152. 160, 163. 169. 
• 174. 177. 180. 247. 347. 386. 

389. 390. 392—394, 429. 432. 
Nords0en, 150. 151. 154. 168. 

170. 179. 

Norfolk i England, 152.' — i 

Virginia, 189. 
Norge, 10—12. 14. 15. 17. 22. 23. 
. 31. 33. 38. 39. 44. 45. 59. 60. 

62. 75. 90. 93—95. 98. 99. 102. 

103. 106. 114. 116. 118—121. 
. 123. 124. 127—130. 132—135. 

137. 141. 142. 149. 150. 154. 
/ 155. 162. 164. 166. 167. 169— 

171. 173—175. 177—179. 181 
—190. 197—199.204-213.216. 
227. 234. 238. 245. 248. 249. 
251. 264. 267. 276-278. 280. 

; 282. 290. 296. 303. 313. 316. 
332. 333. 339. 348. 354. 355. 
372. 377. 378. 387. 392—395. 
397—400. 402—404. 409—411. 
426. 428. 429. 431—433. 

Norman, Charles, Bank0r, 217. — 
George, Kj0bmand i London, 
182. — George Warde, Bank- 
direkt0r, 181—217. — Henry, 
187. — Herman Wedel, Kap- 
tein, 201. 217. — James, Kj0b- 
mand i London, 181. — Ri- 
chard, Kj0bmand i London, 181. 
— Richard, Kj0bmand i Lon- 



don, 182. — Richard, Kjtfb- 
mand i London, 182. 212. 

Norman & Sewell, Firma i Lon* 
don, 182. 212. 

Normand, Peder Olufsen, Major, 
393. 

Northberg (Bergen), 157. 159. 

Nowgorod, 147. 153. 166. 

Numedal, 222. 

Nykj0bing paa Falster, 392. 393. 

Nyssemark Sogn i Dalsland, 348, 

Nserb0 Sogn, Jaederen, 320, 

N0desand Skanse, 393. 

Obitz (Opitz), Michael, Major, 
367. 370. 376. 381. 

Oddernes Sogn, Mandals Fogderi, 
-267. 324. 

Oddevald, 346. 385. 386. 391— 
394 

Oder Gaut de Norwagia, Kj0br 
mand, 157. 158. 165. 174. 

Ognrund Finnss0n, Drotsete, 23H. 
308. 315. 333. — Olafss0n, Kan- 
nik, 237. — Paalss0n, Biskop 
af Skaalholt, 267. 

Olaf, Biskop i Stavanger, 237. 
239. 240. 261. — Erkebiskop 
af Nidaros, 234. — Botvidss0n 
Gote, biskoppelig Official i Stav- 
anger, 299. 310. — Engelbrekts- 
80n, Erkebiskop af Nidaros, 
252. 271. 272. 312. — Erikss0n, 
Abbed af Halsn0, 253. — Haa- 
konss0n, Konge af Norge og 
Danmark, 240. — Hagebu, 14H. 
— Haraldss0n denhellige, Konge 
af Norge, 169. 315. 435. — 
Haralds80n Kyrre, Konge af 
Norge, 222. 434. 436. — Lange, 
Kj0bmand i Bergen, 172. — 
Nilss0n af Tolga, 256. 316. — 



462 



REGISTER. 



Tryggvess0n, Kongo af Norge, 

223. 435. 436. 
St. Olaf, 292. ' 

St. Olafs Skrin, 282. 
Olaus (Olavus) Laurentii, Praepo- 

situs i Upsala, 242. — le Lung 

de Norwagia, Kj0bmand, 158. 

172. - (Oliuerus) de Gutlond, 

Kj0bmand, 154. 155. 157. 160. 

162. 166. 168. 174. 
Ole Disen, Bonde, 416. 
Olsrud, Gaard i Vang Sogn, He- 

demarken, 406. 
Oluf, Kaptein og Voldmester paa 

Akershus, 367. 
Onnulf, Sira, i Stavanger, 310. 
Onstadsund (Glommen), 136. 137. 

142. 
Opdal, S. Throndhjems Amt, 388. 
Oplandene, 380. 383. 387. 
Orkn0eme, 227. 313. 
Orloff, Michail Feodorowitseb, 

russisk Generalmajor, 11. 15. 

19—21. 23. 
Orm Aslaks80n, Biskop af Hole. 

230. 231. — Bonde, 297. — 

Erikss0n, Vsebner, 265. 266. — 

Simun arson, 175. 
Orni8tad, Gaard i Egersund, 258. 
Os ved Halden, 352. 398. 
Osbertus del Vik, Kj0bmand, 

156. 157. 161. 173. 
Oskar (I), Kronprins af Norge 

og Sverige, 193. 197. 203. 
Oslo, 228. 234—236. 239. 240. 242. 

244. 245. 247. 248. 254. 255. 257. 

262. 263. 266. 271. '273. 284. 

301. 309. 310. 427. 433-436. 

439. 440. — Geitabru i, 439. 

440. — Hallvardskirken i 7 244. 
439. — Kastel i, 439. 440. — 



Mariakirken i, 232. 245. - Ni- 
kolaskirken i, 439. — Tu'rnen, 
Gaard i, 440. — 08trestrsetet 
i, 439. 

Oslo, Rigsm0de i, 229. 

Oslo Stift, 222. .225. 233. 235. 
261. 296. 329. 334. 

Osloelven, 439. 

Oslofjorden, 434. 

Otteraaen, 314. 

Ottese.n, Realf, Sogneprest i 
Sande, 192. 

Ove Jensen, Raadmand i Bergen, 
343. 

Oxenstierna, Gustaf, Greve, svensk 
Generalmajor, 385. 

Paal Aarmand, 301. 

Paris, 224. — St. Victors Mo- 
oter i, 224. 335. 

„Patrouiflen a , Avis, 195. 

Paul fra Gotland, Kj0bmand, 151. 

Pauli, Simon, Dr., 410. 411. 

Paulus fra Bergen, Kj0bmand, 
158. 

Pechlin, Morten, 269. 

Peder Hansen, 407. — Hansspn. 
biskoppelig Official i Stavanger, 
299. — Jacobsen, Erkedeffn i 
Stavanger, 277. — Povelsen, 
Byfoged paa Str0ms0, 426. 

Persin, Jacob, Kaptein, 356. 404. 

Peter. Biskop af Stavanger, 224. 
— Galve, Kj0bmand fra Gotland, 
151. 153. — Nikolass0n, 308. — 
de Thoruriden, Kj0bmand, 159. 

Petrus Prouost, Kj0bmand, 157. 

Philippa, Erik af Pommerns Dron- 
ning, 333. 

Platen, Baltzar Bogislaus, Grove, 
Statholder, 199. 

Pl0en, Anniken, Fru, lt>5. — 



REGISTER. 



463 



Marcus, Kjobmand, 184 185; 
187. 195. 

Polen, 398. 

Pontoppidan, Erik, Biskop, 219. 
410. ... 

Posce, Petrus, fra Gotland, Kj0b- 
mand, 158; 163, 

Prestestuen, Gaard i Jelse Sogn, 
Ryfylke, 333. 

Provence, 152. . , . 

Puke, Johan af, svensk General- 
admiral, 87. 

r (Juyteburg~, Skib, 160. 

Baden red Tune Kirke, 398. 

Ragna Haakonsdatter paa Opre- 
stad, Fru, 316. — Marteinsdat- 
ter af Jaastad, Fru, 336. 

Ragnhild Bergsdatter, Abbedisse, 
251. — Jonsdatter, Fru, 293. 

Randeberg, Gaard ved Stavanger, 
315.. -r- Sogn, 3.24. 

Rand0sund Kirke, Mandals Fog- 
deri, 321 . 

Ravenseer, 160. 

Ravensworth, 155. 162. 

y, der Rech, Matthias, Oberstlieu- 
tenant, 415. 417. 420. 

Reff, Hans, Biskop af Oslo, 276. 

Reichwein, Christiana, 421. — 
Frederik Christian, 420. 423. 
424. — Georg ( J0rgen), Gene- 
ralmjfjor, 337—404. 406—412. 
415. 416. 426. — Georg, Major, 
388. 408. 412. 413. 421. 425. — 
George Elisabeth, 420. 423. — 
Gertrud Cathrine, 420. 424. — 
Hans Henrik, 420. 423. 425. 
4J6, — Ingeborg Christine, se 
Huitfeldt. — lnger, 417. 420. 
423. — Maria Magdalena, 420. 
423.- 424. — Sophia Amalia, 



420. 424. -r Sophia. Amalia, 

421. 
Reinald, Biskop, af Stavanger, 

223. 224. . 

Rennes0 Sogn, Ryfylke, 254. 309. 

320. 332. 
Reval, 435. 
Reymund de Burdeus, Kj0b- 

mand, 158.; 159. 
Ribe, 148. 226. 305. 
Ricardo, David, 215. 
Richert, Johan Gabriel, Expedi- 

tionssekretser, 216. 
Riga, 167. 
Ringerike, 197. 323. 
Ringkj0bing, Nils, Major, 391. 

395. 
Riskekverven Kirke, Dalene, 320. 
Ris0r Kirke, 322. 
Robyggelaget,268. 269. 313. 
,,Maior Roca", Skib, 157. 
„Minor Roca", Skib, 157. 
Rod* Thord, Lensherre paa Ber- 

#enhus, 272. 273., 278. 
Rodt, Olaus, Archidiacon^ 267. 
Rogaland, 313. 314. 
Roger de Scrulby, Kj0bmand, 

162. 168. 
Rognstad, Gaard i Balke Sogn, 

0stre Thoten, 403. 
Rohde, Ernst, 192. 
^okesbusce", Skib, 158. , 

Rolfs0en, Smaalenene, 398. 
Rom, 227. 233. 239. 240. 242. 

243. 255. 263. 278. 283. 305. 

312. 318. 
Romanzow. Nikolai Petrowitsch, 

Greve, russisk Rigskansler, 19. 
Romerike, 433. 434. — Nedre. 

373. — 0vre, 340. 373. 
Romilly, Sir John, 215. 



464 



REGISTER. 



j.The Rookery u , Gods i Bromley, R0d, Oaard i Berg Sogn, Smaa- 

lenene, 197. .» 

R0d, Olaus, 146. 
R0dene8 i Smaalenene, 131. 
R0dene88J0eu i Smaalenene, 83. 

89. 128. .- 
R0dnes, Gaard i S0ndre Lafid, 384. 
Rolanda Sogn i Dalsland. 34&» 
R0ldal, 323. 
„R0rbeche, Gaard i Vang Sogn a 

(o: R0sbak. Gaard i Fumes Sogn, 
VangHerred?),Hedemarken. 406. 

R0ros, 388. 

Saaner Sogn, Akershus Amt, 8ft. 

90. 128. 131. 132. 136-138. 
142. 144. 

Sakslund, <Gaard i Stange, Hede- 
marken,- 376. 

Salmund Styrmesspn, Kannik i 
Stavanger, 311. 

Salomon, Biskop af Oslo, 231. 
235. 306. — (Salamanner) de 
Wisbe, Kj0bmand, 156. 159. 
160. 162. 163. 165. 168. 

Sand Sogn, Ryfylke, 251. 324. 

Sande, Gaard i Tune, Smaale- 
nene, 183. 

Sandeid Sogn, Ryfylke, 324. 

Sandela, Joh. Aug., Greve, Stat- 
holder, 197. 

Sandesund i Tune^ 424. 

Sandhurst, Milftrarskole C 20*» 

Sandnes Kirke, Jsederen, 320. 

Sangeland, Gaard i 0vreb0* Man- 
dais Fogderi, 322. 



216. 
„Roseblome ;i , Skib, 161. 
Rosekinus de Lubuk, - Kj0bmand 
.- fra Gotland, 154. 155. 
Rosencreutz, Hans, Justitsraad, 

426. 
Jfosenkrantz, LudVig, .- General- 

commissarius, 3$8; — Marcus 

Gj0e, 182. 184: 194. •* 
Rosens vaerd, Marine Mogensdat- 

• ter, 412. • 
Rosenvinge, Frederik Willumsen, 

Oberstlieutenant. 356. t— Hen- 

rik Willumsen, til Lystager, 400. 
^oskilde, Fred i, 386. 387. 
Rostock, 382. 
Roiftockerne, 427. 
Rostocks Universifcet, 252. 253. 

254 259. 262. 278. 
„Rotheu^, Skib, 156. 
Rott, 0,* federen, , 238. 
{ftoyem, Claus, Amtsforvalter, 420. 
Rusk, Lambe, Kj0bmand, 156. 

163. 164. — Simon, Kj0bmand, 

159. 163. 164. 171. 
Rusland, 19. 150. 153. 164. 166. 

167. 169. 173—175. 
Rut, Sira, i Stavanger, 300. 
Ryfylke, 222. 226. 245. 246. 254. 

264. 268. 270. 271. 289.' 290. 
*308. 313—316. 319. 324. 328. 
Rygge Prestegjeld, Smaalenene, 

399. 
Bygjarbit, 2^- ' 
Rytter, Anne, 425. — Inger, 379. 
.' 380. 409. 412—417. 420. 421. 
. 423—425. — Olufdh|i^opher- 

• sen, til 0stby og Brancts'tarf)^ 
376. 403. 412. 424/ -=* Peder 
Christ ophorsen, til Fosser, 412. 



Sarpsborg, 396. 
,.Sarwet u , Skib, 160. 
Saxe, Sira, i Stavanger, 285.» 
^Schierhavn" (i Evindvik?), **& 
ScTJft$$ [Schort), Hans Jacobscn, 
Obers£*f^ 380. 400. 413. 




• '•"■* ii 



REGISTER. 



465 



Schlosser, Conrad, Major, 423. 

425. 426. 
Schmidt, Frederik, Provst, 38. 
T SchorUm" (o: S0rum?), Gaard i 

Stange Sogn, Hedemarken, 418. 
Schou, Skipper, 186. 195. — Tha- 

les, Kj0bmand, 341. 
Schiittenhielm (Skyttehjehn), Jo- 
- achim, Sekretaer, 386. 388. 
Sebastopol, 201. 217. 
Sehested, Hannibal, Statholder, 

344, 345. 348. 349. 351. 354. 
' 358—362. 366. 367. 370. 372. 

404. 409. 
Selef (Sigleif) Susse de Gutland, 

Kj0bmand, 156. 157. 159. 160. 
' 163. 165. 167. 172. 173. 175—179. 
r Seiefsbusce", Skib, 158. 172. 173. 
Selgen Pederss0n, Ingenieur, 369. 
Selje, 222. 
Serlo de Guttelond, Kj0bmand, 

• 157. 163. 165. 173. 
Serritslev paa Sjseland, 246. 
Sewell & Neck, Forretningshus i 

* London, 183. 212. 

Sigfrid, Biskop af Stavanger, 233 
—238. 261. 310. 

Sigrid Gunnarsdatter, 293. 

Sigurd, Biskop af Moster(V), 223. 

' — Prest i Hundevaag, 306. — 
Bj0rns80n, Biskop af Stavanger, 
254—256. 261. 295. — Bj0rns- 
80ii, Kannik i Oslo, Prest paa 
Haug, 255. 256. — Bj0rnss0n, 
Kannik i Oslo, Prest i Tune, 
255. 256. — (Sigvard) Bj0rns- 
spn, Provst i Bergen, 255. — 
Bonde, gotlandsk Kj0bmand, 
151. — Eindridcss0n, Erkebi- 
skop af Nidaros, 298. 334. — 
J onss0n, Drotsete, 255. — Mag- 



nuss0n Jorsalfare, Konge af 

Norge, 222. 223. 436. — Rei- 

dars80n, biskoppelig Official i 

Staranger, 299. — Tambalde, 

226. 
Sigvardus Beronis, canon; Aslo- 

ensis, 255. 
Silbernagel, Lorentz Balthazar, 

Kaptein, 418. 420. 
Silberstein, Nicolaus Laurits80n, 

Generaladjntant, 414^-417; 419 

—422. 424. 
Siller0d Prestegaard i Bbhuslen, 

347. 
Simon fra Gotland, Kj0bmand, 

156. 163. 164. — Rout de 

Gutlond, Kj0bmand, 157. 163. 
I 165. 174. 

I Sireaaen, 308. 314. 329. 
Siredalen, 295. 321. 
Sivesin, Gaard i Aas Sogn, Vestre 

Thoten, 418. 
I Skaale i Kvinnherred, 323. 
i Skaane, 164. 168. 428. 
Skaare Sogn, Ryfylke, 294, 324. 
Skabo, Laurids, Biskop, 219. 
Skade, Otto, til Kj0lberg, Oberst; 

385. 393. 398. 
Skandsgaarden i Vinger Sogn, 196. 
Skan0r, 168. 

Skappel paa Ringsaker, 402. 
Skara, 256. 

Skien, 186. 187. 191. 279. 344. 
Skiensfjorden, 191. 
Skinkel, Knud, 381. 
Skiringssal, 169. 
Skjoldebrand, Anders Fr. 5 Baron, 

svensk Generallieutenant, 7. 8. 

75. 78. 88. 92. 134. 135. 138. 

141. 144. 
j Skoger Sogn, Jarlsberg, 423. 



466 



REGISTER, 



Skolebaekken ved Stavanger, 281. 

287 r 
Skotland, 227. 263. 
Skule Baardss0n, Hertug, 316. 

439. 
Sk0ien, 0stre, Gaard i Aker, 195; 
Slidre, 301. 306. 312. 
Smaalenene, . 26. 27. 70. 345. 346. 

351. 358. 400. 
„Smalside", Skib, 156. 
Smit, Hans Hansen, Lagmand, 

402. 
Smith, Lars, Kj0bmand, 196. , 
Snorre Sturless0n, 435. 
Soggendal, 303. 
Sogn, 270, 323. . 
„Sogndal" (o: S0gne), 275. 
Solberg, Gaard i Hurum 4! 418. 

424. . 

Sole, Kirke paa, 320. — Sogn, 

Jsederen, 238. 304. 307. 
Sole-iEtten, 314. 
Sollabu Sogn, Valders, 322. 
Solli Brug i Tune, Smaalenene, 

183. • ; 

Sol0r, 340. 
Some Kirke i H0iland, 320, -~ 

Sogn, 324. 
y. Sorgen, Gottfried, Generalge- 

valdiger, 423. 
Spangereid Sogn, Mandals Fog- 

deri, 324. 
Spanien, 205, 

Sparr, Ernst Georg, Oberst, 338. 
Spind Sogn, Lister, 324. 
Spydeberg Sogn, Smaalenene, 89. 

90. 128. 131. 132. 138. 144. 244. 

— Prestegaard i, 31. 58. 
Stake, Harald, svensk General- 
lieutenant, 391—396. 
Stavanger, 219. 220. 222—225. 



228. 230—232. ,234-242. 244 
—246. 248- 250, 254. 255. 257 
—262. 265—268. 270, 271. 273. 
274. 277—282. 284. .287-291. 
293. 294. 29a 299, 302. 305. 
308—310. 315. 319. 330. 334. 
344. 350. 420. — Allehelgens- 
kirken i (?), 235. — Arneage- 
ren i, 28,5. — Arnegaarden i, 

289. — Badstuen i, 289. — Bi- 
skoppens Kapel („Munkekir- 
ken") i, 283. — Biskopsbryggen 
i, 284. — JJispegaarden i, 268. 
283. 298. 302. 306. 311. — Bi- 
speladegaard i, 284. — Bratte- 
gaden i, 289. — Bratten, Gaard 
i, 289, 297. 298. — Domkirke- 
gaarden i, 285. — Domskolen 

. i, 310- 312. — Frue Sogn ved, 
286. — Grimsageren ved, 281. 

290. — Hetlands Kirke i. 286. 
320. — Hospital i, 227. 287. 
332. .— Hogpitalsgaden (Grin- 
degaden) i, 287. — Kannike- 
gjerdet ved, 281. 288. — Kan- 
niket i, 288. — Kapitelshnset i t 
218. 219. 222. — Katlaragaar- 
den i, . 289. — Koksgaardeu 
(Kokshus) i, 269. 289. — Kom- 
munshuset (Br0dregaarden) i, 

288. 297. 298. — Kongsgaar- 
den i, 288. — Konventsgrun- 
dene ved, 281. — Kriken, 
Gaard i, 289. — Mortensgaar- 
den i, 285. — Nasagaarden i, 

289. — Olafskleven i, 286. — 
Parken i, 286. 288. — Prov- 
stebakken i, 285. — St. Anna? 
Gaard i, 287. — Fru e (St. Ma- 
nse) Kirke j, 279. 285. 286. 
306. _ St. Martins Kirke i, 



REGISTER, 



46? 



285. 287. 334. — St. Olafs 
Kirke i, 279. 286, 289. 307. — 
St. Olafs Kloster i, 258. 281. 
334. 335, — St. Peders Gjerde 
i, 281. 287. 288. — St. Petri 
Kirke i, 287; 332. — St. Svi- 
thuns Kirke i (Domkirken i), 
223. 225—229. 246. 251. 2531 
254. 256. 260. 279—288: 292. 
294. 295. 298. 299. 307—309. 
315. — Domkirke, Johannes 
Doberens Alter i, 258. — Si- 
monsgaard«n i, 289. — Skagen 
i, 285. 289. — Steinsgaarden i, 
289. — Strandgaden i,, 290. — 
Svaddagaarden i, 289. 

Stavanger Amt, 222. 264. 309. — 
Len, 350. 352. — Provsti, 320. 
— Stift, 218--220. 222—224. 
227. 228. 232—234. 236. 245. 
249. 252. 256. 261. 265. 270. 
273. 278. 279. 285. 290. 292. 
294. 301. 312. 316—318. 323— 
326. 330—334. 336. 

Stedje, Gaard i Sogndal, 323. 

v. Steigentesoh, August, Baron, 
0sterrig8k Generalmajor, 19. 23, 

Stein, Abbed i Munkeliv, 242. 

Steinbru, Gaard i Gand, 297. 298. 

Steine (Steinarus), Mag., i Stav- 
anger, 310. 311. 

Sten, Provst, 276. 

Stenbergene ved Throndhjem, 
389. 

Stenviksbolm, 278. 

Stiernskold, Claes, Friherre, 387. 
390. 

Stettin, 247. 

Stockholm, 12. 19. 20. 41. 388. 

Stokke Kirke, Nedenes, 322. 

Stone, Sibella, Miss, 201. 



, 1 . r\ 



• : » 



Stor0en (Bygd0en); i Holsfjor* 
den, 284. '., . .-:•-. 

Stralsund, 338. 339. 

Str0ms0 (Drammen) 426, 

v. Suchtelen, Johan Peter* Ge- 
neral, russisk Gesandt i Stock- 
holm, 19—21. 23.. 117. - -o 

Suldal Sogn i Ryfylke, 25fc 3Q9L 
323. 

Suldalselven, 304. 

Sundhaugen (Earsund); 269. 

Sundl0kken, Gaard i BbrgeySriiaa- 
lenene* -424. 

Svale, Mogens, Landoberst, 360. 

Sven Jonsson, Sacrista i Stavan- 
ger, 248. 300. , . , •' 

Svendborg, 420. " * .;.'<* 

Svenskerne, 385. 386.-389—3931 
395. 397. 398. 402. 

Sverige, 16. 17. 21-^23. 31. 33. 
35. 37. 38. 44-^46. 50. 59, 60. 
62. 65. 68. 78. 9a 94. 95. 98. 
101—103. 110—112. 114-1161 
118. 121—124. 132. 137. 142. 
143. 150. 164. 172. 175. 205. 
229. 247. 261. 264. 310. 345 
—347. 349. 357. 363. 369. 3811 
384. 386. 389. 393. 

Sverre Sigurds80n, Konge af 
Norge,, 224. 225. 303. 437. ' 

Svinesund, 350. 351. 357. 393. 

St. Svithun, 223. 280. 282. 

St Svithuns Skrin, 279. 282. 

Swerting, Herman, Prokonsul i 
Visby, 164. 

Systerfleth, Vincents flenrik, 
Oberst, 411. . ' 

Sa3bj0rn Helgess0n, Baron* 315. 

Saetersdalen, 314. 

S0fren Hercuhs, Amtsforvalter, 
423. - 



468 



REGISTER. 



$0gne Sogn, Mandah Fogderi, 

275. 324. — Kirke,321.. 
80hus i Skrautvaal, Kirke paa, 

322. 
S0ndeled Gaard, 326. — Sogn, 

324. 326. — Kirke i Ytre, Ne- 

denes,322. .. 
S0ndijord, 311. 
S0ndhords Fogderi, 343. 
S0rby, Gaard i Tryssil, 419. '•' 
S0rb0, Peterskirken paa, Rennes0, 

331—333. 
S0renssen, N. B., Professor, 196. 
J30rle, Erkebiskop af Nidaros, 

304. ; - 
Talg0 Sogn, Ryfylke, .324. 
Tananger Kapel, . JsedBren, £20. 
Tangen, se Kobbervig-Tangen. 
Tank, Carsten, Statsraad, 7. 28 — 

34. 36. 37. 39—43. 46—50. 53 
. —58. 60-^71. 106. 125. 196. 

- Otto, 42. » 

Tanum Sogn i Bohuslen, 365. 
.380. 
Taterud, Gaard i Nes Sogn, Ro- 

merike, 40& 418. . . 

Tawast, Johan Henrik, Baron, 

svensk Gesandt i Kj0benhavn, 

10—17. 116. 
Taylor, Johan, Oberst r 351. 352. 
Teiste, Elisabeth Olufsdatter, 412. 
Tewkesbury, 201. « 
Theiste, Magnus, Amtmand, 429. 

430. 
Thelemarken, 128. - Nedre, 318. 

— 0vre, 222. 

Thengs, Gaard ved Egersund, 

238. 
Thjodrik Munk, 435. 
Tjore, Gaard naer Stavanger, 266. 

— Kirke paa, 320. — Sogn, 324. 



Thomas Pederseli, 416. — tie 

Upplaunde,' gotlandsk Kj0b- 
. mand, 151. 

Thomaskirken paa Filefjeld, 322. 
Thord i Turnen, 44^0. 
Thore Gaut, Kj0brnand, 156—158. 

163—165. 174. 
Thorgard Alfss0n, Raadmand i 

Tunaberg, 256. 
Thorgeir,Kanniki Stavanger, 226. 
Thorgils, Biskop af Stavanger, 

226. 227. 287. 300. 304. 305. 
Tharkel, Prest, 265. — Simons- 

s0n, Borger i Stavanger, 291. 
Thorleif, Kannik i Stavanger, 234. 

— Olafss0n, Biskop af Bergen, 

256. 
Thorolf af Eidsa, 336. 
Thorstein Eirik880n, 434. — af 

Heimnes, 315. . / 

Thoten, 128. 259. 260. . 262. - 

0stre, Kirke i, 260, 
Thott, Henrik, til Boltinggaard, 

343. 344.. 
Thrane, Anna Catharina, ^15. - 1 
t Elisabeth, 415. — Karina, 1H 

rr- Nils; 366. — Paul, Sogue- 

prest til Nes (Romerike), 338 

— 34L 410. 
Thrond Gardarss0n, Erkebiskop af 

Nidaros, 239. — Ivarss0n, 279. 
Throndhjem, 190. 254. 257. 272. 

274—276. 290. 309. 328. 352. 

370. 387—390. 
Throndhjems Domkirke, 308. — 

Len, 357. 386. 387. 389. 390. 
Thulstrup, Eleonore, Fru, 194. - 

Magnus Andr., Professor, 196, 
Tistedalen, 395 (?). 
Tokstad, Gaard i Ottestad Sogn* 

Stange, Hedemarken, 403. 



REGISTER. 



46» 



Tolga i Ryfylke, 238. 266. 309. 

315. 336. 
Tolga-jEtten, 313. 315. 
Toll, Gustaf Philip Adam, Baron, 

svensk Major, 72. 84. 85. 88. 
Toller, Nils, Borgermester i Chri- 

ntiania, 365. — Nils, Assessor, 

401. 
Tohrkj0rkheirereri, 321. 
ToWmileskoven, 345. 346. 385, 
Tooke, Thomas, 213. 
Torfaeus, Thormod, 219. 
Torpe Kirke i Hallingdal, 243. 
Torrens, Robert, Oberst, 213. 
Torrisdals Provsti, 321. 
Torskog Sogn i Dalsland, 348. 
Torvestad Sogn, Ryfylke, 294. 
Tose, Gaard i Torsnes Sogn, 

Borge, Smaalenene, 424. 
Trolle, Gustav, Erkebiskop af 

Upsala, 272. — Nils, Stathol- 

der, 380. 381.* 385. 387. 391. 

392. 398. 39,9. 403. 
Trom0 Sogn, Nedenes, 324. 
Trom0sund, 185. 
Tr0g8tad Sogn, Smaalenene, 83. 

89. 128. 131. 
Tune Sogn, Smaalenene, 245. 
• 255. 398. — Kirke, 395. 398. 
Tuni, Michel Mortensen, Kaptein, 

404. 
Tun0en i Smaalenene, 89. 131. 
Tuter0en8 Kloster, 263. 
Tvedestrand Kirke, 322. 
Tveid Sogn, Nedenes, 301. 309. 
Tydskerne, 148. 151. lfa. 180. 

238. — i Visby, 145. 147. 148. 
Tydskland, 341. 366. 429. 
T0nsberg, Tansberg, 161. 169. 

174. 175. 256. 302. 332. 344. 



427. 433. 435. 436. — „Brattr- 

inn u , Gaard i, 161. — St. 
. Olafs Kloster i, 175. 
T0nsberg Grevskab, 419. 
T0n«berghu8, 245. 
Ueiand, O. G., 207. 
Ulf, Prest i Skar* Stift, 310. 
Ulfeldt, Jacob, Generalkommis- 

ster T 356.. 361— 364. 366—368. 
Ullevaal, Gaard i Vestre Aker, 

196. 
Ulrich, Krigsraad, 41. 44. 51. 
Undal Prestegjeld, Mandate Fog- 

deri, 294. 314. 
Urne, Frederik, til Brentved, 357. 

— Johan, Kaptein, 380. 388. 

Knud J0rgensen, Major, 413.. 

414. 
Utsire, 319. 
Utstein Kloster, 231. 242. 258. 

263. 269. 272. 279. 285. 286. 

289. 307. 335. 336. 
„Utstein8bu88en u , Skib, 156. 
Taage Sogn, Gud brand sdalen, 383. 
Vadstena, 251. — Klosterkirke, 

245. 
Valdemar III Atterdag, Konge 

af Banmark, 146. 
Valders, 222. 245. 250. 301. 313. 

316. 322. 390. 362. 
Valkabjorg ved Oslo, 439. 
Valle Prestegjeld, Ssetersdalen, 

31*. 
Vang i Valders, 383. 
Vanse (Vansyn) Sogn, Lister, 

301. 309. 382. 
Vardal Prestegjeld, Thoten, 383. 

384. 
Vatne, Gaard paa Stord0en, 265. 
Vats Kirke, Ryfylke, 320. 



470 



REGISTER. 



Veden> Gaard i Asak Sogn, Smaa- 

lenene, 397. 398. 
Vegaarsheien Sogn, Nedenes, 327. 
v. Yegesack, Eberhard Ernst Gott- 

hard, Baron, svensk General- 
lieutenant, 28. 
VegBsdal Sogn, Seetersdalen, 324, 
Yenern, 345. : 
Venersborg, 10. 11. 347, 349. 

385. 386. 391-393. , 
„Venneberg af Hospitals Gods", 

403. • 
Yermland, 136. 142. 347. 386. 

392. 394. 
Yester&s Stift, 310. 
Yestmarkens Skan6e, 344. 
Vettelandsbro, Ske Sogn, Bo- 

huslen, 393. 
Vibe, Peder, Generalkonunissaer, 
• 356.-361. 362. 366. 
Vigen, Vigsiden (Bohuslen), 345. 

346. 348. 391. 
Yike*i, 157. 434. 
Vilhelm af Sabinaf, Kardinal, 296. 

332. 
Yinalde Henriksson, Erkebiskop 

af Nidaros, 240. 
Yinger Prestegjeld, 351. 352. 

357. 360. 370. 371. 376. 385. -*- 

Skanse, 395. 396. 399. 
Yisby, 145—148. 150. 163. 164. 

170. 179. — Minoriterkloster.i, 

146. 147.— Tydskernei, 145. 

147.148. 
Yolabu (Slidre), 330. 
Yordingborg, 247. 286. 
Vormstr, Kirk« paa, i Strand, 

Kyfylke, 320. 
Vsekkero i Vestre Aker, 198. 
Ywrdalen. 389. 



Wackerbart, Joachim Ivo, Major, 
151. 352. 

Warnerus de Swavia, Kj0bmand 

- fra Gotland* 154. 155. 

Wartislaw IX, Hertug i Pora- 
mern, 247* 

Wedel-Jarlsberg, Julie Caroline 
Helene, Comtesse, 199. — Fer- 
dinand, Baron, General, 198. — 
Johan Caspar Herman, Greve, 
194. 197—203. 207. — Karen, 
Grevinde, 203. 204. — Wil- 
helm, Baron, 198. 

Weidemann, Lars, Sorenskriver, 
38. 39. 127—130. 132. 134. 138. 

Wessel, Ole Christopher, Gene- 
ralaudit0r, 182. 

Westphalen^ 162. 

WetterstedV Gustaf af, Baron, 
svensk Hofkansler, 10. 14. 17. 
109. 116. 199. 

Wetzlar, 337. • 

Wienerkongressen, 124. 

Willielmus de Tyndal, Kj0bmaud, 
161. 

Winchester, 223. 

Wirsen, Gustaf Fredric af, svensk 
Stat8sekret»r,12. 97. 99. 

Wisborg, Eilerich Jensen, Major, 
358. 389. 

Wismar, 156. 168. 174. 

Wolff & Dorville, Forretningshus 

i London, 183. 
Wolgast, 247, 
Yarmouth, 152. - 
Zvrolle^ 151. 
0de i Vestre Slidre, Kirke paa. 

322. 
0demo, Gaard i Ringsaker Sogn, 

Hedemarken, 418, 



REGISTER. 



471 



50ier (i Sverige?), 349. — Sogn ; 0sel, 238. 

i Gudbrandsdalen, 364. | 0stby, Gaard i S tango Sogn, 

^ieren, 83. 89. 128. 131. 136. , Hedemarken, 418. 

142. I 0sterdalen, 340. 359. 383. 388. 

j0iestad Sogn, Xeclenes, 309. 328. 1 0sters0en, 147. 150. 151. 166— 
0rebakke i Enningdalen, 401. 170. 173. 179. 

Oresund, 16ty. i 0ster80landene, 166. 167. 

0rething, 435. ; 0storvaag ved Stavanger, 281. 

<)rnevinge, Joban, til Hogsbo* ■ 0stmarkens Skanse, 344. 

holm, 401. | 0stre-Agder, 301. 313. 



, , ' : • •' - -U "' ' Jt 



*- ' 



Trykfeil og Eettelser: 

Side 159, L. 4 f. o. Egnerus, lees Eynerus. 
„ 216, L. 14 f. n. A. W. Krieger, lses A. F. Krieger. 



DEN NORSKE HISTORISKE FOIIENIXG. 



Foreningens Vedta&gter 

(ofter Beslutning i Generalforsamling den 22de December 18GD). 

§ 1 . Den norske historiske Forenings Formaal er 
gjennem Udgivelse og Underst0ttelse af Skrifter at fremme 
historisk Studium og Kundskab naermest med Hensyn til 
Faedrelandet og dets Literatur. 

§ 2. Foreningen udgiver et Tidsskrift for historisk 
Videnskabelighed, hvori optages ikke blot egentlige histo- 
riske Fremstillinger, men ogsaa Arbeider henhorende til 
den nordiske Sprog- og Oldtidsvidenskah samt ethnogra- 
phiske, topographiske eller statistiske Skildringer af Lan- 
det og Folket. Ved Siden heraf kan saerskilt udgives 
st0rre historiske Arbeider. Forsaavidt Foreningens Mid- 
ler tillader det, virker den ogsaa ved Udgivelse af seldre 
Skrifter, der have literaer pg historisk Interesse. 

§ 3. Ordenligt Medlem af Foreningen er Enhve,r, 
som anmelder sig for Bestyrelsen og erlaegger til For- 
eningens Kasse et Bidrag af 1 Spdlr. aarlig eller 15 
Spdlr. een Gang for alle. Bestyrelsen kan indbyde over- 
ordentlige eller ^Eresmedlemmer, som ikke erlaegge Kontin- 
gent. Medlemmerne erholder alle af Foreningen udgivne 
Skrifter. 

§ 4. * Foreningens Anliggender varetages af en Be- 
styrelse af 5 Medlem mer, som i Tilfselde af Vakance 

Hist. Tidsskr. 4 R. V. 3 J 



II 



supplere sig selv indtil nseste Generalforsamling. Aarlig 
udtrsede vexelvis de to eller tre aeldste Bestyrelsesraed- 
lemmer ; forsaavidt flere Medlemmer have fungeret i lige 
lang Tid, afgj0r Lodtraekning, hvem der skal udtraede. 
Bestyrelsen samles paa Formandens Indbydelse saa ofte 
som et af dens Medlemmer forlanger det. 

§ 5. En af Bestyrelsen antaget Kasserer aflasgger 
aarligt Regnskab, som, efter at vsere revideret af dertil 
valgte Revisorer, fremkegges for den naeste ordentlige 
Generalforsamling. 

§ 6. I Begyndelsen af Aaret holdes i Christiania 
efter offentlig Indbydelse fra Bestyrelsen en Generalfor- 
samling. I denne vaelges Medlemmer af Bestyrelsen og 
b Revisorer, afgives Beretning om Foreningens Virksom- 
hed og Fremgang, fremlsegges det foregaaende Aars Regn- 
skab og forhandles for0vrigt alle de Gjenstande, Forenin- 
gen vedkommende, som af Bestyrelsen eller noget andet 
af Foreningens Medlemmer maatte bringes under Diskus- 
sion. Bestyrelsen kan ogsaa sammenkalde overordentlige 
Generalforsamlinger, naar den finder Saadant hensigts- 
insessigt. 

§ 7. Forandringer i disse Vedtsegter kunne alene ske 
i 'Foreningens ordentlige Generalforsamling. Forslag til 
saadanne Forandringer maa fremsaettes saa betimelig, at 
de af Bestyrelsen kunne kundgj0res 1 Maaned forinden 
M0det. For at give Beslutninger, som forandre Ved- 
taegterne, Gyldighed, maa mindst 20 Medlemmer vsero 
tilstede. 

§ 8. Foreningen trseder i Virksomhed fra lste Ja- 
nuar 1370. 



Den norske historiske Forening 

1892—98. 



Generalforsamling for 1892—1898 

holdtes Fredag d. 20de Oktober 1899, hvorved Bestyrelsens 
Formand oplaeste f0lgende Aarsberetning : 

Foreningens Bestyrelse har ikke afgivet Aarsberet- 
ning siden 1893 (for Aaret 1891) og skylder Forklaring 
herfor. Bestyrelsen havde i flere Aar vaeret misforn0iet 
med sin davaerende Kasserer, afd0de Arkivfuldmaegtig O. 
Gr. Lundh, og havde opsagt ham fra 31. December 1891. 
Eegnskabet for det sidste Aar, han fungerede, indkom 
f0rst 1. April 1893 og blev godkjendt af Revisionen og af den 
derefter 10. Mai holdte Generalforsamling. Til Kasserer 
var siden 1. Januar 1892 antaget Cand. jur. C. Lundh, 
som imidlertid ikke formaaede at bringe Regnskaberne 
a jour og derfor begjserede sin Afsked ved Udgangen af 
1894. Det forudsattes af baade Kassereren og Besty- 
relsen, at Regnskaberne for de tre afsluttede Regnskabs- 
aar (1892 — 94) skulde aflsegges snarest muligt, og saa- 
laenge ikke dette var skeet, fandt Bestyrelsen ikke at 
kunne afholde Generalforsamling og ansaa sig derfor for- 
pligtet til at fungere videre uden Bemyndigelse. Man 
antog til Kasserer fra 1. Jan. 1895 Boghandler C. Gr0n- 
dahl, i hvis Officin Foreningens Tidsskrift havde vaeret 
trykt siden 1887. Da Regnskaber for de forrige Aar 
manglede, maatte den nye Kasserer begynde sin Forret- 
ningsf0rsel uden at kjende Foreningens Status. Foreningen 

31* 



IV 

stod dengang, efter hvad den forrige Kasserer 0. Lundli 
havde oplyst ved sin Fratraeden, i Gjaeld for Trykning 
for Aarene 1888—91 paa over 2000 Kroner. Til fore- 
l0big Lettelse af Foreningens 0konomiske Stilling havde 
Foreningens davaerende Formand, Professor Rygh, i 1892 
ydet Foreningen et rentefrit Laan paa- 2000 Kroner, 
som saaledes i de f0lgende Aar gjorde Foreningen det 
muligt at virke, ligesom den nye Kasserer Hr. Gr0ndahl 
senere har gjort Udlseg til paal0bende Udgifter. Den 
nsestsidste Kasserer Hr. C. Lundh blev ved forskjellige 
Omstaendigheder i laengere Tid hindret fra at afslutte sit 
Regnskab for Aarene 1892 — 94; det blev f0rst aflagt 2. 
Februar 1899 og vis te da en Balance i Foreningens Favor 
af Kr. 805.06. Da Revisionen gjorde endel Antegnelser. 
som oversendtes Hr. Lundh med Bestyrelsens Bemserk- 
ninger 31. Mai d. A., besvaredes disse i Brev af 9. Sept 
med et Tilbud fra Hr. Lundh om at betale til Foreningen 
et Bel0b af Kr. 1000 kontant mod fuld Decharge. Be- 
styrelsen har for sit Vedkommende fundet at burde gaa 
ind paa dette Tilbud, selvf0lgelig med Porbehold af Ge- 
neralforsamlingens Samtykke, som herved begjaeres. Be- 
l0bet vil komme til Afdrag paa Professor Ryghs Laan, hvor- 
for Bestyrelsen har forpligtet Foreningen til hans Arvinger. 
Det f0rste Aarsregnskab (1895) fra den nye Kas- 
serer, som saaledes maatte aflaegge Regnskab uden at 
kjende Foreningens virkelige Status, foranledigede de 
valgte Revisorer til at foreslaa Bestyrelsen, at der maatte 
antages en fuldt regnskabskyndig Mand til l0nnet Revisor. 
Heri var Bestyrelsen enig og besluttede at forelaegge 
Porslag herom paa naeste Generalforsamling ; men saa- 
laenge denne ikke kunde holdes, fandt den at burde paa 
eget Ansvar engagere en regnskabskyndig Revisor, som 
saaledes fra Aar 1896 har vaeret l0nnet med Kr. 40.00 
pr. Aar. Denne Mand har gjennemgaaet Regnskaberne 
fra Aarene 1896—98, og efter at de Antegnelser, ban 



har gjort, er berigtigede, fremlaegges de herved til De- 
charge. • 

Foreningens Status pr. Vi 1899 opgjores derefter 

saaledes: 

Aktiva 

Indestaaende i Kristiania Sparebank og 

Ereditkassen Kr. 247.86 

Restancer a) fra forg. Aar „ 1860.00 

b) for Medlemmer af dansk 

hist. Forening , . . . „ 187.00 

Den forrige Kasserers Tilsvar ... r 1000.00 

fienter af Vogts og Hoists Legater . . • „ 1337.04 

Balance (Gjaeld) „ 998.56 

Kr. 5630.46 
Til Foreningens Aktiva inaa ogsaa regnes Hoists 
og Vogts Legater, hvis Kapital er Kr. 3500, samt Be- 
holdningen af Tidsskriftets aeldre Aargange og Tillaegs- 
hefter, hvis nominelle Salgsvserdi er ansat til Kr. 39377,00 
men hvis virkelige Vaerdi vel kan anssettes til adskillige 
Tusinder Kroner. 

Passiva 

Grondahl & S0ns Fordring . . . . Kr. 3630.46 
Prof. Ryghs Arvinger ,, 2000.00 

Kr. 5630.46 
Der blev i 1894 af Bestyrelsen gjort et Fors0g paa 
at realisere endel af de store Beholdninger ved at skaffe et 
for0get Subskribentantal , men Fors0get blev ikke udfort 
efter Bestemmelsen af den davaerende Kasserer, og Be- 
styrelsen udsatte derfor Sagen, indtil der forelaa Oversigt 
over Foreningens virkelige Status. 

Medlemsantallet var pr. l /i 1899 599 (mod 604 i 1893), 
deraf 49 svenske og 82 danske. 

Skj0nt Bestyrelsen har arbeidet under vanskelige 
Forhold, har det dog lykkedes den at holde Foreningens 



VI 



Tidsskrift gaaende efter Planen. Foreningen har ud- 
givet for 

1892. H. Tidsskrift 3die Raekke 2det Binds 4de Hefte 
(S. 293—428) med Register til 2det Bind, Re- 
ferat af Generalforsamlinger 1888 — 90 og Med- 
lemsfortegnelse. 

Claus Pavels's Dagb0ger for Aarene 1817—22, 
lste Hefte (S. 1—160). 

Aarsleveringen udgj0r tilsammen 22 7 /s Ark. 

1893. H. Tidsskrift 3die Raekke 2det Binds lste Hefte 
(S. 1—218). 

J. H. Vogts Optegnelser om sit Liv og sin Em- 
bedsvirksomhed J 847 -58, lste Hefte (S. 1—112). 
Aarsleveringen udgj0r 21 Ark. 

1894. H. Tidsskrift 3die R. 3die Binds 2det og 3die 
Hefte (S. 219—433) med Register, Referat af 
Generalforsamlingen 1891 og Medlemsfortegnelse. 

J. H. Vogts Optegnelser, 2det Hefte (S. 113 — 
250) med Fortale og Portraet. 
Aarsleveringen udgj0r 267s Ark. 

1895. H. Tidsskrift 3die R. 4de Binds lste Hefte (S. 
1—196). 

Claus Pavels's Dagb0ger for Aarene 1817—22, 
2det Hefte (S. 161—288). 

Aarsleveringen udgj0r 20y 4 Ark. 

1896. H. Tidsskrift 3die R. 4de Binds 2det og 3die 
Hefte (S. 197—446) med Register og Medlems- 
fortegnelse. 

Aarsleveringen udgj0r 19 Ark. I 

1897. H. Tidsskrift 3die R. 5te Binds lste Hefte (8. 
1—217). 

Claus Pavels's Dagb0ger 1817—22, 3die Hefte 
(S. 289—384). 

Aarsleveringen udgj0r 19 5 /s Ark. 



i 



VII 



1898. A. Bugge, Studier over de norske Byers Selvstyre 
og Handel f0r Hanseaternes Tid (S. 1 — 221). 

Claus Pavels's Dagb0ger for Aarene 1817 — 22, 
4de Hefte (S. 385-512). 

Aarsleveringen udgj0r 22 x /8 Ark. 
Leveringen for 1898 udkom f0rst Vaaren 1899, og 
Medlemskontingenterne for 1898 indkasseredes samtidig, 
saa at Indteegterne kommer paa Regnskabet for 1899. For 
1899 er en Levering paa ca. 20 Ark omtrent fserdig og 
vil kunne udgives ihost, saa at Bestyrelsen haaber, at ingen 
Forsinkelse vil finde Sted. Bestyrelsen har troet at burde 
afslutte 3die Kaekke med dette (5te) Bind, for at en ny 
Rsekke kan begynde med nseste Aar. 



Blandt Udtryk for Sympathi med Foreningens For- 
maal i de forl0bne Aar maa nsevnes f0lgende: 

Mai 1893 modtog Bestyrelsen fra Hr. Sanitetsmajor 
J. Vogt Tilbud om Udgivelse af den ikke trykte Del af 
hans Faders, Statsraad J. H. Vogts Optegnelser, og der 
blev derefter 17de Juni d. A. med ham afsluttet saadan 
Kontrakt, at Foreningen overtog at udgive J. H. Vogts 
Optegnelser 2den Del (1847—58) saaledes, at Honoraret 
med Fradrag af Omkostninger overlades det „Vogtske 
Legat" som Tillseg til dettes oprindelige Kapital og paa 
samme Betingelser som i den oprindelige Kontrakt af 
1871. Efterat den nsevnte 2den Del var udgivet som 
Tillsegshefter for 1893 og 94, besluttede Bestyrelsen at 
udtrykke sin og Foreningens Taknemlighed til Hr. Sani- 
tetsmajor J. Vogt ved at tilstille ham Diplom som JEres- 
medlem af Foreningen. 

I Bestyrelsens M0de 23de Marts 1898 fremlagde 
Formanden et Brev fra Professor Aschehougog Bankadmi- 



VIII 



nistrator J oh. P. 01 sen paa det forrige ;7 Skandinaviske 
Selskab"s Vegne, hvorved en Bankbog paa Kr. 592.48 
raed Uenter fra */i 91 skjsenkes den historiske Forening, 
„n8ermest i det 0iemed at istandbringe en historisk Frem- 
stilling af den Bevaegelse, som gik under Navnet Skan- 
dinavismen". Bestyrelsen tog med Tak iraod Graven og 
besluttede, at Bekfbet bliver staaende i Kreditkassen til 
naermere Bestemmelse, idet man ansaa Tiden ikke endnu 
at vsere kommet til at anvende det disponible Beteb. 
Dette er ved indvundne Renter pr. 1 / l 1899 steget til Kr. 
753.67. 

I samrae Bestyrelsesm0de refererede Prof. Daae et 
Tilbudfra H0iesteretsadvokat In gar Nil sen om at yde 
Bidrag til Udgivelse af norske Bygdebeskrivelser, hvis 
Foreningen vilde S0rge for Tilveiebringelse af dera. Efter 
mundtlige Forhandlinger med Medlemmer af Bestyrelsen 
har Advokat Nilsen i Brev til Formanden af 4de Okt. 
d. A. meddelt, at ban nu „stillede til Disposition for den 
historiske Forening et Bel0b af indtil 1000 Kroner til 
Forfattelse og Udgivelse af en historisk-topografisk Be- 
skrivelse af Hiirum", og udtalte nsermere i Brevet sine 
0asker for Anvendelsen, idet han for0vrigt overlod til 
Bestyrelsen at foretage, hvad der maatte forn0diges til 
at bringe Foretagendet istand. 

For denne liberate Gave udtaler Bestyrelsen herved 
offentligt paa Foreningens Vegne sin Taknetalighed. 



20de August d. A. afgik Professor B,ygh ved D0den; 
han havde vaeret Medlem af Foreningens Bestyrelse siden 
Foreningens Oprettelse 17 /i 2 1869 og Bestyrelsens Formand 
siden 30te December 1879. I Bestyrelsens M0de 28de 



IX 



August valgtes Prof. Storm til Formand, og man anmodede 
i Henhold til Vedtaegternes § 4 Prof. Tairanger om at 
indtraede i Bestyrelsen. 



Da den hele Bestyrelse har fungeret uden at under- 
kaste sig Valg siden 1893, anser den det rigtigt, at alle 
dens Medlemmer afgaar, saa at der bliver at foretage 
Nyvalg paa 5 Medlemmer. 

Christiania d. 17de Oktober 1899. 

Gustav Storm. L. Daae. H. J. Huitfeldt-Kaas. 
Yngvar Nielsen. A. Taranger. 



I Henhold til Bestyrelsens Indstilling gav General- 
forsamlingen Decharge til den forrige Kasserer for Aarene 
1892 — 94 og den nuvaerende Kasserer for Aarene 1895 — 98. 

Bestyrelsens Forslag, at i Vedtaegterne § 6 „to B,e- 
visorer" skulde forandres til „en Revisor", kunde ikke 
behandles, da ikke 20 Medlemmer var tilstede. Efter 
Professor Daaes Forslag samtykkede Generalforsamlingen 
i, at Bestyrelsens Forslag indtil videre folges. 

De aftraedende Bestyrelsesmedlemmer gjenvalgtes 
alle, og til Revisor valgtes Kand. Kolstad. 

Ved det derefter afholdte Bestyrelsesm0de valgtes 
Professor Gustav Storm til Bestyrelsens Formand. 



Medlemmer 1898. 



# 



Ha. Maj. Kong Oscar II. 



jEresmedlemmer: 
Professor Dr. Konrad Manrer. Sanitetsmajor J. Vogt. 

Livsvarige Medlemmer: 

Gebhardt, August, Dr. phil., Niirnberg. Mathiesen, Louise, 

Frk., Kristiania. Thomle, Arkivar, Kristiania. 

Wedel-Jarlsberg, H., Godseier, Bogstad. 



*Akerhielm, L., jFriherre, fhv. I *Akademiska Bokhandeln, 



Statsraad, Stockholm. 
A all, N., Godseier, Ulefos. 

*Aall, T. L, Bureauchef, Kri- 
stiania. 
Aanesen, H. G. A., Or.sagf., 
Skien. 

*Aarhus Kathedralskoles 
Bibliothek. 

* A a r n e s, Olaf , Boghandlerfuld- 
msegtig, Kristiania. 

*Aars, J., Skolebestyrer, Kristi- 
ania. 
A as, Johs., Apotheker, Bod0. 

*Adeler, C. S. T., Baron, Allin- 
gegaard ved Silkeborg. 



Upsala. 
♦Akademiska Foreningen, 

Lund. 
*Alin, Oscar, Professor, Upsala. 
Amble, 0., Foged, Kristiania. 
Amtsskolen i Jarlsberg og 

Larviks Amt. 
Andersen, J. R., H0iesterets- 

assessor, Kristiania. 
Andersen, L., Kj0bmand, 

Moss. 
Andersen, N. A., Grosserer, 

Drammen. 
♦Andersen, S. Chr., General- 

konsul, Kristiania. 



* De med * betegnede ere tillige Medlemmer af enten den Danske eller den Svenske 
historiske Forening eller af begge og crlacgge som saadanne kun halv Kontiugent. 



XII 



A n d v o r d, Rich., Stadshaupt- 

mand, Kristiania. 
A n g e 1 1 , Kn., Statsadvokat, 

Bergen. 
Anker, Chr., Grosserer, Fred- 

rikshald. 
*Annerstedt, C, Universitets- 

bibliothekar, Upsala. 
Arbo, C, Major, Brigadelcege, 

Kristiania. 
Arctander, S., Borgermester, 

Bergen. 
Arendals Skoles Biblio- 

thek, Arendal. 
Arenfeldt, C. D. A., Stam- 

husbesidder, Gimle ved Kristi- 

ansand. 
Arentzen, A., Bankdirekt0r 

Kristiania. 
Aschehoug, N. D., Soren- 

skriver, Horten. 
Aschehoug, T. H., Dr., Profes- 
sor, Kristiania. 
Aschehoug, "W. H., Toldkas- 

serer, Kristiania. 
*Athen8eum, Laeseselskab i 

Kj0benhavn. 
* A t h e n ae u m , Laeseselskab i 

Kristiania. 

*Bachke, A. S., Geschworner, 

Ringve ved Trondhjem. 
*B acker, Z., Overretssagf0rer, 
Larvik. 
Bade, L., Cand.jur., Kristiania. 
*Bang, A. Chr., Dr. theol., Bi- 

skop, Kristiania. 
Bar 8 tad, H. J., Kaptcin, Kri- 
stiania. 
Bars tad, H. S., Skovplanter, 
0rsten. 



♦Barth, A., Fuldmaegtig, J£j0- 
' benhavn. 

Bass0e, Kr., Adjunkt, Aale- 
sund. 
Beer, J. H., kgl. Fuldmsegtig, 
Kristiania. 
*Beer, M., Sorenskriver, Kristi- 
ania. 
♦Belsh^im, J., fhv. Sogneprest, 

Kristiania. 
Bendixen, B. E., Skolebesty- 
rer, Bergen. 

Berg, Anders, Bogholder, Moss. 
Berg, H. B., Statsadvokat, Kl- 
verum. 
Berg, M. '0.,,. Tojdkasserer. 

Fredriksstad. 
Berg, S., Apothekbestyrer, Fug- 
lebjerg, Danmark. 
♦Berge, C. R., Boghandler, Kri- 

stiansand. 
*Bergens Kommunebiblio- 

thek. 
*Bergens Museums Biblio- 

thek. 
♦Bergh, Job., Assessor, Trond- 
hjem. 
*Bergh, Johs., H0iesteretsadvo- 

kat, Kristiania. 
*B e r g h , Karl, Sorenskriver, 

Bergen. 
♦Berghman, G*, Dr. med.. 

Stockholm. 
♦Bergholm, Lektor^ St. Michel, 

Borga, Sverige. 
♦Bergstrom, Axel, Landsh0v- 
ding, Orebro. 

Berner, M. H., Kvcestor, Kri- 
stiania. 
*Bibliothek, Det Classenske, 
Nyk0bing paa Falster. 



xin 



*Bibliothek, Det Deichman- 
ske, Kristiania. 

Bibliothek, Det store Kgl., 
Kj0benhavn. 

Bibliothek, Det Kgl., Stock- 
holm. 
*Bing, J., Dr., Universitets-Sti- 
pendiat, Ljan. 

Bing, L. A., Po8tme8ter, Har- 
stad, Nordland, 

Birch-Reichenwald, Stud, 
jar., Kristiania. 

Bj0rn8on, P., Expeditionssekre- 
tser, Kristiania. 

Bj0rnstad, A. Th., Sogneprest, 
Lindaa8. 

Bj0rnvall, A., Kaptein, Kri- 
stiania. 

Blaauw, Herman, Bergen. 
*Blangstrup, J. C, Kaptein, 
Kj0benhavn. 

B 1 e h r , 0., Statsminister, Stock- 
holm. 

Blix, E., Dr., Professor, Kri- 
stiania. 

♦Bloch, V., Rektor, Kj0ben- 
havn. 
*Blom, Andr., Adjunkt, Kristi- 
ania. 

Blom. Chr., Cand. mag., Skien. 

Blom, P., Sogneprest, Gj0vik. 

Boeck, C. P., Professor, Kri- 
stiania. 

Boeck, H., Politilsege, Kristi- 
ania. 
*Boeck, Th., Kgl. Fuldmsegtig, 
Kristiania. 

Bolstad, J. N., Sogneprest. 
Stryn. 

Bonnevie, N., Amtmand, Kri- 
stiania. 



B or gen, F., H0iesteretsadvo- 
kat, Kristiania. 

Brandrud, A., Professor, Kri- 
stiania. 

Bredal, P. E., Sorenskriver, 
Ringsaker. 
♦Brick a, C. F., Rigsarkivar r 
Kj0benhavn. 

Broch, S., Generalaudit0r, Kri- 
stiania. 

Bruhjell, E. 0., resid. Kapel- 
lan, pr. Stenkjser. 

Brun, Joh., Apotheker, Trond- 
hjem. 
*Bruun, Chr., Dr., Justitsraad, 
Overbibliothekar, Kj0benhavn. 

'Bruun, Julius, Stiftsprovst, 
Kristiania. 

Bugge, K. L., H0iesteretsadvo- 
kat, Kristiania. 

Bugge, N. M., Byfoged, Fred- 
riksstad. 

Bugge, S., Dr., Professor, Kri- 
stiania. 

Bugge, XL, Laege, Ullensaker. 

Bull, Edv., Dr. med., Kristi- 
ania. * 

Burchardt, C. J. B., Kaptein 
i Marinen, Kristiania. 

B0dtker, Fr., Adjunkt, Kri- 
stiansund. 

Cappelen, H., Ingeni0r , Gims0 

Kloster, Skien. 
Cappelen, J. W., Boghandler, 

Kristiania. 
Centralarkivet for Trond- 

hjemB og Troms0 Stifter, 

Trondhjem. 
♦Christensen, W., Dr. phil., 

Kj0benhavn. . 



XIV 



Christie, E., Borgermester, 
Kristiania. 
*Collett, A If, Bureauchef, Kri- 
stiania. 

Coucheron, P., Skoledirekt0r, 
Kristiania. 



Daae, H. W., Udskiftningsfor- 
mand, Skodje. 

Daae, Jess, Overretssagf0rer, 
Stavanger. 
*Daae, L., Dr., Professor, Bygd0. 
*Dahl, Kammerherreinde, Moes- 
gaard ved Aarhus. 

Da hi, Hans P., Hals0en pr. 
Mosj0en. 

Da hi, J., Distriktslsege, Sand- 
void, S0ndhordland. 

Dahl, W. S., Lagmand, Bergen. 
*Dahlenborg, 0., Rektor, Aar- 
hus. 
*Dahll, L. Chr., Oberst, Kristi- 
ania. 

Dahlske Skole, Grimstad. 

Dannevig, Th., Kommand0r- 
kaptein, Kristiania. 

David, C, Kj0benhavn. 
*Delgobe, Chr., Ingeni0r, Kri- 
stiania. 

Den danske Historiske 
Forenings Bestyrelse, Kj0- 
benhavn. 
*„Den gode Hensigt", Sel- 
skab i Bergen. 

Det islandske Litteratur- 
s am fund, Reykjavik. 

Didriksen, J. F., Overinge- 
ni0r, Kristiania. 

Dietrichson, L., Dr., Profes- 
sor, Kristiania, 



Dons, Karl, Kontorchef, Kri- 
stiania. 

*Drammens off. Skoles Bi- 
bliothek. 

*Drolsum, Axel C, Overbiblio- 
thekar, Kristiania. 

Edlunds Bokhandel, Hel- 
singfors. 

Eger, Thv., Grosserer, Kristi- 
ania. 
*Ehrensvard, A., Greve, Svens- 

torp, Sverige. 
*E k s t r a n d, A ., Oppeb0rselskom- 
missaer, Stockholm. 

Elieson, E. K., Ritmester, Kri- 
stiania. 

Ellingsen, Grosserer, Kristi- 
ania. 
♦Erichsen, A. E., Rektor, Stav- 
anger. 

Erichsen, H., Tredieprest, 
Hamar. 

Erichsen, H. K, Sogneprest, 
Gausdal. 

Erichsen, J. W., Sogneprest, 
Skien. 
♦Erslev, Kr., Dr., Professor, 
Kj0benhavn. 

Esmarch, L., Bureauchef, Kri- 
stiania. 



Fabritius, H., Sorenskriver, 

Hjartdal. 

Falch, J. W., Grosserer, Larvik. 
Faye, J. B., Bankchef, Bergen. 
Faye-Hansen, D., Byfoged, 

Dr0bak. 
Fearnley, H., Overretssagf0rer, 

Kristiania. 



XV 



^Fischer, A., fhv. Sorenskriver, 
Kristiania. 

Flakstad, G., Bryggerieier, 
Hamar. 
^Fleischer, B., Toldinspekt0r, 
Kristiania. 
Fleischer, J. N., Grosserer, 
Kristiania. 
*Fliflet, N., Sorenskriver, 0vre 
Telemarken, 
Fosse, H., Kirkesanger, Etne. 
*Fredericia, J. A., Dr., Biblio- 
thekar, Kj0benhavn. 
Fredrikshalds. off. Biblio- 

thek, Fredrikshald. 
Fredriksstads off. Skoles 

Bibliothek. 
Furu, 0., Amtmand, Kristiania. 
*Friis, C. C. J., Cand. phil., 

Kj0benhavn. 
*Fyens Stif tsbibliotbek, 
dense. 



CJabrielsen, H., Sorenskriver, 

Brandbu. 
Gad, G. E. C, Universitetsbog- 
handler, Kj0benhavn. 
*Gad, 0., Cand. phil., Kj0ben- 
havn. 
Geelmuyden, B., Ingeni0r, 
Kristiania. 
*de Geer, L., Friherre, Univer- 

sitetskantsler, Stockholm. 
^Generalstabens Bibliothek, 
Kristiania. 
Gering, H., Professor, Kiel. 
Getz, B., Rigsadvokat, Kristi- 
ania. 
*Gjellerup, S., Underbibliothe- 
kar, Kj0benhavn. 



Gjertsen, F., fhv. Skolebesty- 
rer, Kristiania. 

Gjessiug, G. A., Bektor, Aren- 
dal. 

Gj0r, H., Ingeni0r, Kristiania. 

Gleditsch, Cand. mag., Kri- 
stiania. 

Gl0er8en, J. t Byfoge<J, Troms0. 

Graff, U. fl Overrets8agf0rer, 
Gj0vik. 

Gram, Jens, Konsul, Drammen. 
*Grandinson, K. G., Fil. Dr., 
Stockholm. 

Greve, Job., Cand. mag., Kri- 
stiania. 
♦Groothoff, A. V. H., Amt- 
mand, R,0nne. 

G r o t h, Chr. , Toldinspekt0r , 

Kristiania. 
*Grunfeld, F. C. H., Dr. med., 

Overlaege, Kj0benhavn. 
*Gronblad, C, Bibliothekama- 
nuensis, Stockholm. 

Gr0nvold, A., Expeditions- 
sekreteer, Kristiania. 

'Gulbranson, Carl, Cand. jur., 
Grosserer, Kristiania. 

Guldberg, C. M., Dr., Profes- 
sor, Kristiania. 
♦Goteborgs Museums Bi- 
bliotek. 

Goteborg och Bohuslans 
Fornminnesforening. 



Haffner, J. F. W., Oberst, Kri- 
stiania. 

*Haffner & Hille, Boghand- 
lere, Kristiania. 

♦Hagemann. A., Forstassistent, 
Alten. 



XVI 



Hagemann, T. , Bureauchef , 

Kristiania. 
Ha gen, A. T., Kaptein, Trond- 

hjem. 
Hag en, Oluf S., Kj0bmand, 

Trondhjem. 
Hall, I., Apotheker, Kabelvaag. 
?R a 1 v o rs e n, J. B., Underbiblio- 

thekar, Kristiania. 
Hamar Folkeskolebiblio- 

thek, Hamar. 
Hamar off. Skoles Biblio- 

thek, Hamar. 
Hamar Stiftsseminarium, 

Hamar. 
Hamburg Stadtbibliothek, 

Hamburg. 
Hammer, Cand. mag., Larvik. 
♦Ham mar, A. N., Sogncprest, 

Allerum, Sverige. 
♦Hammer, K. V., B^daktions- 

9ekretser, Kristiania. 
Hammer, P. N., Sorenskriver, 

Arendal. 
Hansen, A. M., Sogneprest, 

Kristiania. 
Hanseiij Aug., Kj0bmand, Kri- 
stiania. 
Hansen, Br0drene, Kristiania. 
Hansen, C. M., H0iesterets- 

advokat, Kristiania. 
♦Hansen, C. N., Cand. phil., 

Odense, Danmark. 
Hansen, H. V., Bankkasserer, 

Kristiania. 
Hansen, K. A., Generalmajor, 

Kristiania. 
♦Hansen, N. S., Sorenskriver, 

L0dingen. 
Hans son, M. S., Direkt0r, 

Kristiania. 



j^Hauan, J., Lensmand. Ham- 
merfest. 

Hauff, T. B., Kj0bmand, Kri- 
stianssund. 

H a u g e, J., Telegrafbestyrer. 
Trondhjem. 

Haugesunds Middelskoles 
Bibliothek. 

HedbergsBoghandel,Malmo % 
♦Heffermehl, A. V., Sogne- 
prest, Ringsaker. 

Heffermehl, J. K. S., Soren- 
skriver, Kongsberg. 

Heft ye, Joh. Th., Godseier,. 
0straat, 0rlandet. 

H e f t y e, T., Ingeni0rkaptein > 
Sarabraaten pr. Bryn St. 

Heggtveit, H. G., Klokker r 

Kristiania. 
♦Heide, A., Bankdirekt0r, Kj0- 
benhavn. 

Heimli, Alex. L. Jonson, Cand^ 
jur., Tanen. 
♦Heise, A., Dr., Overlaerer, Ros- 

kilde. 
♦Helland, Georg, Cand. phil.,. 
Bergen. 

Helliesen, H. L., Toldskriver y 
Kristiania. 
♦Henie, C, Sygehuslsege, Ha- 
mar. 

Henri chsen, C, R-ektor, Ber- 



gen. 



Henriksen, J. M., Kj0bmand r 
Troms0. 

Henriksen, 0. E., Bankchef, 
Bergen. 

Herlofsen, H. A., Kj0bmand r 
Kristianssund. 
♦Herlufsholms Skoles Bi- 
bliothek, Danmark. 






XVII 



Hertzberg, Ebbe, Professor, 

Kristiania. 
Hesselberg, Frantz, Kristiania. 
♦Hey maun, F., Brygger, Kj0- 

benhavn. 
♦Hildebr'and, E., Dr., Stock- 
holm. 
♦Hi 1 deb rand, fl., Rigsantikvar, 
Stockholm. 
Hi lie, A. M*, Biskop, Hamar. 
♦Hiortdahl, Th., Professor, 

Kristiania. 
*Hiorth, H. J., Grosserer, Kj0- 

benhavn. 
♦Historiska Fo.reningen i 

Lund. 
♦Historiska Foreningen i 

Upsala. 
♦Hoff-Rosenkrone, G., Stam- 
husbesidder, Rosen dal pr. Ber- 
gen. 
Hofforvaltning, Hs. Maj. 

Kongens, Kristiania. 
Hofgaard, S. W., Skolebesty- 

rer, Kristiania. 
Hoick, K.. Qand. mag., Lys- 
aker. 
♦Hoick, 0. E., Skoledirekt0r, 
Hamar. 
Holm, Caspar, Politimester, 
Stavanger. 
♦Holm, E., Dr., Professor, Kj0- 
benhavn. 

Holm, W. S., Eidsberg St. 
Holmboe, Jobs., Distriktslsege, 
Troms0. 
♦Hoist, E. Blich, Skien. 
« Hoist, E., Dr., Qverlserer, Kri- 
stiania. 
♦Ho It a, H., Brugseier, Skien. 
Ho It a, 0., Brugseier, Skien. 

Hist. Tidsskr. 4 R. V. 



♦Hornemann, G., Provindsar- 

kivar, Kj0benbavn. 
♦Horsens laerde Skoles Bi- 

bliothek, Horsens. 
♦Huitfeldt-Kaas, H. J., Rigs- 

arkivar, Kristiania. 
Hval, A., Fsengselsprest, Trond- 

hjem. 
Hygen, B. T Bureauchef, Kri- 
stiania. 
*H0iesterets Justitskontor, 

KJ0benhavn. 
♦H0laas, A., Foged, Sseters- 

dalen. 

Ihlen, J., H0iesteretsadvokat, 
Kristiania. 

Ingstad, C, Bureauchef, K a ea- 
rn erherre, Kristiania. 
*Institut, Genealogisk, Kj0- 
benhavn. 

♦Jacobi lagre Laroverk, 
Stockholm. 
Jacobsen, Fr., Grosserer, Fre- 

driksstad. 
Jacobsen, Michal, Ekern, 
Melbo. 
♦Jantzen, A. T., Sogneprest, 
Gjentofte. 
Jarmann, J. P. A., Postmester, 
Ekersund. 
♦Jernell, Adjunkt, Lund. 
John sen, Chr., Consul, Kri- 

stianssund. 
Jynge, A., Overleerer, Hamar. 
♦J0rgensen, S., Leerer, Kistrup 
ved Faaberg. 

♦Kalund, Kr., Dr., Bibliothekar, 
Kj0benhavn. 

32 



XVIII 



Keyser, C, Skolebestyrer, Kri- 
stiania. 

Ki ell and, J., Provst, Hauge- 
sund. 

Kildal, B M fhv. Statsraad, Kri- 
stiania. 

Kiser, A., Grosserer, Fredriks- 
stad. 

Kieer, A. N., Direkt0r for det 
statistiske Centralbureau, Kri- 
stiania. 

Kiser, Fritz, Advokat, Kristi- 
ania. 

Kjeldsberg, R., Kj0bmand, 
Trondhjem. 

Kjelsen, Th., Overretssagf0rer, 
Kristiania. 

Kjelstrup, W. K., Sogneprest, 

Bud. 
♦Kjser, A., Bibliothekar, Kri- 
stiania. 

Klseboe, P., Cand. phil., Kri- 
stiania. 

Knap, C. R., Rektor, Lille- 
hammer. 

Knudtzon, C. A., Ritmester, 
Trondhjem. 
♦Knudtzon, N. H., Grosserer, 

Kj0benhavn, 
*Koch, L., Provst r Glostrup, 
Danmark. 

Kongsbergs Middelskoles 
Bibliothek, Kongsberg. 
*Koren, Kr., Stiftsarkivar, Trond- 
hjem. 

K r a g, H., Veidirekt0r, Kristi- 
ania. 
♦Krarup, F., fhv. Registrator ved 
Geheime-Arkivet, Kj0benhavn, 

Krigsskolens Bibliothek, 
Kristiania. 



♦Kringelbach, 0., Arkivar r 
Kj0benhavn. 
Kristiania Borger- og Real- 

skoles Bibliothek. 
Kristiania Handelsgymna- 

siums Bibliothek*. 
♦Kristiania Kathedralsko- 
les Bibliothek. 
Kristiansen, Oscar, Cand. 
mag., Kristiania. 
♦Kristiansands Stiftssemi- 

nariums Bibliothek. 
*Kristiansunds N. off. Sko- 
les Bibliothek. 
Krogh, J. C, Expeditionssekre- 
teer, Kristiania. 

Lambrechts, M„ H0iesterets- 
Justitiarius, Kristiania. 

Lammers, Thorvald, Kristiania. 

Lange, stud, phil., Kristiania. 

Lange, Albert J., Konservator, 

B0n St. 
♦Lassen, W., fhv. Bureauchef, 

Kristiania. 
*Lautrup, 0. 'E. A., Overrets- 
assessor, Viborg. 

Lehmann, H., Statssekretser, 
Kristiania. 

Lehmkuhl, J., Kj0bmand ? 
Bergen. 

Lekve, 0. T., Udskiftningsfor- 
formand, Trondhjem. 

Levanger Seminariums Bi- 
bliothek, Levanger. 

Lie ; Carl, Justitiarius, Kristi- 
ania. 

Lieblein, J., Prpfessor, Kristi- 
ania. 

Lind, Andr. R., Grosserer, 
Kristiania. 



XIX 



*Lind, H. D., Sogneprest, Ryn- 
keby, Danmark. 
Lind, J. S., Adjunkt, Kristian- 
sund. 
^Linder, N., Dr., Lektor, Stock- 
holm. 
Long, A. A., Apotheker, Moss. 
Lorck, F., Konsul, Trondhjem. 
*Lous, K., H0iesteretsadvokat, 
Kristiania. 

Liitken, Thor, Advokat, Kri- 
stiania. 
Liitzow, A., Cand. med., Ha- 
mar. 
*Lund, A. D., Forstraester, 

Skoge pr. Namsos. 
*Lund, C, Cand. mag., Kj0ben- 

havn. 
*Lund, Tr., Professor, Dr. phil., 

Kj0benhavn. 
♦Lundgren, Fr., Grosserer, 

Trondhjem. 

"♦Lseseforening, Denkyinde- 

lige, Kj0benhavn. 

L0ven8kiold, C, fhv. Stats- 

raad, Yeekker0, pr. Kristiania. 

L0venskiold, Leopold, Gods- 

eier, Skien. 
L0vland, J., Statsraad, Kristi- 
ania. 
*L0vvig, Chr., Lensmand, F0rde, 
S0ndhordland. 

*Mackeprang, M., Cand, mag., 

Kj0benhavn. 
M a d s e n, Olaf , Overretssag- 

f0rer, Kristiania. 
Magnussen, Boghandler, Ha- 

mar. 
Mailing, M. V., Kriminal- 

dommer, Bergen. 



♦Malmstrom, C. G., fhv. Kigs- 

arkivar, Stockholm. 
Mariboe, ~W. A., fhv. Stifts- 

overretsassesscfr, Kristiania. 
♦Marinebiblioth.eket, Horten, 
*M arinekommandoens Bi- 

bliothek, Kristiania. 
♦Martens, L W. St., Cand., 

Bergen. 
Maschmann, A., Apotheker, 

Kristiania. 
Mathiesen, Haakon, Kristi- 
ania. 
Matzen, H., Professor, Dr. jur., 

Kj0benhavn. 
Mellbye, Chr., Cand, mag., 

Kristiania. 
♦Mellbye, Joh. E., Gaardbruger, 

Grefsheim pr. Hamar. 
♦Melsted, B., Cand. mag., Kj0- 

benhavn. 
♦Metropolitanskolens Bi- 

bliothek, Kj0benhavn. 
Meyer, J. H. H., Overretssag- 

f0rer, T0nsberg. 
♦Meyer, Thv., Godseier, Kristi- 
ania. 
Meyer, Wollert D., Cand. mag., 

Bergen. 
Michelet, C, Amtmand, T0ns- 

berg. 
M i 9 h e 1 e t, G., Oberst, Nes ved 

T0nsberg. 
Michel sen, J. A., Konsul, 

Bergen. 
Moe, I. Moltke, Professor, Kri- 
stiania. 
Moe, 0., Bankkasserer, Furu- 

lund pr. Hamar. 
Moe, P. Th., Stud. philos., Kri- 

stiania. 

32* 



XX 



Moe, Th., Kj0bmand, Trondhjem. 

Mohn, H., Professor, Kristiania. 

Mohr, A., Dr., Sekreteer, Kam- 
merherre, KriStiania. 

Molde off. Skoles Biblio- 

thek, Molde. 
*M oiler up, W., Museumsdirek- 

t0r, Kj0benhavn. 
♦Mont an, E. V., Dr., Professor, 
Stockholm. 

Morgenstierne, Dr., Profes- 
sor, Kristiania. 

Moss, E., Politimester, Troras0. 
*Moss Middelskoles Biblio- 
thek. 

Motzfeldt, E., H0iesteretsas- 
sessor, Kristiania. 

Moursund, Andr. R., Sagf0rer, 
Troras0. 

M tiller, W., Distriktslaege, H0- 
nefos. 
♦Munk, S., Adjunkt, Stavanger. 

Munk, S., Lsege, Porsgrund. 

Munthe, CO., Kaptein, Kri- 
stiania. 
♦Munthe, H., Ingoni0roberst- 
l0itnant, Kristiania. 

M0ller, H M Konsul, Porsgrund. 

♦Neergaard, O. V., Cand. jur., 
Kjobenhavn. 

Ni col ay sen, J., Dr. med., Pro- 
fessor, Kristiania. 

Nicolaysen, N., Antikvar, Kri-. 
stiania. 

Nielsen, H., Overretssagf0rer, 
Kj0benhavn. 

Nielsen, N., Grosserer, Kristi- 
ania. 
♦Nielsen. Yngvar, Dr., Professor, 
Kristiania. 



Nielss0n, Thorleif 0., Gaard- 
bruger, Dverberg. 
Nil sen, Ingar, H0iesteretsadvo- 

kat, Kristiania. 
Nielsen, Tank, Cand. jur., 
Drammen. 
*Nisson, Redakt0r, Kristiania. 
♦N ore en, A., Professor, Upsala. 
♦Nutzhorn, H., Cand. theol., 

Askov. 
*Nyk0bing Kathedralskoles 

Bibliothek, Falster. 
*Ny strom, J. F., Docent, Upsala. 
N0gterhedskafeen i Fre* 1 
riksstad. 

St. Olafs Klub, Drammen. 

Olafsen, E., Fuldmsegtig, Kri- 
stiania. 

Olafsen, 0., Sogneprest, Loft- 
hus. 
♦Olrik, A., Stud, mag., Kj0ben- 

havn. 
*01rik, H. T., Professor, Kj0ben- 
havn. 

01 sen, H. A. H., Sorenskriver, 
Voss. 

1 s e n, Karl, Expeditionscbef, 
Kristiania. 

Oms ted, A., Godseier, Grue. 

On sum, 0., Verkseier, Kristi- 
ania. 

Ottesen, P. V., H0iesteretsas- 
sessor, Kristiania. 
♦Otto, Alf, Kontorchef, Kristiania. 
♦Oxholm, Kammerherre, Gods- 
eier, Rosenfelt ved Vordingborg. 

♦Pall in, J. R., Rektor, Stockholm. 
♦Pappenheim, M., Dr. jur., 
Breslau. 



XXI 



Parelius, Gram, Konsul, Kri- 

stiansund. N. 
Parelius, H. , Distriktslsege, 

Molde. 
Parelius, R. B., Grosserer, Kri- 

stiansund, N. 
Parmann, G. Kr. J., Boghand- 

ler, Kristiania. 
*Paus, Chr., Proprietor, Narve- 

r0d pr. T0n8berg. 
*Pedersen, Tord, Adjunkt, 

Drammen. 
♦Petersen, Laerer, Allinge paa 

Bornholm. 
Petersen, A. G., Boghandler, 

Kristiania. 
Petersen, Alfred, Grosserer, 

Cand. jur., Porsgrund. 
Petersen, C. Th., Koramand0r, 

Stabsek. 
Petersen, K., Adjunkt, Hamar. 
Petersen, R., Fsengselsdirek- 

t0r, Kristiania. 
Petersen, Siegw., Bibliothek- 

amanuensis, Kristiania. 
Petersen, Theodor, Stud, phil., 

Trondhjem. 
Pettersen, Hjalmar, Bibliothe- 

kar, Kristiania. 
Pfefferkorn, F. C, Apotheker, 

Kristiansund, N. 
Piro, A., Sorenskriver, Hamar. 
*Po 8 se, A. Fr.son, Greve, Stock- 
holm. 

Po\\ie knifrk Forening, Bor- 
gia. 
Poulsen, Vilh., Sogneprest, 

Seljord. 
*Prebensen, A., Amtmand, 

Arendal. 
Probst, Chr., Bergen. 



Qvam, A., Statsraad, Kristiania. 

Q v i g 8 1 a d, J., Seminariebesty- 
rer, Troms0. 

Q vis ling, J. L., Provst, Dram- 
men. 

Raabe, H., Overlaerer, Kristi- 
ania. 
Ramm, J., Advokat, Kristiania. 
Rasch, J. G., Kaptein, Over- 
laege, Fredrikshald. 
Ree, A. H., Gaardbruger, Stor- 
Re, Stange. 
♦Reykjaviks laerde Skoles 

Bibliothek, Island. 
*Ribe Kathedralskoles Bi- 
bliothek, Ribe. 
♦Rigsarkivets Bibliothek, 

Kristiania. 
♦Rigsarkivets Bibliothek, 
Kj0benhavn. 
Riis, B., Kj0bmand, Drammen. 
♦Riksarkivets Bibliotek, 

Stockholm. 
♦Ring, L., Korpslaege, Kristiania. 
River tz, J. A., Statsadvokat. 

Kristiania. 
Rode, H., Sorenskriver, R0ros. 
Rogneby, Adolf, Gaardbruger, 
0. Toten. 

Roll, A., Distriktslaege, St0r- 
dalcn. 
Roll, Fcrd., H0iesteretsas8es8or, 

Kristiania. 
Roll, 01 uf, Havnedirekt0r, Kri- 
stiania. 
♦Rosendal, H., Folkeh0iskole- 
forstander, Vinding ved Veile. 
*Rosen0rn, M. H., Geheime- 
konferentsraad, Kammerherre, 
Kj0benhavn. 



XXII 



Roti, P. J., Seroinarielserer, 

Stord. 
Rumohr, Claus, Fr0nningen. 
Rye, N. M., Stiftamtmand, 

Kristiania. 
Rygh, E., fhv. Statsraad. Kri- 
stiania. 
Rygh, K., Overlserer, Trond- 

hjem. 
^Etygh, 0., Professor, Kristiania. 
Rynning, H. P., Sogneprest, 

Hole. 
R, seder, A., Dr., Skoleinspekt0r, 

Kristiania. 
Raeder, J., Generalmajor, Fred- 

rikshald. 
*R0rdam, H. F., Dr., Lyngby 

ved Kj0benhavn. 



*Sagen, L. C, Adjunkt, Kristian- 

sand S. 
Sandberg, H. B., Overretssag- 

f0rer, Hamar. 
Sandberg, 0., Cand., Stor- 

hamar pr. Hamar. 
*Sars, J. E., Dr., Professor, 

Kristiania. 
*Scavenius, L.. Kammerherre- 

inde, Gj0rslev, Danmark. 
Schaaning, Chr., Overretssag- 

f0rer, Trondhjein. 
*Scheel, A. V., H0iesteretsasses- 

sor, Kristiania. 
Schirmer, H. M., Arkitekt, 

Kristiania. 
Schi0tt, Th., Grosserer, Skien. 
Schjelderup, Cand. jur., Gros- 
serer, Kristiania. 
Schjelderup, W. M., Qverrets- 

sagf0rer, Bergen. 



*Schj0th, H., Overlserer, Kristi- 
ania. 
Schmidt, 0. M., Byfoged, Ber- 
gen. 
♦Schmidt, V., Dr., Professor, 
Kj0benhavn. 
Schneider, J. A., Adjunkt, 
Skien. 
Schou, Chr., Fabrikeier, Kristi- 
ania. 
♦Schousboe, V. C, Biskop, 

Kj0benhavn. 
*Schr0der, H., Theaterchef. 
Kristiania. 
Schwabe-Hansen, Overrets- 

8agf0rer, Kristiania. 
S chafer, Dietrich, Dr., Profes- 
sor, Tubingen. 
Sch0nberg, E., Dr. mecL, 
Professor, Kristiania. 
*Sch0ning, S. J., Telegraf- 

bestyrer, Larvik. 
*Secher, V. A., Dr. jur., Her- 
redsfoged, Kj0benhavn. 
Se gel eke, L., Oberst, General- 
direkt0r, Kristiania. 
S e 1 m e r, F. H., Overretssagf0rer, 
Kristiansund. 
♦Selmer, J0rgen, Byfoged, Ham- 
merfest. 
Sibbern, G. C, fhv. Minister, 
Vsernekloster, Rygge. 
*Silfverstolpe, C, Kamraer- 

herre, Stockholm. 
*Simonsen, O,, Cand. mag., 

Veile. 
*Skaar, J. N., Biskop, Trond- 
hjem. 

Skappel, S., Tande St. 
*Skiens offentl. Bibliothek, 
Skien. 



xxni 



♦Skiens off. Skoles Biblio- 
thek, Skien. 
♦Skjoldborg, .7. G., Amtmand, 

Lillehammer. 
*Smalands Nations Biblio- 
tek, Lund. 
♦Smalands Nations Biblio- 
tek, Upsala. 
Smith, H., Kriminaldommer, 

Aker. 
Smith, H. C, Overretssagf0rer, 

Kristiania. 
So Hied, H. 0., Forvalter, Rot- 
voids A8yl, Trondhjem. 
So Hied, 0. G., Bistriktsltege, 

Lyngen. 

So mm erf eld t, H. S., Foged, 

Gj0vik, 

*Sor0 Akademi8 Bibliothek. 

Sp0rck, A., Kapt., Trondhjem. 

*S tab ell, H., Redakt0r, Fred- 

riksstad. 
*Stage, C, Boghandler, Kj0ben- 

havn. 
*Stang, E., Lagmand, Kristi- 
ania. 
Stang, K., Redakt0r, Arendal. 
Stang, N. A., Grosserer, Fred- 
rikshald. 
*StavangerKommunebiblio- 
thek, Stavanger. 
Stavanger off. Skoles Bi- 
bliothek, Stavanger. 
Steen, Carl, Kj0bmand, Hamar. 
Steen, C. J., Lensmand, Lur0. 
♦Steen, F., Sorenskriver, F0rde. 
Steen, J., Sorenskriver, Tvede- 
strand. 
♦Steenstrup, Joh.s, Dr., Profes- 
sor, Kj0benhavn. 
Stenersen, J. M., Kristiania. 



Stenersen, L. B.. Dr., Profes- 
sor, Kristiania. 
Stenersen, Wilhelm, Proprie- 
tor, 0. Aker. 
*Stockholms hogre Larar- 
inne-Seminariums Biblio- 
tek. 
*Stockholms Norra Latin- 
laroverks Bibliotek. 
Stoltz, Gerh., Stud, phil., Kri- 
stiania. 
*Storm, Gustav, Dr., Professor T , 
Kristiania. 
Storm, 0., Lodsoldermand r 
Horten. 
*Storthingets Bibliothek,. 
Kristiania. 
Strand, M. K., Drammen. 
Str0m, B., Stiftamtmand r 

Troms0. 
Str0m, C. A., Lensmand, Tron- 
denes. *• 

*Str0m, Th., Overlserer, Jaegers- 
pris ved Kj0benhavn. 
Str0mme, P., Provst, Elverunu 
Stub, H. J. B.. Provst. Strande- 
barm. 
*Studenterforeningens Bi- 
bliothek, Kj0benhavn. 
*Studentersamfundets Bi- 

bliothek, Kristiania. 
*Studentkarens Bibliotek, 

Upsala. 
*Styffe, C. G., Overbibliothekar, 

Stockholm. 
*Sunde, E., Statsraad, Kristiania. 
Svegaard,P., Boghandler, Sor0^ 
Sv end sen, P., Apotheker, 

Troms0. 
S v e n s e n , Skoleinspekt0r, 
Trondhjem. 



XXIV 



Sverdrup, J., Sagf0rer, Fro- 
lands Verk. 

S se t r e n, G., Kanaldirekt0r, 
Kristiania. 
*S6dermanland8 och Neri- 

kes Nation, Upsala. 
*S oder wall, K. F., Adjunkt, 
Upsala. 
S 1 s n se 8, A., Kirkesanger, Vist- 
dal, Nesset. 

S0nnichsen, S. P., Sogneprest, 
Tj0lling. 
*S0raas, M. S., Skolebestyrer. 

Nordstrand. 
*S0ren8en, A., Professor, Hobro. 
*S0rensen, C. Th., Kaptein, 
Kj0benhavn. 
S0ren8sen, A., fhv. Statsraad, 

Rygge. 



4T a ranger, A., Professor, Kri- 
stiania. 
Tharum, J., Kj0bmand, Trond- 
. hjem. 
♦Thaulow, Fr., Lsege, Skjaer- 

dalen, Vikersund. 
*Theisen, K.. Skoledirekt0r, 

Kj0benhavn. 
♦Thiele, J., Cand. jur., Kj0ben- 

havn. . 
"T hi set, A., Arkivar, Kj0ben- 
havn. 
Thomle, Helene, Frk., Kristi- 
ania. 

Thoresen, J. H., H0iesterets- 
assessor, Kristiania. 
Thorkelin, Fr., Oberst, Kj0- 

benhavn. 
Thorkildsen, Cand., Pors- 
grund. 



*Thrap, D., Sogreprest, Kristi- 
ania. 
♦Thrige, S. B., Professor, Kj0- 
benhavn. 
Th0ring, N. JVL, Bankkasserer, 

Kristiania. 
Trondhjems Kathedralsko- 
les Bibliothek, Trondhjem. 
Tillisch, C. F., Sorenskriver, 

Larvik. 
Torgersen, Halvor, Kj0bmand, 
Kristiania. 

Treschow, F., Jernverkseier, 
Kammerherre, Larvik. 
*Trier, Ludvig, Cand. phi]., Kj0- 

benhavn. 
♦Troll e-Bonde, Carl, Greve, 

Trolleholm, Sverige. 
*Trom80 kommunale Biblio- 
thek, Trom80. 

Troms0 Stiftsseminariums 
Bibliothek, Troms0. 
Twietmeyer, A., Boghandler, 
Leipzig. 

U gland, Bankkasserer, Arendal. 
Unger, C, H0iesteretsadvokat, 
Kristiania. 

Universitetsbiblioteket, 
Lund. 

Universitetsbiblioteket, 

Upsala. 
Universitetsbibliotheket, 

Kjtfbenhavn. 

♦Universitetsbibliotheket, 
Kristiania. 
Urbye, C. A., Sorenskriver, 
Haugsund, Eker. 

♦Wad, C, Cand. polit., Kj0ben- 
havn. 



♦Wedberg, J. P., Justitsraad, 

Stockholm. 
•Weibull, M., Dr., Profeaaor, 

Weisue, Fr., Adjunkt, Hamar. 

•Vemmetofte Kloatera Bi- 

bliothek, Damn ark. 
Wennevold,Hen.rik,Stud.phU., 

Kriatiania. 
Verein fiir HamburgUche 

Geschichte, Hamburg. 
*Westling, G. 0. F„ Rektor, 

Sundawall. 
♦Weatrum, A., Lterer, Levan- 

*Vexii 

laro 
*VJborg Kathedralakolea 

Bibliothek, Danmark. 
*Videnskabernes Selskab, 

Det Kg], Nornke, Trond- 

hjem. 
Widerberg, Oberat, Kriati- 

Wiese, Eivind, Grosserer, New 
Brighton, Cheshire, England. 
Wiese, Th„ Konaul, Krieti- 



hogre Elei 



*W i t 



elg 



, H., Bibliothekar 



♦Wilier. M., Varenuegler, KJ0- 

Vinanes, S., Sogneprest, Faa- 
herg. 
♦Tinther, J. N., Lterer, Birke- 

r0d, Danmark. 
♦Winther, Th., Overlserer, 

Drammen. 
♦Vitterhets Historie & An- 
tiqTiteta Akademicii. 
Stockholm. 
Vogt, A., Overretssagf0rer, Kri- 

Btiaiieand S. 
Vogt, Fr., Ltege, Tvedestrand. 
♦Vogt, L. J., Toldinapekt0r, 
Fredrikshald. 
Vobb, V., Rekti 
Woxen, Ft., J 
Kriatiania. 



bruger, Elverun 






z.jL 



DL 
401 
H63 
V.15 



Stanford University Libraries 
Stanford, California 



x 



Return this book on or btf or* date dno.